Gourmet er den ypperste kulinariske oplevelse. En rejse hvor smagsløgene opdager nye steder, de ikke vidste eksisterer. Når stor indsigt og erfaring bliver til et gastronomisk højdepunkt. Sådan indleder kokken og køkkenchefen Kristian Rise på Bryghuset Vendia sin kogebog “Mad med holding” og manden ved, hvad han snakker om.

En regnfuld torsdag, hvor Hjørring mildest talt var ved at drukne i vand, der aflagde fruen og jeg Bryghuset Vendia et besøg for en omgang Vendia Gourmet. De store regnmængder havde oversvømmet flere områder og de små nordjyske veje var blevet undermineret … men vi kom frem.

Forventningens glæde og fruens lille dieseltrukne Fiesta trodsede vandmasser uden problemer og kørte behændigt forbi de få regnvåde og kolde nordjyder, som havde vovet sig ud i syndfloden … godt skærmet af med paraplyerne rettet mod himlen … næsten bedende og messende … som værn mod de mange tunge dråber og med bøn om at holde lidt igen på himlens sluser. Okay … måske en anelse overdrevet.

Og apropos forventninger, så havde jeg set frem til denne aften med både høje forventninger … men også lidt frygt, for kunne Vendia leve op til disse meget høje forventninger? Jeg besøgte Bryghuset Vendia til deres gourmetaften for halvandet år siden, og det var en oplevelse uden lige. Helt klart min bedste/største restaurantoplevelse uden sammenligning, og hvordan skulle Kristian Rise & co. denne aften kunne leve op til så høje erindringer?

Den sublime oplevelse for halvandet år siden var også en medvirkende faktor til, at vi igen havde taget turen til det nordjyske … for fruen skulle da også ha’ sådan en oplevelse. Og jeg tog jo gerne en runde mere … lidt fleksibel er man vel?

Og lad mig slå fast med det samme … forventningerne blev indfriet til fulde … og så lidt til. Det blev netop en sublim kulinarisk rejse tilsat smagsoplevelser langt ud over, hvad man havde forestillet sig.

Som sidst var der et tema for aftenens kulinariske rejse, og det hed “dansk neoklassicisme” … hvilket vel kan oversættes til noget i retning af mormormad … med selvfølgelig med et innovativt tvist. Når man normalt taler om neoklassicisme, så er det en stilretning inden for arkitektur, billedkunst og kunsthåndværk, men her var der skabt en spændende 12-retters menu over temaet. Klasse.

Kristian Rise havde selv skrevet, at vi skulle opleve et gensyn med nogle af de danske klassiske retter – retter som står klart i vores hukommelse som dugfriske barndomsminder. Retterne var lavet som nyfortolkninger med skæve idéer og tanker. God tur tilbage til fremtiden.

Til hver af retterne var der udvalgt en række vine … samlet 8 stykker af slagsen, og jeg havde smugkigget på vinene inden (ja, lidt nørd er man vel), og på den front så det også ekstremt spændende ud. Vinmenuen var i øvrigt valgt og sammensat af vores venlige tjener, som sørgede for, at vi fik lige præcis den uforglemmelig aften, som vi havde sat næsen op efter.

Også stor respekt for vinvalget … flot, og med nogle små perler imellem, men det skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til.

Lad os da endelig – som også sidste gang – springe ud i det og beskrive de mange retter, selvfølgelig med link til anmeldelser af de vine, som vi fik til de forskellige retter. Linkene kommer løbende i takt med, at jeg får lagt anmeldelserne ind. Men her får I menuen med fotos og et par kommentarer:

Grød

Tørret, friteret og kogt grød. Selvfølgelig på en totalt anderledes måde. I tallerkenen en lille risottogrød, mens de sorte kugler var havregrød og de grønne kugler øllebrød. På et stativ nogle ultratynde knækbrød af en slags og i en vase nogle krispy stængler, som lignede feng shui moderne bordpynt og kunne nydes sammen med to cremer på henholdsvis purløg og trøffel. Til at ledsage disse appetizers fik vi en virkelig lækker champagne, nemlig en 2005 Champagne Bonnaire, Cramant Blanc de Blancs Grand Cru, Champagne, Frankrig.

Smørebrød

Ja, hvorfor ikke smørebrød, men igen i fantastiske nyfortolkninger. Det første stykke var en æggemad … vagtelæg med caviar og mayo, serveret på et bræt, hvor der var lavet speciel plads til denne lille anretning.

Næste var en kartoffelmad … røget ål, kartoffel og purløg, serveret i en stor, smuk træskål. Hvor smager det bare godt.

Og det sidste stykke smørebrød, og en voldtaget klassiker (på den gode måde selvfølgelig) … nemlig dyrlægens natmad med paté, saltkød og sky, også serveret på træ. Til de tre stykker smørebrød fik vi selvfølgelig en bajer … her i form af en Vendia pilsner, brygget på stedet og et naturligt valg … godt tænkt.

Aquavite

Dildgranité og gele. Vist bare en lille mundrenser. Hmmmm.

