Kategoriarkiv: Store oplevelser

Gastro Week på Restaurant ET

Gastro Week afholdes hvert år i Århus … vist endda to gange årligt. Her kan alle madelskere og andet godtfolk få en tre retters gourmetmenu på nogle af byens bedste restauranter for kun 250 kroner som en del af konceptet.

I 2014 var det de 13 aarhusianske spisesteder Ferdinand, Miró, Nordens Folkekøkken i Jægergårdsgade, Substans, Restaurant ET, Mefisto, MellemRum, Cafe Hack, Hotel Royal, Malling Kro, Restaurant Pondus, TGV Café og Norsminde Kro som fristede og man frit kunne vælge imellem … men selvfølgelig kun hvis man var hurtig … for de mest populære bliver hurtigt udsolgt. Ja faktisk bliver billetterne til populære steder som Miró udsolgt på få dage.

Gert & Merte samt fruen og jeg havde været i god tid og booket fire pladser på den franske Restaurant ET. Gert & Merete havde snydt og forvarmet ved i ugens løb at aflægge både Ferdinand og TGV Café et Gastro Week besøg. Omvendt havde fruen og jeg dagen forinden været på Vendia, så på den måde havde vi også varmet gevaldigt op. Det gjorde dog ikke forventningerne mindre fra nogle af os. Og vi var dermed alle også i træning … god form, so to speak.

Vi havde taget toget til Århus, og endte på en lille, charmerende vincafé et par timer inden vi skulle indfinde os på ET. Det var Løve’s Bog- og VinCafé … boheme, lowcost interiør, vakkelvorne stole og boghandel med hylderne fyldte med gamle bøger … inkl. en vinbar, der har mere end 130 forskellige, egenimporterede vine fra hele Europa.

Vi fandt hurtigt et bord, fik os plantet og efter kort rådslagning blev vi enige om, at lidt Riesling kunne være godt, så jeg bestilte en tysk af slagsen. Den søde – og kønne – servitrice kom med en Riesling … fra Alsace og ikke særlig tør, men derimod en Vendange Tardive … altså sent høstet sød vin. Misforståelsen blev dog rettet og vi fik den bestilte, en 2012 Weingut Darting, Riesling Spätlese Ungsteiner Herrenberg Trocken, Pfalz, Tyskland. Vor servitrice tog det med et smil og sagde, at det var fint, for hendes veninde i køkkenet elsker søde vine ;o)

Og en kraftig anbefaling … Løve’s Bog- og VinCafé. Tag forbi caféen hvis du er i Århus, og lige har tid til et glas vin. Vi mangler sådanne små steder i Randers.

Nå, men efter vi havde drukket vores Riesling, så gik turen til Restaurant ET, hvor vi røg i vinkælderen. Placeret lige opad deres store, flotte show-off Wine Cellar Wall … bedre placering kunne vi vist ikke ønske os. Menuen var bestemt på forhånd, og der kører lidt på skinner. Vi har andet hold denne aften, så retterne bliver serveret til alle borde næsten samtidigt. Men de dygtige tjenere giver sig tid til at fortælle om retterne ved hvert bord.

Restaurant ET havde sammensat en vinmenu … men den sprang vi over og bestilte i stedet en flaske hvid til forretten og en flaske rød til hovedretten. ET har et ganske imponerende vinkort, og selvfølgelig i bedste franske stil kun med franske vine.

Nå, men I får her lige fotos af aftenens menu:

Forretten

Varmrøget biolaks
Varmrøget “bio” laks med agurker, citron, dild, karse og malt. Vinmæssigt valgte vi en 2013 Jeff Carrel, Vieille Mule Blanc fra Languedoc-Roussillon. Spændende valg, og bestemt en dejlig lille sag. Passede faktisk rigtigt fint til laksen.

Hovedretten

Sprængt okse med knuste kartofler
Sprængt oksespidsbryst med “knuste” kartofler, skummende sauce supreme tilsmagt med peberrod, citron og frisk kørvel. Helt klart aftenens bedste ret … specielt det sprængte oksespidsbryst var himmelsk … og så var der samtidig rigeligt med kød. Sådan skal det være. Vi fortsatte i Jeff Carrel sporet med endda en vin fra Languedoc-Roussillon … en 2011 Jeff Carrel, Puydeval Vin de Pays d’Oc. God saftig vin … men slet ikke varm i udtrykket, men lidt kølig og elegant.

Desserten

Mørk chokolademousse
Mørk chokolademousse med “syltede” bær, vanille, karamel og økologisk ymer.

Maden, betjeningen, atmosfæren på Restaurant ET … alt var i topklasse. Vi fik 3 retter og ikke en finger at sætte på noget overhovedet. Vores søde tjener gjorde det godt – smilende og imødekommende. Skal der sættes en enkelt finger på noget, så er det nok mest konceptet … dét at tingene sker i hold og med et vist tempo … men forståeligt til prisen.

Samlet en skøn aften … med en håndbajer, Carlsberg 47 i toget hjem. Tak til Gert & Merete for god aften og deres datter Mette for transport af “os ude fra landet”.

Besøg på Bryghuset Vendia … igen

Gourmet er den ypperste kulinariske oplevelse. En rejse hvor smagsløgene opdager nye steder, de ikke vidste eksisterer. Når stor indsigt og erfaring bliver til et gastronomisk højdepunkt. Sådan indleder kokken og køkkenchefen Kristian Rise på Bryghuset Vendia sin kogebog “Mad med holding” og manden ved, hvad han snakker om.

En regnfuld torsdag, hvor Hjørring mildest talt var ved at drukne i vand, der aflagde fruen og jeg Bryghuset Vendia et besøg for en omgang Vendia Gourmet. De store regnmængder havde oversvømmet flere områder og de små nordjyske veje var blevet undermineret … men vi kom frem.

Forventningens glæde og fruens lille dieseltrukne Fiesta trodsede vandmasser uden problemer og kørte behændigt forbi de få regnvåde og kolde nordjyder, som havde vovet sig ud i syndfloden … godt skærmet af med paraplyerne rettet mod himlen … næsten bedende og messende … som værn mod de mange tunge dråber og med bøn om at holde lidt igen på himlens sluser. Okay … måske en anelse overdrevet.

Og apropos forventninger, så havde jeg set frem til denne aften med både høje forventninger … men også lidt frygt, for kunne Vendia leve op til disse meget høje forventninger? Jeg besøgte Bryghuset Vendia til deres gourmetaften for halvandet år siden, og det var en oplevelse uden lige. Helt klart min bedste/største restaurantoplevelse uden sammenligning, og hvordan skulle Kristian Rise & co. denne aften kunne leve op til så høje erindringer?

Den sublime oplevelse for halvandet år siden var også en medvirkende faktor til, at vi igen havde taget turen til det nordjyske … for fruen skulle da også ha’ sådan en oplevelse. Og jeg tog jo gerne en runde mere … lidt fleksibel er man vel?

Og lad mig slå fast med det samme … forventningerne blev indfriet til fulde … og så lidt til. Det blev netop en sublim kulinarisk rejse tilsat smagsoplevelser langt ud over, hvad man havde forestillet sig.

Som sidst var der et tema for aftenens kulinariske rejse, og det hed “dansk neoklassicisme” … hvilket vel kan oversættes til noget i retning af mormormad … med selvfølgelig med et innovativt tvist. Når man normalt taler om neoklassicisme, så er det en stilretning inden for arkitektur, billedkunst og kunsthåndværk, men her var der skabt en spændende 12-retters menu over temaet. Klasse.

Aftenens menu

Kristian Rise havde selv skrevet, at vi skulle opleve et gensyn med nogle af de danske klassiske retter – retter som står klart i vores hukommelse som dugfriske barndomsminder. Retterne var lavet som nyfortolkninger med skæve idéer og tanker. God tur tilbage til fremtiden.

