Jeg fortsatte med bord 1 med mere Saint-Julien 2. Grand Cru Classé fra Château Léoville Las Cases, men nu blot i en nyere årgang 2017 og den var ikke dårligere … tværtimod.
I denne årgang 2017 er blendet bare lavet på 79% Cabernet Sauvignon, 10% Merlot samt 11% Cabernet Franc. Den er lavet helt klassisk og lagret 18 måneder på barriques og heraf 90% nye fade.
Duftmæssigt har vinen atter lidt af samme noter som dens ældre søster, altså denne lidt – i mangel af bedre ord – dekadente aroma med lidt gammelt, ædelt træ, men her er duften bare en tak mere frisk og sammenhængene og fadet lidt mere afvejet og vel nærmest smukt integreret, selvom det bestemt kommer godt frem. Frugten er mere solbærdrevet suppleret med noter af cigarkasser, lidt lakrids, kanel, vanilje og chokolade. Ganske vanedannende overbevisende.
Smagen er bestemt og mere frisk end hos storesøsteren og her synes alt bare i smuk balance. Der er klart mere syre, frugten er også friskere, men alt er bare så balanceret, roligt, blød og cremet. Der er fortsat lidt cedertræ, frugten meget blå med solbær og blåbær, nogle mineraler, sort te samt strenge og flotte tanniner og i det hele taget bare en røvlækker vin, så 97 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 1.795 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 1.689 kr.
Jeg startede Supervins store Bordeaux smagning med et brag og samtidig med den første vin i smageskemaet, for det var intet mindre end denne 2012 Saint-Julien 2. Grand Cru Classé fra Château Léoville Las Cases.
Slottet ligger i Saint-Julien og var oprindeligt en del af den store Léoville ejendom, der kan dateres tilbage til 1638 og blev grundlagt af køkkenchefen Jean de Moytié, som var blevet adlet og gjort byrådsmedlem i Bordeaux. Det var Moytié, som plantede de første vinstokke på slottets marker. Senere blev én af de bedste marker faktisk opkaldt efter grundlæggeren … Mont Moytié.
I mange år var vinslottet familien Moytiés ejerskab, men da en datter i 1707 giftede sig med Blaise Antoine Alexandre De Gasq, som var et indflydelsesrigt parlamentsmedlem i Bordeaux, så gik ejerskabet over til De Gasq familien.
De Gasq døde imidlertid barnløs i 1769, og den store Léoville ejendom gik i arv til 4 nevøer, ledet af Marquis de Las Cases. Under den franske revolution må Marquis de Las Cases flygte ud af landet, og det endte med, at slottet efter revolutionen blev opdelt i flere dele.
Men på en eller anden måde lykkedes det dog Marquis de Las Cases at beholde en del … og det er den del, som senere – da sønnen Pierre Jean de Las Cases arvede slottet – blev til Château Léoville Las Cases.
Op til den franske revolution, hvor ejendommen blev delt, var Château Léoville det største vinbrug i Haut Médoc. I dag er der tre Léoville ejendomme, nemlig Léoville Barton, Léoville-Poyferré og Léoville Las Cases. Alle er klassificeret som 2. Cru Classé i den berømte 1855 klassifikation.
Las Cases familien drev Château Léoville Las Cases indtil de rendte ind i økonomiske vanskeligheder omkring 1900, hvor en del aktierne i slottet blev købt af Théophile Skawinski, som også overtog driften.
Han endte med at overtage hele slottet og det blev efterfølgende overtaget af hans arvinger, nemlig Delon familien med Michel Delon i spidsen. Han fik købt øvrige aktionærer ud og snart blev familien Delon således eneejere af slottet.
Michel Delon var både beundret og hadet, og hans fokus på kvalitet sendte chokbølger mod kollegerne eller konkurrenterne, da han i top-årgangene 1986 og 1990 de-klassificerede henholdsvis 50% og 67% af produktionen. Det var uhørt og sendte et tankevækkende signal til forbrugerne, om at se sig for ved køb af disse årgange.
I dag er Michel Delon dog død, så slottet videreføres af sønnen Jean-Hubert Delon, som også ejer Château Potensac i Medoc og Château Nénin i Pomerol.
