Kategoriarkiv: Store oplevelser

Besøg hos vinproducenter

Besøg hos Weingut J. Neus … sikke gæstfrit værtskab og lækker vinsmagning

Trods Falkens virusinficerede GPS, så ramte vi torsdag middag Bahnhofstraße i Ingelheim am Rhein ved middagstid og godt før vor aftalte mødetid kl. 13.00.

Vi ramte vitterlig et fabelagtig efterårsvejr med 29 grader, så dem i lange bukser fik tid til at trække i korte rør på parkeringspladsen, inden vi gik hen til selve vinhuset.

Da vi kom over en halv time for tidligt, så havde vinmageren Tony Frank kunder, så vi slentrede blot rundt i stedets flotte gamle have … lykkelige for at være ude af bilen efter lidt over 10 timers kørsel.

Solen var nådesløs, men alligevel satte vi os til sidst lige udenfor vinhuset og meget gæstfrit sørgede Tony Frank for, at af en stedets unge medarbejdere kom ud til os med en kasse med kolde flasker vand. Særklasse.

Der gik dog ikke lang tid, så kom Tony Frank himself ud og bød os velkommen. Derefter tog vi først en rundtur i vinhuset inklusiv den store og meget gamle vinkælder. Undervejs fortalte Tony også historien om vinhuset.

Weingut J. Neus

Vinhuset Weingut J. Neus ligger som nok allerede beskrevet i det nordlige Rheinhessen i byen Ingelheim og det er jo næsten lige på grænsen til Rheingau tæt på det som kaldes das Rhein-Knie … Rhinens knæ … stykket fra Assmannshausen mod vest og Wiesbaden mod øst.

Weingut J. Neus blev grundlagt i 1881 af Josef Neus Senior, der besluttede sig for at lave vin i det smukke, gamle by Ingelheim, der også passende kaldes for der Rotweinstadt … rødvinsbyen.

Josef Neus Senior kom selv fra Mosel, hvor han også havde produceret vin, men ønskede at lave rødvine og hvad var så mere oplagt end i Ingelheim, der allerede var kendt for sine rødvine? Så der slog han sig ned og stod for opførelsen af den smukke ejendom i det, som dengang var noget af det førende indenfor arkitekturen.

Han byggede også en rum til at presse vinene, et smagerum og så selvfølgelig en stor hvælvet kælder, hvor han kunne placere nogle af de gamle egefade, som han medbragte fra Mosel. De havde dengang de største egefade i hele Rheinhessen.

Og Neus fik succes med sit forehavende … vinhuset blev kendt for sine røde vine over hele verdenen. Det skyldes bl.a. en speciel Pinot Noir klon, som fortsat i dag kendes som Neus klonen. Efter Selection Massale systemet, hvor han løbende tog stiklinger fra de planter, som performede bedst, så fremavlere han sin egen klon med de egenskaber, som han efterspurgte.

I dag anvender Weingut J. Neus fortsat Neus klonen på deres vinmarker og vinstokkene med den klon er kronjuvelerne i husets markbesiddelser … specielt på topmarkerne Horn og Pares.

Imidlertid var Weingut J. Neus tæt på at ophøre i 2012, hvor enearvingen Ulrich Burchards var blevet lidt træt og ikke længere ønskede at drive vingården. Derfor blev ejendommen sat til salg og det så længe ud til,. at den skulle ende som et lejlighedskompleks med en tilhørende parkeringskælder.

Men så grueligt galt gik det dog ikke, for i sidste sekund blev Weingut J. Neus reddet, da rigmanden Christian Schmitz, der til daglig driver et stort transport-firma i Mainz, købte vinhuset. Han ønskede heldigvis at drive vingården videre med det formål for øje at føre vingården tilbage til sin storhedstid og igen lave Tysklands bedste rødvine.

Til at opnå det mål, så har Christian Schmitz hyret et team til at producere vinene … tidligere bl.a.Julien Meissner, som i dag laver vine med Rabea Trautman på Weingut Schloss Schönberg, senere den unge Lewis Schmitt, men i dag er det vinmageren Toni Frank, der er hyret ind for at give vinhuset sin gamle glans tilbage.

Samlet har vinhuset 12 hektar vinmarker, der ligger spredt på områdets to skråninger, nemlig Mainzer Berg og Westerberg. Det er på Mainzer Berg, at huset dyrker deres Spätburgunder Neus kloner, hvor de bedste marker jo er de to Große Lage marker Horn og Pares, men Westerberg skråningen er lidt køligere, så der har de deres hvide sorter som fx Chardonnay, Silvaner, Weißburgunder og Riesling vinstokke.

På kortene nedenunder kan du se,  hvordan markerne ligger lige øst for Ingelheim og faktisk ligger Neus’ parcel på Horn marken, der i alt er på 21 hektar, næsten helt nede ved byen, mens deres 3,5 hektar store parcel på Pares, som samlet kun er knap 9 hektar, ligger længere oppe og dermed lidt køligere end Horn.

Nedenunder kan man faktisk se Neus’ parcel helt inden ved byen … totalt pædagogisk vist med en rød pil:-)

Men inde i byen ligger der faktisk også to helt små parceller … Ingelheimer Sonnenberg, som tidligere tilhørte vinhuset, men i dag ejes af en nabo. Dem vil de gerne ha’ tilbage, men det er desværre ikke lykkes endnu.

På husets marker dyrkes primært Spätburgunder, men også lidt St. Laurent og Frühburgunder samt en smule grønne druer, fx Riesling, Silvaner, Weißburgunder  og Chardonnay. Vingården er medlem af VDP, så vinene er opdelt helt klassisk i Gutswein, Ortswein samt Große Lage. Alle marker dyrkes økologisk.

Vinene gæres spontant i vinkælderen og tappes i flere tilfælde helt uden filtrering. Hos J. Neus forsøges vinene lavet så naturligt som muligt … og de har deres helt egen stil, sit helt eget særpræg, som nok i særdelshed skal tilskrives gamle Josef Neus Senior og hans forædlingsarbejde med Neus klonen i vinmarkerne.

Ingelheim og Spätburgunder

Ingelheim am Rhein er en oldgammel by med lidt over 35.000 indbyggere. Den er formentlig grundlagt helt tilbage i den frankiske tid, hvilket vil sige i det 5. eller 6. århundrede. Men byen er nok mest kendt for kejseren Karl den Store, som ejede gigantiske landområder i perioden 768-814 og opførte et palads på stedet … Kaiserpfalz, der i dag er en turistattraktion i byen.

Karl den Stores søn Ludvig den Fromme døde også i nærheden af Ingelheim i 840 og der er skam også en forbindelse til Danmark, idet den danske konge Harald Klak i 826 blev døbt i Ingelheim, som han besøgte sammen med sin dronning og munken Ansgar, der senere blev kendt som Nordens apostel.

