Den første rødvin i Vinpusherens Sierra de Gredos smagning var igen fra de 4 aber aka Bodega 4 Monos Viticultores og det var deres 2022 GR-10 … sjovt navn på en vin.
Men GR-10 henviser til en vandrerute, der forbinder Lissabon med Valencia og krydser gennem to af vinmarkerne tilhørende Bodega 4 Monos Viticultores.
GR-10 er ikke ren Grenache … men er et blend bestående af 85% Grenache, 12% Cariñena og 3% Syrah. Druerne stammer fra 30 til 85 år gamle vinstokke på marker i700 og 800 meters højde.
Druerne er hæstet manuelt og lavet med hele klaser via en spontangæring med druernes naturlige gærceller. Efter gæringen lagrer vinen 9 måneder i egetræsfade, foudres og betontanke.
Duften er så ren, klar og æterisk … luftig og let med stenet granit, rabarber, ribs, moreller, knuste hindbær og rustik kirsch, blomster, limeskal, landlig, animalsk med fennikel, urter og nogle leragtige noter.
Det er smagsmæssigt skarpt. ren, lys, syrlig og letbitter … rarbaber, ribs, saftig lemon …meget ligetil og frugtrig med denne vilde syre, så du lige vipper med tæerne … har en rustik charme, for det er ikke så kompliceret men hjerteglad og karakterfuld. 93 point og til prisen et vildt godt køb.
Forhandles af Vinpusheren, hvor en flaske i øjeblikket på tilbud koster 109 kr.