De fleste af os voksne kan sikkert huske filmen High Fidelity med John Cusack, Iben Hjejle og Jack Black på rollelisten. Cusack spiller Rob Gordon, der sammen med venner Barry og Dick driver en slidt pladeforretning i Chicago. Dér drøfter de – udover kvinder – musik dagen lang, chikanerer kunder uden ordentlig musiksmag og sælger selvfølgelig kun deres vinylplader til ægte musikelskere.
De laver samtidig top-5 lister over musiknumre til en række forskellige begivenheder, fx til begravelser, first dates … samt alle mulige og umlige situationer. I filmen laver Rob også et kassettebånd til kæresten Laura som indledning på deres forhold. Kan I huske dem … kassettebåndene?
Nå, men hvorfor ikke lade os inspirere af High Fidelity og lave en top-5 liste over de vine, som vi vil ha’ med på en øde ø?
Reglerne er simple; vælge dine 5 favoritvine, samlet pris maksimum 1.000 kr. og del din liste med os. Kom frisk med dit forslag som kommentarer til dette blogindlæg.
Handsken er hermed kastet, og jeg går da gerne forrest og kommer med mit bud på 5 vine til samlet under 1.000 kr., som jeg vil komme i kufferten. Jeg har såmænd valgt disse 5 vine:
- 2010 Weingut Juris, Syrah Juris Villa, Badacsony, Ungarn – 199 kr.
- 2010 Weingut S. A. Prüm, Pinot Noir Primus, Mosel, Tyskland – 208 kr.
- 2006 Pierre Gonon, Saint-Joseph Rouge, Rhône, Frankrig – 235 kr.
- 2012 Weingut Salwey, Henkenberg Spätburgunder GG, Baden, Tyskland – 194 kr.
- 2013 Vinos Vernaculares, Pinot Chai, Aconcagua, Chile – 115 kr.
Samlet pris er dermed 951 kr. og lidt under de 1.000 kr. Til gengæld koster Pierre Gonon måske en spids mere i dag, hvorved jeg forhåbentligt fortsat kan holde mig under loftet.
Jeg har valgt lidt forskelligt … men generelt vine, som har givet mig en speciel oplevelse. Der burde måske have været lidt italiensk vin, som jeg også elsker, men det var lige hurtigt mit bud.
Hvad er dit bud?
Jeg skal da gerne være den første til at byde ind, efter dig.. Sjovt lille forsøg. Håber andre vil byde ind.
Mine vine er valgt efter hvad der har givet mig gode oplevelser, og overrasket mig positivt i forhold til prisen. Har altså ikke overvejet om det går godt for sig selv, eller skal bruge mad. Så jeg håber at der mod al sandsynlighed også er et lille køkken med lidt gode råvarer til rådighed, på denne fiktive øde ø…
Priserne er almindelige tilbudspriser som der har været kørt flere gange. Nogle steder dog ved køb af mere end én flaske, så lidt har jeg måske snydt
1. Tenuta Chiccheri, Valpolicella Superiore 2008, Erik Sørensen Vin, 250 kroner
2. Bodegas Aalto, Aalto 2012, mange forhandlere, 250 kroner
3. Luigi Einaudi, Barolo Cannubi 2010, PhilipsonWine, 200 kroner
4. Allegrini + Renacer, Enamore 2012, Erik Sørensen Vin, 150 kroner
5. Wolf Blass, Grey Label Shiraz 2010, Føtex, 150 kroner
Samlet pris, 1.000 kroner. Kan jo lige så godt udnytte hele budgettet
Hej Rasmus
I krig, kærlighed og med vin gælder alle tricks … så fint med tilbudspriserne og fint ramt med de 1.000 kr. Respekt. Et par af vinene kender jeg også, og de andre skal tjekkes ud. Jeg er også helt på bølgelængde omkring med at vælge nogle vine, som man synes har overrasket positivt. Og ja … lad os håbe, at der er et lille køkken på den øde ø ;o)
vh Ulrik
Her er mine fem (baseret på tyske priser da jeg efterhånden køber al min vin fra tyske hjemmesider):
1. A Christmann, Riesling Könichsbacher Olberg 2011 (Erste Lage); 160 DKr
2. Friedrich Becker, Spätburgunder B 2011; 130 DKr
3. Louis Jadot Chateau des Jacques, Moulin-A-Vent Clos des Rochegres 2009/2010; 190 DKr
4. Trimbach, Riesling Cuvee Frederic Emile 2007; 300 DKr
5. Bartolo Mascarello, Langhe Nebbiolo 2012; 210 DKr
Samlet 990 DKr 🙂
Hej Jesper
Tak for dit input … Riesling og Spätburgunder med … klog mand.
vh Ulrik
Super fint initiativ Houlberg. Bliver spændende at følge, hvad der bydes ind med…
Mine bud er vine som jeg har smagt over de sidste 1-4 år – nogle købt på ferie, andre lidt tilfældig. Den senest som gjorde stor indtryk er Domaine Labet´s Les Varrons. En vin Houlberg og undertegnede smagte efter en veludført halv marathon i Kbh 🙂
Andre har gjort indtryk på mange måde, kvalitet, pris, samt nydelsen selvfølgelig 😉
Gunderloch, Nierstein Pettenthal, Riesling 2012 Tyskland – 14 € 143 kr.
