Lige hjemvendt fra to dage i hansestaden Hamburg. Fed oplevelse. Det blev med gentagelser fra sidste år, idet mit primære mål – som sidste år – var gennemførelse af årets Haspa Marathon Hamborg … i år et jubilæumsløb, eftersom det denne weekend blev afviklet for 30. gang. For mig var det blot mit andet maraton nogensinde efter debuten på kongedistancen samme sted sidste år.

Derudover gentagelse fordi, at jeg boede samme sted og efter maratonet besøgte en vinbar, som jeg også var forbi sidste år. Og så alligevel helt anderledes, for denne gang havde jeg et par supportere med, nemlig Sara og svigersønnen Mikkel, som havde taget den lange tur for at heppe på mig.

Denne gang var jeg også ude at spise om aftenen inden løbet sammen med Sara, Mikkel, Mikkels søster og hendes mand René, som er en habil maratonløber. René og jeg skulle i bedste kulhydrat løberstil ha’ pasta, og da den udsete italienske restaurant Prego var voll gebucht, så faldt valget på den nærliggende italienske kælderrestaurant L’italiano Vero … der imidlertid ikke var noget at skrive hjem om.

Skal vi tage den sportslige del … øhhh pral … med det samme? Trods dårlig optakt med fiber og alskinds bekymringer om de ømme ben, så gik maratonet rigtigt godt. Jeg fik høvlet 25 minutter af sidste års tid, og havde mer’ overskud end sidste år.

Havde ellers ikke sovet meget om natten op til løbet, på grund af til tiltagende en smerte i det ene læg … varm og hård muskel, som kunne indikere en kommende fibersprængning. Jeg var faktisk sikker på, at denne ville betyde, at jeg ikke kunne gennemføre maratonet.

Sådan gik det heldigvis ikke. Benene holdt og stemningen hjælper også én godt på vej. Man bliver sgu grebet af eufori, når man løber sammen med knap 20.000 andre løbere, og jeg var sgu også tæt på at fælde en tåre, da jeg langt om længe nåede målstregen efter lidt over 4 timers intens trav rundt i Hamburgs gader.

Vejret var bedre end sidste år … om end en kende vådt, og på et tidspunkt regnede det ganske pænt, men det er egentlig ganske okay løbevejr.

Præstationen skulle selvfølgelig fejres, og selvom jeg nok skulle ha’ haft et par timers søvn, så var jeg fortsat høj af og fra løbet. Vi måtte derfor ha’ noget at drikke … enten nogle tyske bajere eller lidt vin. Jeg havde heldigvis været så forudseende, at jeg havde medbragt en flaske Riesling fra et af grænsesupermarkederne.

Vinen var en 2013 Riesling Eisbach fra vinhuset BattenfeldSpanier, som vi nød på mit 3 kvadratmeter store einzelzimmer på Hotel Bellmoor. Imens fik vi reserveret plads til tre personer på NEUMANNs | Bistro & Weinbar, som jeg var forbi sidste år. Og det skulle vise sig at være et fremragende valg. Bord blev bestilt til 18.30 … og så satte vi kursen mod vinbaren.

Vi nåede – udover det halve af Riesling’en på værelset – to vine, dvs. en aften med samlet følgende vine:

• 2013 BattenfeldSpanier, Riesling Eisbach Trocken, Rheinhessen, Tyskland
• 2013 Gut Hermannsberg, Riesling Kabinett, Nahe, Tyskland
• 2012 Tenute dell’Ornellaia, Le Volte dell’Ornellaia, Toscana, Italien

Som en forret bestilte Mikkel og jeg hver en omgang “Auswahl für eine Person”. Det er en tallerken/fad med husets bedste skinker og salamier, silketyndt skåret på en “state-of-the-art” pålægsmaskine, som jeg da også lige skulle tage et foto af. Hertil fik vi godt, hjemmebagt brød, diverse oste, oliven, kapersbær, cornichoner, figen- og orangesennep. Weltklasse … virkelig godt. Perfekt at nyde til gode vine.

Den første vin var en Riesling Kabinett fra Gut Hermannsberg. Det var egentlig ikke den vin, som jeg havde bestilt, men vinen fejlede bestemt ikke noget, så ingen brok fra os. Er måske mest til de tørre Riesling’er, men Gut Hermannsberg laver rigtig flotte vine. Og sjovt nok, så fik jeg faktisk også et glas vin fra Guts Hermannsberg sidste år, da jeg besøgte stedet. Tal om gentagelser.