Til hver af retterne var der udvalgt en række vine … samlet 8 stykker af slagsen, og jeg havde smugkigget på vinene inden (ja, lidt nørd er man vel), og på den front så det også ekstremt spændende ud. Vinmenuen var i øvrigt valgt og sammensat af vores venlige tjener, som sørgede for, at vi fik lige præcis den uforglemmelig aften, som vi havde sat næsen op efter.

Også stor respekt for vinvalget … flot, og med nogle små perler imellem, men det skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til.

Lad os da endelig – som også sidste gang – springe ud i det og beskrive de mange retter, selvfølgelig med link til anmeldelser af de vine, som vi fik til de forskellige retter. Linkene kommer løbende i takt med, at jeg får lagt anmeldelserne ind. Men her får I menuen med fotos og et par kommentarer:

Grød

Grød - risotto

Grød - øllebrød og havregrød

Knækbrød?

Vase med sprødt

Creme - purløg og trøffel

Tørret, friteret og kogt grød. Selvfølgelig på en totalt anderledes måde. I tallerkenen en lille risottogrød, mens de sorte kugler var havregrød og de grønne kugler øllebrød. På et stativ nogle ultratynde knækbrød af en slags og i en vase nogle krispy stængler, som lignede feng shui moderne bordpynt og kunne nydes sammen med to cremer på henholdsvis purløg og trøffel. Til at ledsage disse appetizers fik vi en virkelig lækker champagne, nemlig en 2005 Champagne Bonnaire, Cramant Blanc de Blancs Grand Cru, Champagne, Frankrig.

Smørebrød

Smørebrød - vagtelæg med caviar og mayo,
Ja, hvorfor ikke smørebrød, men igen i fantastiske nyfortolkninger. Det første stykke var en æggemad … vagtelæg med caviar og mayo, serveret på et bræt, hvor der var lavet speciel plads til denne lille anretning.

Smørebrød - røget ål, kartoffel og purløg

Næste var en kartoffelmad … røget ål, kartoffel og purløg, serveret i en stor, smuk træskål. Hvor smager det bare godt.

Smørebrød - dyrlægens natmad med paté, saltkød og sky

Og det sidste stykke smørebrød, og en voldtaget klassiker (på den gode måde selvfølgelig) … nemlig dyrlægens natmad med paté, saltkød og sky, også serveret på træ. Til de tre stykker smørebrød fik vi selvfølgelig en bajer … her i form af en Vendia pilsner, brygget på stedet og et naturligt valg … godt tænkt.

Aquavite

Aquavite - dildgranité og gele
Dildgranité og gele. Vist bare en lille mundrenser. Hmmmm.

Rejecocktail

Rejecocktail

Den gamle klassiker havde fået et tvist med rå rejer, glaskål, dild, tomat og citron. Henover retten en outreret skilt mormordressing. Sådan, smagte også fantastisk. Til denne ret nød vi en 2013 Weingut Wittmann, Riesling Trocken, Rheinhessen, Tyskland. En af de få fejl denne aften, idet menukortet proklarede en 2012’er. Men hvem ligger mærke til sådanne ting? Her betyder det nu intet, og det var en skøn Riesling med rigtig meget fedme i næsen og god syre i smagen … spillede godt sammen med de rå rejer og mormordressingen.

Kogt torsk

Kogt torsk

Porcheret torsk med rødbede, skovsyre, luftig sennepsauce og røget flæsk, serveret i en lille støbejerngryde. Hertil et sprødt, friteret fiskeskind. Voldsom dejlig ret … og det var vinen også. En lille genistreg med denne 2012 Jeff Carrel, Morillon Blanc, Languedoc-Roussillon, Frankrig. Virkelig en rigtig charmetrold af en vin … og faktisk en vin, som er til at komme til for menneskepenge. Godt valg.

Medister

Medister

Hjemmebagt brød
Ja selvfølgelig heller ikke medister, som vi kender den. I Kristian Rises univers er grisen løbet væk og er erstattet af landkylling klonet med en hummer og serveret med nuancer af vinterkål og hummerbisque. Meget kraftig ret, godt med power af hummer … lidt en manderet. Der kom også lidt hjemmebagt brød på bordet … 2 forskellige og to forskellige gange smør … den ene med salt fra Læsø. Den anden kan jeg ikke huske

Til at imødegå den kraftige ret fik vi en let og elegant hvid bourgogne, nemlig en 2011 Remoissenet Père et Fils, Saint-Romain Blanc, Bourgogne, Frankrig. Passede fantastisk til retten. Respekt.

Brændende kærlighed

Brændende kærlighed

Mere hjemmebagt brød

Løg, kartofler, bacon og røg. Retten kom på bordet med et låg på … som holdte på røgen. En meget anderledes og ganske fantastisk ret med de syltede løg? Ja, det er i hvert fald mit bud … helt i særklasse. Og til retten igen brød … denne gang også et lille mørkt maltbrød med Vendia Bock, og så 3 forskellige slags smør. Den sidst tilkomne var vist med lidt krydderfedt …. tja, bedste bud.

På den vinøse side fik vi aftenens første røde, en spændende Pinot Noir fra et ungt, moderne og hipt vinhus i Oregon, en 2012 Mouton Noir Wines, Oregogne Pinot Noir, Oregon, USA.

Kalv som vildt

Kalv som vildt

Braiseret kalveskank, onglet og søde skovbær, syrlige æbler, selleri og nødder som salat … vel blot en ny slags waldorfsalat. Hold da op en flot ret … specielt sammenspillet mellem det virkelig møre kød og det sprøde “låg” som dækkede kødet. Onglet kendte jeg ikke i forvejen, men på dansk kaldes de også nyretapper. Det er et meget delikat og velsmagende stykke kød, som grundet sin struktur kun skal have ganske kort på panden eller grillen.

Vinmæssigt blev det også helt fantastisk, igen en lille perle. Vinen var en 2011 Tenuta Valdicava, Rosso di Montacino, Toscana, Italien. 2011 var et skidt år i Toscana … alt for varmt. Vores venlige tjener fortalte, at ejeren Vincenzo Abbruzzese havde opgivet at lave hans Brunello’er i 2011 og havde deklassificeret det hele til denne Rosso di Montalcino. Himmelsk smagte den i hvert fald.

Gammelost med rom

Gammelost med rom

Gammelost med rom

Tistrup gammelost, gelé af rom og rosiner … samt nogle sjove grenlignende pinde, vistnok lavet af øllebrød. Og hertil selvfølgelig et glas sherry … rigtig sherry, tyktflydende nektar. Hvis man aldrig har smagt en sherry som denne N.V. Bodegas Álvaro Domecq, Pedro Ximénez 1730, Jerez, Spanien … ja så skal man unde sig det en dag. Perfekt match.

Æblekage

Æblekage
Æbleskrald, vaniljecreme, puré, sorbet og knas … frossen. Dejlig med lidt koldt. Og endda serveret på en frossen brosten. Ganske moderne. Vinen til denne ret … og næste ret … var en 2013 Château Soucherie, Coteaux du Layon, Loire, Frankrig.

Citronmåne

Citronmåne
Kage, curd, marengs og verbena … og hold da op, hvor var der smæk på citronsmagen. Meget flot ret.

Kaffebord

Kaffebord

Vi sluttede med lidt kaffe, godt mætte. Der kom dog lige 7 forskellige små kager … rent sønderjysk kagebord, nemlig kartoffelkage, kransekage, bismark eg, smørkranse, knepkage, pæretærte og medalje. Fruen måtte dog give op … men jeg var standhaftig. Gode manér har man vel?

Afslutning

Respekt, renhed, æstetik og præcision er de fire mantraer i Kristian Rises gastronomiske filosofi, og det fik vi virkelig at opleve denne aften. Igen min absolut bedste restaurantoplevelse.

