Tag-arkiv: Italien

Vinanmeldelser

2020 Tenuta Tascante, Buonora Etna Bianca, Sicilien, Italien

2020 Tenuta Tascante, Buonora Etna Bianca, Sicilien, ItalienI mit indlæg om vinbogen Italiens fantastiske hvidvine skrev jeg bl.a. at jeg da skulle smage flere vine på Carricante druen og sjovt nok havde jeg allerede et par stykker klar, hvor den første er denne Buonora Etna Bianca fra vinhuset Tenuta Tascante.

Det er et vinhus er jeg stødt på før. Det ligger på nordsiden af den iltre vulkan Etna på Sicilien. Er man i tvivl, så kan man bare læse husets navn bagfra … eller i hvert fald de sidste 4 bogstaver.

Det er blot én af fire vingårde på Sicilien ejet af Conte Tasca d’Almerita Societá Agricola. Hele foretagendet er i dag ledet af Alberto Tasca, men familien Tasca d’Almerita har været vinproducenter på Sicilien siden 1830, hvor de købte Tenuta Regaleali … en grøn oase med næsten 550 hektar jord i centrum af øen.

Alberto Tasca er 8. generation og det er ham, som siden 2010 har stået for driften og allerede inden var idémanden bag familiens store satsning på vin efter i over 150 år at have drevet deres store almindelige landbrug, som dog også omfattede vinproduktion.

Det blev gjort ved udvidelse af vinmarkerne på Tenuta Regaleali samt købet af 3 yderligere vingårde Capofaro, Tascante, Whitaker og Sallier de La Tour … alle med helt forskellige undergrund og endda ligger Capofaro på den lille ø Salina på de De Æoliske Øer lige nord for Sicilien.

Conte Tasca d’Almerita er i dag en af de store og betydningsfulde vinproducenter på Scilien … bare på Regaleali har de i dag over 600 hektar vinmarker, mens de ikke oplyser, hvor mange vinmarker, som de har på de øvrige vingårde.

Ideen om deres vingård Tenuta Tascante startede i 2004, hvor de startede med at studere området på den nordlige side af Etna og det udmøntede sig i 2007  i købet af de allerførste vinmarker Contrada Sciaranuova og Pianodario og derefter i 2015 Contrada Rampante, men senere er der også kommet yderligere marker til … primært med Nerello Mascalese, men derudover lidt Carricante samt Chardonnay.

Denne 2020 Buonora Etna Bianca er som nævnt lavet på ren Carricante, der er hentet fra 2 vinmarker med køligt klima på nord- og østsiden af vulkanens skråninger i 600 meters højde og markerne er Contrada Feudo ved Castiglione di Sicilia og  Contrada Salice i Milo og alle vinstokke er plantet i år 2000.

Vinen er lavet med gæring i rustfri ståltanke ved 16-18 grader over omkring 12 dage. Der er ikke sket malolaktisk gæring og efter endt fermentering er vinen blot lagret i ståltankene 4 måneder inden aftapning på flaske og frigivelse.

Vild lækker duft … eksotisk frugt, honningmelo, cantalupe melon, fersken, mango, grønne bananer, våde blomster, meget intens og fyldig. Den besidder nærmest en tung urkraft, der giver styrke, fylde, linolie, lidt nektar

I munden er det holdt mere stramt, men fortsat med saftighed og en vis fylde. Der er modne æbler, grønne æbler, æblesaft, lidt citronsyre og en maskulin og saltet mineralitet med en mørk – men afdæmpet – bitterhed. Selvom vinen har krop, så virker den alligevel sprød og frisk i smagen. 91 point.

Forhandles herhjemme af VildMedVin, hvor en årgang 2021 koster 299 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2018 Fattoria I Veroni, Chianti Rufina Riserva Vigneto Quona, Toscana, Italien

2018 Fattoria I Veroni, Chianti Rufina Riserva Vigneto Quona, Toscana, ItalienAzienda Vitivinicola del Chianti Rùfina I Veroni aka Fattoria I Veroni ligger i Pontassieve i Arno-dalen i Toscana lige overfor kirken San Martino a Quona. Jeg smager nu en 2018 Chianti Rufina Riserva Vigneto Quona fra vinhuset.

Vinhuset er grundlagt tilbage til 1582, men har en historie, der går tilbage til middelalderen, hvor I Veronis vinmarker var en del af Conti Guidi-familiens omfattende feudale godser. Den nuværende vingård Pianottolo er da også bygget på rester af århundrede år gamle bygninger, hvor bl.a. et vagttårn dengang dominerede gården.