Ingelheimer Kaiserpfalz blev efter opførelsen udvidet flere gange siden, bl.a. med Pfalzkirche i det 10. århundrede og en ydre forsvars mur i det 12. århundrede. Ja faktisk tjente paladset som base for både kejsere og konger indtil det 11. århundrede.

Forsvarsmuren finder man levn af flere steder i dag, og den giver et meget godt billede af, at Kejserens palads med tiden udviklede sig til et helt samfund. Men hvordan passer det ind i historien om vin? Jo for den gode kejser Karl Den Store var ikke til hvidvin … han ville have rødvin.

Derfor blev fik kejseren plantet hans elskede Pinot Noir stokke rundt om paladset  … og lige siden har byen været specielt kendt for vine på netop Pinot Noir aka Spätburgunder. Selv i dårlige tider har man fastholdt produktionen med kongedruen … eller her skulle vi måske nærmere sige kejserdruen.

Men derudover skulle byen Ingelheim være et besøg værd med selvfølgelig resterne af Ingelheimer Kaiserpfalz med det tilhørende museum, men også tårnet Bismarckturm, en charmerende bymidte og selvfølgelig masser af vinproducenter … fx det gamle Schloss Westerhaus, der er grundlagt næsten på samme tid som Neus.

Rundvisningen

Vi fik dog ikke set Ingelheim bymidte, men i stedet viste Tony Frank os som indledning til vinsmagningen hele vinhuset, hvor vi startede i rummet, hvor druerne ankommer, med en forholdsvis lille presse, et lille lager, pakkeri og et gæringsrum.

Der var endnu forholdsvis tomt, da man indtil videre kun have høstet Frühburgunder druerne. Vi stoppede bl.a. ved et gæringskar, hvor Frühburgunder druerne netop var startet med at gære spontant.

Derefter gik vi ned i det gamle vinkælder, der stammer fra 1894 … ovenover døren til kælderen stod der også 1894-1921.

Sikke en fantastisk kælder … langt større end forventet og Tony Frank fortalte også, at det er en af området allerstørste og ældste vinkældre. De har brugt en del ressourcer på at renovere flere rum, hvor der tidligere blot var gemt masser af gammel skrammel … et arbejde, som de fortsat ikke er helt færdig med.

I kælderen var der både moderne ståltanke, gamle og nye egefade. I dag kan man i kælderen fortsat finde store, gamle 1.000 liter fade, som kan dateres tilbage til perioden mellem 1893 og 1897. Der var også nogle ældre flasker, men man har ikke et arkiv af huset vine … dog lå der også en række årgange af deres vine i magnum udgaver.

Vinsmagningen

Efter rundvisningen gik vi ovenpå i husets Vinothek, hvor vi fik følgeskab af Mara, der også arbejder der. Derefter gik vi i gang med at smage et lille udvalg af husets vine … samlet smagte vi disse 9 vine:

Jeg har – som vanligt – skrevet og anmeldt hver vin og links finder du ovenover.

Tony Frank fortalte, at vinene i Danmark tidligere har været forhandler via Mr Ruby, hvor jeg jo også før har smagt dem, men at de i dag forhandles via Pinot Box’en i Vejle.

Det var Tony, som i starten præsenterede og fortalte om de forskellige vine, men senere overtog Mara, da Tony skulle tage sig af nogle faste kunder. Det klarede Mara til UG med kryds og slange.

Maden til frokosten

Det var også Mara, som havde forberedt den frokost, som vi hjemmefra havde aftalt med Tony Frank. Hvad vi imidlertid ikke vidste var omfanget af frokosten … sikke et bord, som imponerede hele dansker-crew’et …. WAUW.

Der var en ostetallerken med nogle lokale specialiteter … en brie med trøffel, en Au Bouchon Am Korken … en blød ost med en lille korkprop i midten og en krydret ostecreme med små pretzels til at dyppe i cremen. Mums. Derudover forskelligt tilbehør.

Der var et meget stor med forskellige lokale pølser af enhver slags, lige fra leverpølser, blodpølser, små pølser, store pølser … charcuteri på et fabelagtigt lækkert niveau … tror alle sammen blev en smule lune på Mara, som vi takkede og roste for det lækre bord.

Samlet en konge smagning og det endte også med, at vi alle købte lidt druesaft, som vi efterfølgende fik most ind i bilerne, inden vi helt veltilfredse satte kursen mod hotellet i Rüdesheim.

Besøg hos vinproducenter

Houlberg i Rheingau … roadtrip i der schöne weinbaugebiete II

Tilbage i 2017 besøgte jeres altid flittige vinblogger en flok vinproducenter i Rheingau. Det skete med base i alle pensionisters ynglingsby Rüdesheim. Nu har jeg igen – sammen med 7 vinvenner – været på roadtrip aka winetour til Rüdesheim og besøgt en række rigtigt spændende vinbønder.

Falken havde booket os ind på Rheinhotel Rüdesheim, der ligger centralt i byen, men let at komme til. Men vi havde nu, da vi kørte fra Randers kl. 02.00, sat GPS’en på byen Ingelheim i Rheinhessen, hvor vi have en aftale med vinmageren Tony Frank hos Weingut J. Neus, der også ville sørge for lidt frokost til os.

Falken havde som tourguide dog en limited edition GPS, som sendte os vildfaren ud på de sjoveste omveje og endda også havde inficeret hans mobiltelefon, men vi havnede ikke i hverken Grønland, Løgstør eller Berlin, men ankom til Bahnhofstraße i Ingelheim i god tid før vor aftalte tid.

Efter første smagning gik turen så direkte til hotellet i Rüdesheim med en smuk tur med færge over Rhinen ved Bingen … og helt uden flere aftaler den første dag. Planen var lidt værtshus og god tysk mad et eller andet sted i byen.

Rheingau vinområdet

Rheingau er en af Tysklands store højborge for Riesling og lige så berømt for Riesling som Mosel. Regionen er dog meget mindre end den store nabo Rheinhessen lige på den anden side af Rhinen,

I Rheingau er der 3.200 hektar vinmarker, hvoraf de 352 hektar er beliggende på over 30% stejle skråninger. Til sammenligning er der i Rheinhessen ikke mindre end 26.500 hektar vinmarker og dermed er Rheingau jo en lille region … Rheinhessen er over 8 gange større.

Vinmarkerne i Rheingau udgør faktisk kun 3% af Tysklands samlede vindyrkningsareal Alligevel er Rheingau et af landets allervigtigste vinområder både historisk samt kvalitets- og prestigemæssigt. Det producerer nogle af Tysklands bedste vine, som sagtens kan konkurrere med vinene fra Mosel.

At Rheingau er geografisk og geologisk privilegeret, er der slet ingen tvivl om. Vinmarkerne ligger på en lille 30 kilometer lang stribe nord for Rhinen på et stykke, hvor den slår et knæk og løber fra øst mod vest. Det betyder vinmarker, der stort set alle er sydvendte, hvilket sikrer perfekt eksponering for solen.