Château Léoville Las Cases ligger nabo til det legendariske Château Latour og den gode Robert Parker er da også af den opfattelse, at slottet kvalitetsmæssigt bevæger sig blandt 1. Cru Classé slottene. Eksperter mener også, at slottet ville ende som 1. Cru Classé, såfremt der 1855-klassifikationen skulle revurderes.
Selvsamme Parker har i øvrig også givet denne vin 100 point i årgang 2016, men her i det nordjyske skulle jeg smage vinen i to årgange og det var denne 2012 og en nyere 2017.
Château Léoville Las Cases har samlet omkring 98 hektar vinmarker, hvor hovedmarken – den store Clos , som leverer druer til 1. vinen – er på omkring 60 hektar.
Der laves 3 forskellige vine på slottet, nemlig 1. vinen Le Grand Vin de Léoville du Marquis de Las Cases Saint-Julien 2. Grand Cru Classé og derefter Le Clos du Marquis, som første gang er lavet i 1902 og i mange år blev betegnet som 2. vinen og så den rigtige andenvin kalder Le Petit Lion du Marquis de Las Cases – den lille løve,
Den er lavet på druerne fra de yngste vinstokke på samme mark Clos de Léoville som førstevinen, mens Le Clos du Marquis er lavet på druer fra andre vinmarker.
Der laves årligt omkring 200.000 flasker af denne Saint-Julien 2. Grand Cru Classé topvin og i årgang 2012 er den lavet på et mix af 74% Cabernet Sauvignon, 15% Merlot samt 11% Cabernet Franc. Den er lavet helt klassisk og lagret 18 måneder på barriques og heraf 90% nye fade.
Duftmæssigt blev det en god intro til de mange Bordeaux vine med en god moden duft … der er både lidt gammelt mahognichatol, pænt fadpræg og samtidig lidt af en maggiterning af kraft. Der er lakrids, sød tobak, vanilje og denne modne frugt, som faktisk har en snert blommer, rosiner og selvfølgelig solbær … alt modent.
Smagen er sådan meget tilbagelænet og lidt blæret. Selvom man også finder modenhed i frugten og vinen generelt er fremkommelig og venlig, så er der fortsat skarp og kraft i frugten, som er solbær og hindbær, der suppleres med mineraler, cedertræ og sort te bitterhed. Smukt og 94 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 3.295 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 2.495 kr.
Supervin afholdte fredag den 9. september en ekstravagant vinsmagning med store Bordeaux vine i Musikkens Hus i Aalborg suppleret med et efterfølgende middag på Restaurant Fauna, hvor også tilrejsende franskmænd fra de respektive vinhuse deltog.
Der var sammenlagt under eftermiddagssmagningen mulighed for at smage 91 store Bordeaux vine fra både venstre og højre bred, store 2., 3., 4. eller 5. Grand Cru Classé vine og andre fra mindre, men anerkendte, spændende vinslotte.
Derudover kunne du ved smagningen snakke med ikke mindre end 22 repræsentanter fra over 30 forskellige franske vinslotte og alle havde taget turen til Aalborg til denne event.
Og Houlberg deltog selvfølgelig i dette overflødighedshorn af en smagning … både eftermiddagssmagningen i Øvre Foyer i det store og imponerende Musikkens Hus samt den efterfølgende middag og magnumsmagning nedenunder i Restaurant Fauna.
Eftermiddagssmagningen
Der var afsat 2 timer til smagningen, der startede på slaget 16.00 … og der var godt med mennesker, der havde fundet vej til smagningen i det storslåede bygningsværk med udsigt til Limfjorden. Trods regn i luften fik jeg også fundet frem til Musikkens Hus, netop som der kom lidt huller i skyerne.
Jeg startede ved bord 1 … måske en taktisk brøller, for det gjorde mange at de andre besøgende også. Det var vist nærmest umuligt at smage alle 91 vine og jeg nåede også kun at smage og få skrevet noter på 24 vine, men sådan er det jo til sådanne smagninger.
Til gengæld fik jeg også hilst på nogle af de gode folk fra Supervin, bl.a. Isak og fik også en snak med Mads Jensen, der er ejer af de store vinhandel. Jeg fik da også hilst på René Langdahl samt Mads fra Mad & Monopolet … men skam også snakket med en del af de besøgende og flere kendte endda til Houlbergs Vinblog og nogle af mine anmeldelser af vinene fra Supervin.