Det findes dog ikke længere, men man kan fortsat finde de gamle kældre, som nu anvendes til at lagre vinene og der finder man også de gamle gæringstanke af sten bygget helt tilbage i 1809.

I begyndelse af det 19. århundrede blev ejendommen købt af Modigliani di Rufina familien, som drev stedet i knap 100 år indtil 1895, hvor det blev det købt af Carlo Malesci familien, men imidlertid døde vinproduktionen døde langsomt ud.

Det var først mange år senere i 1990’erne, at der igen kom rigtigt liv i vinproduktionen. Det skete da Lorenzo Mariani og hans mor Laura Malesci efter mange år med en begrænset produktion, besluttede at give gården et nyt liv.

De genopbyggede og restaurerede ejendommen i 1996 og fik samtidig deres ven ønologen Emilio Monechi til at hjælpe dem med at klargøre gården til vinproduktion.

Lorenzo Mariani kommer dog på faderens side af en familie af vinproducenter og er egentlig 4. generation til at lave vin. Hans far havde lavet lidt vin, men Lorenzo var inspireret af vinmagere som Vittorio Frescobaldi of Castello Nipozzano and Francesco Giuntini of Fattoria Selvapiana og besluttede derfor at satse på en større produktion på Fattoria I Veroni med hjælp fra vennen og ønologen Emilio Monechi.

Undervejs har han også haft hjælp af fabelagtige ønologer som fx Andrea Paoletti, der mest er kendt fra Ornellaia i Bolgheri og måske en af Italiens dygtigste ønologer.

I dag er det dog Luca Innocenti, der hjælper med produktionen fra huset med lidt råd engang imellem fra konsulenten Paola De Blasi. Huset har samlet 50 hektar jord, men heraf er 15 hektar vinmarker og 20 hektar olivenlunde. Der drives også i bedste italienske stil et lille agriturismo med udlejning af ferielejligheder.

Her smager vi husets 2018 Chianti Rufina Riserva Vigneto Quona, der er lavet på 100% Sangiovese, der kommer fra en vinmark på 2,79 hektar i 250-280 meters højde tæt ved San Martino a Quona kirken i Chianti Rufina området.

Straks efter høst starter en temperatur kontrolleret gæring med skind i cirka 20 dage, efterfulgt af modning  18 måneder på franske egetræsfade på 5 hektoliter og heraf 50% nye fade. Derefter er vinen lagret yderligere 10 måneder på flasken før frigivelse.

Dejlig duft … masser af Sangiovese karaktertræk med lidt rå champignon, modne kirsebær, hindbær, svesker og friske ribs, violer, noget ædeltræ, ædelgran og blæk. Der er noget bedaget over duften og den virker lidt hengemt, støvet og tør … suppleret med en smule røg samt dybt nede en svag og uundseelig sød note.

Hvor smager den godt … det er lidt som et puslespil, hvor de mange brikkere er samlet i et samlet og smukt billede. Vi er niveauer over de fleste Chianti og selvom vinen har en umiddelbar mørk, kraftig samt intens side, så er det ultra tørt og proppet med tanniner som ind i helvede. Tanninerne sætter sig solidt overalt i munden med et insisterende tørt, pebret og bittert punch, hvor de vræler med en urkraft udelukkende set i Barolo vine.  Man mærker så samtidig i slutfasen et lille varmt alkoholkick, men vinen har da også 15% højoktan … det forstyrrer dog ikke for meget. 92 point.

Forhandles af Sorgenfri Vin, hvor en flaske koster 249 kr., mens prisen er 200 kr. ved køb af 6 flasker og 180 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2017 Casa E. di Mirafiore, Barolo, Piemonte, Italien

2017 Casa E. di Mirafiore, Barolo, Piemonte, ItalienHvem elsker ikke Barolo? Nærmest alle, synes svaret at være og her smager jeg så en Barolo fra et af de første huse til producere Barolo, nemlig Casa E. di Mirafiore.

Vinhuset der helt korrekt hedder Casa di E.Mirafiore & Fontanafredda holder til på adressen Via Alba i Villaggio Narrante i Serralunga d’Alba tæt på Cantina La Biòca.

