Kategoriarkiv: Store oplevelser

Restauranter & vinbarer

Houlberg besøger Vinkapellet Samsø … mester i naturlige vine

Den fabelagtige ø Samsø har det hele … og skulle man tro, at man på øen ikke kunne finde en hip, moderne vinbar med spændende vine fra små økologiske og biodynamiske vinbønder, så tager man fejl. For på Brundby Hovedgade i behagelig gåafstand til Brundby Rockhotel finder man nemlig Vinkapellet Samsø.

Den er absolut et besøg værd … nærmest et refugium, fristed, oase og åndehul hvor man kommer helt ned i tempo, langsomt synker ned i de gamle møbler og smager noget ganske fantastisk vin. Læg dertil en ejer Regin, som virkelig er superrar og vidende, så vi fik en god snak om vin og om at drive en vinbar på Samsø.

Vinkapellet er imidlertid ikke startet på Samsø, for vinbaren lå oprindeligt på Blågårds Plads på Nørrebro midt i København, hvor Regin startede med at importere vine i i lokalerne i Blågårds Kirkens gamle kapel. Derfor fik importfirmaet og vinbaren selvfølgelig også navnet Vinkapellet.

Nu hedder det mere korrekt Vinkapellet Samsø, da Regin har rykket de københavnske rødder op og sammen med familien funder et sted mere velegnet for børn, sjælen og den biodynamiske tanke. Men han har fortsat sin import af de økologiske og biodynamiske vine og salg til en række af de moderne og anerkendte restauranter, som i dag selv sætter naturlige vine højt.

På Samsø har Regin og los familios fundet ro i en gammel stald på en firelænget gård. Der har Regin fortsat sin vinbar og involveret sig i en række projekter, så fx er han medejer af RenSaft, hvor man har lejet en 4 hektar mark og nu er startet på at lave cider.

Derudover er Vinkapellet Samsø, blevet en del af Musikforeningen Insula, der arrangerer koncerter i vinbaren og andre steder på Samsø  og da vi besøgte vinbaren var Samsø Jazz festival 2024 allerede godt undervejs.

Dagen før havde vinbaren faktisk haft besøg af BONK, der bl.a. tæller den vildt dygtige trommeslager Kresten Osgood … nogle dage kommer man bare lige for sent … dét gad jeg godt have hørt.

Men vi besøgte altså Vinkapellet Samsø dagen efter jazzkoncerten og der var allerede et andet par på besøg. Vi startede med at par glas i form af en orangevin til mig og en hvidvin til fruen … men undervejs så byttede vi glas, så vi kunne smage begge vine.

Samlet smagte vi 4 vine og endte også med at tage en flaske med hjem til hotellet. Dermed smagte jeg så disse 5 vine:

Jeg har ovenover linket til mine beskrivelser og anmeldelser … helt som jeg plejer.

Vi fik sagt farvel – eller nok rettere på gensyn – til Regin og Oryx Gazella, som en  stor udstoppet gemsbok, der hænger ved døren, en oplevelse og et par fremragende vine rigere.

Vinkapellet Samsø er et fremragende sted, som omgående får min kæmpe anbefaling. Er du bare det mindste interesseret i vin og er på besøg på Samsø, så skal du køre forbi Regin og gemsbokken hos Vinkapellet Samsø.

Anmeldelse 6,5/7
Restauranter & vinbarer

Houlberg anmelder … Restaurant Clemens på Rådhustovet i Randers

Restaurant Clemens er en nyere restaurant i Randers og den ligger i et kælderlokale på Rådhustorvet og drives af Casper Dahl Schubert, der er uddannet kok fra Restaurant Substans i Aarhus.

Casper får bl.a. hjælp fra kæresten Agnete Nelleman, som har forladt sit job som butikschef i Matas for at hjælpe i restauranten og faktisk lige samme dag vi besøgte restauranten, var omtalt i et indlæg i den lokale avis i forbindelse med jobskiftet,

Det var egentlig ikke meningen, at jeg ville anmelde restauranten samt mit restaurantbesøg her på vinbloggen … så havde jeg nok også taget lidt flere noter om made og lidt flere fotos. Det var meningen, at det kun var vinene, som vi smagte i løbet af aftenen, som jeg ville anmelde … og det har jeg allerede gjort.

