2019 Somlói Vándor, Juhfark, Balaton, Ungarn

2019 Somlói Vándor, Juhfark, Balaton, UngarnUngarsk hvidvin på druesorten Juhfark er sgu ikke nem at lure og denne kommer fra vinhuset, der hedder Somlói Vándor og ligger nord for Somlóvásárhely og Balatonsøen i vinregionen Somló.

Vinhuset drives af Tamás Kis, der efter sin uddannelse med diplom fra Eger og arbejde hos det prestigefyldte St. Andrea vinhus, i 2010 købte en ejendom i vinregionen Somló.

Somló ligger i Balaton-regionen og er Ungarns mindste appellation, der er berømt  for sine vulkanske jorder og de rige vine. Tamás Kis har samlet lidt over 7 hektar vinmarker, der ligger på skråningerne op mod en udslukt vulkan … og de fleste vinstokke er 8-50 år gamle på den fuldstændig ukendte drue Juhfark, som tillægges både magiske og helsebringende egenskaber,

Udover Juhfark dyrker Tamás også  druerne Tramini, Furmint, Hárslevelü og Olaszrizling. Alt dyrkes efter økologiske principper uden brug af kemikalier … i stedet bruges brændenældeekstrakt, appelsinolie og andre organiske, ikke-absorberbare stoffer.

Kis Tamás har samlet 12 forskellige små parceller, hvoraf flere fulgte med, da han købte ejendommen, som reelt blot bestod af en gammel  kælder højt oppe på syd-skråningen uden indlagt vand og med egen strømforsyning. Der producerede han vinene de  første år, men i dag har han dog en lidt mere moderne kælder nede i landsbyen.

Tamás Kis producerede allerede sin første vin fra 2010-årgangen året efter og den første kommercielle vin strøg direkte ind på en fornem 7. plads på listen over Ungarns 100 bedste vine og siden er det gået slag i slag.

I 2014 blev Tamás Kis inviteret ind i Junibor Young Winemakers Association. I 2017 fulgte så de først internationale guldmedaljer samtidig med, at Tamás Kis fik lov til at levere en vin til den østrigske vinmager Roland Vellichs store projekt Moric Hidden Treasures, der går ud på at genskabe den pannoniske vinkultur og genopdage Ungarns skjulte skatte.

Her smager vi vinen, som Tamás blot har kaldt Juhfark, hvor de håndhøstede druer kommer fra 5-30 år gamle stokke på 3 marker, nemlig Jáde, Moyzes Juhfark-Hárs og Kiss-Pongrácz Juhfark, der ligger i forskellig højder på 3 sider af vulkanen.

Der sker først en soignering af klaserne inden de går direkte op i den pneumatiske presse, hvorefter gæring sker i rustfrie ståltanke med uden temperaturkontrol og alene på druernes naturlige gærceller. Efter endt fermentering har det meste af vinen lagret 9 måneder sur lie i tankene, men en mindre del er lagret i ungarske fade. Derefter sammenstikkes vinen, svovles ganske lidt og tappes eller uden klaring eller filtrering.

Duften er lidt urtet og endda parfumeret med en lille og genert fedme, lidt øko funkyness, lidt støvet og har pærer, kvæde, strand, hasselnødder, marcipan, grønne grene og så en lille omgang fad med lakridskonfekt og vanilje.

I munden er vinen lidt forsigtig og har en lidt sjov smag … syren lidt tilbageholdende, krydret, har klart en saltet mineralitet og i det hele taget godt med saltede elementer, men er samtidig både cremet, blød og saftig, men ikke vild eksplosiv … nærmest lidt afdæmpet i udtrykket. Sjov og dejlig vin, hvor jeg ligger lige mellem 4,5 og 5 houlbergske tomler.

Forhandles bl.a. af Løgismose, hvor en flaske koster 157 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

Vinaften 12. marts … så blev 2022 skudt i gang

Jeg er – som jeg ofte er – bagefter med at skrive om vin, men lørdag den 12. marts havde jeg atter en vinaften med vingutterne. Det var denne gang hos Jan, som også allerede inden aftenen havde udsendt menuen … og på kur lød det som sød musik i ørene.

Vi skulle mødes kl. 18.30 og jeg fik behændigt en kørelejlighed af sønnike, som i forvejen skulle til byen, så jeg kom lidt spids tidligere og kunne allerede indenfor duften dufte, at vi havde noget godt i vente denne aften.

Jan havde allerede gjort lidt mousserende vin klar, men inden jeg nåede at få et glas i hånden, så arriverede både Steffen og siden Paul og så kunne vi starte aftenen med lidt bobler. Det var også første vinaften siden december, så allerede fra start var humøret i top.

Sammen med boblerne, der helt miljørigtigt var pakket ind i gammelt avispapir – i stedet for vores flasker pakket med staniol, alufolie eller sølvpapir, der formentlig er mere ukorrekt –  fik vi en lille starter og det var lidt gratineret rødkit ost på brød.

Jan havde nemlig forberedt en middag, som han endda havde udsendt på forkant, og den bestod af:

Maden

  • Starter: Gratineret rødkit ost på brød
  • Forret 1: Avokadotatar med ørredrogn og karse
  • Forret 2: Hummerbisque med sprødt og blomkålscreme
  • Hovedret: Kylling Parmentier med mos og Gruyére ost
  • Dessert: Daim is på mandelbund og frugt

Sød musik for folk på kur.

Gratineret rødkit ost på brød

Sammen med boblerne en sindssyg let ret, som bare altid smager rigtigt godt. Her var boblerne faktisk en 2010 Franciacorta Brut fra La Montina og det smager sgu bare skide godt.

