2021 Valdonica, Domaine Bi.O Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

2021 Valdonica, Domaine Bi.O Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienDen sidste vin fra Azienda Vinicola Valdonica var også en Valpolicella vin og det var selvfølgelig en Amarone … en 2021 Domaine Bi.O Amarone della Valpolicella.

Igen er den lavet og flasket hos C.G.M. S.P.A. i Verona – altså formentlig hos Cantine Giacomo Montresor – og er som de forrige lavet på Corvina, Corvione og Rondinella.

Druerne er efter høsten lagt til tørring vinteren over … 4-6 måneder i tørrehuse og derefter er druerne knust og har æret i ståltanke over 30 dage alene med druernes egne gærceller.

Efter endt fermentering er vinen omstukket til store træfade af fransk og slovensk eg, hvor den er lagret 18 måneder inden aftapning på flaske og frigivelse.

Det er – heldigvis – ingen tung, klumpe rosinfed Amarone, for både den let transparent eller i hvert fald lysere farve og en forholdsvis lys og frisk aroma indikerer, at dette er mere moderne Amarone. Duften er blommer, kirsebær, tranebær … måske endda lidt ribs, lakridspiber og saltlakrids, let mejeri samt chokolade.

Det er først i munden, at du mærker den dybe, federe, stærkere og fyldigere smag, hvor der er opulent fyldighed, godt med mørk frugt som blommer, sorte kirsebær, svesker og ribs … alt cremet, ret blødt og med tykke tanniner, som alligevel sætter sig på fortænderne og i ganen sammen med sødme fra mælkechokolade, nougat, portvin samt solvarm saftig frugt. 92 point.

Forhandles af Nemlig.com, hvor en flaske koster 329,50 kr., mens prisen er 209,95 kr. ved køb af 2 flasker og 199,95 kr. ved 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  

2022 Valdonica, Domaine Bi.O Valpolicella Ripasso Superiore, Veneto, Italien

2022 Valdonica, Domaine Bi.O Valpolicella Ripasso Superiore, Veneto, ItalienVi fortsatte i samme spor … bare med mere intensitet, for den næste vin fra Azienda Vinicola Valdonica i Sassofortino var deres Domaine Bi.O Valpolicella Ripasso Superiore i årgang 2022.

På denne vin står der også – som forrige – at den er flasket hos C.G.M. S.P.A. i Verona og jeg har en teori om, at C.G.M. betyder, at den er lavet af Valdonica hos Cantine Giacomo Montresor.

Denne er også lavet på de klassiske Valpolicella druer … altså Corvina, Corvione og Rondinella, der er høstet i september, lavet med gæring i rustfrie ståltanke over 12 dage med maceration sammen med skindet fra Amarone produktionen. Efter endt fermentering er vinen så lagret 12 måneder på egefade.

Duftmæssigt er der nu mere tyngde og fadene kan nu også duftes, da de bidrager med lidt chokolade og sød lakrids, mens frugten er blommer, kirsebærlikør, solbær og så en lille italiensk, balsamisk syre, der tilfører noget friskhed til aromaerne.

I munden er det en federe og mere venlig vin … klart mere danskervenlig end de foregående, for frugten er også her sorte kirsebær, blommer, solbær og appelsin med en lille frugtsødme, lidt alkoholvarme og grove – men bløde – tanniner. 90 point.

Forhandles af Nemlig.com, hvor en flaske koster 199,95 kr., mens prisen er159,95 kr. ved køb af 2 flasker og 99,95 kr. ved 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2023 Valdonica, Domaine Bi.O Valpolicella, Veneto, Italien

2023 Valdonica, Domaine Bi.O Valpolicella, Veneto, ItalienDe 3 sidste rødvine fra Azienda Vinicola Valdonica i Sassofortino kommer ikke fra området, men er lavet på druer fra Valpolicella og den første er denne 2023 Domaine Bi.O Valpolicella.

Der står på etiketten, at druerne kommer fra Valdonicas hus i Valpolicella, men jeg kan ikke se, at de skulle eje et vinhus i Veneto, så den er  sandsynligvis lavet med opkøbte druer, men flasket hos C.G.M spa i Verona og C.G.M  betyder formentlig hos Cantine Giacomo Montresor.

Så måske er vinen lavet i et samarbejde med Cantine Giacomo Montresor, hvilket jeg dog ikke er sikker på, men Nemlig.com har oplyst, at Domaine Bi.O serien laves forskellige steder i Italien.

Den er lavet på de klassiske Valpolicella druer … altså Corvina, Corvione og Rondinella, der er høstet i september, lavet med gæring i rustfrie ståltanke med 15 dages maceration. Vinen skulle også – som den forrige – være lagret i ståltankene.

Det er bestemt ingen tung og fed Valpolicella … meget frisk, lys og forholdsvis let i frugten med jordbær, søde, lyse kirsebær, blommer og noget sødme, lige bagepulver, dejlig frugtsødme og dermed er det en vin, der lige rammer plet i skiven.

I munden er det en let, lys og krydret vin … smagen lever måske ikke helt op til duften, men vil please de fleste Der er frugt af hindbær og lyse kirsebær, tranebær, ribs og lemon, der lige giver en skvis af lidt bitterhed, lys syre, syrlige røde drops og egentlig pænt frisk, så dermed 88 point.

Forhandles af Nemlig.com, hvor en flaske koster 159,95 kr., mens prisen er 74,95 kr. ved køb af 3 flasker og 59,95 kr. på tilbud.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2021 Valdonica, Domaine Bi.O Toscana Rosso, Toscana, Italien

2021 Valdonica, Domaine Bi.O Toscana Rosso, Toscana, ItalienNæste vin fra Azienda Vinicola Valdonica i Sassofortino i Maremma blev den røde søstervin til den første … en 2021 Domaine Bi.O Toscana Rosso.

Det er en vin, der primært er lavet på Sangiovese med en lille smule af den mere sjældne Ciligiolo drue, der alle er høstes manuelt i oktober en tidlig morgen inden solopgang.

Lavet skulle være lavet med spontangæring af hele druer, hvor 50% gærer i ståltanke og 50% i store franske 500 liter tonneau med push down 3 gange dagligt. På etiketten bagpå står der dog, at vinen alene er lavet på ståltanke.  Det er vinmageren Nicola Lazzeri, der hjælper Martin Kerres med at lave vinen.

Duftmæssigt er der godt med italiensk syre … der er røg, kølig tobak, lidt rå champignon, garvet læder og en frugt, der er lyse kirsebær og knuste hindbær … nogle lidt harpiksagtige urter, rosmarin, nødder samt en vis tørhed.

I munden er det helt sikkert klassisk Sangiovese … har denne bløde syrlighed, der er proppet med kirsebær, tranebær og nogle grillede limefrugter med en lille disket sødme. Det giver en frisk og samtidig meget saftig vin, der samtidig er ren, syrligsød og stringent, så dermed 90 point.

Forhandles af Nemlig.com, hvor en flaske koster 139,95 kr., mens prisen er 89,95 kr. ved køb af 2 flasker og 79,95 kr. ved 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7