Vingården er grundlagt i 1878 af Emanuele Alberto Guerrier, der var greve af Mirafiore og søn af Italiens første konge Vittorio Emanuele II og Rosa Vercellana, der grundet hendes skønhed blev kaldt La Bella Rosina.

Rosa Vercellana var egentlig kongens elskerinde og da hans hustru døde, så endte han med at gifte sig med La Bella Rosina, selvom det egentlig var ugleset, da hun slet ikke – som forskrifterne krævede – var adelig.

Allerede i 1858 havde kongen Vittorio Emanuele II købt Tenuta Fontanafredda som et jagtslot, men i 1870 lavet den første Barolo sammen med sin søn og det var Emanuele Alberto Guerrier, der siden overtog driften af vingården, da kongen døde i 1878.

Emanuele Alberto Guerrier var en driftig herre og udover at drive godserne i både Barolo og Fontanafredda, så var han også en stor adelig landmand og iværksætter. Han dedikerede sit liv til at lave vine med en moderne tilgang og brugte meget energi og mange penge for det lokale samfund.

Han opførte bl.a. landsbyen Villaggio Narrante  – med Fontanafredda godset som det centrale midtpunkt – til alle gårdens medarbejdere med bondehuse, kældre, stalde og kirke samt F.A.O aka Fratellanza Agricola Operaia … en rekreativ klub for alle de ansatte. Dengang var der 200 ansatte og 50 familier bosat i Villaggio Narrante.

Under hans ledelse tog produktionen straks en innovativ drejning med konstant opmærksomhed på produktionen af kvalitetsvine og især Barolo. Han var også den første til at bygge store betontanke i vinkælderen efter et patent fra det schweiziske firma Borsari og den innovative tilgang gjorde vinene bedre, for de vandt hurtigt priser ved flere internationale konkurrencer.

Desværre døde Emanuele Alberto Guerrier allerede i 1894. hvorefter driften blev overtaget af Emanuele Albertos søn Gastone, der dog ikke havde faderens lidenskab eller talent, så selvom vinene var berømte, så begyndte tingene langsomt at forværres. Måske skyldes det også, at Gastone mere gik op i kvinder og andre fornøjelser.

Ovenpå den store økonomiske depression, som spredte sig til Europa fra USA, og phylloxera, så endte det hele i 1929 med forfald og til sidst konkurs. Godset var vurderet til over 1 mio. lire, mens Mirafiore brandet blev solgt for kun 100.000 lire … men senere glemt og ude af markedet.

Under ledelsen af Monte dei Paschi startede man dog med at lave på godset, men det var svært uden et navn, så man valgte at lave vinene under det mere anonyme navn Fontanafredda. Imidlertid var det ret svært, bl.a. på grund af 2. verdenskrig, men i løbet af 1950’erne blev der produceret Fontanafredda Barolo på gården med stigende succes.

Vingården var således også en af pionererne, da Barolo senere blev officiel appellation og i 2008 blev vingården solgt til Oscat Farinetti og Luca Baffigo. De forstod virkelig gården og markernes potentiale, men gen-introducerede også det gamle Mirafiore navn, således vinene i dag sælges under både Casa E. di Mirafiore og Fontanafredda.

I dag har Fontanafredda og Casa E. di Mirafiore sammenlagt 120 hektar vinmarker i Serralunga d’Alba. Vi smager her den almindelige Barolo lavet på Nebbiolo druer fra nogle af markerne og høstet med et udbytte på gennemsnitlig 45 hektoliter pr. hektar.

Gæringen er sket i rustfrie ståltanke ved 30-31 grader over 12-15 dage efterfulgt af yderligere maceration på skindet i 30-40 dage for at hjælpe en malolaktisk gæring i gang. Efter endt fermentering er vinen så lagret 2 år på 2.000-14.000 liter egefade og derefter så lagret på flaske en periode inden frigivelse.

Duftmæssigt en lys Nebbiolo vin … ganske parfumeret, klar, frisk med både grønne noter, rosenblade, violer, let mentol, laurbærblade samt en frugt af jordbær, ribs, hindbær samt fennikel, masser af træ  og bare vildt tiltrækkende.

I munden er det er ren og meget frugtrig vin … masser af syrlig og stram frugt med ribs, rabarber, hindbær og tranebær, lidt bitterhed af grape, masser af lys syre … så fin, stram, frisk, tæt, let med nogle frugtrige tanniner, der ganske vist bærer på masser af garvesyre, men på ingen måder mundudtørrende. Det er en meget straight Barolo, der har denne nærmest lyse energi på en gammeldags og lækker måde. 93 point.