Avokadotatar med ørredrogn og karse

Det første forret var jeg helt tosset med … og det var egentlig også en forholdsvis let ret, som består af avokadotatar med ørredrogn og karse. Den skal jeg bestemt prøve at lave til gæster en dag, for det smager bare vildt godt.

Til denne forret serverede Jan – helt som vi plejer – aftenens eneste hvidvin, som vi overhovedet ikke spottede. Det var der dog også en årsag til, for det var en ungarsk vin på den ukendte drue Juhfark og fra vinhuset Somlói Vándor, Men godt smagte den faktisk.

Lidt sjovt fik jeg faktiske akkurat samme vin serveret forleden, men der gættede jeg heller ikke vinen 🙂

Hummerbisque med sprødt og blomkålscreme

Til næste ret kom der gang i rødvinene, hvor Steffen lagde ud med en ultralet spansk vin … 2020 Berria fra Bodegas Bhilar, Den fik faktisk ret godt med maden, der var en hummerbisque med sprødt og blomkålscreme. Det sprøde var nogle Grissini i fuldkorn.

Kylling Parmentier med mos og Gruyére ost

Næste ret glemte jeg at tage foto af … sorry! Det var en Kylling Parmentier med mos og Gruyére ost, som jo nærmest er fransk husmandskost, hvor et gratineret lag af kartoffelmos gemmer på en fyldig ragout, som her er lavet af kyllingestykker.

Det smagte sygt godt … god med goddaw i, virkelig mættende og meget klassisk, men der var jo godt med vine til at følge retten godt på vej, men dem vender vi tiltage til lige om lidt.

Daim is på mandelbund og frugt

Madmæssigt sluttede vi totalt syndigt med en Daim is på mandelbund med lidt frugt. Det er sgu også en ret, som er svær at blive sur på … måske lige bortset fra kalorietallet, men det skulle vi ikke bekymre os om denne aften.

Vinene

Samlet blev det igen et spændende felt, som bestod af disse:

Et par stykker havde jeg smagt før … Jans 2010 Franciacorta Brut fra La Montina og Paul havde også før haft en 2016 Palazzo della Torre fra Allegrini med.

Jeg havde også selv været lidt småkedelig og taget et par vine med, som jeg tidligere havde smagt og derfor burde levere varen. Men det gjorde Prosper Maufoux’s 2019 Beaune 1. Cru Rousseau-Deslandes Hospice de Beaune da også, mens jeg blev lidt skuffet over  Quincha Corral Vino de Pago fra Bodegas Mustiguillo,

Den var meget bedre ved første møde … men sådan kan det jo gå nogle gange. Samlet var der dog rigtigt mange, spændende vine og lidt imod den normale trend, så var der begrænset antal italienske vine med.

Vi skal selvfølgelig også lige forbi vor blindsmagningskonkurrence,  der – i hvert fald i bunden – blev en gentagelse af sidste gang, hvor Paul endte med Sorteper.

Jeg fik denne gang en smal sejr og høstede Pauls gave i form af en æske chokolade, som jeg generøs – og en smule fuld – bød af til fruen, da hun hentede mig sent på aftenen. Sådan skal det være … atter en god aften med dejlige vine og dejlig mad.

2020 Weingut Margarethenhof, Forster Pechstein Riesling Grosse Lage, Pfalz, Tyskland

2020 Weingut Margarethenhof, Forster Pechstein Riesling Grosse Lage, Pfalz, TysklandVi slutter den lille smagning af Weingut Margarethenhof med endnu et brag … deres Forster Pechstein Riesling Grosse Lage i en årgang 2020.

Forster Pechstein er som forrige også en Große Lage mark, der er på 15,31 hektar og beliggende i 120-160 meters højde. Omkring 20% af marken liger på en stejl hældning, mens de mest på et forholdsvis fladt stykke.

Marken har en jordbund medmørkfarvet basalt blandet med sandsten og noget ler. Faktisk har marken sit navn efter den sorte stenart Pechstein, der er en slags vulkansk, magmatisk og glasagtig klippe kaldet basalt og den blev faktisk udvundet i et basaltbrud længere oppe i skoven ved marken og var i brug til 1970’erne.

Forster Pechstein regnes for en af de bedste marker til Riesling i Pfalz … måske endda i hele Tyskland og en af hemmelighederne er netop jordbunden med masser af basalt

Som søstervinen er den er lavet med en 4 timers pre-maceration inden presning og gæring i rustfrie ståltanke. Vinen er spontangæret og har ligget 12 måneder på gærresterne inden aftapning på flaske.

Jetzt geht das schon wieder los … vild lækker aroma, der måske nok ikke er så blidt og fint som Ungeheuer, men til gengæld er den mere kraftfuldt og maskulin. De terpentinske noter er nu også  tydeligere, men også doseret fint, mens frugten fortsat er luftig, svævende samt æterisk med modne, gule æbler, lidt mere kraftig abrikos, kvæde og så ellers citrus og lidt parfumeret lemon samt granatæblekerner lagt i en tærte sammen med lidt sødme. For pokker, hvor det dufter fremragende.

I munden er vinen også mere maskulin og mere tør end Ungeheuer, knastør med en styrende – om end elegant – syre, præcis, direkte og alt med en mineralsk, saltet og smag. Det er en vin, som får alle mine sikringer i el-skabet til springe, for det er højtspændt, vedkommende og så direkte. Der er sure citroner, bitre lemons, salte mineraler og fabelagtig eftersmag. Det er en vin, som kan tåle lang tid i din vinkælder.

Hvor Ungeheuer er mere umiddelbar og i godt humør, så er Pechstein mere alvorlig og ikke til at fucke med, men begge er sgu bare utroligt lækre vine.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 349 kr., men prisen er i april på bud til 399 kr.

Vinanmeldelse 6/7