Karl H. Johner, Blauer Spätburgunder, 2009 Tyskland – 18 € – 135 kr.
Domaine Labet, Les Varrons Pinot Noir, 2013 Frankrig – 253 kr.
Chianti Classico, Felsina-Berardenga, Sangiovese 2010 Italien – 170 kr.
Tenuta delle Terre Nere, Etna Rosso Santo Spirito, Nerello Mascalese 2007 Italien (Sicilien) – 260 kr.
Fanny Sabre, Pommard 2007
Roagna, Barolo ”Le coste” 2007
Heymann-Löwenstein, Riesling GG “Kirchberg”, Mosel, 2008
Schäfer-Fröhlich, Riesling “schiefergestein”, 2012
Jean Foillard Morgon Côte du Py, 2008
Her er mit bud på 5 vine jeg gerne nyder, også på en øde ø:
2011 Egon Müller, Riesling Scharzhofberger Kabinett, Mosel, Tyskland 300,- kr.
2011 Georg Gustav Huff, Frühburgunder 70,- kr.
2011 S. A. Prüm, Pinot Noir Primus, Mosel, Tyskland – 208,- kr.
2012 Janasse, Côtes du Rhône Villages, Terre d’Argile 119,- kr.
2009 Crozes-Hermitage, Domaine les Bruyeres Les Croix 225,- kr.
Det giver 922,- kr., så der er også til et stykke ost:-)
Hej guys.
Fedt med jeres input, og mange herlige vine imellem. Kan fuldt ud tilslutte mig nogle af dem, fx Egon Müller, Riesling Scharzhofberger Kabinett. Huff, Domaine les Bruyeres Les Croix Crozes-Hermitage, Domaine Labet, Les Varrons Pinot Noir (fedt, at du har fundet en pris på den Jan), Johner … mens der også er andre, som jeg ikke har smagt og lyder rigtigt interessante.
Håber, at flere kommer med input.
vh Ulrik
Godt “initiv”, Hulberg, omend man lige skal vende skråen og hjernebarken et par gange. Men sundt nok også at skulle finde “billige” vine frem, der har givet stor glæde. Det er jo ingen sag at skulle pege på sine største oplevelser, uagtet pris.
Argumentation:
Moselvinen er med fordi den stædigt fastholder, at lav-alkohol, sød og syrerig spätlese bare stadig er en fantastisk ting.
Loire-vinen for sit anderledes udtryk, fantastisk dybde. burde drikke meget mere af den slags.
Diel fordi den var wine of the night ved en pinot smagning.
Pla del Rei fordi jeg har fulgt den gennem 12-13 år og har opbygget et lidenskabeligt forhold til den, har stadig 3-4 flasker af den 12´er, jeg fik som et røverkøb ved auktion. Super cool syrah.
Og endelig en lille burgunder fra topårgang til en fantastisk pris. Dén går ikke længere, desværre.
Schloss Lieser Niederberger Helden 2010, ca 150,- (Brandis)
Luneau Papin Terre de Pierre 2010 muscadet, ca 150,- (Atom)
Diel spätburgunder 2005 (magnum), ca 250,- (Atom)
Pla del Rei 2000, Domaine Cazenove, Roussilon, ca 300,- (auktion)
Bouchard Pere et Fils Beaune Avaux 1er cru 2010. ca 175,- (Erik Sørensen)
Hilsen Lars
Ia lt 1.025,- stærkt rabatterede priser, men alligevel….-)
Hej Lars
Tak for dit gode og velgennemtænkte bud. Og fint at lade underbevidstheden arbejde med denne lille udfordring. Er sgu helt i sync med dig … Mosel er stadig en fantastisk ting, Loire er totalt undervurderet, Diel Spätburgunder – Cuvee Caroline hedder den vist – er fantastisk. De to sidste har jeg vist ikke smagt. Og god argumentation … jeg letter på hatten. Thumbs Up.
vh Ulrik
2012 Château de Chamirey Mercurey 199,- (tilbud)
Champagne Serge Mathieu, Tradition Brut – “Blanc de Noirs” 225,-
2007 Weingut Krone Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder, ca. 270,-
Bourgogne Pinot Noir 2012 “Vierge Romaine”, Gramont, 140,-
2014 Grüner Veltliner “Steinsetz” Schloss Gobelsburg, 140,-
Man skal altid have champagne med på en øde ø. Egentlig også på en befolket ø. Eller på fastlandet for den sags skyld. Altså, husk nu at tage champagne med, ik’? 🙂 Og så får man bare rigtigt meget for pengene hos Serge Mathieu.
Gramont’en ville jeg egentlig helst have med i en 2008-årgang, men den er vist netop udsolgt. Men 2012 er heller ikke dårlig. Faktisk virkelig god kvalitet for prisen.