Rejecocktail

Den gamle klassiker havde fået et tvist med rå rejer, glaskål, dild, tomat og citron. Henover retten en outreret skilt mormordressing. Sådan, smagte også fantastisk. Til denne ret nød vi en 2013 Weingut Wittmann, Riesling Trocken, Rheinhessen, Tyskland. En af de få fejl denne aften, idet menukortet proklarede en 2012’er. Men hvem ligger mærke til sådanne ting? Her betyder det nu intet, og det var en skøn Riesling med rigtig meget fedme i næsen og god syre i smagen … spillede godt sammen med de rå rejer og mormordressingen.

Kogt torsk

Porcheret torsk med rødbede, skovsyre, luftig sennepsauce og røget flæsk, serveret i en lille støbejerngryde. Hertil et sprødt, friteret fiskeskind. Voldsom dejlig ret … og det var vinen også. En lille genistreg med denne 2012 Jeff Carrel, Morillon Blanc, Languedoc-Roussillon, Frankrig. Virkelig en rigtig charmetrold af en vin … og faktisk en vin, som er til at komme til for menneskepenge. Godt valg.

Medister

Ja selvfølgelig heller ikke medister, som vi kender den. I Kristian Rises univers er grisen løbet væk og er erstattet af landkylling klonet med en hummer og serveret med nuancer af vinterkål og hummerbisque. Meget kraftig ret, godt med power af hummer … lidt en manderet. Der kom også lidt hjemmebagt brød på bordet … 2 forskellige og to forskellige gange smør … den ene med salt fra Læsø. Den anden kan jeg ikke huske

Til at imødegå den kraftige ret fik vi en let og elegant hvid bourgogne, nemlig en 2011 Remoissenet Père et Fils, Saint-Romain Blanc, Bourgogne, Frankrig. Passede fantastisk til retten. Respekt.

Brændende kærlighed

Løg, kartofler, bacon og røg. Retten kom på bordet med et låg på … som holdte på røgen. En meget anderledes og ganske fantastisk ret med de syltede løg? Ja, det er i hvert fald mit bud … helt i særklasse. Og til retten igen brød … denne gang også et lille mørkt maltbrød med Vendia Bock, og så 3 forskellige slags smør. Den sidst tilkomne var vist med lidt krydderfedt …. tja, bedste bud.

På den vinøse side fik vi aftenens første røde, en spændende Pinot Noir fra et ungt, moderne og hipt vinhus i Oregon, en 2012 Mouton Noir Wines, Oregogne Pinot Noir, Oregon, USA.

Kalv som vildt

Braiseret kalveskank, onglet og søde skovbær, syrlige æbler, selleri og nødder som salat … vel blot en ny slags waldorfsalat. Hold da op en flot ret … specielt sammenspillet mellem det virkelig møre kød og det sprøde “låg” som dækkede kødet. Onglet kendte jeg ikke i forvejen, men på dansk kaldes de også nyretapper. Det er et meget delikat og velsmagende stykke kød, som grundet sin struktur kun skal have ganske kort på panden eller grillen.

Vinmæssigt blev det også helt fantastisk, igen en lille perle. Vinen var en 2011 Tenuta Valdicava, Rosso di Montacino, Toscana, Italien. 2011 var et skidt år i Toscana … alt for varmt. Vores venlige tjener fortalte, at ejeren Vincenzo Abbruzzese havde opgivet at lave hans Brunello’er i 2011 og havde deklassificeret det hele til denne Rosso di Montalcino. Himmelsk smagte den i hvert fald.

Gammelost med rom

Tistrup gammelost, gelé af rom og rosiner … samt nogle sjove grenlignende pinde, vistnok lavet af øllebrød. Og hertil selvfølgelig et glas sherry … rigtig sherry, tyktflydende nektar. Hvis man aldrig har smagt en sherry som denne N.V. Bodegas Álvaro Domecq, Pedro Ximénez 1730, Jerez, Spanien … ja så skal man unde sig det en dag. Perfekt match.

Æblekage

Æbleskrald, vaniljecreme, puré, sorbet og knas … frossen. Dejlig med lidt koldt. Og endda serveret på en frossen brosten. Ganske moderne. Vinen til denne ret … og næste ret … var en 2013 Château Soucherie, Coteaux du Layon, Loire, Frankrig.

Citronmåne

Kage, curd, marengs og verbena … og hold da op, hvor var der smæk på citronsmagen. Meget flot ret.

Kaffebord

Vi sluttede med lidt kaffe, godt mætte. Der kom dog lige 7 forskellige små kager … rent sønderjysk kagebord, nemlig kartoffelkage, kransekage, bismark eg, smørkranse, knepkage, pæretærte og medalje. Fruen måtte dog give op … men jeg var standhaftig. Gode manér har man vel?

Afslutning

Respekt, renhed, æstetik og præcision er de fire mantraer i Kristian Rises gastronomiske filosofi, og det fik vi virkelig at opleve denne aften. Igen min absolut bedste restaurantoplevelse.