Småfejl? Jovist et par stykker med forkert årgang på en vin og blev også bonet 150 kr. for Kristian Rises flotte kogekog, selvom Vendias hjemmeside fortæller, at når man spiser i Vendia Gourmet, så kan kogebogen “Mad med holdning” tilkøbes for 100 kr. mod en normalpris på 150 kr.

Mad med holdning

Jeg er en høflig mand og brokker mig ikke, og det er også kun småting på en aften, hvor mad og vin gik op i en højere enhed … og det er vel også det, at det hele drejer sig om? Kogekogen ser i øvrigt spændende ud og er alle 150 kr. værd … mindst.

Paprøret

Vi fik – også som sidst et par paprør med hjem. Sidst var det en øl fra bryghuset, og jeg spurgte da også frækt, om det var en mørk eller lys med tanke på sidste besøg. Tjeneren fortalte, at det ikke var nogen af delene … så tænkte jeg … tidlig start på julebryggen? Vel ankommet retur i sommerhuset skulle nysgerrigheden tilfredsstilles, så flasken røg ud af paprøret. En flaskepost med aftenens menu … okay lidt fesen, men meget sjov.

Flaskepost

Bryghuset Vendia får mine allerbedste anbefalinger. En kulinarisk højborg i det nordjyske.

Vinaften hos Restaurant Fru Larsen

Det var 1½ år siden at drengeklubben med det fabelagtige navn; De Stolte Bankfolks Ædedolke- og Udskejelsesforening For Fremme Af Naturlig Fedme Og Kødets Lyst Af Februar 1991 sidst var samlet. Det var nemlig i april 2013, hvor vi besøgte det nordjyske gourmet-fyrtårn Bryghuset Vendia, så man kan ikke sige, at antallet af årlige samlinger i drengeklubben er voldsomme.

Formålet med klubben er egentlig også bare at sikre, at 7 tidligere kolleger mødes en gang imellem og udveksler gamle historier, vittigheder … hører om alderens trykken hos hverandre … og så ellers får en god aften, dvs. god mad samt noget godt at drikke. Og derfor passede aftenens arrangement på Restaurant Fru Larsen også som fod i hose, da den lokale vinpusher Jysk Vin skulle sørge for og præsentere de tilhørende vine til den 5-retters gourmetmiddag, som annonceringen lokkede med.

Restaurant Fru Larsen ligger i den lille by Laurbjerg en 10 minutters kørsel fra Randers. I Jyllandspostens anmeldelse af restauranten fra 2013 skreve de, at det egentlig er lidt underligt at placere en toprestaurant i en ensomt beliggende landsby, men så har landsbyen da fået en turistattraktion. Og Jyllandposten gav Fru Larsen 5 pæne stjerner (ud af 6 mulige).

Restauranten i den ensomt beliggende landsby har nu været kendt igennem en lang årrække, men blev i 2012 overtaget af kokkene Tommy Friis og Birgitte Pedersen. Tommy Friis har en fortid som køkkenchef på Molskroen, hvad jo også pynter på et cv’et. Han er i øvrigt udlært hos Fru Larsen, så han kender om nogen stedet. Det var også Tommy, som præsenterede os for de enkelte retter.

Alle aftenens vine var udvalgt af Jysk Vin sammen med Tommy Friis … ja, det går jeg da ud fra. Og vinene fra Jysk Vin blev præsenteret af Hans Peter … der var vi også i gode hænder. Hans Peter ved alt om vin, er entusiastisk og en hyggelig fyr. Og han havde fundet en række flotte vine, som kunne matche aftenens retter.

Jeg skal nok afstå fra en påstand om at være superanmelder, gourmet … hvilket jeg helt sikkert slet ikke har tilstrækkelig erfaring med, endsige gastronomisk indsigt i. Men du får da lige et par billeder … usualy iPhone quality … samt mine umiddelbare kommentarer til de enkelte retter … bare som almindelig gæst, besøgende, madøre og dristig vinblogger.

#1
Appetizer 1/5 – Syltede hvide asparges med parmesanflager

Syltede hvide asparges med parmesanflager
Hmmm, ved ikke helt, hvad jeg skal mene om denne?

#2
Appetizer 2/5 – Glaskål med creme

Glaskål med creme
Den var jeg vild med … en lille, anderledes godbid … men så lidt sølle ud på den store tallerken.

#3
Appetizer 3/5 – Sprødstegt kyllingeskind med revet trøffel

Sprødstegt kyllingeskind med revet trøffel
Her var alle vist enige … meget spændende. Trøfler revet ovenpå sprødstegt kyllingeskind. Klasse. I moderne stil serveret på en sten … aka en curling-lignende sten, men det er ganske fint. Vi er vel moderne.

#4
Appetizer 4/5 – Okserulle med et eller andet fyld

Okserulle med et eller andet fyld
Kedelig … og i min bog lidt for søgt med servering ovenpå nogle gamle ben, specielt med så få ruller på hver tallerken.

#5
Appetizer 5/5 – Små knækbrød med kantareller & creme

Små knækbrød med kantareller & creme
Hmmm, tja okay lille knækbrød, og kantareller er altid godt.

Samlet 5 små appetizers … ganske fint. Eneste anke er, at det måske var lidt forvirrende … tror jeg personligt havde foretrukket portionsanretning … og færre appetizers. Men godt smagte de bestemt, men – som nævnt – med variationer. Til disse 5 små mundgodter nød vi lidt champagne, nemlig en N.V. Champagne Janisson Baradon et Fils, Brut Grande Réserve, Champagne, Frankrig.

#6
Brød og luftig smør

Brød og luftig smør
En god restaurant kan ofte bedømmes på det hjemmelavede brød. Her var det i særklasse. Dejligt.

#7
Taskekrabbe med syltet nye rødløg & strandløg, samt havgus & dildfløde

Taskekrabbe med syltet nye rødløg & strandløg, samt havgus & dildfløde
Første forret var jeg vild med … flot, enkelt og super med de syltede løg. Vinmæssigt fik taskekrabben følgeskab af en 2012 Weingut Bründlmayer, Riesling Heiligenstein, Kamptal, Østrig. Herlig med petroleum og fugtig kælder … fint til retten.

#8
Stegt pighvar med røget hasselnøddemælk & friske hasselnødder samt rosenkål & flager af gær

Stegt pighvar med røget hasselnøddemælk & friske hasselnødder samt rosenkål & flager af gær
En anderledes let ret … igen fisk, som jeg elsker … og så lidt sunde, friske hasselnødder og rosenkål. Frisk pust med røget smag, herligt. Retten blev ledsaget af en 2010 Domaine Jacqueson, Rully 1er Cru Les Gresigny, Bourgogne, Frankrig.

#9
Gulerødder med hyldebær, skiver af tørret andebryst & spåner af foie gras

Gulerødder med hyldebær, skiver af tørret andebryst & spåner af foie gras
Første hovedret … ikke højdepunktet. Virker lidt rodet på tallerkener, og jeg er sgu nok også lidt visuel sansende. Jeg er ellers vild med foie gras, men der manglede lidt syre til at binde retten sammen. Vinen var en 2012 Carmel Road Winery, Monterey Pinot Noir, Californien, USA … ganske okay valg uden at være pragende. Måske for varm i udtrykket sammen med and, foie gras og søde gulerødder. Men det er bare min smag.

#10
Glaseret okseskank med syltet tyttebær & ramsløgskapers samt pure af spinat & peberrodsfløde

Glaseret okseskank med syltet tyttebær & ramsløgskapers samt pure af spinat & peberrodsfløde
Super ret … flot med okseskank skåret ud i firkant med de forskellige tilbehør ovenpå. Igen dog samme anke … ubalance på tallerkenen. hvilket forstyrrer det samlede billede. Ved godt, at det er moderne, at maden ligger i den ene side af tallerkenen … ved dog ikke hvorfor? Her er balancen dog helt væk … og ja, jeg ved at det alene er æstetik. Smagen var dog i særklasse, og det gjaldt også den valgte vin, en 2009 Tenuta Bellafonte, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien.