Men jeg synes alligevel, at mit besøg med die ganzen familie på restauranten var så fint, hyggeligt og fremragende, at jeg så faktisk synes, at det er værd lige at skrive lidt mere om, for man får altså en virkelig god oplevelse på Restaurant Clemens.

Ikke bare er maden i topklasse, men stemningen er også dejlig afslappet og uformel, mens alt håndteres rigtigt professionelt med kunden i centrum.

Vi blev ankomsten da også mødt af den smilende og søde Agnete, som viste os ned til bordet klar til 12 mennesker, Vi fik os ret hurtigt bænket og bestilte efter lidt votering lidt bobler. Valget faldt på et par flasker 2020 Tradition Brut fra champagnehuset Fernand Lemaire. Det blev en fin start på aftenen.

Maden

Vi brugte selvfølgelig lidt tid på at vælge, hvad vi skulle spise … og med 12 personer, som tager det altid lidt tid, inden alle finder ud af, hvad de egentligt har lyst til, men ingen stress … vi havde god tid.

Jeg valgte selv rimelig hurtigt en af deres menuer … en 3 retters menu, hvor overskrifterne for retterne var:

  • Krabbe – pandekage – blæk
  • Svinebryst – teriyaki – gulerod
  • Koldskål – rabarber – verbena

Et par valgte også denne menu, mens andre igen gik med nogle af de andre fine ting fra menukortet, bl.a. valgte de til forret lidt oksetatar med estragon og malt, mens de fleste på hovedretten valgte ribeye med asparges og rødvinsglace og andre økologisk kylling med ærter og perlebyg.

En enkelt er glutenallergiker, men det var intet problem, så han også kunne vælge mellem retterne på menukortet. Så blev nogle af ingredienserne bare udskiftet til glutenfrie.

Små trekanter med ost og nødder?

Grillede små minimajs

Efter kort tid kom der lidt små appetizers på bordet … to forskellige, hvor den første var en trekant med lidt ost og nødder i – så vidt jeg så lige husker – og den anden vist nogle grillede små minimajs.

Krabbe – pandekage – blæk

Min forret bestod en lille pandekage, der var foldet med noget krabbekød i midten. Var helt sort ovenpå, hvilket jo formentlig var på grund af blækket og så pyntet med noget urtemayo, radiser, løg … og samlet en virkelig smuk ret.

Det bedste var dog smagen … super lækker og selvom den ikke syner af meget, så er det en fremragende forret, selvom jeg også måtte skele lidt til min søn, der havde bestilt en fin oksetatar.

Jeg bestilte 2 forskellige hvidvine til forretninger ,.. en til dem, som er til mere syrlige og stringente vine og en, som er mere blød, venlig og rund. Det var henholdsvis en dejlig frisk 2022 Grüner Veltliner fra Weingut Ingrid Groiss samt en 2022 Weißburgunder fra Weingut Forster.

Svinebryst – teriyaki – gulerod

Min hovedret var ikke stor, men smagte fantastisk … en glad og velsmagende gris, der kan give så meget god velsmag. Men det kan gulerødder virkelig også …. og jeg elsker gulerødder, Heldigvis var jeg ikke storsulten, selvom jeg tiltuskede mig lidt nye kartofler fra dem, der havde bestilt ribeye, men måske skulle jeg ha’ haft min egen skål kartofler 🙂

Der var ikke så mange i familien, som var til rødvin, så jeg bestilte kun en enkelt flaske og det blev en 2015 Brunello di Montalcino fra Fattoi Ofelio & Figli … fra et vinhus, som indehaveren Casper også selv er vild med.

Koldskål – rabarber – verbena

Min dessert var en dejlig både frisk og sød gang koldskål med lidt syrlig rabarber i og nogle små perler af hvid chokolade og ganske små kammerjunkere? Det er i hver fald en ret, som et moderne, for jeg har set noget tilsvarende som dessert flere andre steder.

