Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2019 Bodegas Amaren, Ángeles de Amaren, Rioja, Spanien

2019 Bodegas Amaren, Ángeles de Amaren, Rioja, SpanienDen tredje vin fra den dygtige Luis Cañas er fra hans vinhus Bodegas Amaren og vinen opkaldt efter sin afdøde mor … hun hed Ángeles og vinen er 2019 Ángeles de Amaren … Ameren betyder endda også mor på baskisk og Ángeles var i hele sit liv viet til vineriet.

Vinen er fremstillet på 90% Tempranillo, der tilføres krydret kompleksitet fra 10% Graciano druer fra minimum 40 år gamle vinstokke, der høstes fra marker i Rioja Alavesa. Ved ankomst til vineriet bliver de hele drueklaser så afstilket, hvorefter de enkelte druer kan udvælges efter vægt.

De to druesorter bliver gæret separat i temperaturregulerede
cementtanke. Efter den alkoholiske gæring bliver begge druesorter lagret 15 måneder på med 10% i cementtankene, men den restende del lagres i franske, amerikanske og ungarske egetræsfade, hvor halvdelen er nye fade.

I næsen er der godt med fadpræg … dybde, mørke, ristet toast, nougat, karamel, finsk og engelsk lakrids, lakridskonfekt, chokolade, cafe latte, vanilje og godt med umamiagtige noter med skovbund og nødder. Frugten er cremet, fløjlsblød med blommer, hindbær, blåbær og svesker … man fornemmer underneden en frisk syre.

Smagen er cremet, rund, blød og har denne umamiagtige note, hvor der er nødder og kandiserede solbær, syltede kirsebær, bløde saftige blommer og svesker. Samtidig har frugten stor friskhed, markante og alligevel velintegrerede tanniner og sammenlagt smager der bare ganske fabelagtigt. 94 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 299,95 kr., mens prisen er 139,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2018 Bodegas Luis Cañas, Reserva, Rioja, Spanien

2018 Bodegas Luis Cañas, Reserva, Rioja, SpanienNæste Bodegas Luis Cañas var en reserva … en 2018 Bodegas Luis Cañas Reserva, der er lavet på 95% Tempranillo og 5% Graciano fra 40 år gamle vinstokke.

Efter høsten er druerne først sorteret inden de afstilkes og knuses før en 21 dages gæring og maceration i ståltanke.

Derefter er vinen presses og lagret 18 måneder på 40% amerikanske og 60% franske egefade, der alle er anvendt et par gange før og derefter er vinen blot tappes helt uden filtrering.

Hvor dufter det godt … man kan godt mærke, at vi er steget i kvalitetsniveau, for alt er dybere, mere rundt og intenst. Der er en frugt med solbær, blommer, kirsebærlikør og suppleres med noter fra fadlagringen med sød finsk og tør engelsk lakrids, sød tobak, vanilje, kokos, nougat samt chokolade.

Det smager stort set også, som det dufter, men når jeg siger stort set, så har vinen i munden nemlig en tør og lemonbitter syre samt nogle tørre og småvilde tanniner. Frugten er atter  solbær, brombær, blommer og så lidt syrligere ribs, men der kommer også noget syrlig balsamico, peber og frisk bid. 93 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 259,95 kr., mens prisen er 139,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2021 Bodega Luis Cañas, Crianza, Rioja, Spanien

2021 Bodega Luis Cañas, Crianza, Rioja, SpanienVi skal da smage lidt Rioja vine og alle fra Luis Cañas, der både laver vine under Bodegas Luis Cañas navnet og som Bodegas Amaren i Samaniego i Rioja … den første er denne 2021 Bodega Luis Cañas Crianza.

Cañas’ Crianz er lavet primært på 95% Tempranillo samt 5% Garnacha, Graciano, Viura og Malvasia, som kommer fra 30 år gamle vinstokke, er afstilket, knust og har gæret i ståltanke.

Efter endt fermentering er vinen lagret 12 måneder på 60% franske og 40% amerikanske 225-liters egetræsfade, der er anvendt 3 gange før og derefter er den blot tappet på flaske og lagret 12 måneder mere.

Allerede fra start fornemmer du træ … egefade, cedertræ og så denne dejlige mørke og letristede frugt med sorte kirsebær, solbær og brombær, noget røg, kaffebønner, grønne linser, blæk, chokolade og vanilje, hvorved den minder meget om tidligere årgange.