#11
Hindbær & brombær med creme fraiche 48%, rødbedesaft & krystalliseret hvid chokolade samt ristede havreflager

Hindbær & brombær med creme fraiche 48%, rødbedesaft & krystalliseret hvid chokolade samt ristede havreflager
Dessert med masser af bær … skøn og fin afslutning. Og en dejlig sød Riesling … perfekt match, nemlig en 2009 Weingut Robert Weil, Kiedrich Turmberg Riesling Spätlese, Rheingau, Tyskland

#11 #12 #13
Sødt til kaffen

Sødt til kaffen 1

Sødt til kaffen 2

Sødt til kaffen 3
Selvfølgelig lidt sødt til kaffen.

Samlet indtryk er, at Restaurant Fru Larsen absolut er et besøg værd. Det er ikke bedste restaurantoplevelse, men en skøn restaurant med god mad.

Men, det er jo også vinene, som er hovedemnet her på bloggen, så lige et line-up af vinene fra aftenen. Så følger links løbende til mine beskrivelser, noter og vurderinger.

Besøg på dansk vingård … Langå Søgård

Lørdag den 20. september viste sensommeren sig fra sin bedste side … høj solskin, ren klar luft og dug på bladene og tåge på markerne om morgenen. Lige præcis denne lørdag den 20. september havde Foreningen af Danske Vinavlere indbudt nysgerrige, vinelskere, naboer og andet godtfolk til Dansk Vindag … en slags åbent hus … åben vingård hos en række danske hobby- og erhvervsvinavlere rundt om i det danske land.

Via en kollega var en indbydelse havnet på mit bord, og så var der ikke langt fra tanke til handling. Der var nemlig åbent hus hos Langå Søgård Vinlaug, som var blandt de 45 vingårde, som holdt åbent for besøgende denne lørdag.

Vinstokke på Langå Søgård

Og hvem drømmer ikke om at blive vinbonde? Så her var der måske muligheden for at se og høre om erfaringerne som dansk vinbonde … jeg tænkte lidt på de to vinstokke, som jeg havde fået af Gert og plantet ved min overdækkede terrasse. Jeg fik da også overtalt Gert til at tage med på besøget … ikke at der skulle megen overtalelse til. Han er sgu lige så forfalden til vin som mig.

Langå Søgård er beliggende omkring 15 kilometer sydvest for Randers og er en større hobbyvingård anlagt i 2001 af Flemming Højfeldt, Lars Pagter og Per Bach på en sydøst vendt skråning ved Langå Sø. I starten med 82 vinstokke af sorterne Orion og Rondo. Siden er vinmarken udvidet flere gange til i dag at omfatte 504 vinstokke med sorterne Orion, Rondo, Solaris, Cabernet Cortis og Bolero.

Ganske stejlt på vinmarken
Vinmarken er ganske stejl

Alle planter beskæres efter Sylvoz-metoden med en eller to cordon. Det lød som volapyk for mig, men betyder  – som jeg forstår det – at vinstokkene understøttes med opbinding, og – afhængig af afstanden mellem stokkene – så klipper man planten, således der enten går en hovedgren vandret til den ene side … eller 2 hovedgrene vandret til hver side, hvis der er god plads mellem stokkene.

Der eksperimenteres også med lidt andre druesorter, og således har gården 5 stokke hver af sorterne Regent, Phønix, Nero, Muskat Bleu samt Lilla.

Langå Søgård har siden 2003 fremstillet rødvine, rosévine, hvidvine og dessertvine og mange af vinene fra opnået medaljer ved Danmarks Nationale Vinskue. Således blev Langå Søgård i juni i år tildelt den prestigefyldte titel “Årets Vinbonde” for at have fremstillet den vin, der ved Dansk Vinskue opnåede det højeste antal point i konkurrence med 125 vine fra 43 hobbyavlere og 11 erhvervsavlere fra hele landet.

Vinen der opnåede 17 ud af 20 mulige point var Langå Søgårds traditionelle tørre rósevin fremstillet på Rondo druer.

Vi ankom til vingården et kvarters tid efter 13.00 … hvor det åbne hus officielt startede. Det betød, at vi missede den rundvisning, som var startet et stykke tid forinden. Det skulle nu vise sig at være en fordel, for Flemming selv … the main man himself … tog Gert og mig på en personlig guidet tur, hvor vi kom rundt i vinmarkerne, hørte om starten, druerne og fik set vineriet inden vi sluttede os til resten af de besøgende … for at smage nogle af gårdens vine.

Og mens solen skinnede lystigt nød vi en række af husets forskellige vine, nemlig

  • 2013 Langå Søgård, White Mix … fremstillet af 34% Orion, 11% Phønix og 55% Solaris. Håndsorteret, presset og gæret på ståltanke. Efterfølgende lagret 6 måneder inden tapning på flaske.
  • 2013 Langå Søgård, Rosé … vindervinen, som er fremstillet på 100% Rondo … og ellers samme produktionsmåde som hvidvinen.
  • 2013 Langå Søgård, Rotling Rosévin … fremstillet ved 2. presning af druer, brugt til andre vine, men tilsat andre overskydende druer, ca, 50% blå druer og ca, 50% grønne druer, så det er både Rondo, Solaris, Orion og Phønix og igen samme produktionsmåde som de ovennævnte.
  • 2013 Langå Søgård, Sweet Rosé … og fremstillet på ren Rondo, og i en sødere udgave end den tørre rosé.
  • 2013 Langå Søgård, Rondo Fad 1 … fremstillet på 100% Rondo, macerationstid på 5 dage og lagret på ståltanke i 6 måneder sammen med franske medium ristede egechips i 5 uger.
  • 2012 Langå Søgård, Rondo Fad 1 … samme vin som i 2013, blot tilsat 10% Solaris mener jeg, at der blev fortalt.

Præmier og diplomer for årgang 2013
Her ses præmier og diplomerne for årgang 2013

Jeg har tidligere smagt danske vine … har endda selv forestået en dansk vinsmagning med 10-11 forskellige vine, og der er langt mellem de gode vine. Langå Søgård kan dog godt være stolte af deres vine, som generelt var ganske fornøjelige. Min personlige favorit var overraskende nok ikke den præmierede tørre rosévin, men derimod den lidt sjove grimme ælling … Rotling rosévinen, som – i min smag – havde mere fylde, smag og personlighed.

Jeg har ikke taget smagsnoter af de forskellige vine … sorry, men synes ikke der var tid nok til den nødvendige fordybelse i vinene, så derfor alene dette overordnede indtryk. Generelt som sagt … meget positiv omkring specielt rosévinene og den hvide er bestemt også ganske fornuftig.

De røde er normalt noget sværere her i Danmark, og det bekræftede den røde 2012 Rondo Fad 1 også … lidt skæv både i duft og smag … men 2013’eren er til gengæld ganske drikkevenlig og imødekommende. Synes bestemt ikke, at den havde en duft eller smag, som stak ud og fik dig til at vrænge på næsen … tværtimod. Flemming fortalt, at den røde først skal på vinskuet næste år … og den skal de bestemt nok høste hæder for.

Så samlet set en fantastisk eftermiddag … bare det at sidde i solen, nyde et glas vin … og kigge på marken, hvorfra vinen kommer. Bedre bliver det ikke.

