Test af Pradorey vine … spændende Ribera del Duero producent

I forbindelse med den store Ribera del Duero smagning for nogle uger tilbage, så fik jeg kontakt til Silvia Pascual Cámara fra det ret spændende og store vinhus Pradorey. De kom ikke med blandt de mange vine til smagningen, men så kan Houlberg jo i stedet blot teste en del af husets vine.

Så fra både Pradorey i Gumiel de Mercado i Burgos området i det imponerende Ribera del Duero og fra vinhusets danske importør Holte Vinlager har jeg nu fået tilsendt 8 forskellige Pradorey vine, som jeg nu tester … og har endda fået hjælp fra Silvia omkring rækkefølgen af vinene.

Men inden vi kommer så langt, så lad os lige kigge lidt nærmere på Bodega y Viñedos Pradorey.

Vinhuset Pradorey

Pradorey er en forholdsvis stor vinproducent, der holder til i ejendommen Real Sitio de Ventosilla, der indtil 1989 havde haft mange forskellige ejere og en lang historie, der går helt tilbage til 1503, hvor dronning Isabella de Castile køber ejendommen af greven af Ribadeo,

Efter hendes død gik ejendommen til datteren dronning Joanna og derefter hendes førstefødte … den senere kejser Charles V, som så senere donerede ejendommen til Don Bernado Gómez Sandoval y Rojas, hertug af Denia.

Sønnen Francisco Gómez Sandoval y Rojas, første hertug af Lerma samt minister hos kong Philip III byggede på stedet et palads, som var tegnet af det royale arkitekt Francisco Mora og bygget for at underholde kongen, når han besøgte stedet.

Kongen havde endda ofte både musikere, skuespillere og artister med, når han besøget Real Sitio de Ventosilla … altså når kongen og hertugen ikke drev jagt rundt på husets mange enge. Så da Javier Cremades de Adaro i 1989 overtog stedet, så kaldte han også sit vinhus for Pradorey, som kan oversættes til kongens enge.

Det var også et stort gods, som Javier Cremades de Adaro overtog ejerskabet af, for Real Sitio de Ventosilla har samlet omkring 3.000 hektar jord, hvor han i dag har 545 hektar vinmatker, der er fordelt over 8 forskellige områder, nemlig Hoyo Dornajo, La Mina, Prado del Rey, El Pino, Los Robles, Valdelayegua, Salgüero og La Recorba.

Kombinationen af terræn, højde, klima og jordbundsforhold, giver vingården optimale betingelser for at lave vine i meget høj kvalitet.

Javier Cremades de Adaro har også forvandlet den gamle ejendom, bl.a. har han bygget et nyt vineri, hvor en del ligger under jorden og rummer en moderne vinkælder med plads til 21.000 liter egefade i 225 og 300 liter størrelse samt moderne amphora-krukker og der findes endda også et stort vinmuseum.

Det gamle palads er samtidig omdannet til et mindre bed & breakfirst med 8 værelser, møderum, restaurant, kaffeshop, masser af sportsfaciliteter, en stor swimmingpool og endda også en kirke.

Der er også fortsat masser af traditionel landbrug på stedet, for 900 hektar jord er agerjord, som leverer godt med korn, men derudover har man også ikke mindre end 800 køer samt 1.800 får.

Stedet kommer heller ikke til at mangle strøm, for det drives af både et stort og moderne solcelleanlæg, men også af strøm fra den gamle hydroelektriske La Recorba dæmning. Den blev oprindelig bygget i 1921 på resterne af en gammel dæmning, men er i dag moderniseret og der strømmer 3.000 liter vand igennem i sekundet og har store, moderne vandpumper, der giver masser af strøm.

Med dens 545 hektar vinmarker er Pradorey en af de største producenter i hele Ribera del Duero og har primært druesorterne Tempranillo, Cabernet Sauvignon, Merlot samt Abillo Mayor som de vigtigste … og har endda vinstokke der er over 100 år gamle og nogle endda pre-phylloxera.

Kvæget hjælper med at generere naturlig gødning til alle markerne og man genbruger også alt affald fra produktionen, så der arbejdes meget bæredygtigt, bl.a. med reduktion af forbruget af propan og et samarbejdet om at reducere husets CO2-aftryk med bæredygtige produktpolitikker. Alt sammen i perfekt harmoni og som et lysende mønstereksemplar på bæredygtighed og i respekt for miljøet.

Her kan I se nogle af husets tiltag:

Udover de 545 hektar vinmarker, de 900 hektar agerjord, så har Pradorey også masser af egetræsskov, poppeltræslunde og majs-, roe- og kartoffelmarker.

Samlet laver vinhuset i øjeblikket sådan lige omkring 13 forskellige og de fleste vine under serier som Essentials Wines, Terroir Wines, Transgressive Wines, Signature Wines og så de to topvine El Buen Alfarero samt El Retablo.

Vinene

Ud af huset 13 forskellige vine, så skulle jeg smage et pænt udsnit af deres sortiment, nemlig disse. Efter hver vin har jeg skrevet, hvilken serie de kommer fra … altså undtagen El Buen Alfarero, der jo er en af husets absolut topvine:

Med andre ord er jeg kommet godt omkring vinene fra Pradorey, så ovenover der er selvfølgelig links til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene.