Omkring 78% af vinmarkerne er beplantet med Riesling, men ellers laves der også lidt Spätburgunder. Det er dog primært de hvide vine på Riesling, som Rheingau er velkendt for. Det er ret kraftfulde og elegante vine med godt lagringspotentiale, men der er  generelt stor forskel på kvaliteten, så producenten betyder rigtigt meget i Rheingau.

Vores planlagt besøg

Vi havde hjemmefra planlagt en række besøg under vores forholdsvis korte besøg i Rheingau … alle beliggende på stykket ved Rhinen lige mellem Geisenheim mod vest og Erbach mod øst … blot på en del af den over 30 kilometer lange strækning langs Rhinen.

Der var ikke planlagt besøg hos producenter i Rüdesheim, men vi havde faktisk planlagt vor start lidt syd for Rheingau, nemlig hos en lille god producent i Rheinhessen. Vi havde nemlig plottet det første stop ind direkte fra Danmark til at være  hos Weingut J. Neus i den lille by Ingelheim i Rheinhessen.

Så samlet set kom vort program til at se sådan her ud:

Rheinhessen

A. Weingut J. Neus i Ingelheim, Rheinhessen

Rheingau
  1. Weingut Egert i Eltville-Hattenheim
  2. Weingut Kaufmann i Eltville-Hattenheim
  3. Weingut Dr. Covers Kauter i Oestrich-Winkel
  4. Weingut Solveigs i Geisenheim
  5. Weingut Spreitzer i Oestrich-Winkel
  6. Gourmet Streetfood hos 1818 Gutsrestaurant & Weinbar hos Weingut Baron Knyphausen i Erbach

På kortet nedenunder kan I se, hvor de udvalgte vinproducenter ligger fordelt langs Rhinen.

Jeg har efterbragte bragt en række uddybende blogindlæg om disse besøg og anmeldelser af alle de smagte vine. Det blev til nogle rigtig  fremragende smagninger, hvor specielt besøgene hos Neus, Egert og Solveigs var helt i særklasse.

Vi skulle slutte vores tur af med maner, så hjemmefra havde vi købt billetter til en Gourmet Streetfood et sted hos 1818 Gutsrestaurant & Weinbar, der ligger som en del af Weingut Baron Knyphausen, der ligger ved Erbach … længst væk fra Rüdesheim … uden at vide det mindste om, hvad pokker det var og hvorvidt det var godt.

Det skulle vise sig at være eminent, men det kan du læse i det sidste indlæg fra turen.

Transport og sjov tur

Vi havde allerede hjemmefra besluttet, at vi skulle nyde turen og give den gas. Dermed skulle ingen have rolle/ansvar for at køre til eller fra vinproducenterne. Derfor bestilte vi så 8-mands taxa’er til disse ture … det gik overraskende nemt, for alle steder var de flinke til at ringe efter taxa til os.

Det med at give den gas blev også taget bogstaveligt, for flere fra vort vinhold fik også indtaget pæne mængder øl på den engelske pub og så noget ramt ud om til morgenmaden … men som altid hjælper lidt Riesling eller Spätburgunder på de værste tømmermænd … men træt kan man blive 🙂 som du kan se nedenunder.

Thanks for en fremragende tour guys !!!

Restauranter & vinbarer

Houlberg anmelder … Restaurant Behrnt i Ballen på Samsø

Med god tid i ferien, så kan jeg da også lige anmelde den restaurant, som vi besøgte dagen efter besøget på SyvNi13 pop-ud projektet på Strandlyst Badehotel . Det var nemlig Restaurant Behrnt på Ballen Badehotel.

De 2 smukke og eksklusive badehoteller Strandlyst og Ballen Badehotel er en del af samme koncern, da de har samme ejer …. en stor erhvervsmand fra Aarhus vist nok. Restaurant Behrnt er derfor Ballen Badehotels egen restaurant opkaldt efter badehotellets oprindelige grundlægger.

Begge steder oser da også af eksklusivitet …. alt er tjekket og moderne med respekt af stederne gamle historie, som for Ballen Badehotel går helt tilbage til 1914, hvor stedet blev bygget.

Siden primo 2023 har driften af Restaurant Behrnt været lagt i hænderne på et ungt og energisk par i form af Stephanie og Martin. Stephanie står for tjenerne og Martin er uddannet kok fra forskellige restauranter  i det midt- og østjyske, bl.a. har han været køkkenchef på Restaurant Mejeriet ved Vilhelmsborg.

Vi havde bestilt bord, så vi kom til den aftalte tid og satte os – som alle de andre en smuk og meget vindstille sommerdag – udenfor og snart kom vores søde tjener hen og vi fik menukortet.

Maden

Vi besluttede os begge for 2 retter, så jeg bestilte:

  • Hummer og asparges … hummer fra Ballen havn, stegte hvide Samsø asparges og hollandaise
  • Dagens smørstegte fisk med muslinger, krabbefumé og Samsø grønt

Vi besluttede vinmæssigt at gøre som foregående dag … bestille en hvidvin, som vi kunne dele til begge retter og jeg bestilte en østrigsk 2021 Grüner Veltliner Zöbinger fra Weingut Barbara Öhlzelt.

Hummer og asparges … hummer fra Ballen havn, stegte hvide Samsø asparges og hollandaise

Forretten var virkelig lækker og der var ikke sparet på hummeren, for det var dejlig store stykker. De hvide asparges var vist marineret i lidt citron, for de gav i hvert fald en god syre, der kunne modstå den fede hollandaise sauce, som endda virkede lidt krydret.

Det var de små grønne, flotte og sprøde tuille også … lidt spicy, men samlet gav det en flot helhed og den sprøde og mineralske Grüner Veltliner passede faktisk ret godt til retten.

Dagens smørstegte fisk med muslinger, krabbefumé og Samsø grønt

Den smørstegte fisk var en havkat, mens de øvrige ingredienser var blåmusliner, meget små og fine Samsø kartofler, perleløg, nogle små buketter af blomkål og broccoli, frisésalat, gulerødder og en dejlig fumé lavet på noget krabbe.

Det var også en meget lækker ret … fisken måske lige 1 minut for meget well done, men samlet set smagte retten rigtigt godt. Fruen fik i stedet en stor Boeuf Bearnaise … oksemørbrad med fritter og bearnaisesauce … lidt mere bistrostil, men hun var også tilfreds.

Konklusion

Det blev en skøn aften …. vejret, stedet og maden var topklasse og madmæssigt var der heller ikke meget at sætte en finger på. Der var også god betjening … vi havde en virkelig sød tjener … skal jeg pege på noget, som trækker ned, så er det måske hastigheden.

Vi gennemførte de 2 retter på under en time … og allerede meget kort tid efter bestilling kom forretten på bordet. Det burde måske ikke trække ned, men det kan nemt give en følelse af, at her skal der godt med folk igennem … sådan lidt turistagtigt.

Maden var således ikke samme omdrejningspunkt som fx dagen før hos de unge fyre fra Restaurant SyvNi13, hvor man jo fik følelsen af kærlighed til råvarerne og maden … og det får man ikke på samme måde via en ung tjener hyret ind for sommeren.