Langå Søgård

Stemningsfoto fra onsdag … med vin og tapas

Blot lige et stemningsfoto fra onsdagens tapas. Og ganske kort var det en Ajo Bianco, en Pissaladiére (før der kom ansjoser på og før den blev grillet), lidt spanske pølser, pølser i Chili, tunsalat med kapers og friske krydderier, Aioli og Pesto Genovese, en Pizza Bianco med kartofler og rosmarin (også inden grillen), rissalat med rejer, dadler med blåskimmelost og seranoskinke samt mozarellaruller med krydderier og parmaskinke.

Vinene var som sagt:

Tak for hyggelig aften drenge.

Hamburg Marathon und ein Bißchen Weinbar

Sidder i øjeblikket på Hotel Wagner i Rotherbaum i Hamburg og nyder en Starbucks Cafe Latte … Venti selvfølgelig. En begivenhedsrig dag er slut, da jeg har gennemført mit første marathon nogensinde. Lidt okay, da jeg for lidt over et år siden ikke kunne løbe sølle 2 kilometer. Men nu er kongedistancen fuldført. Ganske vist ikke nemt, men kom dog igennem.

Jeg har de sidste 12 uger trænet intensivt, bl.a. med halvmarathon 6 weekender i streg, og også løbet 30 km. på tre timer, men må også i dag erkende, at marathondistancen langt fra er en walk-over. Som en dansker sagde her på hotellet; “Hvis det var så nemt, så var der nok også flere, som løb marathon. Jeg kom igennem på en acceptabel tid. Jeg havde selv regnet med 4 timer og 30 min., men det blev 4 timer og 37 min. Fuck at de sidste 12 km. skal tage over halvanden time … men de sidste kilometer er ren overlevelse.

Hvorfor udsætter man dog sig selv for den slags? Godt spørgsmål. Nok noget med stædighed og noget med prøve sine grænser af. Også bare en fed oplevelse at løbe blandt 20.000 andre løbere … og få opbakning af tusindevis af tilskuere. Det har jeg heller aldrig prøvet før.

Mit første marathon

Nå, men nok marathon, for de ømme ben gjorde også, at aftenen skulle tilbringes tæt på hotellet, og efter lidt søgning på nettet, så dukkede der da et par vinbaren frem. Utroligt, at ømme lårmuskler kan restituere på vin … men det er nu ganske beviselig. Vin er godt for krop og sjæl … måske var det mest sjælen, som efterspurgte lidt druesaft.

Første stop blev på vinbaren CavaRo Weinbar, hvor depoterne blev tanket op med to glas vin, nemlig;

Til vinene fik jeg en klassisch Flammkuchen. Flammkuchen er en specialitet fra Alsace og naboområder. Det er en meget tynd pizza, der er kendetegnet ved at have et lag af cremefraiche, løg og skinke ovenpå. Min havde bacon i stedet for skinke. Ingen klage herfra. Denne Flammkuchen bringer vi da lige et foto af:

Klassisch Flammkuchen

På vej retur stødte jeg på en yderligere vinbar … endda et par klasser over CavaRo, nemlig Neumann|s Bistro & Weinbar. Sulten var allerede stillet, så det blev blot til to små – men ganske herlige glas vin, nemlig;

Flot vinbar … maden så også ud til at være i særklasse og betjeningen var spot-on. Den kan jeg vist godt anbefale. Dog en lille anke …hvorfor har tyske vinbarer ikke mere Spätburgunder? På CavaRo fortalte tjeneren, at ingen havde spurgt til deres Spätburgunder i over 5 år, og at jeg var den første … så vinen havde de ikke mere, kun den nævnte Blanc de Noir. Hos Neumann|s Bistro & Weinbar var udvalget reduceret til en Diel Pinot Noir … og kun på flaske, dvs. 75 cl., hvilket nok var i overkanten til mine trætte ben. Var i så fald nok faldet ned at barstolen.

Jamen, så er der ellers ved at være over and out. Sengen kalder. Bringer dog sluttelig et par stemningsbilleder fra min dag i det tyske.

Neumann|s Bistro & Weinbar

CavaRo Weinbar

Hamburg

Haspa Hamburg Marathon

Neumann|s Bistro & Weinbar I

Neumann|s Bistro & Weinbar II

Sådan ... lidt for anstrengelserne

Efterårsvinfestival 9. november 2013 hos Jysk Vin

Vi jyder er ofte misundelig på københavnerne … ikke på den sprogmæssige side … forstås … men derimod i antallet af vinforretninger og dermed adgangen til hyppige og spændende vinsmagninger. Men måske er det godt det samme i relation til ens levertal.

Men lørdag den 9. november var en klar undtagelse, for her afholdte Jysk Vin deres årlige jubilæumssmagning. Med andre ord en god dag for os vinglade østjyder … for Jysk Vin havde hentet vinmagere og repræsentanter fra 7 europæiske vinhuse til Danmark for at præsentere, skænke og snakke om deres vine med ikke mindre end omkring 270 fremmødte, glade gæster.

Og der blev skænket, drukket og drøftet vin til den store guldmedalje. Det var et superflot arrangement fra Jysk Vins side … som vanligt fristes man til at sige, for disse jubilæumssmagninger er også et stort tilløbsstykke med nødvendig hurtig tilmelding, begrænset deltagerantal og deraf følgende ventelister.

Udover drikkevarerne, så serverede den Århus baserede osteforretning Grand Fromage også lidt spændende oste til at følge de dejlige vine på vej. Torben fra osteforretningen, og tidligere ejer af Slotskroen i Randers, serverede med sit sædvanlige gode humør små ostehapsere og fristede med gode tilbud på ost.

De 7 vinhuse var opstillet i en naturlig rækkefølge, hvor vi startede med tyske hvidvine og sluttede med kraftige rødvine fra Portugal. Den rækkefølge var vi friske på, så vi startede med et glas Riesling Brut Sekt fra Weingut Kirsten i Mosel.

Weingut Kirsten, Mosel

Inge von Geldern
Fra vinhuset var det fruen, nemlig Inge von Geldern som driver gården sammen med Bernhard Kirsten i den lille by Klüsserath i Bernkastel området. Inge havde medbragt et udvalg af husets Riesling vine, lige fra en rigtig dejlig Sekt til deres almindelige Riesling Trocken, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen og samtidig et udvalg af Riesling Spätlese og Alte Reben. På billedet ovenfor ses Inge von Geldern.

Elio Grasso, Piemonte

Efter en god start på de hvide vine fra Tyskland gik turen fluks til Italien, hvor vi snakkede med vinmageren Gianluca Grasso fra det fantastiske vinhus Elio Grasso i Monforte d’Alba i Barolo distriktet. Det er jo en vinhus, som vi tidligere har smagt mange vine fra, søg blot her på bloggen på “Grasso”. Vi fik en rigtig god snak med Gianluca om Barolo’er, forskelle på årgange, lagringstider i kælder m.v.

Gianluca Grasso
Gianluca er en rigtig flink og charmerende italiener, som virkelig kan sit kram. Vi smagte lidt forskellige vine fra huset, bl.a. hans Barbera og 3 forskellige Barolo’er, nemlig en 2009 Barolo Ginestra Casa Maté, en 2008 Barolo Gavarini Vigna Chiniera og en 2004 Barolo Ginestra Casa Maté. Vi fik også en snak om Barolo som brand, om nogle af hans naboer i M0nforte. På billedet ovenfor ses han sammen med mine vinvenner Jan og Steffen.

Gulfi, Sicilien

Èn af de store oplevelser og overraskelser var vinene fra Gulfi, en økologisk/organisk producent, som råder over 70 hektar jord i de bedste dele af det østlige Sicilien. Huset var repræsenteret af vinmageren Salvo Foti, en stille og venlig mand, som i samarbejdet med gårdens ejer Vito Catania laver nogle rigtig spændende vine. Overraskelse er måske også et forkert ord, for husets 2008 NeroMaccarj havde netop scoret topkarakteren 6 stjerner i madmagasinet Gastro … og tro mig … det er også en helt fantastisk vin. Mellem os, så smagte jeg den hele 3 gange den eftermiddag.