Vi skulle have lidt dessertvin og valgte en fra Weingut Forster, men Casper opgraderede os uden merberegning til denne 2018 Grauburgunder Auslese Edelsuß fra Weingut Forster.

Konklusion

Restaurant Clemens er rigtigt dejligt spisested i Randers … og vil efter min vurdering også ligge i top 3. Men derudover er Casper og Agnete bare det sødeste værtspar …. så stedet får min varmeste anbefaling og 5,5 kæmpestore Thumbs Up.

Vinvalget var ganske fornuftigt … men har ikke et stort vinkort med masser af specialiteter, hvilket trækker lidt ned. I øjeblikket kommer vinene fra  Cappa Vin, men Casper fortalte, at de nok ville skifte til formentlig Glud Vin, men jeg ved ikke, om det umiddelbart vil gøre det mere spændende?

Casper har også lige lejet nabo lokalet, hvor han vil åbne endnu en restaurant, som skal hedde Restaurant Rebelsk og hvor der bliver plads til endnu flere mennesker … det skal nok blive spændende at følge. Han viste mig  lige lokalerne og det skal nok blive godt.

Samlet anmeldelse 5,5/7 
Andre smagninger

Houlberg tester nu … 6 østrigske vine fra Weingut Scheiblhofer

Weingut Scheiblhofer er et tjekket vinhus, restaurant, bar, spa og hotel resort beliggende i Andau i Neusiedl am See distriket, hvilket ligger i Burgenland i Østrig og derfra smager jeres altid flittige vinblogger nu en lille håndfuld vine tilsendt fra Andrup Vin.

Alt ser vildt tjekket ud på stedet … både vinhus og resortet, der udover bar, restaurant, bar, spa haret  hotel med ikke mindre end 118 værelser og Weingut Scheiblhofer er da også samtidig én af de største vingårde i Burgenland.

Så inden jeg kaster mig over de 6 vine fra Weingut Scheiblhofer, så lad os da lige kigge nærmere på dette store og tjekkede sted.

Scheiblhofer – The Wine

Det hele er egentlig startet i 1983, hvor Johann Scheiblhofer grundlagde Weingut Scheiblhofer. Johan deltager fortsat i driften, som dog i år 2000 blev overtaget af hans søn Erich Scheiblhofer, der siden da  har været en ledende skikkelse og har formet vingårdens profil og dens anerkendte vine.

Man har også bygget et stort welness-hotel/resort til de mange besøgende vinturister. Der er investeret massivt i stedet, så derfor er driften i dag delt op i to … Scheiblhofer – The Wine og Scheiblhofer – The Resort.

Scheiblhofer – The Wine aka Weingut Scheiblhofer er isæt kendt for deres rødvine, der laves i en meget kraftfuld stil og deres cuvée Big John – opkaldt efter Johann Scheiblhofer – er pænt berømt.

Vingården er ligeledes meget moderne og udstyret med de mest moderne produktionsfaciliteter, bl.a. et flaskeanlæg, der kan fylde 2.000 flasker i timen og 15.000 flasker på en dag. Det er nødvendigt, da Weingut Scheiblhofer årligt laver 1,5 millioner flasker vin.

Druerne til vinene kommer fra husets egne 104 hektar vinmarker, hvilket også gør Weingut Scheiblhofer til en af de største vingårde i Burgenland.

Deres vigtigste mark er klart Andreasberg, der ligger tæt på vingården og – udover at levere druer til vinene – også anvendes til forskellige aktiviteter.

Andreasberg ligger på det højeste punkt i Andau og er en unik og officielt klassificeret vinmark. Gæster på stedet kan besøge marken via en vinsti, hvor de kan lære om alle de østrigske druesorter.

Derudover har Scheiblhofer bygget store bogstaver med navnet Andreasberg med vinranker opad navnet samt et højt udsigtstårn, der byder på udsigt over Schneeberg og dybt ind i Ungarn.