Til hovedret bestilte Sara og Mikkel klassisk tysk, Original Wiener Kalbsschnitzel, mens jeg sprang på en Flammkuchen Tiroler Art med creme fraiche, gedeost og mere af det lækre silkeskårede skinke … her tilsyneladende med en skinke fra Tyrol i stil med lidt parmaskinke … hmmmm.

Til at ledsage hovedretterne havde jeg håbet på lidt tysk Spätburgunder, men der var ikke en eneste på vinkortet. Sidste år havde jeg ellers fundet Cuvée Caroline fra Diel, men den havde de tilsyneladende ikke mere.

Jeg spurgte den venlige tjener, om hun ikke havde noget Spätburgunder … men hun fortalte, at hun kun havde Weiss- eller Grauburgunder. Jeg fandt i stedet en flaske Le Volte fra det store italienske hus Tenute dell’Ornellaia. Det skulle vise sig at være et fremragende valg. Hold nu op, hvor den både dufter og smager sindssygt godt.

På vinkortet stod der, at det var en årgang 2011 … men vi fik den i årgang 2012. Det er måske ikke helt topklasse, når vi snakker om en seriøs, flot og ellers helt fantastisk vinbar. På vinkortet, som kan findes på stedets hjemmeside, fremgår Schlossgut Diels Pinot Noir også fortsat, selvom den ikke fås i vinbaren.

Så små ridser i lakken. Det ødelægger dog ikke billedet af en super vinbar, fabelagtig menu … og et virkelig hyggeligt sted. Kan varmt anbefales, hvis du besøger hansestaden og bor i området omkring Rotherbaum.

Vi sluttede aftenen med en stor Bier Vom Fass og en Mojito på Sands Bar … en ungdommelig, total mørk og moderne cocktailbar, som nærmest ligger i den store blomsterpark, som grænser op til Rotherbaum og Messehallerne, hvor maratonløbet både starter og slutter.

Efter at ha’ tilbragt en lille times tid i mørket, så listede vi alle tilbage til hotellet … godt slidte, mætte, halvfulde og fyldte med indtryk fra en skøn dag.

Bringer dog sluttelig et par stemningsbilleder fra min dag i det tyske.

Gastro Week afholdes hvert år i Århus … vist endda to gange årligt. Her kan alle madelskere og andet godtfolk få en tre retters gourmetmenu på nogle af byens bedste restauranter for kun 250 kroner som en del af konceptet.

I 2014 var det de 13 aarhusianske spisesteder Ferdinand, Miró, Nordens Folkekøkken i Jægergårdsgade, Substans, Restaurant ET, Mefisto, MellemRum, Cafe Hack, Hotel Royal, Malling Kro, Restaurant Pondus, TGV Café og Norsminde Kro som fristede og man frit kunne vælge imellem … men selvfølgelig kun hvis man var hurtig … for de mest populære bliver hurtigt udsolgt. Ja faktisk bliver billetterne til populære steder som Miró udsolgt på få dage.

Gert & Merte samt fruen og jeg havde været i god tid og booket fire pladser på den franske Restaurant ET. Gert & Merete havde snydt og forvarmet ved i ugens løb at aflægge både Ferdinand og TGV Café et Gastro Week besøg. Omvendt havde fruen og jeg dagen forinden været på Vendia, så på den måde havde vi også varmet gevaldigt op. Det gjorde dog ikke forventningerne mindre fra nogle af os. Og vi var dermed alle også i træning … god form, so to speak.

Vi havde taget toget til Århus, og endte på en lille, charmerende vincafé et par timer inden vi skulle indfinde os på ET. Det var Løve’s Bog- og VinCafé … boheme, lowcost interiør, vakkelvorne stole og boghandel med hylderne fyldte med gamle bøger … inkl. en vinbar, der har mere end 130 forskellige, egenimporterede vine fra hele Europa.