Salvo Foti
En af eftermiddagens bedste oplevelser. Jeg skal nok senere vende tilbage til huset, da jeg bestilte lidt vin derfra. På fotoet ses Salvo Foti i fuld gang med at åbne endnu en af de fantastiske vine. Måske lidt stor forskel på vinene, men alle lidt specielle og med lidt kant … og det kan vi bestemt godt lide.

Clos du Mont-Olivet, Châteneuf-du-Pape

Herefter fulgte 3 franske producenter, og den første var det store og kendte vinhus i Châteneuf-du-Pape, Clos du Mont-Olivet … et hus jeg vist også har skrevet om her på bloggen tidligere. Men ret fantastisk at få lov om møde én af producenterne “face to face” i form af David Sabon, som sammen med broderen Thierry i dag er ansvarlig for produktion på dette hæderkronede hus. Og en familie med stolte traditioner i Châteneuf-du-Pape … læs fx mine tidligere blogindlæg, 2009 Clos du Mont-Olivet, Châteauneuf-du-Pape eller 2004 Clos du Mont-Olivet, Châteauneuf-du-Pape, Cuvée Papet.

David Sabon
Her fik vi også smagt både den almindelig neuf, Cuvée Papet i både årgang 2006 og 2009 … men ikke mindst husets flotte Côtes du Rhône, som vi fik i både årgang 2010 og 2011. Vi fik en drøftelse af forskellene på 2010 og 2011 med David Sabon, og 2011 virker bestemt lige nu en tand varmere og nemmere tilgængelig end 2010’eren, selvom forskellene nok ikke er så kæmpestore endda. Jeg fik bestilt et par 2011’ere. En vin, som virkelig kan anbefales til menneskepenge. På fotoet ovenfor er min ven Falk klar til at få skænket de dejlige dråber.

Domaine La Colliere, Rhône

Guillaume Richarz og Georges Perrot
Fra huset La Colliere mødte vi ejeren Georges Perrot … ham i midten af billedet … samt hans hjælper Guillaume Richarz. Et skønt lille vinhus med 25 hektar vinmarker i Rasteau og omegn. Vi smagte hans Rasteau Côtes du Rhône og Rasteau Côtes du Rhône Villages og begge i de to årgange 2010 og 2011. Lidt sjovt, nu vi også havde smagt forskellene på de to årgange hos Clos Mont-Olivet. Vi smagte også en lille sjov dessertvin, en Vin Doux Naturel, som er lavet på ren Grenache, og hvor gæringen standses ved at tilsætte vinsprit, så man opnår en sødlig  rødvin med et alkoholindhold på typisk 17-18%. Meget skøn … og en god anbefaling til den kommende sæson med ris a la mande.

Domaine la Bouïssiere, Rhône

Videre til næste franske producent, hvor vi fik en lang og god snak med Thierry Faravel, som ejer vingården Domaine la Bouïssiere sammen med broderen Gilles. Igen en meget snakkesalig og rar mand. Vi fik en god snak … fik smagt hans vine … igen i årgang 2010 og 2011, først deres Vacqueyras og derefter deres Gigondas. Jeg har tidligere smagt vine fra domænet, men aldrig skrevet om domænet eller vinene her på bloggen. Det skal vi vist ha’ lavet om på i fremtiden.

Thierry Faravel
På fotoet her ser vi Thierry Faravel sammen med min ven Kenneth K. Igen en fantastisk oplevelse af snakke med Thierry … og han var endda lidt nysgerrig, da jeg fortalte om min lille vinblog. Jeg lovede at sende ham et link … så det må jeg lige få gjort. Måske lidt svært med en blog på dansk for en franskmand … med med Google Translate kommer man jo langt … det ved jeg, om nogen.

Quinta do Vale Meão

Pedro Calheiros Lobo
Eftermiddagens sidste producent var Quinta do Vale Meão, hvorfra vi fik en kort snak med Pedro Calheiros Lobo, som er sælger hos vingården. Vi smagte deres flotte vine, bl.a. deres topvin Quinta do Vale Meão Tinto. Den havde de i hele fire årgange, nemlig 2008, 2009, 2010 og 2011. Vi smagte alene to årgange, og smagte desværre heller ikke de to portvine, som der også var med fra huset. Depoterne var vist ved at være fyldt godt op … og indtrykkene fra en super dejlig eftermiddag.

Læg dertil, at man møder rigtigt mange bekendte til smagningen, et række festivaltilbud på de smagte vine … endnu en succes for Jysk Vin. En stor tak for et rigtigt flot arrangement, hvor folk bare hyggede sig, snakkede, smagte … og forhåbentligt også købte lidt vin.

Villa Dining på Malling & Schmidt – reprise

Fandme en god restaurant … sådan må konklusionen lyde, hvis man skal starte med slutningen. Igen må jeg blot konkludere, at Villa Dining på Malling & Schmidt leverer varen, hvilket jeg kunne konstatere ved et genbesøg på restauranten i torsdags. Ikke uden skønhedsfejl, men i en samlet vurdering, så er det ren topklasse.

Jeg havde lokket Randers Vinlaugh med til Villa Dining på Malling & Schmidt, og ikke mindre end 54 havde tilmeldt sig arrangementet. 54 svarer til en hel busfuld vin- og madglade mennesker, og det er selvfølgelig også lidt et logistisk arbejde at få bænket sådanne 54 i restauranten, da vi var vel ankommet og budt pænt velkommen. Lidt velvilje omkring placering ved tomme borde havde gjort det en kende lettere og havde klædt restauranten, men det gik alligevel. Man kan blot undre sig, og en lille ridse i lakken.

Når det så er sagt, så er betjeningen absolut god … søde, smilende og venlige tjenere, som på bedste vis fik tingene til at glide. Generelt meget stor hjælpsomhed.

Som sidst startede hele showet med lidt snacks og en mousserende vin, denne gang fra Alsace. Snacks’ene var tørbagte rodfrugter og der var dertil lidt dyppelse i form af en emulsion af røget sild. Den søde tjenerinden fortalte venligt, at en emulsion blot var en mayonnaise, men godt smagte det. I moderne stil selvfølgelig – ligesom sidst – serveret på en brosten.

Brosten

Inden jeg kaster mig over beskrivelse af retterne, så lige menuen denne aften:

Aftenens menu

Lige som sidst også en oversigt over de smagte vine med link til beskrivelserne og anmeldelserne:

Som sidst er vinbaren høflig selvbetjening, og det fungerer glimrende og bidrager til en afslappende atmosfære, men en lille ridse mere må være, at tjenerne skal sørge for, at der er tilstrækkelig med vine i buffeten, når nu det er en del af konceptet. 3-5 af hver vin er ikke tilstrækkelig til 54 mennesker, som – med god vinviden – kaster sig over vinene i næsten samme rækkefølge. Flere gange var vinbaren løbet tør … og med ventetid som et lidt irriterende resultat.

Vinbuffet

Nå det så er sagt, så er jeg – ligesom sidste gang – meget imponeret i valget af vinene.  Når der er fri vinbar, så giver det sig selv, at man ikke får topdyr vin, men her var der ingenlunde tale om billige vine, men vine som i butikspriser ligger omkring 100 kr. og mange fra gode importører som fx Laudrup Vin. Og de var helt sikkert valgt til både at matche menuen, men det var også vine, hvor du får meget for pengene, så Thumbs Up igen til restauranten for dette.

Appetizer – Hø-røget laks med syltet græskar

Hø-røget laks med syltet græskar
En lille appetizer stod allerede klar, da vi satte os til bords, og det var en lille hø-røget laks med syltet græskar. Meget smagfuld.

