2019 Pradorey, Origen, Ribera del Duero, Spanien

2019 Pradorey, Origen, Ribera del Duero, SpanienDerefter stod den på de røde vine fra Bodegas Pradorey og vi startede forsigtigt i basis serien Essentials Wines med denne 2019 Origen … en Tempranillo baseret vin.

Ja helt korrekt er Origen faktisk lavet på 95% Tempranillo, 3% Cabernet Sauvignon og 2% Merlot, der kommer fra forskellige af Pradoreys marker i 813 meters højde.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller og efter endt fermentering er vinen så lagret 2 måneder på europæiske og amerikanske egefade og så også 1 måned i store amphora lerkrukker.

I glasset er det ikke en ultramørk Ribera del Duero, men klart til den lettere side og det sker samtidig med en duft, der emmer af mørk og tæt frugt med brombær og modne kirsebær, sød lakrids, chokolade og vanilje … meget fint, selvom vinen kun har ligger 2 måneder på fade.

I munden er det også en frisk vin, men den er sgu skruet ret godt sammen. Frugten er tør, let bitter og klart til den friske side, har godt med brombær, let peber, markante tanniner, som lige sætter sig i din mund med selvsikkerhed. Frugten er frisk, lidt kantet og krydret, så dermed giver den god bid og smager rigtigt fint.

Forhandles af Holte Vinlager, hvor en flaske koster 119 kr., mens prisen er 89 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2019 Pradorey, El Cuentista Tempranillo Blanc de Noirs, Ribera del Duero, Spanien

2019 Pradorey, El Cuentista Tempranillo Blanc de Noirs, Ribera del Duero, SpanienDen næste Pradorey hvidvin var noget så sjældent som en Blanc de Noirs på Tempranillo, for det var en El Cuentista Tempranillo Blanc de Noirs årgang 2019.

Tempranillo druerne kommer fra vinmarker i 8 hele forskellige områder beliggende i 813 meter højde.  Efter høst er druerne så afstilket, hvor de er presset og vinen så gæret på ståltanke med temperaturstyring.

Efter endt fermentering er vinen så lagret 9 måneder på amerikanske egefade sammen med bærmen fra husets produktion af Verdejo druer … det er vist heller ikke set før, men når du smager vinen fungerer det faktisk ret godt.

Der er kun lavet 6.910 flasker af denne vin og mit eksemplar har nummer 264. Vinen har en sjov etiket med et foto af El Cuentista, som jeg betyder historiefortælleren.

WAUW for en duft … minder faktisk en smule om mousserende vine eller sågar champagne, for der er både gær, ristet rugbrød, luftig og kalket med lidt let frugt, fersken og pærer, blomster samt fadnoter med vanilje og let lakridskonfekt. Dufter sgu enestående.

I munden er der egentlig vild god – og rød – saftighed med fylde, pærer, fersken og samtidig også hindbær og ribs. Derudover er der også lidt grape bitterhed, en vis fylde … godt med stærke smage, som varmer gennem hele smagsoplevelsen. Det smager sgu da virkelig godt og bestemt en anderledes hvid Ribera del Duero og helt klart dermed 5 store fingre med pil op.

Vinene fra Pradorey forhandles af Holte Vinlager, men denne kan ikke ses af sortimentet. På vingården koster vinen 17,90€ … dette  svarer til 133 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2020 Pradorey, Blanco, Ribera del Duero, Spanien

2020 Pradorey, Blanco, Ribera del Duero, SpanienDet er sgu forholdsvis sjældent, at man smager hvidvinene fra Ribera del Duero, men heldigvis har  Bodegas Pradorey to i deres sortiment og jeg smager skam begge og starter med denne Blanco i årgang 2020.

Vinen er lavet på et skønt mix af forskellige lokale hvide druer og er fra nye 10 hektar marker, som blev tilplantet for ikke så mange år siden. Der skulle vist nok bl.a. være både Albariño og Verdejo i mixet, men også andre lokale druer fra Castilla y León området, men alle er høstet om natten for at bevare en kølig stil.

Vinen er lavet med fermentering i både betontanke og ståltanke og efter endt fermentering er vinen så lagret … 5 måneder i betontanke og så efterfølgende yderligere 5 måneder i franske og amerikanske egefade inden aftapning på flaske.

Vinen kommer i en fantastisk flot flaske … nærmest uden skuldre, formet som et projektil eller missil klar til affyring.

Duftmæssigt er der godt med blomster, hvilket så suppleres af grønne og umodne pærer, fersken og der fornemmes en smule fylde og små, diskrete fadnoter med lidt vanilje, kalk og saltede elementer.

I munden er der masser af umodne, grønne og sure æbler, citroner samt grape … godt med syre og fyldig bitterhed. Det er nærmest som om, at Verdejo druerne giver krop og fylde, men Albariño druerne så bidrager med syre, frisk frugt og spændstighed, hvilket kommer sammen med både en frugt af fersken og abrikos.

Forhandles af Holte Vinlager, hvor en flaske koster 129 kr., mens prisen er 100 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7