Det smager virkelig godt … frisk og mørk frugt, hvor der både er masser af frugt og en lille frugtsødme. Frugten er sorte kirsebær, solbær, tranebær og blommelikør, velsmagende og saftig. Der er igen ristede elementer, sødlige krydderier, sødbitre tanniner og man kan i eftersmagen fonemme både tørhed og sødme på én gang. 91 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 199,95 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2021 Companhia de Vinhos Invencível, Invincible Tinto, Douro, Portugal

2021 Companhia de Vinhos Invencível, Invincible Tinto, Douro, PortugalDen sidste vin fra Companhia de Vinhos Invencível var deres absolutte topvin, der blot hedder Invincible Tinto og jeg smagte den i årgang 2021.

Vinen er lavet af druer fra de ældste vinstokke, der er over 80 år gamle og det er Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Amarela, Tinta Barroca, Rufete og Tinta Roiz.

Vinen er gæret i delvist åbne cement tanke og delvist i egetræsfade og efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder på franske egefade og heraf er en del endda nye fade.

Nu er der skruet yderligere op for intensiteten og kompleksiteten, hvor der kommer en varm umamiagtig note med nødder, både fade, gamle jernbanesveller, teak og mahogni, ristet toast, kaffebønner og kakao, vanilje, mørk chokolade og en dyb mørk frugt med brombær, solbær og sorte kirsebær … endda lidt kirsebærlikør og alt rundt, fløjlsblød og cremet.

Og netop sådan smager vinen også, altså fløjlsblød og cremet … har en flot afbalanceret syre, meget elegant, spændstig, lys, frugtrig med kirsebær, hindbær, rabarber og solbær, en vis tørhed, klare og bløde tanniner, ren og frisk … flot komponeret. 94 point.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 479,95 kr., mens prisen er 369 kr. på tilbud ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2021 Companhia de Vinhos Invencível, Invincible Tinto Número Dois, Douro, Portugal

2021 Companhia de Vinhos Invencível, Invincible Tinto Número Dois, Douro, PortugalEfter 1 kommer altid 2 … og således var næste vin fra Companhia de Vinhos Invencível en 2021 Invincible Tinto Número Dois.

Igen er det en vin lavet på et blend af Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Amarela, Tinta Barroca, Rufete og Tinta Roiz, der alle kommer fra vinstokke, der er over 50 år gamle.

Vinen er gæret i delvist åbne cement tanke og delvist i egefade med løbende pump-overs. Efter endt fermentering er vinen så lagret 16 måneder i franske egetræsfade.

Duftmæssigt kan man omgående dufte, at vinen har et ekstra gear, hvor fadlagringen er langt mere velintegreret. Frugten er også mere balanceret med solbær, brombær, sorte kirsebær med god dybde, en omgang sød lakrids, vanilje, mælkechokolade … givende, generøs og mørk, blød og velbehagelig syre.

Smagen er også pænt fyldig og alligevel med en slankere og mere kølig frugt med brombær, kirsebær, blommer og hindbær, en præcis og lysere syre, let og velsmagende. Frugtsyren følges op af en smule frugtsødme, hvorved vinen står rank og helstøbt. 91 point.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 199,95 kr., mens prisen er 129 kr. på tilbud ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2022 Companhia de Vinhos Invencível, Invincible Tinto Número Um, Douro, Portugal

2022 Companhia de Vinhos Invencível, Invincible Tinto Número Um, Douro, PortugalMed Companhia de Vinhos Invencívels røde Invincible Tinto startede jeg med nummer 1 … Número Um og det var med deres årgang 2022.

Vinen er lavet på de klassiske portugisiske druer Touriga Nacional, Touriga Franca og Tinta Roiz, der alle kommer fra overstokke, der er over 30 år gamle.

Vinen er gæret i delvist åbne cement tanke og delvist i ståltanke med løbende pump-overs, for at udtrække mest mest mulig farve, smag og tannin fra skallerne. Efter endt fermentering er vinen så lagret 16 måneder i franske egetræsfade.

Duftmæssigt er det en mørk fætter … mørk, fed og sødkrydret, har våde fade, ristede noter, solbær, sorte kirsebær, kirsebærmarmelade og bagepulver samt en sødbitter syre.