Småfejl? Jovist et par stykker med forkert årgang på en vin og blev også bonet 150 kr. for Kristian Rises flotte kogekog, selvom Vendias hjemmeside fortæller, at når man spiser i Vendia Gourmet, så kan kogebogen “Mad med holdning” tilkøbes for 100 kr. mod en normalpris på 150 kr.

Jeg er en høflig mand og brokker mig ikke, og det er også kun småting på en aften, hvor mad og vin gik op i en højere enhed … og det er vel også det, at det hele drejer sig om? Kogekogen ser i øvrigt spændende ud og er alle 150 kr. værd … mindst.

Paprøret

Vi fik – også som sidst et par paprør med hjem. Sidst var det en øl fra bryghuset, og jeg spurgte da også frækt, om det var en mørk eller lys med tanke på sidste besøg. Tjeneren fortalte, at det ikke var nogen af delene … så tænkte jeg … tidlig start på julebryggen? Vel ankommet retur i sommerhuset skulle nysgerrigheden tilfredsstilles, så flasken røg ud af paprøret. En flaskepost med aftenens menu … okay lidt fesen, men meget sjov.

Bryghuset Vendia får mine allerbedste anbefalinger. En kulinarisk højborg i det nordjyske.

Det var 1½ år siden at drengeklubben med det fabelagtige navn; De Stolte Bankfolks Ædedolke- og Udskejelsesforening For Fremme Af Naturlig Fedme Og Kødets Lyst Af Februar 1991 sidst var samlet. Det var nemlig i april 2013, hvor vi besøgte det nordjyske gourmet-fyrtårn Bryghuset Vendia, så man kan ikke sige, at antallet af årlige samlinger i drengeklubben er voldsomme.

Formålet med klubben er egentlig også bare at sikre, at 7 tidligere kolleger mødes en gang imellem og udveksler gamle historier, vittigheder … hører om alderens trykken hos hverandre … og så ellers får en god aften, dvs. god mad samt noget godt at drikke. Og derfor passede aftenens arrangement på Restaurant Fru Larsen også som fod i hose, da den lokale vinpusher Jysk Vin skulle sørge for og præsentere de tilhørende vine til den 5-retters gourmetmiddag, som annonceringen lokkede med.

Restaurant Fru Larsen ligger i den lille by Laurbjerg en 10 minutters kørsel fra Randers. I Jyllandspostens anmeldelse af restauranten fra 2013 skreve de, at det egentlig er lidt underligt at placere en toprestaurant i en ensomt beliggende landsby, men så har landsbyen da fået en turistattraktion. Og Jyllandposten gav Fru Larsen 5 pæne stjerner (ud af 6 mulige).

Restauranten i den ensomt beliggende landsby har nu været kendt igennem en lang årrække, men blev i 2012 overtaget af kokkene Tommy Friis og Birgitte Pedersen. Tommy Friis har en fortid som køkkenchef på Molskroen, hvad jo også pynter på et cv’et. Han er i øvrigt udlært hos Fru Larsen, så han kender om nogen stedet. Det var også Tommy, som præsenterede os for de enkelte retter.

Alle aftenens vine var udvalgt af Jysk Vin sammen med Tommy Friis … ja, det går jeg da ud fra. Og vinene fra Jysk Vin blev præsenteret af Hans Peter … der var vi også i gode hænder. Hans Peter ved alt om vin, er entusiastisk og en hyggelig fyr. Og han havde fundet en række flotte vine, som kunne matche aftenens retter.

Jeg skal nok afstå fra en påstand om at være superanmelder, gourmet … hvilket jeg helt sikkert slet ikke har tilstrækkelig erfaring med, endsige gastronomisk indsigt i. Men du får da lige et par billeder … usualy iPhone quality … samt mine umiddelbare kommentarer til de enkelte retter … bare som almindelig gæst, besøgende, madøre og dristig vinblogger.

#1
Appetizer 1/5 – Syltede hvide asparges med parmesanflager

Hmmm, ved ikke helt, hvad jeg skal mene om denne?

#2
Appetizer 2/5 – Glaskål med creme

Den var jeg vild med … en lille, anderledes godbid … men så lidt sølle ud på den store tallerken.

#3
Appetizer 3/5 – Sprødstegt kyllingeskind med revet trøffel

Her var alle vist enige … meget spændende. Trøfler revet ovenpå sprødstegt kyllingeskind. Klasse. I moderne stil serveret på en sten … aka en curling-lignende sten, men det er ganske fint. Vi er vel moderne.

#4
Appetizer 4/5 – Okserulle med et eller andet fyld

Kedelig … og i min bog lidt for søgt med servering ovenpå nogle gamle ben, specielt med så få ruller på hver tallerken.

#5
Appetizer 5/5 – Små knækbrød med kantareller & creme

Hmmm, tja okay lille knækbrød, og kantareller er altid godt.

Samlet 5 små appetizers … ganske fint. Eneste anke er, at det måske var lidt forvirrende … tror jeg personligt havde foretrukket portionsanretning … og færre appetizers. Men godt smagte de bestemt, men – som nævnt – med variationer. Til disse 5 små mundgodter nød vi lidt champagne, nemlig en N.V. Champagne Janisson Baradon et Fils, Brut Grande Réserve, Champagne, Frankrig.