Forret – Kartoffelsuppe med karse og kammuslinger

Kartoffelsuppe med karse og kammuslinger
Første ret … marinerede kammuslinger, stegt hårdt på den ene side, løg og kartoffelsuppen blev hældt på tallerkenen ved bordet. Meget fed og delikat suppe, og det spillede sgu maximalt. Flot start. Specielt Riesling’en fra Weingut Klaus Meierer passede godt til suppen, sødmen i vinen og fylde i suppen. Hmmmm.

Hovedret – Steg af nordjysk krondyr med syltet kål, krydderier og skysauce

Steg af nordjysk krondyr med syltet kål krydderier og skysauce
Fabelagtig hovedret … de små elementer med små stykker at blodpølse, de syltede rosenkål, trøfler m.v. var med til at løfte retten i himlen. Læg dertil, at kødet var perfekt, og bare sååååå mørt. Det var lidt synd, at overtjeneren alene valgte at fortælle om retten én gang … hvor nogle var godt undervejs i retten og andre endnu ikke havde fået serveret tallerkenen. Det giver en lille ridse … fortæl da for pokker om retten flere gange, fx ved hvert bord, når nu der sidder 54 mennesker, som jo ikke kan få serveret retten samtidig. En ommer.

Dessert – Søde rødder, hasselnødder, kastanjer og lun farin-sauce

Søde rødder hasselnødder kastanjer og lun farin-sauce
Dessert elsker vi jo alene, og den var også skøn. Vinen hertil var faktisk også ganske super, en sød, nektar Moscatel fra Alicante i Spanien.

Aftenen blev på samme måde som ved mit sidste besøg sluttet af med stempelkaffe, en 15-årig mørk rom og ”diamanter” i form af glimrende stykker chokolade med forskellige smagskomponenter tilsat, for eksempel mynte … og denne gang huskede jeg at tage et foto, så det bringer vi også fluks:

Guldklumper

Sammenlagt en dejlig aften. Det synes alle 54 gæster vist også … selvom der var et par ridser, men det tager ikke fornøjelse af et besøg på en fabelagtig restaurant. Hvis du ikke har prøvet Malling & Schmidt Villa Dining, så kom af sted … det er godt til fornuftige penge.

Slutteligt lidt stemningsbilleder fra aftenen:

Flot restaurant med gamle fotos på væggene

Aktivitet med anretning

Afslappet stemning

Godt ser det ud

God service

Brdr. Kochs Glade Vanvid alt inklusiv

Med sommerferien tæt på besluttede vi at tage et smut forbi Brdr. Kochs restaurant “Det Glade Vanvid” i Århus. Jeg har for en del år tilbage smagt mad én enkelt gang fra de to brødre, som i dag er blevet til 3, og jeg anvender ofte deres kogebøger i køkkenet derhjemme, så en tur til deres restaurant på havnen i Århus har længe stået på min ønskeseddel. Brødrene har senest haft stor succes med deres Restaurant Det Glade Vanvid, som de selv markedsfører med ordnene:

Spørg dem selv… hvornår de sidst har sat Dem til rette, i et arkitekttegnet lokale med designer møbler, super akustik & den dejligste havudsigt. Samtidig fik De 4 serveringer af 3 af danmarks dygtigste kokke med dertilhørende aperitif og minimum 7 vine ad libitum efterfulgt af kaffe/ the med cognac. Hertil skal lægges en masse godt brød, stemningsfyldt musik fra højtalerne, store tjenersmil, kokkefortællinger “nogle af dem er løgnhistorier” og hyggelig løssluppen stemning til den vanvittige lave pris af 445,- kr.

Det findes ikke andre steder i kongeriget…., og det er vi så stolte af…

Så det skulle selvfølgelig prøves. Og det blev en god oplevelse, selvom der også er et par enkelte ting, som trækker en smule ned i den samlede bedømmelse.

Vi startede præcis 18.30, hvor dørene blev åbnet og 110 forventningsfulde gæster strømmede ind i restauranten. Lidt overvældende og det kommer nemt til at virke en smule forceret, idet alle skulle placeres og “forestillingen” gå i gang. Samtidig er det rigtigt mange mennesker at stoppe ind i det lille rum, og man kommer til at sidde meget tæt … også en anelse for tæt, hvis du spørger mig, og det kan godt være svært at snakke roligt hen over bordet.

Når det så er sagt, så kan de sgu lave mad … de brødre, for det er god mad. Man henter selv brød og olie … smager fantastisk. Brødet var med noget fenikkel, timian krydring, og helt i særklasse, og der var 3 forskellige olier med tomat/timian, chili/lime/koriander og den sidste med karry … som jeg lige husker det.

Man henter også selv vin i vinbaren, hvor der denne aften var 2 hvide, en rosé og 3 røde vine + en dessertvin. Kvalitetsmæssigt ganske fornuftige vine, pris i detail omkring 70-80 kr., hvilket vel er ganske okay i en ad libitum bar. Vi drak ikke så meget, fordelt med passende til fruen og næsten intet til mig, da jeg skulle køre hjem.

Fra vinbaren nød jeg følgende vine:

Her lige de retter, som vi nød denne aften:

Appetizer

Letgeleret gazpacho suppe med pickles på middelhavs grøntsager, hvidløgscroutonser, syrnet fløde & koldpresset olivenolie
Til appetizer fik vi en letgeleret gazpacho suppe med pickles på middelhavs grøntsager, hvidløgscroutonser, syrnet fløde & koldpresset olivenolie. Hertil en rød og sød Spumante … producent ukendt, men den smagte okay, og fint med en sød, mousserende vin på en varm sommerdag. Appetizeren var i særklasse … godt med bid i og meget smagfuld.

Forret

Liflig creme på koldrøget laks & asparges med hyldeblomst syltet gulerod, kinaradisse & bælgærter i dildcoulis, maltkiks med dip på pocherede æggeblommer, radisser & karse
Forretten var måske nok – for mig – aftenens bedste ret, og bestod af liflig creme på koldrøget laks & asparges med hyldeblomst syltet gulerod, kinaradisse & bælgærter i dildcoulis, maltkiks med dip på pocherede æggeblommer, radisser & karse. Måske lidt fed i det, og ikke det bedste for min kur, men det smagte himmelsk, og den valgte vin, en 2011 Pangolin Vineyards, Chardonnay fra Sydafrika havde friskhed nok til at klare cremerne. Kunne måske være lidt nervøs for, at Chardonnay var en for fed vin til retten men det gik fint.

Hovedret

Unghane på 2 måder som dampet bryst & egen salat med champignon & slikporrer, mousseline på nye danske kartofler med tørsaltet bacon, råsyltede rabarber & sauce med bløde løg & persille
Hovedretten bestod af unghane på 2 måder som dampet bryst & egen salat med champignon & slikporrer, mousseline på nye danske kartofler med tørsaltet bacon, råsyltede rabarber & sauce med bløde løg & persille. Bestemt også en fin ret, og specielt fungerede det rigtigt godt med de råsyltede rabarber i saucen, mens jeg måske ikke var så meget for den kolde unghanesalat i butterdejs-tarteletten, mens fruen havde det omvendt. Sådan er vi jo lidt forskellige. Som tilhørende vin havde jeg valgt en 2010 Corinto Wines, Syrah fra Chile, som dog ikke gjorde meget væsen af sig. Her kunne jeg godt have drømt om lidt italiensk syre som modspil til den kraftige, fede løg/rababersauce.