Ingen gider en følelse af, at vi er på Jensens Bøfhus og alt skal bare køre efter en instruktionsbog … specielt, når maden faktisk var rigtig god og det var den bestemt på Restaurant Behrnt med ganske små skønhedsfejl … men absolut dejligt sted at spise og formentlig en af Samsøs bedste restauranter.

Samlet anmeldelse 5/7
Restauranter & vinbarer

Houlberg anmelder … Restaurant Syv Ni 13 på Strandlyst på Samsø

Restaurant Syv Ni 13  holder normalt til på Frederiksgade midt i Aarhus, men om sommeren drager nogle af deres  kokke og tjenere til Strandlyst Badehotel på Samsø og laver en pop-up restaurant med deres koncept med social dining.

Konceptet er, som man kender det fra restauranten i Aarhus; social dining med sæsonbaserede råvarer og et minimalistisk udtryk. Her er det endda suppleret med, at de fleste råvarer kommer fra små producenter rundt om på Samsø.

Dermed er der intet stort a la carte menukort, så i stedet tilbyder man 2 menuer med enten 7 retter + snacks eller den mindre med 4 retter + snacks. Og det havde lokket Houlberg til det smukke og fasionable Strandlyst Badehotel, hvor jeg selvfølgelig havde bestilt den store menu.

Strandlyst Badehotel

Restaurant Syv Ni 13 pop-up restaurant ligger på Strandlyst Badehotel, der er et lille eksklusivt badehotel på Samsø, beliggende i skønne omgivelser mellem hav og mark ved havnebyen, Ballen. Det oser af luksus og har både welness, massagerum, svømmepøl og en udendørs spa.

Alt er tjekket med smuk have med store krukker, sten og springvand, virkelig veltrimmet og plejet … og virker så eksklusiv. Der er afsnit med loungemøbler, hvis du skal have en drink eller bare slappe af.

Social Dining menuen

De 3 snacks

  • Marineret taskekrabbe – fermenteret fennikel – friskost
  • Tærte – sprødt grønt fra Yduns have – purløgsmayonnaise
  • Oste ravioli – ricotta – syltede perleløg

Sikke da en start … det var simpelthen himmelsk og lovede godt for aftenen. Den første snack smørstegte små toastbrød og dertil en vild lækker osteagtig creme med de marinerede taskekrabber, fennkel og friskost pyntet med lidt blomster og dild.

På den anden tallerken var de to andre snacks … en lille tærte med grønt og purløgsmayo’en pyntet med løvstkke mens den anden var en lille ravioli, som var fyldt med ricotta og de syltede perleløg og en smule karse på toppen.

Samlet var de nok krabberne og ravioli’en der imponerede mest.

De 7 deleretter

  • Stegt kammusling – fyldt citronsauce – ørredrogn
  • Gravad kalv – romesco sauce – Arla Unica Gnalling
  • Smørdampet spidskål –  blanquette sauce – sprøde Havgus chips
  • Glad gris – sauce på ristet kylling – rabarber
  • Rødder i teksturer – syltede grønne jordbær – friteret kapers
  • Samsø kartofler – luftig løvstikke – falsk jord
  • Jordbær – hyldeblomst sorbet – luftig koldskål – karamellieret chokolade

De første 6 var egentlig hovedretter og kom ind i hold af 3 retter, hvor det første var enkeltretter, mens det andet sæt egentlig mest skulle spise sammen som én ret. Og dertil kom der også lidt hjemmebagt surdejsbrød med en luftig smør.

Kammusling er altid fabelagtigt … denne cremede citronsauce løftede det lige et niveau op. De meget møre stykker gravad kalv lignede mest tun og var viklet omkring små stykker squash, der lå ovenpå romesco sauce … og med små stykker af min alltime favorit ost Gnalling fra Arlas Unika seriee.

Den sidste af de første 3 delretter var noget smørdampet spidskål, der lå sammen med helt friske nybælgede ærter i blanquette sauce og ærterne havde kun fået ganske lidt varme, for de var sprøde og totalt friske, hvilket passede godt til den bløde sauce og det dampede stykke spidskål, der også var brændt lidt steder.

Ovenpå retten var der et lille gitter … en slags chips lavet med noget havhus ost og den supplerede fint de bløde elementer.

Vinmæssigt er der ikke særlig meget udvalg på vinkortet … faktisk var der alene 5 hvide og 4 røde vine … og en del af disse fristede ikke specielt. Restauranten havde ikke et stort kælderkort … men måske meget forståeligt, når det nu er en sommer pop-up restaurant.

Derfor sprang vi heller ikke på en ellers lidt fristende vinmenu, bl.a. også fordi, at jeg jo skulle køre retur, så i stedet havde jeg udvalgt en hvid Sauvignon Blanc fra Loire … 2023  Pouilly-Fumé fra Domaine des Fines Caillotte.

Det skulle vise sig at være et fremragende valg … kan ikke huske, hvornår jeg sidst har fået så flot en Pouilly – Fumé. Så vinene fra det ellers lille vinkort er sgu nok valgt med omhu.

Vi aftalte med tjeneren en lille pause inden næste servering, så der gik lidt tid inden de næste 3 deleretter. Den var egentlig samlet set en hel hovedret, som bestod af gris, kartofler og gulerødder, men her lidt mere gennemført med stor fokus på alle 3 råvarer.

Jeg ved ikke, hvilken udskæringen af grisen, som kødet kom fra, men det var meget smagfuld og ultra mørt. Den glade gris fik følgeskab af en sauce, der skulle være lavet på ristet kylling og dertil lidt sprøde chips.

Samsø kartofler finder man overalt på øen … og de smager også ganske fantastisk. Her kommer de med noget løvstikke og en flask jord lavet noget malt … og så en fed og sennepscremet sauce, der smagte vildt godt.

Der var også en sauce blandet sammen med med gulerødderne, der både var bagte og nogle friske tyndskårne. Den sauce var fabelagtig og fed suppleret af syltede grønne jordbær og friteret kapers … det var samlet en mundfuld himmerige.

Den sidste deleret var egentlig ikke til at dele, for vi fik hver en dessert, som var helt clean og hvid, men gemte på et meget dejligt og syrligt overflødighedshorn af jordbær, hyldeblomstsorbet pakket ind i luftig koldstål med små perlet af karamelliseret chokolade. Den var ligeledes svært at blive sur på … hmmmmm siger jeg bare.

Konklusion

Der er mange fine restauranter på Samsø … hovedparten dog på mere bistroagtigt niveau, hvor menuen næsten altid –  udover Samsø kartofler – omfatter en form for hjemmelavet burger og steak frites , men her var vi altså et klart niveau over.