#6
Brød og luftig smør

En god restaurant kan ofte bedømmes på det hjemmelavede brød. Her var det i særklasse. Dejligt.

#7
Taskekrabbe med syltet nye rødløg & strandløg, samt havgus & dildfløde

Første forret var jeg vild med … flot, enkelt og super med de syltede løg. Vinmæssigt fik taskekrabben følgeskab af en 2012 Weingut Bründlmayer, Riesling Heiligenstein, Kamptal, Østrig. Herlig med petroleum og fugtig kælder … fint til retten.

#8
Stegt pighvar med røget hasselnøddemælk & friske hasselnødder samt rosenkål & flager af gær

En anderledes let ret … igen fisk, som jeg elsker … og så lidt sunde, friske hasselnødder og rosenkål. Frisk pust med røget smag, herligt. Retten blev ledsaget af en 2010 Domaine Jacqueson, Rully 1er Cru Les Gresigny, Bourgogne, Frankrig.

#9
Gulerødder med hyldebær, skiver af tørret andebryst & spåner af foie gras

Første hovedret … ikke højdepunktet. Virker lidt rodet på tallerkener, og jeg er sgu nok også lidt visuel sansende. Jeg er ellers vild med foie gras, men der manglede lidt syre til at binde retten sammen. Vinen var en 2012 Carmel Road Winery, Monterey Pinot Noir, Californien, USA … ganske okay valg uden at være pragende. Måske for varm i udtrykket sammen med and, foie gras og søde gulerødder. Men det er bare min smag.

#10
Glaseret okseskank med syltet tyttebær & ramsløgskapers samt pure af spinat & peberrodsfløde

Super ret … flot med okseskank skåret ud i firkant med de forskellige tilbehør ovenpå. Igen dog samme anke … ubalance på tallerkenen. hvilket forstyrrer det samlede billede. Ved godt, at det er moderne, at maden ligger i den ene side af tallerkenen … ved dog ikke hvorfor? Her er balancen dog helt væk … og ja, jeg ved at det alene er æstetik. Smagen var dog i særklasse, og det gjaldt også den valgte vin, en 2009 Tenuta Bellafonte, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien.

#11
Hindbær & brombær med creme fraiche 48%, rødbedesaft & krystalliseret hvid chokolade samt ristede havreflager

Dessert med masser af bær … skøn og fin afslutning. Og en dejlig sød Riesling … perfekt match, nemlig en 2009 Weingut Robert Weil, Kiedrich Turmberg Riesling Spätlese, Rheingau, Tyskland

#11 #12 #13
Sødt til kaffen

Selvfølgelig lidt sødt til kaffen.

Samlet indtryk er, at Restaurant Fru Larsen absolut er et besøg værd. Det er ikke bedste restaurantoplevelse, men en skøn restaurant med god mad.

Men, det er jo også vinene, som er hovedemnet her på bloggen, så lige et line-up af vinene fra aftenen. Så følger links løbende til mine beskrivelser, noter og vurderinger.

• N.V. Champagne Janisson Baradon et Fils, Brut Grande Réserve, Champagne, Frankrig
• 2012 Weingut Bründlmayer, Riesling Heiligenstein, Kamptal, Østrig
• 2010 Domaine Jacqueson, Rully 1er Cru Les Gresigny, Bourgogne, Frankrig
• 2012 Carmel Road Winery, Monterey Pinot Noir, Californien, USA
• 2009 Tenuta Bellafonte, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien
• 2009 Weingut Robert Weil, Kiedrich Turmberg Riesling Spätlese, Rheingau, Tyskland

Sidder i øjeblikket på Hotel Wagner i Rotherbaum i Hamburg og nyder en Starbucks Cafe Latte … Venti selvfølgelig. En begivenhedsrig dag er slut, da jeg har gennemført mit første marathon nogensinde. Lidt okay, da jeg for lidt over et år siden ikke kunne løbe sølle 2 kilometer. Men nu er kongedistancen fuldført. Ganske vist ikke nemt, men kom dog igennem.

Jeg har de sidste 12 uger trænet intensivt, bl.a. med halvmarathon 6 weekender i streg, og også løbet 30 km. på tre timer, men må også i dag erkende, at marathondistancen langt fra er en walk-over. Som en dansker sagde her på hotellet; “Hvis det var så nemt, så var der nok også flere, som løb marathon. Jeg kom igennem på en acceptabel tid. Jeg havde selv regnet med 4 timer og 30 min., men det blev 4 timer og 37 min. Fuck at de sidste 12 km. skal tage over halvanden time … men de sidste kilometer er ren overlevelse.

Hvorfor udsætter man dog sig selv for den slags? Godt spørgsmål. Nok noget med stædighed og noget med prøve sine grænser af. Også bare en fed oplevelse at løbe blandt 20.000 andre løbere … og få opbakning af tusindevis af tilskuere. Det har jeg heller aldrig prøvet før.