Forhandles af Sorgenfri Vin, hvor en flaske koster 399 kr., mens prisen er 369 kr. ved køb af 6 flasker og 349 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2021 Gini, Soave Classico, Veneto, Italien

2021 Gini, Soave Classico, Veneto, ItalienJeg har tidligere mødt Sandro Gini, der både er talsmand for  Consorzio Tutela Vini Soave og også driver vinhuset Azienda Agricola Gini Sandro e Claudio sammen med sin bror Claudio.

De har begge fortsat familiens tradition indenfor vinavl, som strækker sig helt tilbage til det 16. århundrede, hvilket gør familien til en af de ældste vinfamilier i hele Soave.

Jeg mødte  Sandro Gini i 2019 under en Soave Longevità smagning af 10 udvalgte Soave vine. Der var han bl.a. med til at kommentere alle vinene og serverede også selv en ældre 2002 Soave Classico Contrada Salvarenza Vecchie Vigne … voldsom lækker.

Selve vingården kan dateres tilbage til 1852, hvor Giuseppe Gini købte vingården i Contrada Salvarenza med tilhørende vinmarker fra den daværende regent … kongeriget Regno Lombardo og siden da er traditionerne gået i arv fra generation til generation.

Sandro og Claudio Gini er således nærmest vokset op i vinmarkerne, men inden de overtog driften fra deres far – den højt respekterede vinmager Olinto Gini – så blev de begge uddannede vinmagere og var på ophold hos forskellige producenter i Beaune og Côte de Nuits.

Gini har 55 hektar vinmarker, hvoraf 25 hektar ligger indenfor Soave Classico DOC appellationen og beliggende på Froscà skråningen, er er blandt nogle af Soaves bedste skråninger og dér finder man fx marker som Froscà og Contrada Salvarenza med en vulkanske jordbund.

Foruden vinmarkerne i Soave, så investerede Gini i 1987 også i vinmarker i nabodistriktet Valpolicella nær landsbyen Campiano og derfra producerer man i dag bl.a. Valpolicella Superiore samt også Amarone vine.

Alle vinmarker har siden 1985 været dyrket økologisk og undlod fra samme år også med at bruge svovl ved vinificeringen, så dermed var Gini også en af de allerførste Soave producenter, som drev huset økologisk … selvom det først blev certificeret økologisk i 2015.

Denne 2021 Soave Classico er lavet på ren Garganega, der kommer fra en 12 hektar stor mark i 100-200 meters højde og har vinstokke, der er omkring 80 år gamle. Druerne er høstet med et udbytte på 70 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet med blød presning og langsom gæring med vildgær uden tilsætning af SO2. Efter endt fermentering er vinen så lagret 6 måneder sur lie i små ståltanke.

Duftmæssigt er det en lidt nøddet aroma … både ristede mandler samt ristede hasselnødder, kalkede elementer, lidt støvet med en smule tropisk frugt, fersken, mango op og pærer, blomsterpollen, blomster, orkidéer, umani og en anelse citroner.

I munden er det en saftig og elegant vin … stille, koncentreret og alligevel med en rund syre, som midt i et cremet og næsten olieret bid giver friskhed med en sødbitter og mineralsk kant suppleret med lidt citrus. Det smager herregodt allerede … og det bedste er næsten, at det kun forbedres med lidt alder. 92 point.

Forhandles af Sorgenfri Vin, hvor en flaske koster 169 kr., mens prisen er 149 kr. ved køb af 6 flasker og 139 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  
Artikler

Houlberg anmelder vinbogen … Italiens fantastiske hvidvine

Italien er et sandt eldorado for vin og selvfølgelig også for hvidvine, men det er i modsætning til rødvinene nok lidt sværere at få overblik over de hvide druer og hvilke vine, der findes i hvilke regioner.

Rødvinene har vi overordnet nogenlunde styr på … men med 589 godkendte og registrerede hvide druesorter i det officielle register Registro Nazionale delle Varietà di Vite. 20 vinregioner, masser af DOC og DOCG appellationer samt IGT zoner, så er det sgu også svært at få et forkromet overblik.

Hvad er værd at smage? Hvilke druesorter finder der og hvilke er bedst? Er der nogle producenter, som man bare skal smage vine fra? Er der nogle vinregioner, der laver drømmehvidvine?