Det blev turens madmæssige højdepunkt … og vi blev hurtigt enige om, at det var bedste madoplevelse i rigtig lang tid. Der blev næsten ikke sat en finger forkert og derudover havde Restaurant Syv Ni 13 en særdeles god, afslappet og rar betjening. Det var en flok unge fyre, der havde styr på deres shit og tilsyneladende nød at lave og servere deres mad i sommerlandet.

Restaurant Syv Ni 13 Samsø pop-up for min varmeste anbefaling og 6 kæmpestore Thumbs Up.

Samlet anmeldelse 6/7
Restauranter & vinbarer

Houlberg besøger Vinkapellet Samsø … mester i naturlige vine

Den fabelagtige ø Samsø har det hele … og skulle man tro, at man på øen ikke kunne finde en hip, moderne vinbar med spændende vine fra små økologiske og biodynamiske vinbønder, så tager man fejl. For på Brundby Hovedgade i behagelig gåafstand til Brundby Rockhotel finder man nemlig Vinkapellet Samsø.

Den er absolut et besøg værd … nærmest et refugium, fristed, oase og åndehul hvor man kommer helt ned i tempo, langsomt synker ned i de gamle møbler og smager noget ganske fantastisk vin. Læg dertil en ejer Regin, som virkelig er superrar og vidende, så vi fik en god snak om vin og om at drive en vinbar på Samsø.

Vinkapellet er imidlertid ikke startet på Samsø, for vinbaren lå oprindeligt på Blågårds Plads på Nørrebro midt i København, hvor Regin startede med at importere vine i i lokalerne i Blågårds Kirkens gamle kapel. Derfor fik importfirmaet og vinbaren selvfølgelig også navnet Vinkapellet.

Nu hedder det mere korrekt Vinkapellet Samsø, da Regin har rykket de københavnske rødder op og sammen med familien funder et sted mere velegnet for børn, sjælen og den biodynamiske tanke. Men han har fortsat sin import af de økologiske og biodynamiske vine og salg til en række af de moderne og anerkendte restauranter, som i dag selv sætter naturlige vine højt.

På Samsø har Regin og los familios fundet ro i en gammel stald på en firelænget gård. Der har Regin fortsat sin vinbar og involveret sig i en række projekter, så fx er han medejer af RenSaft, hvor man har lejet en 4 hektar mark og nu er startet på at lave cider.

Derudover er Vinkapellet Samsø, blevet en del af Musikforeningen Insula, der arrangerer koncerter i vinbaren og andre steder på Samsø  og da vi besøgte vinbaren var Samsø Jazz festival 2024 allerede godt undervejs.

Dagen før havde vinbaren faktisk haft besøg af BONK, der bl.a. tæller den vildt dygtige trommeslager Kresten Osgood … nogle dage kommer man bare lige for sent … dét gad jeg godt have hørt.

Men vi besøgte altså Vinkapellet Samsø dagen efter jazzkoncerten og der var allerede et andet par på besøg. Vi startede med at par glas i form af en orangevin til mig og en hvidvin til fruen … men undervejs så byttede vi glas, så vi kunne smage begge vine.

Samlet smagte vi 4 vine og endte også med at tage en flaske med hjem til hotellet. Dermed smagte jeg så disse 5 vine:

Jeg har ovenover linket til mine beskrivelser og anmeldelser … helt som jeg plejer.

Vi fik sagt farvel – eller nok rettere på gensyn – til Regin og Oryx Gazella, som en  stor udstoppet gemsbok, der hænger ved døren, en oplevelse og et par fremragende vine rigere.

Vinkapellet Samsø er et fremragende sted, som omgående får min kæmpe anbefaling. Er du bare det mindste interesseret i vin og er på besøg på Samsø, så skal du køre forbi Regin og gemsbokken hos Vinkapellet Samsø.

Anmeldelse 6,5/7
Restauranter & vinbarer

Houlberg anmelder … Restaurant Clemens på Rådhustovet i Randers

Restaurant Clemens er en nyere restaurant i Randers og den ligger i et kælderlokale på Rådhustorvet og drives af Casper Dahl Schubert, der er uddannet kok fra Restaurant Substans i Aarhus.

Casper får bl.a. hjælp fra kæresten Agnete Nelleman, som har forladt sit job som butikschef i Matas for at hjælpe i restauranten og faktisk lige samme dag vi besøgte restauranten, var omtalt i et indlæg i den lokale avis i forbindelse med jobskiftet,

Det var egentlig ikke meningen, at jeg ville anmelde restauranten samt mit restaurantbesøg her på vinbloggen … så havde jeg nok også taget lidt flere noter om made og lidt flere fotos. Det var meningen, at det kun var vinene, som vi smagte i løbet af aftenen, som jeg ville anmelde … og det har jeg allerede gjort.

Men jeg synes alligevel, at mit besøg med die ganzen familie på restauranten var så fint, hyggeligt og fremragende, at jeg så faktisk synes, at det er værd lige at skrive lidt mere om, for man får altså en virkelig god oplevelse på Restaurant Clemens.

Ikke bare er maden i topklasse, men stemningen er også dejlig afslappet og uformel, mens alt håndteres rigtigt professionelt med kunden i centrum.

Vi blev ankomsten da også mødt af den smilende og søde Agnete, som viste os ned til bordet klar til 12 mennesker, Vi fik os ret hurtigt bænket og bestilte efter lidt votering lidt bobler. Valget faldt på et par flasker 2020 Tradition Brut fra champagnehuset Fernand Lemaire. Det blev en fin start på aftenen.

Maden

Vi brugte selvfølgelig lidt tid på at vælge, hvad vi skulle spise … og med 12 personer, som tager det altid lidt tid, inden alle finder ud af, hvad de egentligt har lyst til, men ingen stress … vi havde god tid.

Jeg valgte selv rimelig hurtigt en af deres menuer … en 3 retters menu, hvor overskrifterne for retterne var:

  • Krabbe – pandekage – blæk
  • Svinebryst – teriyaki – gulerod
  • Koldskål – rabarber – verbena

Et par valgte også denne menu, mens andre igen gik med nogle af de andre fine ting fra menukortet, bl.a. valgte de til forret lidt oksetatar med estragon og malt, mens de fleste på hovedretten valgte ribeye med asparges og rødvinsglace og andre økologisk kylling med ærter og perlebyg.

En enkelt er glutenallergiker, men det var intet problem, så han også kunne vælge mellem retterne på menukortet. Så blev nogle af ingredienserne bare udskiftet til glutenfrie.

Små trekanter med ost og nødder?

Grillede små minimajs

Efter kort tid kom der lidt små appetizers på bordet … to forskellige, hvor den første var en trekant med lidt ost og nødder i – så vidt jeg så lige husker – og den anden vist nogle grillede små minimajs.

Krabbe – pandekage – blæk

Min forret bestod en lille pandekage, der var foldet med noget krabbekød i midten. Var helt sort ovenpå, hvilket jo formentlig var på grund af blækket og så pyntet med noget urtemayo, radiser, løg … og samlet en virkelig smuk ret.