Nå, men nok marathon, for de ømme ben gjorde også, at aftenen skulle tilbringes tæt på hotellet, og efter lidt søgning på nettet, så dukkede der da et par vinbaren frem. Utroligt, at ømme lårmuskler kan restituere på vin … men det er nu ganske beviselig. Vin er godt for krop og sjæl … måske var det mest sjælen, som efterspurgte lidt druesaft.

Første stop blev på vinbaren CavaRo Weinbar, hvor depoterne blev tanket op med to glas vin, nemlig;

• 2011 Weingut Hauck, Edenbusch Riesling Trocken, Rheinhessen, Tyskland
• 2012 Weingut Neiss, Spätburgunder Blanc de Noir, Pfalz, Tyskland

Til vinene fik jeg en klassisch Flammkuchen. Flammkuchen er en specialitet fra Alsace og naboområder. Det er en meget tynd pizza, der er kendetegnet ved at have et lag af cremefraiche, løg og skinke ovenpå. Min havde bacon i stedet for skinke. Ingen klage herfra. Denne Flammkuchen bringer vi da lige et foto af:

På vej retur stødte jeg på en yderligere vinbar … endda et par klasser over CavaRo, nemlig Neumann|s Bistro & Weinbar. Sulten var allerede stillet, så det blev blot til to små – men ganske herlige glas vin, nemlig;

• 2012 Gut Hermannsberg, 100 Jahre Jubiläums-Riesling, Nahe, Tyskland
• 2012 Thomas Hensel & Markus Schneider, Hensel & Gretel, Pfalz, Tyskland

Flot vinbar … maden så også ud til at være i særklasse og betjeningen var spot-on. Den kan jeg vist godt anbefale. Dog en lille anke …hvorfor har tyske vinbarer ikke mere Spätburgunder? På CavaRo fortalte tjeneren, at ingen havde spurgt til deres Spätburgunder i over 5 år, og at jeg var den første … så vinen havde de ikke mere, kun den nævnte Blanc de Noir. Hos Neumann|s Bistro & Weinbar var udvalget reduceret til en Diel Pinot Noir … og kun på flaske, dvs. 75 cl., hvilket nok var i overkanten til mine trætte ben. Var i så fald nok faldet ned at barstolen.

Jamen, så er der ellers ved at være over and out. Sengen kalder. Bringer dog sluttelig et par stemningsbilleder fra min dag i det tyske.

Med sommerferien tæt på besluttede vi at tage et smut forbi Brdr. Kochs restaurant “Det Glade Vanvid” i Århus. Jeg har for en del år tilbage smagt mad én enkelt gang fra de to brødre, som i dag er blevet til 3, og jeg anvender ofte deres kogebøger i køkkenet derhjemme, så en tur til deres restaurant på havnen i Århus har længe stået på min ønskeseddel. Brødrene har senest haft stor succes med deres Restaurant Det Glade Vanvid, som de selv markedsfører med ordnene:

Spørg dem selv… hvornår de sidst har sat Dem til rette, i et arkitekttegnet lokale med designer møbler, super akustik & den dejligste havudsigt. Samtidig fik De 4 serveringer af 3 af danmarks dygtigste kokke med dertilhørende aperitif og minimum 7 vine ad libitum efterfulgt af kaffe/ the med cognac. Hertil skal lægges en masse godt brød, stemningsfyldt musik fra højtalerne, store tjenersmil, kokkefortællinger “nogle af dem er løgnhistorier” og hyggelig løssluppen stemning til den vanvittige lave pris af 445,- kr.

Det findes ikke andre steder i kongeriget…., og det er vi så stolte af…

Så det skulle selvfølgelig prøves. Og det blev en god oplevelse, selvom der også er et par enkelte ting, som trækker en smule ned i den samlede bedømmelse.

Vi startede præcis 18.30, hvor dørene blev åbnet og 110 forventningsfulde gæster strømmede ind i restauranten. Lidt overvældende og det kommer nemt til at virke en smule forceret, idet alle skulle placeres og “forestillingen” gå i gang. Samtidig er det rigtigt mange mennesker at stoppe ind i det lille rum, og man kommer til at sidde meget tæt … også en anelse for tæt, hvis du spørger mig, og det kan godt være svært at snakke roligt hen over bordet.

Når det så er sagt, så kan de sgu lave mad … de brødre, for det er god mad. Man henter selv brød og olie … smager fantastisk. Brødet var med noget fenikkel, timian krydring, og helt i særklasse, og der var 3 forskellige olier med tomat/timian, chili/lime/koriander og den sidste med karry … som jeg lige husker det.

Man henter også selv vin i vinbaren, hvor der denne aften var 2 hvide, en rosé og 3 røde vine + en dessertvin. Kvalitetsmæssigt ganske fornuftige vine, pris i detail omkring 70-80 kr., hvilket vel er ganske okay i en ad libitum bar. Vi drak ikke så meget, fordelt med passende til fruen og næsten intet til mig, da jeg skulle køre hjem.

