Viré-Clessé er en appellation for hvidvin i Mâconnais regionen i kommunerne Clessé, Laizé, Montbellet og Viré. Her smager vi netop en af slagsen i årgang 2023 fra vinhuset Domaine des Combelières.
Det er dog Stéphane Brocard, som står bag vinen og ham kender vi jo fra hans vinhus Closerie des Alisiers, som jeg også har skrevet om før.
Det er selvfølgelig 100% Chardonnay, der kommer fra huset 10 hektar vinmarker med kalksten og mergel i jorden som hos naboen Pouilly Fuissé, Straks ved ankomst til vineriet presses druerne skånsomt, hvorefter vinen gærer frugtbevarende på ståltanke, hvor den også lagrer sur lie r i 9 måneder.
Dejlig bamselineblød duft, fyldig blid og let tropisk med fersken, pærer, ananas, nektariner og gule, modne æbler og søde mandariner, kandiseret citron, let honning og en blid kridtet og kalket mineralitet og en snert nødder.
I munden er vinen cremet, blød og smooth … igen virker frugten eksotisk med fersken, pærer, ananas og overmodne æbler, en blød, fin og meget elegant syre, lidt fyldighed, hvid peber og godt med sul på kroppen … men hvor fanden hvor den lille buttede pige rålækker, så dermed 92 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 249,95 kr., mens prisen er 129,95 kr. ved køb af 6 flasker.