Det bedste var dog smagen … super lækker og selvom den ikke syner af meget, så er det en fremragende forret, selvom jeg også måtte skele lidt til min søn, der havde bestilt en fin oksetatar.

Jeg bestilte 2 forskellige hvidvine til forretninger ,.. en til dem, som er til mere syrlige og stringente vine og en, som er mere blød, venlig og rund. Det var henholdsvis en dejlig frisk 2022 Grüner Veltliner fra Weingut Ingrid Groiss samt en 2022 Weißburgunder fra Weingut Forster.

Svinebryst – teriyaki – gulerod

Min hovedret var ikke stor, men smagte fantastisk … en glad og velsmagende gris, der kan give så meget god velsmag. Men det kan gulerødder virkelig også …. og jeg elsker gulerødder, Heldigvis var jeg ikke storsulten, selvom jeg tiltuskede mig lidt nye kartofler fra dem, der havde bestilt ribeye, men måske skulle jeg ha’ haft min egen skål kartofler 🙂

Der var ikke så mange i familien, som var til rødvin, så jeg bestilte kun en enkelt flaske og det blev en 2015 Brunello di Montalcino fra Fattoi Ofelio & Figli … fra et vinhus, som indehaveren Casper også selv er vild med.

Koldskål – rabarber – verbena

Min dessert var en dejlig både frisk og sød gang koldskål med lidt syrlig rabarber i og nogle små perler af hvid chokolade og ganske små kammerjunkere? Det er i hver fald en ret, som et moderne, for jeg har set noget tilsvarende som dessert flere andre steder.

Vi skulle have lidt dessertvin og valgte en fra Weingut Forster, men Casper opgraderede os uden merberegning til denne 2018 Grauburgunder Auslese Edelsuß fra Weingut Forster.

Konklusion

Restaurant Clemens er rigtigt dejligt spisested i Randers … og vil efter min vurdering også ligge i top 3. Men derudover er Casper og Agnete bare det sødeste værtspar …. så stedet får min varmeste anbefaling og 5,5 kæmpestore Thumbs Up.

Vinvalget var ganske fornuftigt … men har ikke et stort vinkort med masser af specialiteter, hvilket trækker lidt ned. I øjeblikket kommer vinene fra  Cappa Vin, men Casper fortalte, at de nok ville skifte til formentlig Glud Vin, men jeg ved ikke, om det umiddelbart vil gøre det mere spændende?

Casper har også lige lejet nabo lokalet, hvor han vil åbne endnu en restaurant, som skal hedde Restaurant Rebelsk og hvor der bliver plads til endnu flere mennesker … det skal nok blive spændende at følge. Han viste mig  lige lokalerne og det skal nok blive godt.

Samlet anmeldelse 5,5/7 
Andre smagninger

Houlberg tester nu … 6 østrigske vine fra Weingut Scheiblhofer

Weingut Scheiblhofer er et tjekket vinhus, restaurant, bar, spa og hotel resort beliggende i Andau i Neusiedl am See distriket, hvilket ligger i Burgenland i Østrig og derfra smager jeres altid flittige vinblogger nu en lille håndfuld vine tilsendt fra Andrup Vin.

Alt ser vildt tjekket ud på stedet … både vinhus og resortet, der udover bar, restaurant, bar, spa haret  hotel med ikke mindre end 118 værelser og Weingut Scheiblhofer er da også samtidig én af de største vingårde i Burgenland.

Så inden jeg kaster mig over de 6 vine fra Weingut Scheiblhofer, så lad os da lige kigge nærmere på dette store og tjekkede sted.

Scheiblhofer – The Wine

Det hele er egentlig startet i 1983, hvor Johann Scheiblhofer grundlagde Weingut Scheiblhofer. Johan deltager fortsat i driften, som dog i år 2000 blev overtaget af hans søn Erich Scheiblhofer, der siden da  har været en ledende skikkelse og har formet vingårdens profil og dens anerkendte vine.

Man har også bygget et stort welness-hotel/resort til de mange besøgende vinturister. Der er investeret massivt i stedet, så derfor er driften i dag delt op i to … Scheiblhofer – The Wine og Scheiblhofer – The Resort.

Scheiblhofer – The Wine aka Weingut Scheiblhofer er isæt kendt for deres rødvine, der laves i en meget kraftfuld stil og deres cuvée Big John – opkaldt efter Johann Scheiblhofer – er pænt berømt.

Vingården er ligeledes meget moderne og udstyret med de mest moderne produktionsfaciliteter, bl.a. et flaskeanlæg, der kan fylde 2.000 flasker i timen og 15.000 flasker på en dag. Det er nødvendigt, da Weingut Scheiblhofer årligt laver 1,5 millioner flasker vin.

Druerne til vinene kommer fra husets egne 104 hektar vinmarker, hvilket også gør Weingut Scheiblhofer til en af de største vingårde i Burgenland.

Deres vigtigste mark er klart Andreasberg, der ligger tæt på vingården og – udover at levere druer til vinene – også anvendes til forskellige aktiviteter.

Andreasberg ligger på det højeste punkt i Andau og er en unik og officielt klassificeret vinmark. Gæster på stedet kan besøge marken via en vinsti, hvor de kan lære om alle de østrigske druesorter.

Derudover har Scheiblhofer bygget store bogstaver med navnet Andreasberg med vinranker opad navnet samt et højt udsigtstårn, der byder på udsigt over Schneeberg og dybt ind i Ungarn.

Udover Andreasberg har man ved Andau også marken Prädium, men derudover er der markerne Breitenbrunn Rosenberg, Grosshöflein Point, Halbturn Kaiserberg, Horitschon Dürrau, Mönchhof Satz, Jois Jungenberg, Kleinhöflein Tatschler,  Neckenmarkt Hussy, Pamhagen Lerchenfeld-Wörthäcker, St. Georgen Krainer, Tadten Oberzick og endelig Winden Alter Berg.

På vineriet er der i alt 2.568 solceller, der giver en samlet effekt på 668 kWp, hvilket nogenlunde svarer til 170 husstandes el-behov og gør vingården i stand til at producere vin med selvforsynende energi.

Scheiblhofer – The Resort

Scheiblhofer – The Resort omfatter i dag helt præcis Restaurant Infinity, 2 barer kaldet Frizzante Bar og Mordor Bar, en 4.000 m² kæmpestor ind- og udendørs spa med sauna og så selve welness-hotellet med på samlet 84.123 m² med 118 værelser.

Et par af luksus-suiterne har navnene Big John og Legends … efter vingården mest berømte vine.

Derudover har de såmænd også en lille klatrepark, aktivitetspark og byder i det hele taget på mange forskellige oplevelser og aktiviteter til de besøgende gæster … herunder selvfølgelig besøg på vingården med rundtur i markerne og smagning af vinene.

Vinene

Andrup Vin har sendt mig 6 vine til test og det er disse:

Altså 2 hvidvine og 4 rødvine … og heraf altså de 2 kendte aka berømte vine Big John Cuvée Reserve og The Legends. Jeg har ovenover som vanligt linket til mine beskrivelser af vinene.