Fra vinbaren nød jeg følgende vine:

• 2011 Pangolin Vineyards, Chardonnay, Stellenbosch, Sydafrika
• 2011 Weingut Muenzenrieder, Zweigelt Rosé, Burgenland, Østrig
• 2010 Corinto Wines, Syrah, Central Valley, Chile

Her lige de retter, som vi nød denne aften:

Appetizer

Til appetizer fik vi en letgeleret gazpacho suppe med pickles på middelhavs grøntsager, hvidløgscroutonser, syrnet fløde & koldpresset olivenolie. Hertil en rød og sød Spumante … producent ukendt, men den smagte okay, og fint med en sød, mousserende vin på en varm sommerdag. Appetizeren var i særklasse … godt med bid i og meget smagfuld.

Forret

Forretten var måske nok – for mig – aftenens bedste ret, og bestod af liflig creme på koldrøget laks & asparges med hyldeblomst syltet gulerod, kinaradisse & bælgærter i dildcoulis, maltkiks med dip på pocherede æggeblommer, radisser & karse. Måske lidt fed i det, og ikke det bedste for min kur, men det smagte himmelsk, og den valgte vin, en 2011 Pangolin Vineyards, Chardonnay fra Sydafrika havde friskhed nok til at klare cremerne. Kunne måske være lidt nervøs for, at Chardonnay var en for fed vin til retten men det gik fint.

Hovedret

Hovedretten bestod af unghane på 2 måder som dampet bryst & egen salat med champignon & slikporrer, mousseline på nye danske kartofler med tørsaltet bacon, råsyltede rabarber & sauce med bløde løg & persille. Bestemt også en fin ret, og specielt fungerede det rigtigt godt med de råsyltede rabarber i saucen, mens jeg måske ikke var så meget for den kolde unghanesalat i butterdejs-tarteletten, mens fruen havde det omvendt. Sådan er vi jo lidt forskellige. Som tilhørende vin havde jeg valgt en 2010 Corinto Wines, Syrah fra Chile, som dog ikke gjorde meget væsen af sig. Her kunne jeg godt have drømt om lidt italiensk syre som modspil til den kraftige, fede løg/rababersauce.

Dessert

Desserten bestod af en dejlig svampet kage med ahornsirup & karameliserede majs & fennikelfrø, brombær-lakridsis, hindbærcoulis & råmarinerede jordbær med vaniljeguf & melisse. Der var også et par kandiserede popcorn, som jeg ikke synes passede ind … og jeg var heller ikke så vild med majsene, selvom de var karameliserede og det dermed retfærdiggjorde tilstedeværelsen i retten. Bortset fra det en flot dessert, selvom lakridssmagen måske ikke var særligt fremtrædende i isen. Men jeg var også godt mæt på dette tidspunkt … og varmen i lokalet var steget gevaldigt. Der blev serveret en lys dessertvin … portvin … men nippede kun til den … så ingen anmeldelse heraf. Jeg skulle køre hjem. I stedet nød jeg et par glas hjemmelavet hyldesaft.

Til prisen på 445 kr. pr. mand er det et super måltid. Læg heri søde tjenere, som fortalte os om hver ret, tilbud om en avec eller Bailey til kaffen … hvilket vi dog sagde pænt nej tak til, og en flot udsigt over det charmerende havnemiljø, ja er Det Glade Vanvid bestemt et besøg værd. Men næste gang snupper vi det en dag, hvor der kun er halv så mange besøgende, hvilket typisk vil være en hverdagsaften … det må give mere albuerum.

Nogle gange kan ens arbejde være en ekstraordinær fornøjelse. Onsdag var sådan en dag, idet et møde var henlagt til Tulstrup Kro, hvor vi havde lagt vores skæbne i hænderne på indehaveren Thomas, som driver kroen og med Ova Nova “Tasting menu” tilbyder en eneststående gastronomisk helhedsoplevelse med flere små retter samt masser af overraskelser og spændende vinmenu. Den var vi helt med på, og det skulle blive en flot aften med nærmest pink, erotisk Spumante, dejlig New Zealansk Sauvignon Blanc og fabelagtig Gaja … og så en super dejlig menu, som virkelig giver “value-for-money” … i ganske overvældende grad.

Ova Nova var i forhold til tidligere besøg nu henlagt til den hyggelige kælder, som Thomas møgsommeligt havde udgravet under kroen. Anstrengelserne så nu imidlertid ud til at blive belønnet, for kælderen byder på både hvælvede lofter, rustik hygge, pels på stolene og god vin i reolerne. Allerede fra starten føler man sig godt tilpas, og denne onsdag aften var vor lille kvartet endda eneste gæster i kælderen og kunne dermed brede os godt. Den kælder må da sælge billetter!

Udefra syner kroen ikke af noget særligt. Jeg har tidligere … for en del år siden … arbejdet i Ry, men aldrig været forbi kroen, men det var nu også før Thomas og hans ambitioner om at lave en gourmetrestaurant indtog området. Imidlertid ændres indtrykket hurtigt, når du kommer indenfor i kroen. Flotte og moderne lokaler med enkle nordiske streger, blå mursten på endevæggen og moderne møbler. Læg dertil en flot udsigt over bølgede marker og smuk udsigt over Knudsø … så kan det ikke blive meget bedre.