Udover Andreasberg har man ved Andau også marken Prädium, men derudover er der markerne Breitenbrunn Rosenberg, Grosshöflein Point, Halbturn Kaiserberg, Horitschon Dürrau, Mönchhof Satz, Jois Jungenberg, Kleinhöflein Tatschler,  Neckenmarkt Hussy, Pamhagen Lerchenfeld-Wörthäcker, St. Georgen Krainer, Tadten Oberzick og endelig Winden Alter Berg.

På vineriet er der i alt 2.568 solceller, der giver en samlet effekt på 668 kWp, hvilket nogenlunde svarer til 170 husstandes el-behov og gør vingården i stand til at producere vin med selvforsynende energi.

Scheiblhofer – The Resort

Scheiblhofer – The Resort omfatter i dag helt præcis Restaurant Infinity, 2 barer kaldet Frizzante Bar og Mordor Bar, en 4.000 m² kæmpestor ind- og udendørs spa med sauna og så selve welness-hotellet med på samlet 84.123 m² med 118 værelser.

Et par af luksus-suiterne har navnene Big John og Legends … efter vingården mest berømte vine.

Derudover har de såmænd også en lille klatrepark, aktivitetspark og byder i det hele taget på mange forskellige oplevelser og aktiviteter til de besøgende gæster … herunder selvfølgelig besøg på vingården med rundtur i markerne og smagning af vinene.

Vinene

Andrup Vin har sendt mig 6 vine til test og det er disse:

Altså 2 hvidvine og 4 rødvine … og heraf altså de 2 kendte aka berømte vine Big John Cuvée Reserve og The Legends. Jeg har ovenover som vanligt linket til mine beskrivelser af vinene.

Konklusion

Skal jeg komme med en konklusion, så er det anderledes vine end jeg normalt smager fra Østrig, for de er ikke kølige og stringente. Alle de smagte vine – faktisk uden undtagelse – har i stedet et bredt appeal med noget sødme og rødvinene med masser af solmoden kraft.

Der er dog ingen tvivl om, at både Big John Cuvée Reserve og The Legends, for virker begge komplette og sammenhængende i balance med et fint og matchende fadpræg.

Hvidvinene var nok – for mig – til den mere spinkle side, men for alle vinene gælder, at det er vine. som de fleste vin sætte pris på …. men det kan du jo læse mere om i mine beskrivelser og anmeldelser.

Andre smagninger

Houlberg smager … 9 vine fra Charles Hopkins på De Grendel

Jeg skulle forleden til en vinsmagning med vinmageren Charles Hopkins på De Grendel, mens på grund af problemer med at få et visum, så måtte rejsen aflyses og i stedet blev smagningen forestået af den danske importør Hans fra Lesedi Wines.

Men det var med hjælp fra Charles Hopkins via videooptagelser, hvor han fortalte om de 9 vine, som vi smagte i løbet af aftenen og det var både bobler, hvidvine og rødvine. Men før vi kigger nærmere på disse vine, så lad os se lidt info om vinhuset.

Historien om De Grendel

Vingården ligger på tæt på Cape Town på skråningerne af bjerget Tygerberg ved Tygerberg Natur reservatet. Gården kan dateres helt tilbage til 1720, hvor den første ejer var forrretningsmanden Claas Meyboom. Men siden 1891, hvor David De Villiers Graaff – som var borgmester i Cape Town – købte gården, har den været i Graff familiens eje.

Det er nu ikke vinmarkerne, som fik David De Villiers Graaff til at købe De Grendel, men derimod klimaet for hans araberheste, så han fik bygget storslåede stalde og vognhuse – kaldet Koetshuis – men fortsatte også med at købe yderligere jord, så De Grendel blev en imponerende stor farm, der strakte sig milevidt.

David De Villiers Graaff var i det hele taget en kendt skikkelse i Sydafrika … indflydelsesrig politikker, dygtig forretningsmand og succesfuld farmer og han startede også med opdræt af kvæg på De Grendel. Han havde også været finansminister og højkommissær i London, var personlig ven med de to første premierministre i det samlede Sydafrika og kendte mange generaler.

Han endte også med at blive adlet af kong George V og opnåede titlen Sir og blev baron … et titel, som siden er blevet i familien.

