Årgang 2002 sprang vi også over i vertikalsmagningen af Pinot Noir vinene fra Weingut Solveigs, så den næste i formationen var 2003 … igen Steil fra magnumflaske.
Næsen har mange ligheder med 2001’eren .. altså let, lys, meget stringent, svagt grønt med en blomsterrig næse, syrlige lyse bær, hindbær og ribs, men virker klart mere krydret, bl.a. fanger jeg godt med nelliker. Næsen er måske endda også lidt mere grøn og der er også noget fennikel. Ikke helt så langt oppe på min lækkerhedsskala.
Smagsmæssigt virker 2003’eren også langt mere krydret, for jeg fanger langt mere peber midt i de lyse bær. Det er dog fortsat rundt og blødt, så det er sgu lækker Pinot Noir, men fremstår måske en anelse mere kluntet end fx foregående årgang. Det er dog en vin, som jeg til enhver tid vil være glad for at drikke, men balancerer lige mellem 4½ og 5 houlbergske rødvinsfingre.
Forhandles af Distinto, hvor en nyere årgang koster 399 kr.