Konklusion

Pradorey er et spændende hus … for de kan både lave vine sådan totalt klassisk oldschool, som fx vinene i Terroir serien, men for mig blev det mest spændende i både Signature serien … og så specielt den hvide Cuentista Tempranillo Blanc de Noirs og ikke mindst topvinen El Buen Alfarero.

Det var en sand fornøjelse at smage Pradorey vinene … specielt for en #riberadelduerolover som mig. Jeg er vild med, når husene også laver hvidvine, men også når de eksperimenterer … og samtidig er tro mod områdets klassiske dyder.

Og i de klassiske dyder er lagringen på fade og fadnoterne nok fortsat en vigtig del af Ribera del Duero og sådan skal det være, for ellers er det jo ikke en vaskeægte Ribera del Duero … men en lille eksperimentering er altid et frisk pust og det kan Pradorey.

Så tak til både Holte Vinlager og søde Silvia Pascual Cámara fra Pradorey for at sætte den lille smagning op.

2020 Montepeloso, Alpha, Toscana, Italien

2020 Montepeloso, Alpha, Toscana, ItalienVi drøner videre med toscansk vin og atter en lille IGT vin i form af denne Alpha fra den altid karismatiske, dygtige,  egenrådige og kompromisløse vinmager Fabio på Montepeloso.

Dette er – som forrige – en vin, som jeg har smagt tidligere … både i årgang 2013 og 2014. Da jeg smagte vinen i årgang 2013 skrev jeg endda lidt om vinhuset.

Sidst jeg smagte denne Alpha var i årgang 2013 og dengang skrev jeg også lidt om huset … et i øvrigt sindssygt godt vinhus, der laver nogle af de mest fantastiske vine i området.

Denne 2020 Alpha er lavet på 40% Sangiovese, 40% Montepulciano, 10% Alicante og 10% Malvasia Nera. Druerne kommer fra de yngste  stokke på mellem 8 og 20 år og vinen er lavet med maceration over 8-15 dage, hvorefter vinen gennemgår malolaktiske gæring på franske fade, hvorefter den lagres 12 måneder på fadene og efterfølgende 12 måneder på flaske.

Costa Toscana er en relativ ny IGT, der blev oprettet i 2010 og spænder over hele Toscanas formidable kyststrækning fra Grosseto i syd til La Spezia i nord.

Duftmæssigt lidt rustik med en dyb, lidt tør aroma med papkasser, blommer, saftige kirsebær, tørrede tranebær samt masser af træ, lidt våd læder, røg. skovbund, sur tobak og jod.

Smagsmæssigt virker vinen virkelig ung og stram, har vilde og ret stærke  tanniner, som tørrer mundhulen totalt ud. Det er så tørt med unge, friske bær, ribs, syrlige kirsebær, rønnebær, sort te, kamfer, stjerneanis, nelliker og en streng italiensk syre.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 130 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2013 Svoltacarrozze, Toscana Rosso IGT, Toscana, Italien

2013 Svoltacarrozze, Toscana Rosso IGT, Toscana, ItalienJeg har smagt Svoltacarrozzes eneste vin Toscana Rosso IGT hele 3 gange og hver gang været totalt fascineret af den skæve, underlige, skøre, mærkelige og alligevel helt fantastisk vin … som jeg nu smager i endnu en årgang … en årgang 2013.

Vinen er jo lavet af den unge, smukke Sebastiana Meoni fra hendes 8 hektar økologiske vinmarker. Hun laver kun én vin og det er altså denne Toscana Rosso IGT, som hun årligt laver 6.000 flasker af.  Den er lavet på 90% Sangiovese og 10% Cabernet Sauvignon, som er lavet klassisk som i helt gamle dage uden mindste tilsætninger. Efter endt fermentering er vinen så lagret 4 år på store slavonske fade og aftappet uden filtrering og næsten uden brug af svovl.

I glasset er det en lys og lidt smågrumset vin, men duften er faktisk mindre funky end både 2009’eren, 2010’eren og 2011’eren og den fortsætter dermed linjen fra 2011’eren. Atter er det landlig, lys og animalsk vin, men frugten virker renere og slet ikke så moden, men har både kirsebær fra Sangiovese druerne og solbær fra Cabernet Sauvignon druerne suppleret med kogte rabarber og luftig blomstersæbe.

Den minder på mange måder om 2011’eren … men måske er Sebastiana Meoni blevet mere voksen og følsom, knap så vild og uregerlig, men der er sgu fortsat lidt kant med syrlige drops, brunkul samt lidt Jura-gener … og det er fortsat vildt charmerende.

Og Svoltacarrozze Toscana Rosso 2013 smager fortsat SÅ godt og atter med en lidt  juicy, let og elegant stil. Den er ikke længere helt så tynd og har nogen tyngde, men med lette, burgundiske og feminine elementer, selvom der sikkert fortsat er nogle, som vil kalde den tynd eller letbenet.

Der er hindbær, jordbær, rabarber og ribs … farmand er sgu bare totalt imponeret og man undrer sig såre over, at vinen næsten har 10 år på bagen … og hvor lidt den koster.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 120 kr. ved køb af 6 flasker. Jeg siger det atter … røverkøb.

Vinanmeldelse 6/7