I dag drives gården af 4. generation i Graaff familien, nemlig David Pieter Berkeley de Villiers Graaff, som overtog tøjlerne i 2015, hvor hans far David Graaff – opkaldt efter den innovative og karismatiske grundlægger – døde.

David Graff havde ellers sat sit aftryk på De Grendel, bl.a. med større fokus på den vinproduktion, som der altid havde været på gården i mindre omfang siden 1800-tallet. Han startede med en genplantning af omkring 300 hektar vinmarker og ansatte også vinmageren Charles Hopkins, der tidligere havde arbejdet hos Graham Beck’s Cellar.

I 2003 kunne vingården præsentere de første flasker De Grendel vine til nogensinde at komme på markedet og siden har vingården haft det primære fokus på vinproduktion. David Graff indledte også i 2012 et samarbejde med Michelin kokken Jonathan Davies om drift af en restaurant på vingården … De Grendel Restaurant, hvor man både kan smage husets vine og sydafrikansk gourmetmad.

De Grendel har i dag samlet omkring 330 hektar vinmarker, der nyder godt af de kølige briser fra Atlanterhavet kun 7 kilometer mod vest. De kølige vinde afhjælper sommervarmen, så druerne på De Grendels marker kan hænge længere før perfekt modenhed.

Smagningen af 9 De Grendel vine

Samlet så smageprogrammet for aftenen sådan her ud:

Jeg har ovenover som valgt linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle de 9 vine,

Konklusion

De Grendel er et lille fint vinhus med et ganske habilt niveau … det er venlige og velsmagende vin. Stilen er til den kølige og let europæiske stil, men de fleste lavet med en lidt pleasende og blød side, hvor der aldrig bliver virkelig stram eller rank syre.

Mine egne favoritter er nok Op die Berg Chardonnay, men også de to Syrah vine er skruet godt sammen og Op die Berg Syrah blev vist aftenens bedste vin.

Andre smagninger

Houlberg tester nu … 5 bulgarske vine fra Edoardo Miroglio

Det er ærligt talt ikke særlig ofte, at vi smager bulgarsk vin og nogle vil sikkert også tænke, at østeuropæiske vine ikke er noget for dem, men det er synd, for der findes virkelig fremragende vine i landet, som vi mest kender som feriedestination med lækre sandstrande.

En af dem, som er faldet for vinene fra Bulgarien og importerer en del er Vinsnobben og de har før sendt lidt bulgarske bobler til test og nu har de også sendt 5 almindelige vine, som alle kommer fra et flot , imponerende og eksklusivt hus, der hedder Edoardo Miroglio.

Derfor har jeg nu smagt de 5 vine, men lad os starte med at se nærmere på vinhuset, der også omfatter 10 lejligheder – alle opkaldt efter forskellige druesorter – og en toplækker restaurant.

Edoardo Miroglio

Edoardo Miroglio er ikke selv bulgarer, men en italiensk forretningsmand, som har tjent en mindre formue indenfor tekstilindustrien. Han kommer oprindelig fra Alba i Piemonte, hvor familien er vinbønder på vingården Cantina Tenuta Carretta, så selvom Edoardo valgte tekstilindustrien, så har han nærmest fået vinen ind med modermælken.

Edoardo Miroglio kom til Det Trakiske Lavlande i Bulgarien for dels af sælge sin stoffer og oprette sin egen tekstil- og uldfabrik i Sliven, men ville samtidig udforske de lokale bulgarske vine.

Der blev han betaget af vinene og de gamle produktionsmetoder, som er gået fra generation til generation. Han kunne samtidig se et stort potentiale i Det Trakiske Lavlandes terroir og klima med meget svigende temperaturer med afkøling fra bjergene i nord samt de meget varme og tørre somre.

Billig jordpriser gjorde også en investering i Bulgarien tillokkende, og efter 2 års søgen efter det ideelle sted, så købte Edoardo Miroglio i 1999 omkring 220 hektar jord ved Saint Ilia bjergene i fjerneste ende af Thracian dalen ved byen Elenovo.