Smagen er ret saftig … slet ikke så fed som forventet, men har en mediummørk frugt af kirsebær, jordbær og tranebær med en stor læskende saftighed. Syren kommer med en smule lemon, masser af fin syre og rene, slanke og tørre tanniner, der sætter sig mest på fortænderne og nærmest forlanger lidt mad. 89 point.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 129,95 kr., mens prisen er 79,95 kr. på tilbud ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2023 Companhia de Vinhos Invencível, Invincible Branco Número Um, Douro, Portugal

2023 Companhia de Vinhos Invencível, Invincible Branco Número Um, Douro, PortugalFra 2 til 1 … fra Invincible Branco Número Dois til Invincible Branco Número Um fra projektet Companhia de Vinhos Invencível mellem Rita Marquez og Marc Kent.

Denne vin er lavet på et mix af druerne Rabigato, Arinto, Codega og Moscatel fra vinstokke, der er over 30 år gamle. Den er lavet næsten som foregående, hvor 90% er gæret i rustfrie ståltankr og de sidste 10% i egetræsfade. Efter endt fermentering er vinen lagret 7 måneder  på franske egetræsfade.

Det er er sjov og dejlig næse … både grøn, krydret og småfed på én gang. Der er lidt Faxe Kondi sodavand, ananas, melon, fersken samt grønne pigeonæbler … måske endda lidt grape suppleret af en frisk buket sommerblomster.

I munden kommer det småfyldige også frem … er måske ikke helt så smooth som Número Dois … mere rustik, har lidt stærk peber og en frugt med æbler, sødbitter lemon … let perlende på tungen og ellers meget sommerlig og frisk som en ægte sommervin. 88 point.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 129,95 kr., mens prisen er 79,95 kr. på tilbud ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2022 Companhia de Vinhos Invencível, Invincible Branco Número Dois, Douro, Portugal

2022 Companhia de Vinhos Invencível, Invincible Branco Número Dois, Douro, PortugalInvincible Branco Número Dois kommer fra en serie vine under navnet Invincible og er fra vinhuset Companhia de Vinhos Invencível og jeg smager nu 5 vine fra serien.

Ja, jeg skulle nok ha’ startet med den hvide Invincible Branco Número Um … men sådan er der så meget. Den tester som bare lige bagefter.

Companhia de Vinhos Invencível er et nyere projekt skabt i 2020 af de to vinmagere i form af den unge Rita Marquez fra Portugal og Marc Kent fra Sydafrika.

Rita Marques er vi stødt på før her på Houlbergs Vinblog, for hun er , ønolog og passioneret vinmager i hendes vinhus Conceito Vinhos og Marc Kent er vinmager hos det kendte, sydafrikanske vinhus Boekenhoutskloof.

De to vinproducenter, som tidligere havde arbejdet sammen i Sydafrika og Portugal, har nu startet dette projekt Companhia de Vinhos Invencível og købt en ejendom med 100 hektar vinmarker i Casais do Douro.

Ejendommen ligger midt i regionen Cima Corgo og de tilhørende vinmarker har vinstokke, der er op til 90 år gamle og drives efter de biodynamiske principper.

Jeg smagte som første vin i den vinøse kvintet en 2022 Invincible Branco Número Dois, der er lavet på skønt field-blend af druerne Rabigato, Boal, Codega, Donzelinho Branco og Larinho.

Druerne kommer fra nogle af de op til 90 år gamle vinstokke og vinen er gæret med 90% i tanke af rustfrit stål og de sidste 10% i egetræsfade. Efter endt fermentering er vinen lagret 10 måneder  på franske egetræsfade.

Umiddelbart virker vinen faktisk forholdsvis neutral i næsen, men med stor snusfornuft fanger jeg lidt lys stenfrugt … melon, fersken og pæremos … lidt blomster, meget smooth, blød med en anelse fadfedme.

I munden er vinen ret saftig og frugten er lemon og citroner, men virker fyldige og en anelse olieret med en vis fylde. Det er en blød, smooth og venlig vin. 90 point.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 199,95 kr., mens prisen er 179 kr. på tilbud ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2014 Domaine Patrice Rion, Chambolle-Musigny 1er Cru Les Fuées, Bourgogne, Frankrig

2014 Domaine Patrice Rion, Chambolle-Musigny 1er Cru Les Fuées, Bourgogne, FrankrigNogle vinvenner på besøg til lidt foder inden koncert med Magtens Korridorer og så kom der selvfølgelig også lidt vin på bordet, bl.a. havde jeg fundet en 2014 Chambolle-Musigny 1er Cru Les Fuées fra Domaine Patrice Rion frem fra gemmerne.