Vi fandt hurtigt et bord, fik os plantet og efter kort rådslagning blev vi enige om, at lidt Riesling kunne være godt, så jeg bestilte en tysk af slagsen. Den søde – og kønne – servitrice kom med en Riesling … fra Alsace og ikke særlig tør, men derimod en Vendange Tardive … altså sent høstet sød vin. Misforståelsen blev dog rettet og vi fik den bestilte, en 2012 Weingut Darting, Riesling Spätlese Ungsteiner Herrenberg Trocken, Pfalz, Tyskland. Vor servitrice tog det med et smil og sagde, at det var fint, for hendes veninde i køkkenet elsker søde vine ;o)

Og en kraftig anbefaling … Løve’s Bog- og VinCafé. Tag forbi caféen hvis du er i Århus, og lige har tid til et glas vin. Vi mangler sådanne små steder i Randers.

Nå, men efter vi havde drukket vores Riesling, så gik turen til Restaurant ET, hvor vi røg i vinkælderen. Placeret lige opad deres store, flotte show-off Wine Cellar Wall … bedre placering kunne vi vist ikke ønske os. Menuen var bestemt på forhånd, og der kører lidt på skinner. Vi har andet hold denne aften, så retterne bliver serveret til alle borde næsten samtidigt. Men de dygtige tjenere giver sig tid til at fortælle om retterne ved hvert bord.

Restaurant ET havde sammensat en vinmenu … men den sprang vi over og bestilte i stedet en flaske hvid til forretten og en flaske rød til hovedretten. ET har et ganske imponerende vinkort, og selvfølgelig i bedste franske stil kun med franske vine.

Nå, men I får her lige fotos af aftenens menu:

Forretten

Varmrøget “bio” laks med agurker, citron, dild, karse og malt. Vinmæssigt valgte vi en 2013 Jeff Carrel, Vieille Mule Blanc fra Languedoc-Roussillon. Spændende valg, og bestemt en dejlig lille sag. Passede faktisk rigtigt fint til laksen.

Hovedretten

Sprængt oksespidsbryst med “knuste” kartofler, skummende sauce supreme tilsmagt med peberrod, citron og frisk kørvel. Helt klart aftenens bedste ret … specielt det sprængte oksespidsbryst var himmelsk … og så var der samtidig rigeligt med kød. Sådan skal det være. Vi fortsatte i Jeff Carrel sporet med endda en vin fra Languedoc-Roussillon … en 2011 Jeff Carrel, Puydeval Vin de Pays d’Oc. God saftig vin … men slet ikke varm i udtrykket, men lidt kølig og elegant.

Desserten

Mørk chokolademousse med “syltede” bær, vanille, karamel og økologisk ymer.

Maden, betjeningen, atmosfæren på Restaurant ET … alt var i topklasse. Vi fik 3 retter og ikke en finger at sætte på noget overhovedet. Vores søde tjener gjorde det godt – smilende og imødekommende. Skal der sættes en enkelt finger på noget, så er det nok mest konceptet … dét at tingene sker i hold og med et vist tempo … men forståeligt til prisen.

Samlet en skøn aften … med en håndbajer, Carlsberg 47 i toget hjem. Tak til Gert & Merete for god aften og deres datter Mette for transport af “os ude fra landet”.

Gourmet er den ypperste kulinariske oplevelse. En rejse hvor smagsløgene opdager nye steder, de ikke vidste eksisterer. Når stor indsigt og erfaring bliver til et gastronomisk højdepunkt. Sådan indleder kokken og køkkenchefen Kristian Rise på Bryghuset Vendia sin kogebog “Mad med holding” og manden ved, hvad han snakker om.

En regnfuld torsdag, hvor Hjørring mildest talt var ved at drukne i vand, der aflagde fruen og jeg Bryghuset Vendia et besøg for en omgang Vendia Gourmet. De store regnmængder havde oversvømmet flere områder og de små nordjyske veje var blevet undermineret … men vi kom frem.

Forventningens glæde og fruens lille dieseltrukne Fiesta trodsede vandmasser uden problemer og kørte behændigt forbi de få regnvåde og kolde nordjyder, som havde vovet sig ud i syndfloden … godt skærmet af med paraplyerne rettet mod himlen … næsten bedende og messende … som værn mod de mange tunge dråber og med bøn om at holde lidt igen på himlens sluser. Okay … måske en anelse overdrevet.

Og apropos forventninger, så havde jeg set frem til denne aften med både høje forventninger … men også lidt frygt, for kunne Vendia leve op til disse meget høje forventninger? Jeg besøgte Bryghuset Vendia til deres gourmetaften for halvandet år siden, og det var en oplevelse uden lige. Helt klart min bedste/største restaurantoplevelse uden sammenligning, og hvordan skulle Kristian Rise & co. denne aften kunne leve op til så høje erindringer?