Konklusion

Skal jeg komme med en konklusion, så er det anderledes vine end jeg normalt smager fra Østrig, for de er ikke kølige og stringente. Alle de smagte vine – faktisk uden undtagelse – har i stedet et bredt appeal med noget sødme og rødvinene med masser af solmoden kraft.

Der er dog ingen tvivl om, at både Big John Cuvée Reserve og The Legends, for virker begge komplette og sammenhængende i balance med et fint og matchende fadpræg.

Hvidvinene var nok – for mig – til den mere spinkle side, men for alle vinene gælder, at det er vine. som de fleste vin sætte pris på …. men det kan du jo læse mere om i mine beskrivelser og anmeldelser.

Andre smagninger

Houlberg smager … 9 vine fra Charles Hopkins på De Grendel

Jeg skulle forleden til en vinsmagning med vinmageren Charles Hopkins på De Grendel, mens på grund af problemer med at få et visum, så måtte rejsen aflyses og i stedet blev smagningen forestået af den danske importør Hans fra Lesedi Wines.

Men det var med hjælp fra Charles Hopkins via videooptagelser, hvor han fortalte om de 9 vine, som vi smagte i løbet af aftenen og det var både bobler, hvidvine og rødvine. Men før vi kigger nærmere på disse vine, så lad os se lidt info om vinhuset.

Historien om De Grendel

Vingården ligger på tæt på Cape Town på skråningerne af bjerget Tygerberg ved Tygerberg Natur reservatet. Gården kan dateres helt tilbage til 1720, hvor den første ejer var forrretningsmanden Claas Meyboom. Men siden 1891, hvor David De Villiers Graaff – som var borgmester i Cape Town – købte gården, har den været i Graff familiens eje.

Det er nu ikke vinmarkerne, som fik David De Villiers Graaff til at købe De Grendel, men derimod klimaet for hans araberheste, så han fik bygget storslåede stalde og vognhuse – kaldet Koetshuis – men fortsatte også med at købe yderligere jord, så De Grendel blev en imponerende stor farm, der strakte sig milevidt.

David De Villiers Graaff var i det hele taget en kendt skikkelse i Sydafrika … indflydelsesrig politikker, dygtig forretningsmand og succesfuld farmer og han startede også med opdræt af kvæg på De Grendel. Han havde også været finansminister og højkommissær i London, var personlig ven med de to første premierministre i det samlede Sydafrika og kendte mange generaler.

Han endte også med at blive adlet af kong George V og opnåede titlen Sir og blev baron … et titel, som siden er blevet i familien.

I dag drives gården af 4. generation i Graaff familien, nemlig David Pieter Berkeley de Villiers Graaff, som overtog tøjlerne i 2015, hvor hans far David Graaff – opkaldt efter den innovative og karismatiske grundlægger – døde.

David Graff havde ellers sat sit aftryk på De Grendel, bl.a. med større fokus på den vinproduktion, som der altid havde været på gården i mindre omfang siden 1800-tallet. Han startede med en genplantning af omkring 300 hektar vinmarker og ansatte også vinmageren Charles Hopkins, der tidligere havde arbejdet hos Graham Beck’s Cellar.

I 2003 kunne vingården præsentere de første flasker De Grendel vine til nogensinde at komme på markedet og siden har vingården haft det primære fokus på vinproduktion. David Graff indledte også i 2012 et samarbejde med Michelin kokken Jonathan Davies om drift af en restaurant på vingården … De Grendel Restaurant, hvor man både kan smage husets vine og sydafrikansk gourmetmad.

De Grendel har i dag samlet omkring 330 hektar vinmarker, der nyder godt af de kølige briser fra Atlanterhavet kun 7 kilometer mod vest. De kølige vinde afhjælper sommervarmen, så druerne på De Grendels marker kan hænge længere før perfekt modenhed.

Smagningen af 9 De Grendel vine

Samlet så smageprogrammet for aftenen sådan her ud:

Jeg har ovenover som valgt linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle de 9 vine,

Konklusion

De Grendel er et lille fint vinhus med et ganske habilt niveau … det er venlige og velsmagende vin. Stilen er til den kølige og let europæiske stil, men de fleste lavet med en lidt pleasende og blød side, hvor der aldrig bliver virkelig stram eller rank syre.

Mine egne favoritter er nok Op die Berg Chardonnay, men også de to Syrah vine er skruet godt sammen og Op die Berg Syrah blev vist aftenens bedste vin.

Andre smagninger

Houlberg tester nu … 5 bulgarske vine fra Edoardo Miroglio

Det er ærligt talt ikke særlig ofte, at vi smager bulgarsk vin og nogle vil sikkert også tænke, at østeuropæiske vine ikke er noget for dem, men det er synd, for der findes virkelig fremragende vine i landet, som vi mest kender som feriedestination med lækre sandstrande.

En af dem, som er faldet for vinene fra Bulgarien og importerer en del er Vinsnobben og de har før sendt lidt bulgarske bobler til test og nu har de også sendt 5 almindelige vine, som alle kommer fra et flot , imponerende og eksklusivt hus, der hedder Edoardo Miroglio.

Derfor har jeg nu smagt de 5 vine, men lad os starte med at se nærmere på vinhuset, der også omfatter 10 lejligheder – alle opkaldt efter forskellige druesorter – og en toplækker restaurant.

Edoardo Miroglio

Edoardo Miroglio er ikke selv bulgarer, men en italiensk forretningsmand, som har tjent en mindre formue indenfor tekstilindustrien. Han kommer oprindelig fra Alba i Piemonte, hvor familien er vinbønder på vingården Cantina Tenuta Carretta, så selvom Edoardo valgte tekstilindustrien, så har han nærmest fået vinen ind med modermælken.

Edoardo Miroglio kom til Det Trakiske Lavlande i Bulgarien for dels af sælge sin stoffer og oprette sin egen tekstil- og uldfabrik i Sliven, men ville samtidig udforske de lokale bulgarske vine.

Der blev han betaget af vinene og de gamle produktionsmetoder, som er gået fra generation til generation. Han kunne samtidig se et stort potentiale i Det Trakiske Lavlandes terroir og klima med meget svigende temperaturer med afkøling fra bjergene i nord samt de meget varme og tørre somre.

Billig jordpriser gjorde også en investering i Bulgarien tillokkende, og efter 2 års søgen efter det ideelle sted, så købte Edoardo Miroglio i 1999 omkring 220 hektar jord ved Saint Ilia bjergene i fjerneste ende af Thracian dalen ved byen Elenovo.

Lige der og lidt øst for byen Stora Zagora på en bakketop i det ellers flade landskab startede han med at tilplante marker med vinstokke og byggede et moderne og futuristisk slot ovenpå en imponerende vinkælder med en årlig kapacitet på over en million liter vin.