Jeg nåede ærlig talt ikke at få snakket ret meget med de franske repræsentanter, men 2 timer er heller ikke så meget, når man også har ambitioner om, at få smagt og skrevet lidt om de vine, som man løbende fik i glasset. Men nedenunder kan du se, hvilke vine, som jeg smagte og der kommer løbende links til mine beskrivelser, lidt info om vinslottene og mine reviews.
Med andre ord lidt af et felt, hvor de bedste oplevelser helt klart var Château Pape Clément i årgang 2016, Château Giscours i 2016 samt Château Brane-Cantenac 2015 … men generelt var det et rigtigt højt niveau og jeg blev også hurtigt enig med nogle af gæsterne, at der slet ikke var ringe vine denne eftermiddag … lutter lækkerier, men selvfølgelig på forskellig niveau.
Middag på Fauna med magnumflasker
Jeg havde lige lidt tid inden aftenens store middag på Restaurant Fauna, så jeg kunne både lige nå forbi hotellet til hurtigt opfriskning samt en cafe latte udenfor på Fauna i det dejlige efterårsvejr og godt med aktivitet nede langs Limfjorden.
Derefter samledes alle middagsgæsterne i foyeren nedenunder til et glas perlende hvidvin … selvfølgelig fortsat fra Bordeaux. Det var et glas af denne fine vin:
Derefter gik vi til bords, hvor jeg skulle side ved bord 4 … lige ved siden af Jean-Christophe Crouzet fra Chateau Pape Clement, men også en række hyggelig mennesker samt endnu en repræsentant fra et Bordeaux slot i form af Laure Bastard fra Chateau Giscours.
Vinene til middagen var alle fra magnumflasker og på vort bord kunne jeg allerede spotte en 2016 Château Pape Clément, som jeg havde smagt tidligere, en 2015 Château Les Grands Chênes samt en 2006 Château Giscours … men jeg lavede dog ingen smagsnoter hele aftenen … men nød bare hele middagen og vinene.
Samlet var der ved alle bordene vistnok omkring 46 magnumflasker fra både Nenin, d’Issan, Pedesclaux, Tertre, La Pointe, Phelan Segur, Malartic-Lagraviére, Cantemerle, Prieure Lichine, Brane Cantenac, Canon la Gaffeliere, Cantenac Brown, Chasse Spleen og mange, mange flere.
Dermed kom ingen – som i slet ingen – til at tørste.
De store magnumflasker fra hvert bord gik så rundt i løbet af aftenen og vore franske venner fik også sat lidt ord på de vine, som de selv havde haft med samtidig med, at vi nød en fabelagtig 3-retters menu fra Restaurant Fauna.
Samlet så menuen vist nogenlunde sådan her ud:
Forret: Noget poussin med morkler, jordskokker og timian
Hovedret: Oksemørbrad med kartofler, sprødstegt grønkål
Dessert: Arla Unika oste
Her får I lige et par fotos af de første to retter
Sikke en fin aften … masser af snak henover bordet, masser af vin og masser af snak. Jean-Christophe Crouzet fra Chateau Pape Clement var virkelig venlig, sjov og fortalte velvilligt om slottet, som jo er en del af de 42 vinslotte, som de rige Bernard Magrez ejer.
Vi fik som nævnt skænket godt med vin … og Houlberg blev endda lidt fuld, men jeg tror faktisk, at det var lidt tiltrængt efter en rigtig træls uge. Nogle gange er det bare helt okay at blive lidt tipsy … men en gin & tonic i hotellets bar før sengetid hjalp da også.
Denne Montecucco Rosso fra det lille vinhus Azienda Agricola Biologica Orciaverde lidt syd for Stazione Sant’Angelo-Cinigiano har jeg været begejstret for før og nu er jeg det atter med 2019’eren.
Vinhuset har jeg skrevet om en del gange efterhånden og denne Montecucco Rosso har jeg jo smagt i både årgang 2017 og 2018.
Det er en vin, der er lavet på Sangiovese tilsat lidt Cabernet Sauvignon og Merlot. Vinen er lavet klassisk og gammeldags, dog er den efter endt fermentering lagret 2 måneder på barriques.