Den sublime oplevelse for halvandet år siden var også en medvirkende faktor til, at vi igen havde taget turen til det nordjyske … for fruen skulle da også ha’ sådan en oplevelse. Og jeg tog jo gerne en runde mere … lidt fleksibel er man vel?

Og lad mig slå fast med det samme … forventningerne blev indfriet til fulde … og så lidt til. Det blev netop en sublim kulinarisk rejse tilsat smagsoplevelser langt ud over, hvad man havde forestillet sig.

Som sidst var der et tema for aftenens kulinariske rejse, og det hed “dansk neoklassicisme” … hvilket vel kan oversættes til noget i retning af mormormad … med selvfølgelig med et innovativt tvist. Når man normalt taler om neoklassicisme, så er det en stilretning inden for arkitektur, billedkunst og kunsthåndværk, men her var der skabt en spændende 12-retters menu over temaet. Klasse.

Kristian Rise havde selv skrevet, at vi skulle opleve et gensyn med nogle af de danske klassiske retter – retter som står klart i vores hukommelse som dugfriske barndomsminder. Retterne var lavet som nyfortolkninger med skæve idéer og tanker. God tur tilbage til fremtiden.

Til hver af retterne var der udvalgt en række vine … samlet 8 stykker af slagsen, og jeg havde smugkigget på vinene inden (ja, lidt nørd er man vel), og på den front så det også ekstremt spændende ud. Vinmenuen var i øvrigt valgt og sammensat af vores venlige tjener, som sørgede for, at vi fik lige præcis den uforglemmelig aften, som vi havde sat næsen op efter.

Også stor respekt for vinvalget … flot, og med nogle små perler imellem, men det skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til.

Lad os da endelig – som også sidste gang – springe ud i det og beskrive de mange retter, selvfølgelig med link til anmeldelser af de vine, som vi fik til de forskellige retter. Linkene kommer løbende i takt med, at jeg får lagt anmeldelserne ind. Men her får I menuen med fotos og et par kommentarer:

Grød

Tørret, friteret og kogt grød. Selvfølgelig på en totalt anderledes måde. I tallerkenen en lille risottogrød, mens de sorte kugler var havregrød og de grønne kugler øllebrød. På et stativ nogle ultratynde knækbrød af en slags og i en vase nogle krispy stængler, som lignede feng shui moderne bordpynt og kunne nydes sammen med to cremer på henholdsvis purløg og trøffel. Til at ledsage disse appetizers fik vi en virkelig lækker champagne, nemlig en 2005 Champagne Bonnaire, Cramant Blanc de Blancs Grand Cru, Champagne, Frankrig.

Smørebrød

Ja, hvorfor ikke smørebrød, men igen i fantastiske nyfortolkninger. Det første stykke var en æggemad … vagtelæg med caviar og mayo, serveret på et bræt, hvor der var lavet speciel plads til denne lille anretning.

Næste var en kartoffelmad … røget ål, kartoffel og purløg, serveret i en stor, smuk træskål. Hvor smager det bare godt.

Og det sidste stykke smørebrød, og en voldtaget klassiker (på den gode måde selvfølgelig) … nemlig dyrlægens natmad med paté, saltkød og sky, også serveret på træ. Til de tre stykker smørebrød fik vi selvfølgelig en bajer … her i form af en Vendia pilsner, brygget på stedet og et naturligt valg … godt tænkt.

Aquavite

Dildgranité og gele. Vist bare en lille mundrenser. Hmmmm.

Rejecocktail

Den gamle klassiker havde fået et tvist med rå rejer, glaskål, dild, tomat og citron. Henover retten en outreret skilt mormordressing. Sådan, smagte også fantastisk. Til denne ret nød vi en 2013 Weingut Wittmann, Riesling Trocken, Rheinhessen, Tyskland. En af de få fejl denne aften, idet menukortet proklarede en 2012’er. Men hvem ligger mærke til sådanne ting? Her betyder det nu intet, og det var en skøn Riesling med rigtig meget fedme i næsen og god syre i smagen … spillede godt sammen med de rå rejer og mormordressingen.