Og ambitionerne i køkkenet er store, så jeg skal lige lede jer gennem de retter, som vi smagte denne aften. Da det jo imidlertid er en vinblog, så selvfølgelig først lige en liste over de smagte vine med link til beskrivelserne af vinene:

• N.V. Bepin de Eto, Flavè Rosato Spumante Brut Millesimato, Veneto, Italien
• 2010 Konrad, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand
• 2011 Weingut Villa Huesgen, Riesling By the Glass, Mosel, Tyskland
• 2010 Angelo Gaja, Sito Moresco, Piemonte, Italien
• 2012 Azienda Vitivinicola di Elio Filippino, Moscato d’Asti DOCG, Piemonte, Italien

Snacks og små hilsner fra køkkenet

Som intro til maden startede vi med lidt snacks i form af hjemmelavede (og meget skrøbelige) grissini, hvoraf nogle sorte af blæk. Der var også varme flæskesvær og hertil lidt trøffelcreme til at dyppe i. Rent nam.

Herudover lidt røgede chips, som selvfølgelig blev serveret i en glaskrukke fyldt med røg. Den fik jeg desværre ikke taget et foto af. Til at skylle disse herligheder ned, så serverede Thomas en fræk, pink Spumante, en Bepin de Eto, Flavè Rosato Spumante Brut Millesimato fra Veneto, som både overraskede med en elegant flaske og dejlig blid smag.

Appetizer

Inden vi gik ombord i de forskellige retter fik vi en appetizer, lidt salatblade med lidt bagt tomat og lidt pesto, fint nok.

Sprødstegte kammuslinger med blomkål

Så gik ballet ellers i gang, og ved denne første ret, så var der intense ballettrin fra sprødstegte kammuslinger med blomkål og lidt creme. Har ikke fået noteret helt præcis, hvad retten ellers indeholdt, men det var f….. godt. Gud, hvor jeg dog elsker kammuslinger, og her var tilberedning og tilbehør perfekt. Som solodanser havde Thomas valgt en Sauvignon Blanc fra Konrad i New Zealand, og spot on … godt valg og fremragende vin, så ingen modsigelser her. Intens smag i retten, og én af aftenens bedste retter … helt klart. Ser enkelt ud, men smagte fantastisk.

Letrøget lange, jomfruhummere, rygeostcreme, agurk, radise og sprød rug

Mere fisk … juhuuu … lidt jomfruhummere, røget lange og det var også en flot, præcis og fokuseret ret. Vinmæssigt røg vi til Mosel i Tyskland med en Riesling, en Villa Huesgen, Riesling By the Glass, som fint akkompagnerede hummer og lange, men ellers ikke gjorde det store væsen af sig.

Kyllingerulle med urter, sprøde salater og lufttørret italiensk skinke

Herefter lidt kylling med lidt urter m.v. og vi fortsatte her med Rieslingen fra forrige ret … for at kunne give den gas ved næste ret. Det skulle jeg erfare var en god idé.

Ølbraiserede svinekæber med kål, ramsløg og grønne asparges

Svinekæber bliver usædvanligt møre ved langtidsbraisering. Her med øl, hvilket kun forstærkede smagen. Meget intenst. Som vin havde Thomas valgt en Gaja til os. Det er sgu til at få tårre i øjnene af, og det var et “match made in heaven”. Den blide syre i vinen passede fint til den kraftige ret. Det var Angelo Gajas Sito Moresco i en årgang 2010, og det er sgu bare et godt glas vin, så jeg er oppe at ringe med 6 Thumbs Up.

Havtorn … forklædt som rå æg

Et pussigt lille indslag, nemlig havtorn … forklædt som en rå æg. Man stopper hele “blommen” i munden, og efter et let pres med tungen, så springer hinden, og du får en eksplosion i munden af havtorn. Sjovt og specielt.

Koldskålsconsommé med jordbær, hjemmelavede kammerjunkere og skovmærke

Aftenens dessert, lidt koldskål i ny forklædning. Nyt, alligevel med genkendelig smag … og ganske dejlig. Hertil lidt dessertvin, en Moscato d’Asti fra Elio Filippino.

Ova Nova efterlod et flot fingeraftryk … flot aften, endda bedre en Villa Dining hos Malling & Schmidt, og prismæssigt i samme niveau. Vi kom af med 2.400 kr. for 4 mennesker, hvilket er sindsygt billigt for denne flotte oplevelser.

Mit råd … plot Tulstrup Kro ind på GPS’en og … sæt i gang. Med det gastromiske niveau, et godt vinvalg og fornuftige priser, som må Ova Nova blive et sand tilløbsstykke. Jeg skal i hvert fald derhen igen.

Så var det igen tid til tur med drengeklubben. Et besøg, som vi længe havde set frem til, nemlig et besøg hos Svineriet, hvor vi først skulle igennem en lille vinsmagning i kælderen, og dernæst skulle igennem “hele svineriet” med tilhørende vine.