Italiens fantastiske hvidvine

Steen Asmussen, der arbejder indenfor IT og i mere end 20 år intensivt har interesseret sig for italiensk vin, har forsøgt at gøre os en smule klogere på nogle af disse spørgsmål, da han har skrevet bogen Italiens fantastiske hvidvine, som jeg har læst igennem.

Bogen er ikke en slavisk gennemgang af alle 589 hvide druesorter eller en gennemgang af alle vinregionerne i Italien og de forskellige hvidvine. Det er dermed ikke et opslagsværk, hvor man kan finde alt om alle typer hvidvine i Italien.

Det er mere et nedslag i tiden, hvor Steen Asmussen fortæller om nogle af sine erfaringer med udvalgte druer, udvalgte områder samt en række producenter, som han kan anbefale. Dermed vil der så helt naturligt også være fremragende hvidvine og spændende områder, som slet ikke berøres … det skal man være klar over, når man læser bogen … ellers kan man blive lidt forvirret.

Indholdsfortegnelsen viser det meget godt, for den har nemlig 6 hovedoverskrifter, som er en blanding af både druesorter samt et par udvalgte vinområder. Således er de 6 overskrifter;

  • Verdicchio – en indfødt i verdensklasse
  • Soave – masseproduktion overfor verdensklasse
  • Friuli-Venezia Giulia – højt mod nordøst,
  • Fiano – fra glemsel til berømmelse
  • Mangfoldigheden længe leve
  • De andre

Således bruges der fx også 56 sider på Verdicchio og 67 sider på Soave, men der kun bruges 3 sider på andre druer som fx Nosiola,  Cortese, Arneis og Timorasso, men andre spændende druer er ikke med … som fx min elskede Trebbiano Spoletino fra Umbrien og området og vinene fra Lugana er heller ikke beskrevet.

Det gør bare slet ikke noget, for i stedet får man en meget fin, velskrevet, læsevenlig vinbog og ikke mindst en stor inspiration til at smage vine lavet på specifikke druer. Man får bare omgående lyst til at dykke ned i hvidvine fra alle områderne i Italien og også smage vine fra nogle af de udvalgte producenter beskrevet i bogen.

Jeg skal i hvert fald nu fx smage flere Verdicchio vine fra Marche … for disse vine har jeg smagt alt lidt af. Der er også en række sorter, som jeg enten har smagt alt for lidt af eller slet ikke …. druer som fx Fiano, Nosiola, Ribolla Gialla, Picolit, Cortese, Arneis, Timorasso og vi bør også drikke langt mere Carricante fra Sicilien.

Derudover har jeg nu også på min to-do … øhhh to-taste liste, at smage Vermentino vin fra Ligurien, måske endda dyrke vinene fra Ligurien noget mere. Bare dér findes der samlet flere end 100 druesorter og jeg har ikke anmeldt en eneste vin fra Ligurien!

Derudover har jeg – WTF har jeg lavet i mit liv? – aldrig smagt vine på druesorterne Fenile, Ginestra og Ripoli, som findes på Amalfikysten i Campanien. De kommer også på min to-taste liste.

Til gengæld var bogen også lidt et deja-vu, for Soave kender jeg virkelig godt og flere af de nævnte producenter har jeg enten smagt, mødt eller også besøgt i Soave. Det er fx huse som Coffele, Filippo Filippi, Graziano Prà, Pieropan og Suavia … mens vi på ratingen af husene kan være lidt uenig … men også kun lidt 🙂

For mig var læsningen af bogen meget givende, da det både har givet mig stof og viden til fremtidig smagninger. Jeg vil således også bruge de rigtige gode beskrivelser af nogle af områderne til inspiration til fremtidige anmeldelser her på Houlbergs Vinblog.

Dermed kan jeg da absolut anbefale bogen Italiens fantastiske hvidvine, som får 5 store Thumbs Up … og jeg glæder mig allerede til at anmelde Steen Asmussen anden vinbog, der hedder Italienske hemmelige vine.

Skulle du selv få lyst til at læse bogen, så kan du via Houlbergs Vinblog få 20% rabat ved køb af hos Muusmann Forlag, der har udgivet bogen.

Du går blot ind på Muusmann Forlag og bruger koden “Houlberg” og den kode gælder frem til udgangen af februar måned i år. Du kan dér også få 20% rabat ved køb af Bogen om ærlige vine, som jeg jo har anmeldt tidligere samt Italiens hemmelige vine, som jeg snart anmelder. 