Domaine Patrice Rion ligger i byen Nuits-Saint-Georges og blev grundlagt i 1990 af Michèle og Patrice Rion, oprindeligt med kun én hektar vinstokke. I dag er vingården på 6 hektar, fordelt på en lang rækker marker i bl.a. Chambolle-Musigny, Nuits Saint Georges og Vougeot.

Patrice kommer fra en familie af vinproducenter i Prémeaux og Vosne-Romanée nær Nuits-Saint-Georges. Patrice var indtil september 2000 sideløbende kældermester på Domaine Daniel Rion & Fils. Patrice har arbejdet med vin siden 1977.

Siden 2005 har Patrice og Michèles søn Maxime også deltaget i driften efter han færdiggjorde hans uddannelse til ønolog i Dijon. Derudover har Maxime også været i lære hos Nadine Gublin i Meursault, Hubert de Bouard i Saint Emilion og Dr. Neil McCalum i Martinborough på New Zealand.

Domaine Patrice Rion drives efter biodynamiske principper og Patrice stiller samme krav til de avlere, der leverer druer til nogle af hans mange vine.

Patrice søger elegancen i vinene, hvilket opnås gennem en meget streng selektion af druer, både i marken og 2 gange i kælderen inden vinifikationen. Fuld afstilkning af druerne. Maceration uden svovl inden vinifikation bidager til ekstraktion af de frugtrige Pinot Noir elementer.

Patrice forsøger at skære ned for brugen af svovl aka sulfitter, da han mener svovlen taget noget af frugte i vinen, men gennem flere års eksperimenter er han nået frem til en blanding af stoffer fra timian og fra druekerner, der kan erstatte svovl som antioxidant og med antibakteriel effekt – uden i øvrigt at påvirke vinen.

Druerne til denne 2014 Chambolle-Musigny 1er Cru Les Fuées er selvfølgelig fra marken af samme navn … en 4,38 hektar stor mark, der er beliggende i enden mod nabokommen Morey-Saint-Denis, og former den sydvestlige grænse mod mytiske Bonnes-Mares.

Pinot Noir druerne håndhøstet og omhyggeligt sorteret og gæret i åbne rustfri ståltanke i omkring tre uger, derefter lagret 18 måneder på egetræsfade, med omkring 50 % ny eg.

I næsen er det også en let, lys og helt æterisk vin med nogle umamiagtige noter som nødder og ristede kastanjer, men har ellers en frugt af sorte kirsebær og jordbær … meget rund, smooth samt elegant, selvom den helt klart ikke er så fin, feminin og sart som jeg umiddelbart ville forvente.

Det gælder egentlig også smagen, der også er langt mere grøn, rank og urtet end forventet, men det er samtidig mere intenst, dybt … ikke lige  Chambolle-Musigny, som jeg havde forventet. Frugten er meget stringent, kølig og ren og alderen kan på ingen måder mærkes, for du får her både sure kirsebær, jordbær, ribs samt grape og lemon, der så bidder og snerrer på en lidt maskulin måde. Det er fortsat en dejlig og smuk vin med muskuløs charme. 95 point.

Forhandles af Bichel Vine, hvor denne 2014’er faktisk fortsat kan købes, men i dag koster hele 1.195 kr.

Vinanmeldelse 6/7   

2023 Cantine Povero, Contrada Maestra Barbera d’ Asti, Piemonte, Italien

2023 Cantine Povero, Contrada Maestra Barbera d' Asti, Piemonte, ItalienDen anden vin fra Cantine Povero var en Barbera baseret rødvin i form af deres 2023 Contrada Maestra Barbera d’ Asti.

Præcis som deres Chardonnay er denne også udelukkende lavet i rustfrie ståltanke, for efter høsten er gæringen først sker i temperaturkontrollerede tanke over 6-8 dage ved 28-30 grader.

Så er der sket malolaktisk gæring ved 20 grader og derefter er vinen blot lagret 6 måneder i ståltankene inden aftapning på flaske og frigivelse.

Dejligt blød, vamset og frugtrig duft … der er gran, nelliker, friske rosiner, blommer og søde hindbær. Derudover er dufter den faktisk af vinkælder … denne lidt våde, mulle og sødkrydrede note, som er med til at give noget friskhed i frugten.

I munden er det også en blød vin … der er ikke meget, der stikker ud, så dermed får du bare en blid, venlig og rund vin, der samtidig har en lille friskhed, små sødbitre noter og en forholdsvis blid syre, men der til gengæld ikke er mange tanniner. 90 point.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 89,95 kr., mens prisen er 59 kr. på tilbud ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7