Desværre var den lille drengeklub ikke helt intakt, da vi havde afbud fra både Steffen og Preben … og med Sommer på Grønland, ja så var vi alene 5 drengerøve, som indtog Svineriet denne lørdag i oktober.

Svineriet er en lille og charmerende gourmet restaurant, der ligger i en af Århus kreative baggårde i det indre Latinerkvarter midt i Århus. En gammel papæskefabrik er rammen.

Foruden fabrikken var her indtil for få år siden både værksteder og Skaarups skibsproviantering. Svineriets restaurant er indrettet i gamle lagerlokaler, og indeholder også en gammel kælder med hvælvede lofter og en stor gammel bybrønd … og det var lige præcis der vi startede … altså ikke i brønden, men i kælderen.

Vinsmagning i kælderen
Ejeren og vinnørd Michael Larsen havde linet en fornem Sangiovese smagning op til os. Inden vi gik til vinene, så var vi lige omkring en lille balsamico smagning, hvor vi smagte 3 forskellige balsamicoer med alder på henholdsvis 12 år, 25 år og 74 år.

En dejlig lille overraskelse. Jeg har specielt lige noteret mig idéen med at bruge en god balsamico til lige at dryppe på en rigtig god bøf eller steak i stedet for sauce.

Ellers var det tid til rundtur i vine lavet på Sangiovese, og her havde Michael Larsen fundet et par perler. Jeg var specielt imponeret af Fontodi, som jeg tidligere havde læst om, men aldrig smagt.

I kælderen smagte vi disse vine:

• 2010 Ormanni, Chianti DOCG, Toscana, Italien
• 2009 Ormanni, Chianti Classico DOCG, Toscana, Italien
• 2007 Candialle, Chianti Classico DOCG, Toscana, Italien
• 2007 Fontodi, Flaccianello Della Pieve IGT, Toscana, Italien
• 2004 Tenuta di Ghizzano, Veneroso IGT, Toscana, Italien

Hele svineriet i restauranten
Efter kælderen gik vi op i restauranten, hvor vi skulle igennem en 5 retters menu, det som kaldes “hele svineriet”.

En lille bonusstarter … og hvad får man så på Svineriet som starter? Flæskesvær selvfølgelig. Her i en lille gourmet-agtig udgave med forskellig dyppelse. Klasse.

Brødet på Svineriet er også i særklasse. Formet som små franskbrød og dertil lidt skummet smør. Lækkert.

Så kom første ret på bordet, nemlig havtaske med agurk, havtorn og røg. Til maden havde restauranten valgt en 2011 CÃ dei Frati, Lugana I Frati DOC fra den sydlige del af Gardasøen i Italien. En fin og lidt anderledes hvidvin, som også gik fint til maden. Jeg er nu ikke den store tilhænger af den bitre havtorn, og retten var generelt ikke lige min kop te … so to speak.

Næste ret var sprødstegt multe med pære, hyben og kantareller, en langt bedre og mere sammenhængende ret. Vinen var en hvid af slagsen, nemlig en 2008 I Clivi di Ferdinando Zanusso, clivi Galea Colli Orientali del Friuli DOC fra den mere ukendte vinregion Friuli-Venezia Giulia i Italien. Skulle jeg komme med en anke, så var fisken måske stegt lige rigelig hårdt.

Den tredje ret var brisler med skovsvampe, bacon og vilde urter. En lidt tung ret, og der var flere meninger omkring disse halskirtler fra kalven. Den tilhørende vin var en rødvin, en Les Crêtes, Vin de la Sabla, også fra et forholdsvis ukendt vinområde i Italien, Valle d’Aosta. Vinen var uden årgang, og ikke særlig god. Meget skarp og usammenhængende. Skal der lidt ros til, så passede syren i vinen imidlertid godt som modspil til den lidt fede ret … selvom det ingenlunde gjorde vinen bedre.

Til hoved fik vi gråand med tyttebær, jordskokker sølvbeder og kastanje, og den tilhørende vin var en 2008 Fattoria Le Poggette, Canaiolo Rosso Umbria IGT fra Umbrien i Italien, og nok også den bedste af vinene til selve middagen. Synes ikke helt, at gråanden … som jo ellers er den fineste af alle ænderne – var tilberedt helt perfekt, og den skrumpede jordstokker faldt ligeledes i de færrestes smag. Men alt i alt bestemt en dejlig ret med saft og kraft. Manglende måske lidt syrt i selve maden … eller måske bare en lille kartofel til.

Desserten var rigtig lækker og bestod af is på æbler og skyr med mørk chokolade og friske hasselnødder. Som modspil fik vi en tysk auslese, nemlig en 2007 Weingut Dreissigacker, Riesling Auslese fra Rheinhessen i Tyskland. Fin afslutning på denne 5 retters “hele svineriet”.

Sammenlagt en dejlig aften med højdepunkter og … måske ikke skuffelser, men retter, hvor vi slet ikke var oppe at ringe. Jeg synes selv, at aftenens højdepunkt var vinsmagningen i kælderen, hvor det var intimt, hyggeligt og afslappet, og hvor vi nød nogle dejlige vine.