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2020 Foradori, Sgarzon Teroldego Vigneti delle Dolomiti, Alto Adige, Italien

2020 Foradori, Sgarzon Teroldego Vigneti delle Dolomiti, Alto Adige, ItalienTirsdags vinklubben på jobbet startede året med et glas af denne 2020 Sgarzon Teroldego Vigneti delle Dolomiti fra den legendariske og dygtige Foradori. Atter må man bare måbe og være glad.

Det er en vin, som jeg har smagt et par gange tidligere, bl.a. i årgang 2012 og 2016 … og jeg har således også tidligere skrevet en del om Elisabetta Foradori og hele vinhuset.

Sgarzon Teroldego Vigneti delle Dolomiti er jo lavet på Teroldego fra Sgarzon marken, der er på små 2,5 hektar og beliggende ved Campo Rotaliano i Mezzolombardo.

Vinen er vinificeret og lagret på amphora lerkrukker. Ved gæringen er druerne lagt i lag med helklaser og hele bær. Lagringen sker i store store amphora krukker fra Villarobledo i Spanien og varer omkring 8 måneder, hvorefter vinen er flasket ufiltreret.

Duftmæssigt en landlig, animalsk … har våd vaskeklud, våde tobaksblade, nogle mælkede og lidt yoghurtagtige noter, sorte og grønne oliven, er lidt flæsket med lidt bacon og baconfedt, blæk, dyb engelsk lakrids, marcipan, violer, blåbær, kirsebær, tranebær, støvet tør jord, flintesten, lidt parfumeret og røget.

I munden er der vildt med frisk, direkte og ren frugt med en syre, som både virker italiensk, balsamisk og tør med tanniner, der næsten går Barolo vine i bedet … bare mere frugtdrevet. Syren er så fin, frisk og samtidig stram, barsk, irettesættende og nådesløs med balsamisk eddikestruktur, en frugt af tranebær og umodne kirsebær … masser af bid og renhed, men meget ung endnu. 95 point.

Forhandles af Niche Vine, hvor en flaske koster 325 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2017 Pieropan, Le Colombare Recioto di Soave Classico, Veneto, Italien

2017 Pieropan, Le Colombare Recioto di Soave Classico, Veneto, ItalienDet næste vinhus har jeg – som de 3 foregående – skam også før besøgt. Nu snakker vi om Soave vinhuset Pieropan, hvorfra jeg smagte deres Le Colombare Recioto di Soave Classico i årgang 2017.

Besøget hos Pieropan kan du læse meget mere om i mit indlæg Besøg hos Pieropan … med afkølet elegance. Der fortæller jeg også lidt om vinhuset og historien.

Denne Le Colombare Recioto di Soave Classico er lavet på 100% Garganega fra 40 år gamle vinstokke på marker i 300 meters højde og høstet med et udbytte på 60 hektoliter pr. hektar.

Derefter er druerne tørret på bambusrørstativer i et tørreloft i 5 måneder fra midten af september til slutningen af februar inden den endelige vinificering er sket. Tørringen gør det muligt for druerne at dehydrere, blive koncentreret og tillader også botrytis eller ædelråd inden gæringen, som er sket i rustfrie ståltanke.

Så er vinen lagret 2 år på 2.500 liters store botti egetræsfade før aftapning på flaske og så yderligere lagring i 6 måneder inden vinen kan frigives.

Sikke herlig duft … et kærlighedsbarn af tørret og kandiseret frugt, mest noget tropisk af slagsen som tørret abrikos, mango, kvæde, lidt appelsinmarmelade, kogt æblemost, kandiserede citroner, honning og hyldeblomst suppleret med lidt tørrede blomster, æteriske olier samt en smule linolie.

I munden er det en sød nektar og sirupsagtig vin med den tørrede frugt, tørret abrikos, mango og tropisk frugt, kandiseret og lettere oxideret, men fortsat med en vis frisk syre, som sikrer vinen aldrig bliver overdone eller uinteressant. Der kommer også lidt nødder, honning … sød, god og alligevel frisk. 94 point.

Forhandles af VildMedVin, hvor en 0,5 liter flaske koster 225 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2018 Monzio Compagnoni, Franciacorta Brut, Lombardiet, Italien

2018 Monzio Compagnoni, Franciacorta Brut, Lombardiet, ItalienVi skal et smut til bakkerne ved byen Adro i Lombardiet, hvor vi finder Azienda Agricola Monzio Compagnoni. Derfra smager jeg nu en 2018 Franciacorta Brut.