Kogt torsk

Porcheret torsk med rødbede, skovsyre, luftig sennepsauce og røget flæsk, serveret i en lille støbejerngryde. Hertil et sprødt, friteret fiskeskind. Voldsom dejlig ret … og det var vinen også. En lille genistreg med denne 2012 Jeff Carrel, Morillon Blanc, Languedoc-Roussillon, Frankrig. Virkelig en rigtig charmetrold af en vin … og faktisk en vin, som er til at komme til for menneskepenge. Godt valg.

Medister

Ja selvfølgelig heller ikke medister, som vi kender den. I Kristian Rises univers er grisen løbet væk og er erstattet af landkylling klonet med en hummer og serveret med nuancer af vinterkål og hummerbisque. Meget kraftig ret, godt med power af hummer … lidt en manderet. Der kom også lidt hjemmebagt brød på bordet … 2 forskellige og to forskellige gange smør … den ene med salt fra Læsø. Den anden kan jeg ikke huske

Til at imødegå den kraftige ret fik vi en let og elegant hvid bourgogne, nemlig en 2011 Remoissenet Père et Fils, Saint-Romain Blanc, Bourgogne, Frankrig. Passede fantastisk til retten. Respekt.

Brændende kærlighed

Løg, kartofler, bacon og røg. Retten kom på bordet med et låg på … som holdte på røgen. En meget anderledes og ganske fantastisk ret med de syltede løg? Ja, det er i hvert fald mit bud … helt i særklasse. Og til retten igen brød … denne gang også et lille mørkt maltbrød med Vendia Bock, og så 3 forskellige slags smør. Den sidst tilkomne var vist med lidt krydderfedt …. tja, bedste bud.

På den vinøse side fik vi aftenens første røde, en spændende Pinot Noir fra et ungt, moderne og hipt vinhus i Oregon, en 2012 Mouton Noir Wines, Oregogne Pinot Noir, Oregon, USA.

Kalv som vildt

Braiseret kalveskank, onglet og søde skovbær, syrlige æbler, selleri og nødder som salat … vel blot en ny slags waldorfsalat. Hold da op en flot ret … specielt sammenspillet mellem det virkelig møre kød og det sprøde “låg” som dækkede kødet. Onglet kendte jeg ikke i forvejen, men på dansk kaldes de også nyretapper. Det er et meget delikat og velsmagende stykke kød, som grundet sin struktur kun skal have ganske kort på panden eller grillen.

Vinmæssigt blev det også helt fantastisk, igen en lille perle. Vinen var en 2011 Tenuta Valdicava, Rosso di Montacino, Toscana, Italien. 2011 var et skidt år i Toscana … alt for varmt. Vores venlige tjener fortalte, at ejeren Vincenzo Abbruzzese havde opgivet at lave hans Brunello’er i 2011 og havde deklassificeret det hele til denne Rosso di Montalcino. Himmelsk smagte den i hvert fald.

Gammelost med rom

Tistrup gammelost, gelé af rom og rosiner … samt nogle sjove grenlignende pinde, vistnok lavet af øllebrød. Og hertil selvfølgelig et glas sherry … rigtig sherry, tyktflydende nektar. Hvis man aldrig har smagt en sherry som denne N.V. Bodegas Álvaro Domecq, Pedro Ximénez 1730, Jerez, Spanien … ja så skal man unde sig det en dag. Perfekt match.

Æblekage

Æbleskrald, vaniljecreme, puré, sorbet og knas … frossen. Dejlig med lidt koldt. Og endda serveret på en frossen brosten. Ganske moderne. Vinen til denne ret … og næste ret … var en 2013 Château Soucherie, Coteaux du Layon, Loire, Frankrig.

Citronmåne

Kage, curd, marengs og verbena … og hold da op, hvor var der smæk på citronsmagen. Meget flot ret.

Kaffebord

Vi sluttede med lidt kaffe, godt mætte. Der kom dog lige 7 forskellige små kager … rent sønderjysk kagebord, nemlig kartoffelkage, kransekage, bismark eg, smørkranse, knepkage, pæretærte og medalje. Fruen måtte dog give op … men jeg var standhaftig. Gode manér har man vel?

Afslutning

Respekt, renhed, æstetik og præcision er de fire mantraer i Kristian Rises gastronomiske filosofi, og det fik vi virkelig at opleve denne aften. Igen min absolut bedste restaurantoplevelse.