Er 2019’eren måske lidt mere grøn og urtet end de foregående to årgange? Den er under alle omstændigheder dejlig syrlig med noget hæfteplaster og medicinkasse, har en stram parfumeret duft med blommer, jordbær, svesker, tranebær, ribs, violer, mynte samt lidt kolde, rå champignon samt svag vanilje.
I munden har vinen en frisk, syrlig lys, frisk frugt, småbitter og virkelig streng, ren og mundrensende med lidt peber, vild kæmpe tørhed, ribs, kirsebær og granatæbler. Det er spillevende, syrlig og stram bandit, der har tørre og bitre tanniner, der skriger på mad med lang syrligbitter eftersmag. 91 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 139,95 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.
Efter lidt Bordeaux inspiration, hvorfor så ikke bare smage en vaskeægte Bordeaux vin som nu fx denne 2018 Haut-Médoc Cuvée Expression fra Château Le Souley Sainte Croix?
Vinslottet stammer fra 1700-tallet, hvor det var fashionabelt for de adelige at eje et vinslot i Bordeaux. Det gjorde den noble François de Chadirac også i 1616, hvor han byggede sin ejendom i Vertheuil. Han havde tjent en formue som forfatter og havde bl.a. udgivet den populære roman Uranie de Lucidor.
Hans søn Jean de Chadirac – der var rådgiver for kongen – efterfulgt ham og endte faktisk med at bo på vinslottet, som så først fik navnet Grand Medoc og senere Latour Souley, men da sidste efterkommere aldrig fik børn, så blev slottet i 1839 købt af Vincent Grenier.
Grenier familien ejede slottet i mange år, bl.a. blev Vincents søn Alphonse Moreau Grenier en meget respekteret vinmager, mens hans svigersøn Alphonse Moreau Grenier endda blev borgmester i Pauillac og ligeledes var en dygtig vinmager.
I 1959 var Château Le Souley Sainte Croix forsømt, glemt og kun en skygge af sit tidligere niveau. Der blev det imidlertid købt af Denise og Paul Riffaud, der besluttede at bringe slottet tilbage til sin tidligere glans.
I nu mere end 50 år har de siden løftet kvaliteten på alle parametre. Først genplantede Paul og sønnen Jean markerne efter alle kunstens regler. I dag er Jeans søn ældste søn Frédéric vinmager, men deres mellemste søn Vincent står for at optimere produktionen, mens lillebror Jean-Baptiste tager sig af markarbejdet.
Samlet har Château Le Souley Sainte Croix 25 hektar vinmarker, hvor de 20 hektar er en sammenhængende mark … og på hver parcel dyrker familien én druesort, således de kan høste, når druerne når deres maksimale modenhed.
Her smager vi husets 2018 Haut-Médoc Cuvée Expression, der er lavet på 58% Cabernet Sauvignon, 35 % Merlot, 5% Cabernet Franc og 2% Petit Verdot, som familien Riffaud selekterer fra over 30 år gamle vinstokke.
Vinificering er helt traditionel og efter endt fermentering er vinen så lagret 12 måneder på barriques, hvoraf 1/3-del er nye fade.
Det dufter sgu ikke ringe … har en lidt animalsk side med nogle grønne noter, måske mynte eller andre grønne urter, lidt cigarkasser, godt med lakridsale noter, lidt hæfteplaster, medicinskab, hvori der også er lidt muldjord sammen med solbær, jordbær, brombær og det suppleres af nogle småvarme fadnoter med nelliker og chokolade.
I munden er vinen dog knap så balanceret, men har masser af frisk frugt, en rustik og ilter syre. Der er hindbær og solbær, masser af tør, frisk og hård træ, grovkornede og tørre tanniner. Det hele bindes så sammen med nogle mineraler, sort te bitterhed og let peber. 88 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 99,95 kr.
Vi skal smage endnu en vin fra den meget dygtige argentinske vinmager Marcelo Pelleriti, som jo også er en del af Abremundos og som vi næsten lige har stødt på. Her smager vi så hans 1853 Old Vine Estate Malbec i årgang 2017.