Monzio Compagnoni er grundlagt i 1987 af den dengang 20-årige unge Marcello Monzio Compagnoni, der fra sin families ejendom i Cenate Sotto i Bergamasco besluttede sig for at lave vin.

I 1989 frigav han sine første vine og har så senere i 1995 udvidet driften med leje af marker i Franciacorta og senere med købet af den gamle vingård Loneto fra det 15. århundrede ved byen Adro i Franciacorta.

Vinproduktionen sker i samarbejde med ønologen Donato Lanati og siden etableringen har Marcello haft succes med sine vine … både de almindelig fra Bergamasco og de mousserende Franciacorta vine.

Det er i dag klart de mousserende vine, som fylder mest hos Monzio Compagnoni, for ud af husets samlede 17 hektar vinmarker er de 14 beliggende omkring vingården i Adro, hvor Marcello både dyrker Chardonnay og Pinot Noir til produktion af Franciacorta vinene.

Derudover har han 3 hektar vinmarker i Cenate og Grumello del Monte ved Bergamasco og der dyrker han både Merlot, Cabernet Sauvigon, Pinot Grigio, Chardonnay og Moscato di Scanzo.

I vinkælderen har Marcello en kapacitet med 5.000 hektoliter rustfrie ståltanke og 100 franske barriques på 225 liter, hvilket kan håndtere en produktion på 170.000 flasker årligt. Hans produktion sker ved hjælp af pneumatiske presser og termostyrede tanke som nyeste teknologi, der kombineres med traditionelle egetønder og barriques.

Her smager vi hans 2018 Franciacorta Brut, der er lavet på et blend af de klassiske druesorter 80% Chardonnay og 20% Pinot Noir. Efter høsten er druerne hurtigt fragtet til vineriet, hvor de er presset og så derefter gæret i små egefade ved  kontrollerede temperaturer. Efter endt fermentering er vinen lagret lang tid med andengæringen og degorgering i 2022.

Duftmæssigt er det en blød mousserende vin, hvor aromaerne består af nødder, franskbrød, dåsepærer, grillet citron, fersken og abrikos … og alt med en lidt støvet sødme suppleret med et touch af noget vanilje.

I munden er boblerne meget blide og fader hurtigt, men det er blot med til at gøre vinen meget tilgængelig, venlig og omgængelig med en livlig, frisk og let smag. Det er endda lige før, at jeg vil sige, at vinen er saftig, læskende og pleasende. 90 point.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 129,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2019 Castiglion del Bosco, Dainero Rosso IGT, Toscana, Italien

2019 Castiglion del Bosco, Dainero Rosso IGT, Toscana, ItalienVi fortsætter i Italien, da næste er toskansk og det er vinen Dainero Rosso IGT 2019 fra vinhuset Castiglion del Bosco, som ejes af Massimo Ferragamo fra modefirmaet Salvatore Ferragamo.

Massimo står for det familieejede modeimperiums afdeling i USA. Der er han bosiddende og har i over 20 år fungeret som formand for bestyrelsen af den amerikanske del. Da modefirmaet tilbage i 1993 købte Il Borro, så besluttede Massimo Ferragamo sig for også at investere i et italiensk vinhus.

Det blev til Castiglion del Bosco i byen af samme navn, tæt på Montalcino i hjertet af Val d’Orcia omkring 40 kilometer fra Siena og omkring 100 kilometer fra Firenze, hvor modefirmaet hos sit hovedkontor.

Han ledte egentlig efter en lille vingård med en smule jord, men endte nærmest med at købe en hel middelalderby med omkring 2.000 hektar jord, en kirke fra 1400-tallet, ruinerne fra en gammel fæstning og omkring 20 små gårde.

Der var tiden bogstaveligt gået i stå og Massimo Ferragamo blev bjertaget af stedet og købte stedet i 2003. Jeg ved ikke, hvad prisen var, men det lyder som lidt af en investering … og det var endda den mindste del.

For Ferragamo startede med at restaurere den gamle hovedbygning og de mange små gårdhuse, hvoraf nogle tidligere blot havde været brugt til opbevaring af landbrugsredskaber.

På den vinøse front tilplantede han omkring 60 hektar af jorden med vinstokke, således han kunne begynde et projekt med produktion af Brunello vine.