Småfejl? Jovist et par stykker med forkert årgang på en vin og blev også bonet 150 kr. for Kristian Rises flotte kogekog, selvom Vendias hjemmeside fortæller, at når man spiser i Vendia Gourmet, så kan kogebogen “Mad med holdning” tilkøbes for 100 kr. mod en normalpris på 150 kr.

Jeg er en høflig mand og brokker mig ikke, og det er også kun småting på en aften, hvor mad og vin gik op i en højere enhed … og det er vel også det, at det hele drejer sig om? Kogekogen ser i øvrigt spændende ud og er alle 150 kr. værd … mindst.

Paprøret

Vi fik – også som sidst et par paprør med hjem. Sidst var det en øl fra bryghuset, og jeg spurgte da også frækt, om det var en mørk eller lys med tanke på sidste besøg. Tjeneren fortalte, at det ikke var nogen af delene … så tænkte jeg … tidlig start på julebryggen? Vel ankommet retur i sommerhuset skulle nysgerrigheden tilfredsstilles, så flasken røg ud af paprøret. En flaskepost med aftenens menu … okay lidt fesen, men meget sjov.

Bryghuset Vendia får mine allerbedste anbefalinger. En kulinarisk højborg i det nordjyske.

Det var 1½ år siden at drengeklubben med det fabelagtige navn; De Stolte Bankfolks Ædedolke- og Udskejelsesforening For Fremme Af Naturlig Fedme Og Kødets Lyst Af Februar 1991 sidst var samlet. Det var nemlig i april 2013, hvor vi besøgte det nordjyske gourmet-fyrtårn Bryghuset Vendia, så man kan ikke sige, at antallet af årlige samlinger i drengeklubben er voldsomme.

Formålet med klubben er egentlig også bare at sikre, at 7 tidligere kolleger mødes en gang imellem og udveksler gamle historier, vittigheder … hører om alderens trykken hos hverandre … og så ellers får en god aften, dvs. god mad samt noget godt at drikke. Og derfor passede aftenens arrangement på Restaurant Fru Larsen også som fod i hose, da den lokale vinpusher Jysk Vin skulle sørge for og præsentere de tilhørende vine til den 5-retters gourmetmiddag, som annonceringen lokkede med.

Restaurant Fru Larsen ligger i den lille by Laurbjerg en 10 minutters kørsel fra Randers. I Jyllandspostens anmeldelse af restauranten fra 2013 skreve de, at det egentlig er lidt underligt at placere en toprestaurant i en ensomt beliggende landsby, men så har landsbyen da fået en turistattraktion. Og Jyllandposten gav Fru Larsen 5 pæne stjerner (ud af 6 mulige).

Restauranten i den ensomt beliggende landsby har nu været kendt igennem en lang årrække, men blev i 2012 overtaget af kokkene Tommy Friis og Birgitte Pedersen. Tommy Friis har en fortid som køkkenchef på Molskroen, hvad jo også pynter på et cv’et. Han er i øvrigt udlært hos Fru Larsen, så han kender om nogen stedet. Det var også Tommy, som præsenterede os for de enkelte retter.

Alle aftenens vine var udvalgt af Jysk Vin sammen med Tommy Friis … ja, det går jeg da ud fra. Og vinene fra Jysk Vin blev præsenteret af Hans Peter … der var vi også i gode hænder. Hans Peter ved alt om vin, er entusiastisk og en hyggelig fyr. Og han havde fundet en række flotte vine, som kunne matche aftenens retter.

Jeg skal nok afstå fra en påstand om at være superanmelder, gourmet … hvilket jeg helt sikkert slet ikke har tilstrækkelig erfaring med, endsige gastronomisk indsigt i. Men du får da lige et par billeder … usualy iPhone quality … samt mine umiddelbare kommentarer til de enkelte retter … bare som almindelig gæst, besøgende, madøre og dristig vinblogger.

#1
Appetizer 1/5 – Syltede hvide asparges med parmesanflager

Hmmm, ved ikke helt, hvad jeg skal mene om denne?

#2
Appetizer 2/5 – Glaskål med creme

Den var jeg vild med … en lille, anderledes godbid … men så lidt sølle ud på den store tallerken.

#3
Appetizer 3/5 – Sprødstegt kyllingeskind med revet trøffel

Her var alle vist enige … meget spændende. Trøfler revet ovenpå sprødstegt kyllingeskind. Klasse. I moderne stil serveret på en sten … aka en curling-lignende sten, men det er ganske fint. Vi er vel moderne.