Dessert

Kage med ahornsirup & karameliserede majs & fennikelfrø, brombær-lakridsis, hindbærcoulis & råmarinerede jordbær med vaniljeguf & melisse
Desserten bestod af en dejlig svampet kage med ahornsirup & karameliserede majs & fennikelfrø, brombær-lakridsis, hindbærcoulis & råmarinerede jordbær med vaniljeguf & melisse. Der var også et par kandiserede popcorn, som jeg ikke synes passede ind … og jeg var heller ikke så vild med majsene, selvom de var karameliserede og det dermed retfærdiggjorde tilstedeværelsen i retten. Bortset fra det en flot dessert, selvom lakridssmagen måske ikke var særligt fremtrædende i isen. Men jeg var også godt mæt på dette tidspunkt … og varmen i lokalet var steget gevaldigt. Der blev serveret en lys dessertvin … portvin … men nippede kun til den … så ingen anmeldelse heraf. Jeg skulle køre hjem. I stedet nød jeg et par glas hjemmelavet hyldesaft.

Til prisen på 445 kr. pr. mand er det et super måltid. Læg heri søde tjenere, som fortalte os om hver ret, tilbud om en avec eller Bailey til kaffen … hvilket vi dog sagde pænt nej tak til, og en flot udsigt over det charmerende havnemiljø, ja er Det Glade Vanvid bestemt et besøg værd. Men næste gang snupper vi det en dag, hvor der kun er halv så mange besøgende, hvilket typisk vil være en hverdagsaften … det må give mere albuerum.

Ova Nova på Tulstrup Kro

Nogle gange kan ens arbejde være en ekstraordinær fornøjelse. Onsdag var sådan en dag, idet et møde var henlagt til Tulstrup Kro, hvor vi havde lagt vores skæbne i hænderne på indehaveren Thomas, som driver kroen og med Ova Nova “Tasting menu” tilbyder en eneststående gastronomisk helhedsoplevelse med flere små retter samt masser af overraskelser og spændende vinmenu. Den var vi helt med på, og det skulle blive en flot aften med nærmest pink, erotisk Spumante, dejlig New Zealansk Sauvignon Blanc og fabelagtig Gaja … og så en super dejlig menu, som virkelig giver “value-for-money” … i ganske overvældende grad.

Kælderen Ova Nova I

Kælderen Ova Nova II

Ova Nova var i forhold til tidligere besøg nu henlagt til den hyggelige kælder, som Thomas møgsommeligt havde udgravet under kroen. Anstrengelserne så nu imidlertid ud til at blive belønnet, for kælderen byder på både hvælvede lofter, rustik hygge, pels på stolene og god vin i reolerne. Allerede fra starten føler man sig godt tilpas, og denne onsdag aften var vor lille kvartet endda eneste gæster i kælderen og kunne dermed brede os godt. Den kælder må da sælge billetter!

Udefra syner kroen ikke af noget særligt. Jeg har tidligere … for en del år siden … arbejdet i Ry, men aldrig været forbi kroen, men det var nu også før Thomas og hans ambitioner om at lave en gourmetrestaurant indtog området. Imidlertid ændres indtrykket hurtigt, når du kommer indenfor i kroen. Flotte og moderne lokaler med enkle nordiske streger, blå mursten på endevæggen og moderne møbler. Læg dertil en flot udsigt over bølgede marker og smuk udsigt over Knudsø … så kan det ikke blive meget bedre.

Og ambitionerne i køkkenet er store, så jeg skal lige lede jer gennem de retter, som vi smagte denne aften. Da det jo imidlertid er en vinblog, så selvfølgelig først lige en liste over de smagte vine med link til beskrivelserne af vinene:

Snacks og små hilsner fra køkkenet

Hjemmelavede grissini

Flæskesvær m/trøffeldip

Som intro til maden startede vi med lidt snacks i form af hjemmelavede (og meget skrøbelige) grissini, hvoraf nogle sorte af blæk. Der var også varme flæskesvær og hertil lidt trøffelcreme til at dyppe i. Rent nam.

Herudover lidt røgede chips, som selvfølgelig blev serveret i en glaskrukke fyldt med røg. Den fik jeg desværre ikke taget et foto af. Til at skylle disse herligheder ned, så serverede Thomas en fræk, pink Spumante, en Bepin de Eto, Flavè Rosato Spumante Brut Millesimato fra Veneto, som både overraskede med en elegant flaske og dejlig blid smag.

Appetizer

Appetizer
Inden vi gik ombord i de forskellige retter fik vi en appetizer, lidt salatblade med lidt bagt tomat og lidt pesto, fint nok.

Sprødstegte kammuslinger med blomkål

Sprødstegte kammuslinger med blomkål
Så gik ballet ellers i gang, og ved denne første ret, så var der intense ballettrin fra sprødstegte kammuslinger med blomkål og lidt creme. Har ikke fået noteret helt præcis, hvad retten ellers indeholdt, men det var f….. godt. Gud, hvor jeg dog elsker kammuslinger, og her var tilberedning og tilbehør perfekt. Som solodanser havde Thomas valgt en Sauvignon Blanc fra Konrad i New Zealand, og spot on … godt valg og fremragende vin, så ingen modsigelser her. Intens smag i retten, og én af aftenens bedste retter … helt klart. Ser enkelt ud, men smagte fantastisk.

Letrøget lange, jomfruhummere, rygeostcreme, agurk, radise og sprød rug

Letrøget lange, jomfruhummere, rygeostcreme, agurk, radise og sprød rug
Mere fisk … juhuuu … lidt jomfruhummere, røget lange og det var også en flot, præcis og fokuseret ret. Vinmæssigt røg vi til Mosel i Tyskland med en Riesling, en Villa Huesgen, Riesling By the Glass, som fint akkompagnerede hummer og lange, men ellers ikke gjorde det store væsen af sig.

Kyllingerulle med urter, sprøde salater og lufttørret italiensk skinke

Kyllingerulle med urter, sprøde salater og lufttørret italiensk skinke
Herefter lidt kylling med lidt urter m.v. og vi fortsatte her med Rieslingen fra forrige ret … for at kunne give den gas ved næste ret. Det skulle jeg erfare var en god idé.

Ølbraiserede svinekæber med kål, ramsløg og grønne asparges

Ølbraiserede svinekæber med kål, ramsløg og grønne asparges
Svinekæber bliver usædvanligt møre ved langtidsbraisering. Her med øl, hvilket kun forstærkede smagen. Meget intenst. Som vin havde Thomas valgt en Gaja til os. Det er sgu til at få tårre i øjnene af, og det var et “match made in heaven”. Den blide syre i vinen passede fint til den kraftige ret. Det var Angelo Gajas Sito Moresco i en årgang 2010, og det er sgu bare et godt glas vin, så jeg er oppe at ringe med 6 Thumbs Up.

Havtorn … forklædt som rå æg

Havtorn ... forklædt som rå æg
Et pussigt lille indslag, nemlig havtorn … forklædt som en rå æg. Man stopper hele “blommen” i munden, og efter et let pres med tungen, så springer hinden, og du får en eksplosion i munden af havtorn. Sjovt og specielt.

Koldskålsconsommé med jordbær, hjemmelavede kammerjunkere og skovmærke

Koldskålsconsommé med jordbær, hjemmelavede kammerjunkere og skovmærke
Aftenens dessert, lidt koldskål i ny forklædning. Nyt, alligevel med genkendelig smag … og ganske dejlig. Hertil lidt dessertvin, en Moscato d’Asti fra Elio Filippino.

Ova Nova efterlod et flot fingeraftryk … flot aften, endda bedre en Villa Dining hos Malling & Schmidt, og prismæssigt i samme niveau. Vi kom af med 2.400 kr. for 4 mennesker, hvilket er sindsygt billigt for denne flotte oplevelser.

Mit råd … plot Tulstrup Kro ind på GPS’en og … sæt i gang. Med det gastromiske niveau, et godt vinvalg og fornuftige priser, som må Ova Nova blive et sand tilløbsstykke. Jeg skal i hvert fald derhen igen.