2017 Gustave Lorentz, Riesling Grand Cru Altenberg de Bergheim Vielles Vignes, Alsace, Frankrig

2017 Gustave Lorentz, Riesling Grand Cru Altenberg de Bergheim Vielles Vignes, Alsace, FrankrigInden vinene fra byggemødet, så lige lidt Riesling. For det er ikke lang tid siden, jeg sidst smagte en Riesling Réserve fra Gustave Lorentz og nu stepper jeg et par niveauer op og smager en 2017 Riesling Grand Cru Altenberg de Bergheim Vielles Vignes.

Lorentz familien, der nu i 7 generationer siden 1836 har drevet vinhuset Gustave Lorentz, har jeg skrevet om før … så det undlader jeg denne gang og ser bare nærmere på denne smukke Grand Cru Riesling.

Vinen er fremstillet på 100% Riesling fra gamle vinstokke på den berømte sydvendte Grand Cru mark Altenberg de Bergheim. Efter høst er druerne presset let og mosten har gæret på ståltanke og så har vinen lagret og modnet i hele 4 år inden aftapning og frigivelse. Den har 4,45 gram restsukker pr. liter.

Hvor har vinen en blød og cremet duft … så subtilt, luftigt og så oss’ totalt elegant. Der er sådan fabelagtigt afstemt med lidt nødder og en frugt med modne æbler, lemon, blide citroner samt lidt eksotisk frugt med ananas og abrikos, en fin og ren petroleum … masser både comfort, elegance samt blød, kalket og fin sarthed.

I munden er det samme historie … så smukt, blød, afdæmpet og elegant, men alligevel med en stor og kalket intensitet, masser af modne, gule æbler, lidt æblesaft, lemon og citroner, røg … alt bare som cremet og smooth. Det smager rasende godt, så omsluttede, rund og vildt godt. Her viser Alsace skønne, elegante muskler.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 419,95 kr., men prisen er 319,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7  

Byggemøde 26. marts … en bekostelig, ekstravagant vinaften med dyre vine

Brix havde til vor seneste byggemøde besluttet, at det skulle blive en aften to remember … og det blev det også på mange punkter med dyr vin i luksusklassen, mens vor lille ihærdige wanna-be Lyngvild på den madmæssige side havde sprunget over gærdet og som sidste gang allieret sig med Betina fra Mad Med Smag.

Det betød tapas med en lang række retter, men Brix havde – næsten traditionen tro som rigtig ostehapser – suppleret tappasretterne med lidt oste, så på den måde var alt som sidst.

Selvom det var pivkoldt, så skinnede solen fra en skyfri himmel, så derfor startede vi, da vi var ankommet helt standsmæssigt, i Brix’s havestue, hvor vi startede byggemødet som standard med et glas mousserende vin … og lidt nødder.

Brix havde fundet 2 champagner frem … begge ret dejlige, men specielt den anden stak helt af og bød på vildt højt niveau med en lidt reduktiv, biolandlig og fantastisk blomstret duft. Det skulle så efterfølgende vise sig, at det var en flaske 2008 Cristal, som også koster spidsen af en jetjager, men jeg aldrig før havde smagt.

Det var – som Jesper Koch vil ha’ sagt det – tossegodt.

Men derefter var det tid til at sætte os til bords, hvor Brix med ihærdig ildhu hurtigt fandt lidt mad frem og startede med at servere første vin i hans forberedte line-up.

Maden

På den madmæssige front havde Brix – som nævnt – hentet maden hos Mad Med Smag og det betød – som altid – tapas med en ret lang række retter og som sidst får I her lige en billedkollage med retterne:

Brix havde også denne gang bedt om, at maden ikke  -som tidligere – var for stærk og det lykkedes denne gang … næsten, for et brød stak helt af på chiliskalaen og en af retterne var også godt spicy med masser af peber.

Men derover havde Brix selvfølgelig sørget for lidt god ost og det er altid hjerteligt velkommen i byggesjakket … dejligt at sidde og nappe til forskellige oster under den lange og dejlige vinmenu denne aften, hvor nullermanden havde haft den helt store tegnebog frem.

Vinene

Brix’s line-up af vine blev et sandt – og samtidig meget bekosteligt – overflødighedshorn. Det var ikke små value-for-money vine, men et sandt display af store og dyre kanoner, der for nogle af vinene endda var langt over pengepungen for almindelige dødelige som bankfolk, vinbloggere og andet godtfolk.

Men imponerende var det … og der var da også sande perler imellem de 15 vine, som udgjorde aftenens felt, som endte med at se sådan her ud … og når jeg skriver det på den måde, så skyldes det, at der faktisk kom et par ekstra flasker med … fx en australsk Granfather Rare Tawny til desserten samt en 1 Ahr Spätburgunder til vor afgørelse af blindsmagsningskonkurrencen.

I feltet var der mange gengangere … altså vine, som jeg har smagt og anmeldt tidligere og det var selvfølgelig den ret flotte Beaune 1. Cru Rousseau-Deslandes Hospice de Beaune fra Prosper Maufoux, en 2010 Barolo fra Pio Cesare, to store Ribera del Duero vine samt 1 Ahr Spätburgunder fra Weingut Nelles og for alle disse har jeg selvfølgelig bare linket til mine tidligere anmeldelser.