Derudover anlagde han såmænd også lige en 18-hullers eksklusiv golfbane med tilhørende klub samt åbnede et 5-stjernet hotel Rosewood Castiglion del Bosco med 23 værelser og 11 villaer … nogle af de små gårdhuse, som fulgte med i købet.

Alt blev selvfølgelig – med respekt af generne fra modehuset – designet af hustruen Chiara Ferragamo og designeren Teresa Bürgisser Sancristoforo. Og kun de bedste materialer blev brugt ved istandsættelsen og indretningen.

Massimo Ferragamo brugte 5 år på at restaurere stedet, som åbnede i 2008. Men vogt dig … det er totalt luksus og vildt dyrt, således starter lejen for et gårdhus på 2.500€ for et døgn.

Men i dag kan Ferragamo prale af, at stedet er besøgt af den tidligere amerikanske præsident Obama samt stjerner som Justin Timberlake og Jessica Biel … og hvem ved, måske engang den velkendte vinblogger Houlberg?

I dag hører vingården Castiglion del Bosco selvfølgelig også til blandt de respekterede Brunello producenter, hvilket i høj grad kan tilskrives den ansatte, talentfulde vinmager Cecilia Leoneschi.

Hun har sørget for, at vingården laver både Rosso di Montalcino, Brunello, enkeltmarks Brunello’er under navnet Campo del Drago samt vine som Millecento, Zodiaco og så denne supertoscaner Dainero.

Dainero er fremstillet 50% Merlot og 50% Sangiovese, der kommer fra marker i 450 meters højde. Efter høst gæres vinen i ståltanke ved 28 grader i 15 dage.  Vinen er lagret 6 måneder på franske barriques, hvoraf 30% er nye og resten brugt en gang tidligere.

Kompleks, dyb og animalsk næse … svampe, champignon, violer, blomstereng, roser, hasselnødder, eukalyptus, gærede kirsebær, blåbær, frisk eg og fadnoter. Der er lakrids, mælkechokolade, kaffe, rigtig mørk og fed balsamico samt kanel og vanilje. Derudover har vinen noget dekadence … gammel mahognitræ, linolie og sødlige smålumre krydderier og lakridskonfekt. Nice.

I munden er vinen lettere, men klart blødere end fx 2015’eren, imidlertid med en ren, direkte og småsyrlig side med hindbær, lidt tranebær og brombær, mineraler, Campari bitterhed og en syrlig balsamico eddike, ren frugtsyre og i det hele taget lækker syre, der giver vinen elegance og klasse. 91 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 199,95 kr., mens prisen er 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  
Vinanmeldelser

2021 Sottimano, Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien

2021 Sottimano, Langhe Nebbiolo, Piemonte, ItalienVi skal igen forbi adressen Località Cottà 2 kilometer syd for Barbaresco i Neive området. Dér finder vi nemlig Azienda Agricola Sottimano og derfra smager jeg deres 2021 Langhe Nebbiolo.

Det er en vin, som jeg har smagt før i både … blot i nyeste årgang årgang 2019 og 2020 … og i indlægget om 2019’eren skrev jeg også om vinhuset, deres historie og vinproduktion.

Druerne til vinen er deklassificerede Nebbiolo fra de yngste vinstokke fra den 4 hektar store, højtbeliggende og kalkstensrige Basarin mark, der ligger på grænsen mellem Neive og Treiso.

Vinen er lavet med gæring og maceration i 25 dage alene med druernes naturlige gærceller. Efter end fermentering sker der en malolaktiske gæring i franske tønder fra Francois Frères og lagring 14-16 måneder med 15% nye fade og halvdelen af tiden sur lie, altså på bærmen.

Den er god nok … duften af nyvaskede hvide lagner hænger i næsen, akkurat som med 2019’eren og 2020’eren, men ellers er der nogle af de klassiske Nebbiolo dyder som tørrede blomster, rosevand, violer, garvet læder, tørt træ og frugt med ribs, hindbær, jordbær, tranebær. Atter bliver jeg imponeret … dufter æterisk, luftigt og vildt godt.

Og hvor smager den også godt … ren, klar, lys, let og med en sødsyrlig frugt. Der er hindbær, jordbær, ribs, tranebær … og så en nærmest lemonagtig bitterhed og campari bitterhed, noget sødme og lys saftighed, mineraler og virker endda lidt hvalpet. Vinen har en luftig og imponerende kvalitet. 93 point.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 225 kr., mens prisen er 189 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7