#4
Appetizer 4/5 – Okserulle med et eller andet fyld

Kedelig … og i min bog lidt for søgt med servering ovenpå nogle gamle ben, specielt med så få ruller på hver tallerken.

#5
Appetizer 5/5 – Små knækbrød med kantareller & creme

Hmmm, tja okay lille knækbrød, og kantareller er altid godt.

Samlet 5 små appetizers … ganske fint. Eneste anke er, at det måske var lidt forvirrende … tror jeg personligt havde foretrukket portionsanretning … og færre appetizers. Men godt smagte de bestemt, men – som nævnt – med variationer. Til disse 5 små mundgodter nød vi lidt champagne, nemlig en N.V. Champagne Janisson Baradon et Fils, Brut Grande Réserve, Champagne, Frankrig.

#6
Brød og luftig smør

En god restaurant kan ofte bedømmes på det hjemmelavede brød. Her var det i særklasse. Dejligt.

#7
Taskekrabbe med syltet nye rødløg & strandløg, samt havgus & dildfløde

Første forret var jeg vild med … flot, enkelt og super med de syltede løg. Vinmæssigt fik taskekrabben følgeskab af en 2012 Weingut Bründlmayer, Riesling Heiligenstein, Kamptal, Østrig. Herlig med petroleum og fugtig kælder … fint til retten.

#8
Stegt pighvar med røget hasselnøddemælk & friske hasselnødder samt rosenkål & flager af gær

En anderledes let ret … igen fisk, som jeg elsker … og så lidt sunde, friske hasselnødder og rosenkål. Frisk pust med røget smag, herligt. Retten blev ledsaget af en 2010 Domaine Jacqueson, Rully 1er Cru Les Gresigny, Bourgogne, Frankrig.

#9
Gulerødder med hyldebær, skiver af tørret andebryst & spåner af foie gras

Første hovedret … ikke højdepunktet. Virker lidt rodet på tallerkener, og jeg er sgu nok også lidt visuel sansende. Jeg er ellers vild med foie gras, men der manglede lidt syre til at binde retten sammen. Vinen var en 2012 Carmel Road Winery, Monterey Pinot Noir, Californien, USA … ganske okay valg uden at være pragende. Måske for varm i udtrykket sammen med and, foie gras og søde gulerødder. Men det er bare min smag.

#10
Glaseret okseskank med syltet tyttebær & ramsløgskapers samt pure af spinat & peberrodsfløde

Super ret … flot med okseskank skåret ud i firkant med de forskellige tilbehør ovenpå. Igen dog samme anke … ubalance på tallerkenen. hvilket forstyrrer det samlede billede. Ved godt, at det er moderne, at maden ligger i den ene side af tallerkenen … ved dog ikke hvorfor? Her er balancen dog helt væk … og ja, jeg ved at det alene er æstetik. Smagen var dog i særklasse, og det gjaldt også den valgte vin, en 2009 Tenuta Bellafonte, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien.

#11
Hindbær & brombær med creme fraiche 48%, rødbedesaft & krystalliseret hvid chokolade samt ristede havreflager

Dessert med masser af bær … skøn og fin afslutning. Og en dejlig sød Riesling … perfekt match, nemlig en 2009 Weingut Robert Weil, Kiedrich Turmberg Riesling Spätlese, Rheingau, Tyskland

#11 #12 #13
Sødt til kaffen

Selvfølgelig lidt sødt til kaffen.

Samlet indtryk er, at Restaurant Fru Larsen absolut er et besøg værd. Det er ikke bedste restaurantoplevelse, men en skøn restaurant med god mad.

Men, det er jo også vinene, som er hovedemnet her på bloggen, så lige et line-up af vinene fra aftenen. Så følger links løbende til mine beskrivelser, noter og vurderinger.

• N.V. Champagne Janisson Baradon et Fils, Brut Grande Réserve, Champagne, Frankrig
• 2012 Weingut Bründlmayer, Riesling Heiligenstein, Kamptal, Østrig
• 2010 Domaine Jacqueson, Rully 1er Cru Les Gresigny, Bourgogne, Frankrig
• 2012 Carmel Road Winery, Monterey Pinot Noir, Californien, USA
• 2009 Tenuta Bellafonte, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien
• 2009 Weingut Robert Weil, Kiedrich Turmberg Riesling Spätlese, Rheingau, Tyskland