Vieux Château Pelletan har jeg smagt en del gange, men det er bare mange, mange år siden. Da jeg fandt denne flaske ved rydning af min faders hus ifb. med en flytning, så vakte det minder. Jeg snuppede derfor vinen med hjem velvidende, at den formentlig har ligget og småkogt over køleskabet, siden jeg forærede ham flasken for over 10 år siden.
Og nu er den så proppet op … småkogt Saint-Emilion Grand Cru fra slottet Vieux Château Pelletan/Château Vieux Larmande, som ligger en halv kilometers penge nord for selve Saint-Emilion og ejes af familien Magnaudeix, som har produceret vin i 6 generationer der siden 1840.
I dag er der fortsat 3 generationer involveret i driften, nemlig Hélène … 4. generation, hendes to børn og dermed 5. generation Catherine og Jean-Pierre og i 6. generation Romain Magnaudeix samt Guillaume Bruny, som er sønner af henholdsvis Jean-Pierre og Catherine.
Reelt har slottet siden 1988 været ejet af søskendeparret Catherine Bruny og Jean-Pierre Magnaudeix, men siden 2008 er det imidlertid Romain Magnaudeix, som har været den ansvarlige vinmager på vinslottet.
Siden 1840 har familien lavet vinen Château Vieux Larmande, som laves fra de oprindelig 4,25 hektar vinmarker, men i 1924 tilkøbte man yderligere 6,90 hektar vinmarker fordelt på 14 parceller, nemlig til vinen Vieux Château Pelletan, som man har lavet siden. Men udover de to hovedvine, så laves der yderligere et par vine, nemlig to vine Le Tertre de Sarpe samt Ma Agnus Deï.
Denne Vieux Château Pelletan er lavet på 85% Merlot og 15% Cabernet Franc og kommer fra 30 år gamle vinstokke. Vinen har lagret på barriques i 12 måneder og der produceres årligt 20.000 flasker af denne vin.
Men årene … eller nok nærmere den skødesløse opbevaring af vinen … har sat sit præg på vinen. Normalt klarer en Bordeaux vin af anstændig kvalitet nemt 15 år, men her får du en lidt bedaget aroma med alder, rosin, portvin, eucalyptus, mentol samt lidt mørke og nærmest indtørrede bær. I munden er vinen er lidt fesen … syren er stadigvæk til stede, men lidt vag og fokuseret. Det er heldigvis fortsat god, ren frugt og vinen er blød og rund, men noget af den normale spændstighed er forsvundet.