Der er sgu nogle fede højdepunkter og for mig var det klart Cristal champagnen, men også Drouhins imposante Chassagne-Montrachet 1er Cru Morgeot-Marquis de Laguiche, Cabernet’en fra Silver Oak, mens jeg egentlig ikke blev vildt duperet af Dal Fornos store, dyre Amarone, der på mig virkede lidt sprittet.

Nu endte jeg dog også med at blive lidt småfuld, men noterede mig også, at en vin undervejs måtte kasseres, da den var fejlbehæftet og duftede af kloak samt rådden karklud, men jeg fik dog ikke noteret, hvilket vin, der ikke røg igennem nåleøjet.

Konkurrencen

Jeg vandt ikke … var vidst lidt for fesen til sidst, så sejren blev udkæmpet mellem Falken og Flemming. Det måtte en omkamp til, og til den valgte Brix og jeg en 1 Ahr Spätburgunder fra Weingut Nelles, men den gættede de vist begge … og så løb det vist ud i sandet.

2017 Weingut Rosi Schuster, Zagersdorf Sankt Laurent, Burgenland, Østrig

2017 Weingut Rosi Schuster, Zagersdorf Sankt Laurent, Burgenland, ØstrigJeg har tidligere drukket Zagersdorf Sankt Laurent fra Weingut Rosi Schuster og nu har jeg så smagt den igen … her blot i en årgang 2017.

Weingut Rosi Schuster drives af den dygtige og unge vinmager Hannes Schuster, der holder til ved byen St. Margarethen ved Neusiedler søen i Burgenland, 4 kilometer nord for grænsen til Ungarn.

Den unge winzer overtog selv driften af vinhuset i 2004 fra sine forældre, som havde grundlagt vingården i 1979. Da moderen Rosi fortsat hjælper unge Hannes med pasningen af vinmarkerne, så er vinhuset såmænd også opkaldt efter moderen.

Hannes er en ung, ambitiøs og talentfuld vinmager, og har siden overtagelse af vingården specialiseret sig i røde vine på specielt Sankt Laurent og Blaufränkisch.

Han laver de fleste af vinene uden brug af eg for at give et klassisk, umanipuleret billede af druernes særegne karakteristika. Det er således vine, som den grad afspejler drue såvel som terrior.

Hannes nævnes som en af Østrigs hotteste nye vinstjerner, selvom han egentlig som person er meget ydmyg … nærmest på grænsen til det selvudslettende.

Efter Hannes overtagelsen af vingården har han omlagt produktionen af husets 11 hektar vinmarker til økologisk drift og blev i 2010 også certificeret økologisk vinbrug.

Markerne ligger spredt på små parceller rundt om byerne Sankt Margarethen, Rust og Zagersdorf. Jordbunden er stærkt varierende på parcellerne med både tung lerjord, sandsten, gruset sandjord og kalksten, mens alle vinstokkenes er gamle … flere endda over 60 år gamle.

Der laves en enkelt hvidvin, men fokus er – som nævnt – på rødvinene, primært Blaufränkisch og Sankt Laurent, men også på druer som Zweigelt, Merlot samt en smule Cabernet Sauvignon.

At Hannes Schuster også tages meget seriøst blandt kollegerne, er siden 2006 blevet understreget af et prestigefyldt partnerskab med Østrigs ubetinget mest berømte rødvinsproducent Roland Velich fra vinhuset Moric.

Roland og Hannes producerer under Morics etiket vinen Jagini fra 3 hektar med urgamle Blaufränkisch vinstokke, fra St. Margarethen. Hannes dyrker druerne, og Roland vinificerer vinen.

Schuster vandt allerede i 2011 Gaul & Millaus pris Østrigs bedste rødvin for hans 2009 Blaufränkisch Rusterberg.

Denne Zagersdorf er en af Hannes Schusters topvine på Sankt Laurent druer, som kommer fra 61 år gamle vinstokke, alle dyrket 100% økologisk. Vinen er vinificeret i 300 liters brugte egefade med vild spontangæring og efterfølgende 11 måneders lagring på samme egefade.

Hvor er det altså bare lækker duft … knap så mørk og intens som 2013’eren, men virker på en eller anden måde lettere, men har en dyb aromatisk duft med lidt flæsk, fennikel, lakrids, duft af hospital, hæfteplaster, kamfer, asfalt, roser og en frugt af sorte kirsebær samt tranebær. Igen er det en maskulin aroma, hvor fadnoterne dog også er tydelige med vanilje, chokolade og en parfumeret blomsterlethed.

Smagen er igen mineralsk med jern, sten samt masser af ren, sort frugt, blåbær, sorte kirsebær og tranebær. Frugten virker stringent og kommer sammen med en syrlig bolsjesyre/-sødme, virker meget læskende, kompleks og samtidig vildt blød.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 395 kr.

Vinanmeldelse 6/7