Vinen er lavet på tudsegamle Malbec vinstokke på en meget højtbeliggende enkeltmark La Consulta i Uco Valley. Stokkene stammer fra moderplanter, som i 1853 blev sejlet fra Frankrig til Argentina. Stokkene er alle præ-phylloxera og af særlig høj karakter.
Det lykkedes i 2012 for Marcelo Pelleriti, at overtage marken fra en familie af vinglade italienske immigranter og siden da har han høstet druer af topkvalitet herfra til sin 1853-serie. Høst sker selvfølgelig 100% manuelt og herefter er druerne også sorteret.
Gæringen er sket i rustfrie ståltanke og efter endt fermentering lagret 12 måneder på franske egefade.
Våd, fed og almægtig … en mørk satan med masser af umf, krop og nattesort fylde. Der er tyk lakrids, mest finsk lakrids, lakridsrod, en omgang kul, tørv, jod, tjære, rå champignon samt en frugt med både blåbær, solbær og svesker. Det suppleres med tobak, kakao, lidt harsk baconfedt og mørk chokolade og træagtige noter, meget fortættet og koncentreret med lille, syrlig friskhed i frugten.
I munden er der også en stor historie med en blød og mørk frugt, selvom der er også kommer et spark af alkoholvarme, peber samt tør og ren syre, der holder på de mange lag af brombær, solbær, blomme samt tjære, mørk chokolade, kakao, cedertræ og engelsk lakrids. Du får virkelig en dybsort og kraftig vin, som har en syre, der giver den et lille bordeauxagtig snit. 91 point.
Forhandles af Supervin, hvor prisen er 189,95 kr., mens du ved køb af 6 flasker kan købe vinen til 149,95 kr.
Når nu Spätburgunder smagsløgene er blevet lidt forkælet, så lad os endelig fortsætte lidt hos Weingut Jülg, for næste vin blev denne 2020 Schweigen Spätburgunder.
Schweigen Spätburgunder er en Ortswein, hvor alle druerne kommer fra marken omkring Schweigen og som foregående dog fortsat med halvdelen er fra den tyske side af grænsen og resten fra den franske side.
Gæringen er sket i rustfrie ståltanke, men så er vinen efterfølgende lagret 15 måneder på store gamle træfade aka großes Holzfass og for denne 2020 er sukkerindholdet endt på 0,3 gram restsukker pr. liter, altså helt tør og ren.
I næsen er vinen klart mere sammenhængende end forrige Gutswein, men andet havde vel også været underligt. Her er det et klart tydeligere fadpræg, men fortsat en ren, røget og rank frugt, der har både tranebær, sorte kirsebær og brombær, en mørkere og pænt maskulin syre, lidt lakrids, lakridskonfekt og vanilje. Vinen har denne mørke og våde næse, som er SÅ elskelig.
Smagsmæssigt er vi også et stort niveau op, hvor frugtintensiteten er alarmerende stor … tranebær, brombær og mørke kirsebær, røg, jod, sod, muldjord, kul og mørk. saltet mineralitet. Der er bid i vinen med en frisk og ungdommelig frugt … fin, fin Spätburgunder med imponerende frugtintensitet og friskhed, så 91 point.
Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 299 kr.
Tid til mer’ selvforkælelse, for jeg har fået et par vine i glasset fra den gode Johannes Jülg fra vinhuset Weingut Jülg i byen Schweigen-Rechtenbach i det sydligste Pfalz lige op mod Alsace i Frankrig.
Jülg er jo efterhånden godt kendt her på Houlbergs Vinblog, for jeg har smagt mange vine fra Johannes og også skrevet om vinhuset før. Jeg har endda oss’ været til en online smagning med både Jacob som importør fra Mr Ruby og Johannes himself, men det kan du jo læse om i mit indlæg; Mr Rubys online vinsmagning med Johannes Jülg fra Weingut Jülg.
Denne Spätburgunder vom Kalk er lavet på Spätburgunder, hvor halvdelen er fra den tyske side af grænsen og den anden halvdel fra den franske side.
Gæringen er sket i rustfrie ståltanke, men så er vinen efterfølgende lagret 15 måneder på store gamle træfade aka großes Holzfass og for denne 2020 er sukkerindholdet endt på 0,2 gram restsukker pr. liter, altså helt tør og ren.