Der har Edoardo siden opstarten investeret ikke mindre end 22 millioner euro i projektet, som i dag omfatter det moderne vineri og marker, et stort hotel og restaurant på stedet.

De første vine på markedet var årgang 2005, som blev lavet i samarbejde med den italienske vinkonsulent Marco Monchiero, men i dag er den ansvarlige vinmager på stedet Alberto La Rosa, som tidligere har arbejdet i Piemonte for Luciano Sandrone.

Efterhånden er alle 220 hektar tilplantet med en lang række internationalkendte druetyper – samt lokale druesorter som både Melnik 55, Mavrud, Rubin og Bouquet … alle sorter har været kendt i Det Trakiske Lavlande i flere tusinde år.

Alle marker drives 100% økologiske. Udover at fremstille skønne hvid-, rosé- og rødvine laver de også nogle mousserende vine, der godt kan tage kampen op mod den ægte vare.

Allerede fra starten har Edoardo Miroglio satset på specielt Pinot Noir samt mousserende vine efter champagnemetoden. Derudover har Miroglio også satset meget på Chardonnay, Cabernet Sauvignon og Merlot samt de lokale druesorter.

Vinene

Jeg har tidligere smagt nogle af Miroglios mousserende vine, nemlig disse vine, der alle kommer fra serie, som Edoardo har kaldt Spumanti Metodo Classico

Nu har jeg dog smagt 5 ikke mousserende vine … og alle fra den eksklusive serie, der hedder Riserva Elenovo og omfatter 6 vine på 6 forskellige druer, så faktisk er det kun Merlot’en, som jeg ikke har smagt, så derfor er det disse vine:

Alle vinene er opkaldt efter byen Elenovo, som ligger tæt på vinhuset.

Konklusion

Det er en 5’er af eksklusive og bløde vin … kraftig, tætte og fyldige vine, der alle rummer lidt Syditalien, men også deres helt egne med aftryk fra det lokale terroir og noget, som er lidt anderledes end vine fra større vinlande i Europa.

Men alle har også godt med fadpræg, så der er ingen tvivl om, at vinene har fået masser af TLC … Tender, Love and Care … men alt det og mine anmeldelser kan du jo læse om i mine indlæg, som jeg har linket til ovenover.

Men konklusionen må også være … bulgarske vine er bestemt ved at komme op i gear og måle sig med mange vine fra de større vinlande og bestemt værd at anbefale.

Andre smagninger

Houlberg tester … et firkløver vine fra Dão huset Quinta das Marias

Fra den lille portugisiske specialist Portugalore tester jeg nu et flot firkløver af vine fra det lille familieejede vinhus Quinta das Marias, der ligge ved Oliveira do Conde mellem Serra de Caramulo og Serra de Estrela i hjertet af  Dão i Portugal.

Jeg skal være ærlig og indrømme, at det faktisk ikke er særlig ofte, at jeg smager vine fra netop Dão, men det er skam ikke bevidst. Men nu råder jeg så bod på det … og udforsker Quinta das Marias vinene fra Dão området, der jo netop er kendt for at producere elegante og velstrukturerede vine

Men inden jeg kaster mig over vinene, så lad os lige kigge lidt nærmere på Quinta das Marias

Quinta das Marias

Vinhuset er grundlagt i 1991 af Elisabeth og Peter Eckert, da de købte resterne efter et t nødlidende kooperativ. Peter var egentlig forsikringsmand og arbejdede i 1980’erne for Zurich Insurance Group og havde bl.a. ansvaret for deres afdeling i Portugal.

Under sine hyppige forretningsrejser i Portugal blev han meget glad for Dão regionen omkring Viseu. Det endte således med, at han med sine kone Elisabeth i 1991 tæt ved  Oliveira do Conde købte 4 hektar forladt jord og et hus, der mest lignede en ruin end beboelig bolig,

De kaldte ejendommen Quinta das Marias», da både Elisabeth deres 3 døtre Ester, Isabel og Julia, alle har Maria som et af deres navne og med en stenfast beslutning om, at de også ville lave vin.

Som det første ansatte de António Coelho Lopes som vicevært, købte en traktor og plantede 2 hektar nye vinstokke, men siden har de opkøbt yderligere marker op til deres egne og har således i dag et samlet areal på 14 hektar vinmarker.

I starten blev vinene lavet med hjælp fra António Narciso, men undervejs har Elisabeth og Peter Eckert været med i alle processer og taget deres slæb i både markerne og i kælderen. Helt fra starten har de følt en stor vilje og forpligtelse til kun at producere vine af højeste kvalitet. De mener, at de skal repræsentere Dãos typiske elegance og vil kunne modstå hård global konkurrence.

Allerede i 1999 vandt Quinta das Marias en guldmedalje i konkurrencen fra Dãos DOC myndigheder og  højdepunktet var kåringen af Best Single-Variety Wine of the Year for deres Touriga-Nacional Reserva 2011 ved Portugal Wine Challenge, som er den vigtigste vinkonkurrence i landet.

I 2018 lykkedes det Quinta das Marias at tiltrække ønologen Luís Lopes, der betragtes om en af de vigtigste unge ønologer med fokus netop på Dãos unikke potentiale.

Hos Quinta das Marias får Luís bl.a. hvert år lov til at sammensætte en rød og en hvid topvin med forskellige oprindelige druer og lagring i både på fade og i store betonæg.

Husets 14 hektar vinmarker ligger i Viseu distriktet underr kommunen Carregal do Sal Freguesia Oliveira do Conde og på deres marker dyrkes de hvide sorter Encruzado, Uva-Cão, Gouveio samt Barcelo samt de røde Touriga Nacional, Tinta Roriz aka Tempranillo samt lidt Alfrocheiro og Jaen  også kendt som Mencia.

Samlet laver Quinta das Marias årligt 60.000 flasker vin fordelt på i øjeblikket 11 forskellige vine, heraf altså 4 er havnet her hos jeres altid flittige vinblogger.

Vinene

Samlet testede jeg disse 4 vine … to hvide samt to rødvine … både fra den almindelig serie og den eksklusive Out of the Bottle serie og samlet blev det således disse vine:

Jeg har som vanligt linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene ovenover.

Konklusion

Skal jeg allerede nu komme med en konklusion, så vil det overordnede overskrift være, at du virkelig bliver overrasket over kvaliteten af vinene og smagt blindt vil de færreste nok gætte, at det er portugisiske vine.

Alle vinene er lavet lokale druesorter som Uva Cão, Bical, Gouveio, Encruzado og Alfrocheiro, hvilket kun gør vinene mere spændende og giver et indblik i, hvad et område som Dão i Portugal virkelig kan præstere i hænderne på en dygtig vinmager som Luís Lopes.

Det er specielt vinene i topserien Out of the Bottle, der virkelig markerer sig helt sensationelt, for både den hvide Out of the Bottle Encruzado og den røde Out of the Bottle Vinho do Ovo smager så fuglene synger … og de synger på portugisisk. Virkelig fedt at smage, så dermed BIG Thumbs Up.