Næste vin blev også sindssygt spændende, for det var nemlig en beaujolaisvin … en Fleurie-Poncié fra vinhuset Domaine Le Grappin, der drives vinmageren med det danskklingende navn Andrew Nielsen.

Andrew er dog ikke dansker, men er australier og med helt igennem danske aner, da hans tip-tip-oldefar var dansker og drog til Australien i 1850’erne.

Det stod dog ikke skrevet i stjernerne, at Andrew skulle blive en dygtig vinmager i Bourgogne, for hans karrieren startede et helt andet sted, nemlig i reklamebranchen. Imidlertid  førte branchen ham til det hektiske Mad-Men-Life  i Los Angeles sammen med hustruen Emma.

Dér smagte Andrew for første gang Domaine Dujacs Clos de la Roche og – blev ifølge ham selv – ramt af lynet. Vinen satte så stort et aftryk, at han forsøgte at overtale Emma til at droppe de årlige ferier og skiture til fordel for at blive en fattig vinbonde.

Den var hun sgu med på og de næste 5-6 år brugte David på at stå i lære hos de bedste Chardonnay og Pinot Noir traditionalister i Yarra Valley, Central Otago, Bourgogne og Californien. Men i 2011 fik han mulighed for at overtage nogle mikroskopiske kældre midt i Beaune, hvor bl.a. Fanny Sabre og Philippe Pacalet tidligere havde til huse.

Han slog til og blev nu en af de mindste negocianter i Bourgogne, dog med et mål om fra starten at sætte fokus på de oversete og undervurderede marker og 1er Cruer i Bourgogne. Han udvælger nøje sine leverandører, men ønsker primært vinavlere, der er parate til at omlægge produktionen til økologisk drift.

Hvis de ikke er klar til at lægge hele produktionen om til økologi, så kan Andrew godt finde på at foreslå, at de så fx prøver med rækker, hvorfra han så køber druerne. Det er måske derfor, at han bliver lukket ind i varmen hos nogle af de bedste dyrkere.

Stilen er ganske klassisk … som Bourgogne i gamle dage og det er med en nænsom vinifikation, uforfalsket terroir og nærmest totalt kompromisløse vine. Der er minimal svovl tilsætning, ingen filtrering og direkte tapning i hånden … fra fad til flaske.

I dag lever Andrew og Emma delvis i London – hvor Emma arbejder for Barclays Bank – og delvis i Beaune. Og inspiration fra den store verden kan også ses på etiketterne på flaskerne … for de er nemlig alle udført af den berømte gallerikunstner Louise Despont fra Brooklyn.

Andrew Nielsen laver vine fra både den klassiske Bourgogne, men også fra Beaujolais og her smager vi nemlig en Fleurie … en Fleurie-Poncié årgang 2018. De håndplukkede klaser er gæret i en tank i tre uger, uden presning, uden at remontage eller bâttonage.

Det sker i en proces, som vennen og vinmageren Jules Chauvet kaldte for aromatisk gæring” Herefter presses druerne og vinen afslutter sin gæring på brugte fade i ni måneder inden aftapningen, som sker uden klaring eller filtrering.

Uha, hvor det dufter godt … pænt med fadpræg er første tanke, vanilje samt bitter chokolade, banan, kakao, koks, jod, mælkede noter, godt med blomster, meget feminin, let bitterhed, ren samt frisk frugt, kirsebær, tørre fade og tør træ … er sådan klassisk, ren samt kvindeligbondsk … hvis man kan sige det.

I smagen er der masser af frugt, tæt og alligevel en elegant og saftig frugt, meget direkte, let og feminin med en lille skønsom sødme, en omgang kirsebær, juicy, svævende og intens. Det er en vin, som lige tager dig med bukserne nede, men smager sgu godt. Dermed ligger Houlberg lige mellem 5,5 og 6 store tomler.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 222,50 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7