Allerede med denne 2020 Spätburgunder vom Kalk Gutswein aka basisvin fra Jülg får du masser af Jülg kvalitet. Duften er sådan lidt grøn, ung, spændstig og brovten. Der er ribs og kirsebær, nærmest med en kirchagtig note med jod, jern og medicinskab, røg, nelliker samt lidt grannåle.
Smagen er også rigtig fin og veksler lige mellem det hårde med en røget og skarp kant, jern, sten og mineraler, bitter sort te og frugt med tranebær, ribs og god syrlig bitterhed i frugten. Der er også pænt med unge og rustikke tanniner, så dermed en ren, klinik og fremragende rank Spätburgunder med bombastisk charme. Det bliver vanedannende godt, så 90 point.
Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 179 kr., mens prisen er 139 kr. ved køb af 3 flasker.
Sidst jeg smagte en rødvin fra Luciano Ercolino og vinhuset Vinosìa var det hans 2015 Marziacanale Taurasi, men nu er det søstervinen Santandrea Taurasi, der også er lavet på 100% Aglianico.
Druerne til vinen kommer fra marken Santandrea i området Paternopoli i appellationen Taurasi DOCG. Druerne er alle høstet i hånden i slutningen af oktober og starten af november.
Maceration sker over 15 dage og gæringen med udvalgte gærtyper under kontrolleret temperaturer i rustfrie ståltanke. Derefter sker der en malolaktisk gæring inden lagringen, hvor 70% lagres på nye franske egefade i 14 måneder, mens resten forbliver på ståltanke.
Til sidst flaskes vinen og så er den lagret videre i vinhusets kælder indtil den er moden. Det er faktisk den højst Decanter anmeldte rødvin fra Campagnien. Decanter gav vinen 97 point samt en platinium medalje.
Atter må jeg ty til sammenligning med Barolo, for vinen har duftmæssigt mange ligheder, blot med en lidt varmere side. Der er således først lidt violer, roser, tørrede blomster suppleret med røg, tør egetræ, fennikel og en ren, klar og balsamisk frugt med brombær, blommer, hindbær, grønne urter … og de færreste vil gætte, at vi her er i det sydlige Italien … ren lille lykkerus.
Smagsmæssigt er det lidt den samme … har en ren, stringent og klar smag, blot med lidt mere solmoden varme. Tanninerne er Nebbiolo vilde, udtørrende og markante … klart i Barolo klasse. Der er masser af brombær, sorte kirsebær, ribs og hindbær, har samme bitterhed som søstervinen med lidt te-blade, sorte oliven, en mørk balsamisk syre, lidt koncentreret power, kul, tjære og mineralitet. Det smager absolut imponerende. 94 point.
Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 279,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 249 kr.
Sidste vin fra Finca Montote havde guldfarvet top og det er denne 2013 Altos de Montote Garnacha de Vinas Viejas, der modsat de to foregående er lavet på 100% Garnacha aka Grenache.
Altos de Montote er lavet på meget gamle Grenache vinstokke og alene de bedste druer er valgt til vinen. Høsten er naturligvis sket manuelt, hvorefter gæring er sket under kontrolleret temperatur og med løbende delestage. Hver batch er lagret separat i 12 måneder på på amerikanske egetræsfade og yderligere 24 måneder i flaske inden endelig frigivelse.
Der er alene produceret 808 flasker af denne vin, hvilket jo svarer til omkring 600 liter eller lidt under 3 barriques … så lidt en eksklusiv væske.
Den alsidige Grenache drue viser her en fed og koncentreret side, hvor frugten er mørk og næsten tørret i stilen. Det er både brombær, hindbær og jordbærmarmelade, lidt figner, kaffe, kaffelikør, lidt finsk lakrids og en krydret samt balsamisk syre.
I munden er vinen klart lettere end de forrige Tempranillo vine, idet der kommer mere umiddelbart friskhed i frugten, nogen tørhed med tranebær, ribs og jordbær, nogle jernagtige mineralske elementer og meget ren i frugten. Der er lidt teagtig bitterhed, gode tanniner, som lige sætter sig på gebisset foran og sikrer en god lang eftersmag så dermed 92 point.
Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 349,95 kr., mens prisen er 299 kr. ved køb af 6 flasker.