Lige der og lidt øst for byen Stora Zagora på en bakketop i det ellers flade landskab startede han med at tilplante marker med vinstokke og byggede et moderne og futuristisk slot ovenpå en imponerende vinkælder med en årlig kapacitet på over en million liter vin.

Der har Edoardo siden opstarten investeret ikke mindre end 22 millioner euro i projektet, som i dag omfatter det moderne vineri og marker, et stort hotel og restaurant på stedet.

De første vine på markedet var årgang 2005, som blev lavet i samarbejde med den italienske vinkonsulent Marco Monchiero, men i dag er den ansvarlige vinmager på stedet Alberto La Rosa, som tidligere har arbejdet i Piemonte for Luciano Sandrone.

Efterhånden er alle 220 hektar tilplantet med en lang række internationalkendte druetyper – samt lokale druesorter som både Melnik 55, Mavrud, Rubin og Bouquet … alle sorter har været kendt i Det Trakiske Lavlande i flere tusinde år.

Alle marker drives 100% økologiske. Udover at fremstille skønne hvid-, rosé- og rødvine laver de også nogle mousserende vine, der godt kan tage kampen op mod den ægte vare.

Allerede fra starten har Edoardo Miroglio satset på specielt Pinot Noir samt mousserende vine efter champagnemetoden. Derudover har Miroglio også satset meget på Chardonnay, Cabernet Sauvignon og Merlot samt de lokale druesorter.

Vinene

Jeg har tidligere smagt nogle af Miroglios mousserende vine, nemlig disse vine, der alle kommer fra serie, som Edoardo har kaldt Spumanti Metodo Classico

Nu har jeg dog smagt 5 ikke mousserende vine … og alle fra den eksklusive serie, der hedder Riserva Elenovo og omfatter 6 vine på 6 forskellige druer, så faktisk er det kun Merlot’en, som jeg ikke har smagt, så derfor er det disse vine:

Alle vinene er opkaldt efter byen Elenovo, som ligger tæt på vinhuset.

Konklusion

Det er en 5’er af eksklusive og bløde vin … kraftig, tætte og fyldige vine, der alle rummer lidt Syditalien, men også deres helt egne med aftryk fra det lokale terroir og noget, som er lidt anderledes end vine fra større vinlande i Europa.

Men alle har også godt med fadpræg, så der er ingen tvivl om, at vinene har fået masser af TLC … Tender, Love and Care … men alt det og mine anmeldelser kan du jo læse om i mine indlæg, som jeg har linket til ovenover.

Men konklusionen må også være … bulgarske vine er bestemt ved at komme op i gear og måle sig med mange vine fra de større vinlande og bestemt værd at anbefale.

Andre smagninger

Houlberg tester … et firkløver vine fra Dão huset Quinta das Marias

Fra den lille portugisiske specialist Portugalore tester jeg nu et flot firkløver af vine fra det lille familieejede vinhus Quinta das Marias, der ligge ved Oliveira do Conde mellem Serra de Caramulo og Serra de Estrela i hjertet af  Dão i Portugal.

Jeg skal være ærlig og indrømme, at det faktisk ikke er særlig ofte, at jeg smager vine fra netop Dão, men det er skam ikke bevidst. Men nu råder jeg så bod på det … og udforsker Quinta das Marias vinene fra Dão området, der jo netop er kendt for at producere elegante og velstrukturerede vine

Men inden jeg kaster mig over vinene, så lad os lige kigge lidt nærmere på Quinta das Marias

Quinta das Marias

Vinhuset er grundlagt i 1991 af Elisabeth og Peter Eckert, da de købte resterne efter et t nødlidende kooperativ. Peter var egentlig forsikringsmand og arbejdede i 1980’erne for Zurich Insurance Group og havde bl.a. ansvaret for deres afdeling i Portugal.

Under sine hyppige forretningsrejser i Portugal blev han meget glad for Dão regionen omkring Viseu. Det endte således med, at han med sine kone Elisabeth i 1991 tæt ved  Oliveira do Conde købte 4 hektar forladt jord og et hus, der mest lignede en ruin end beboelig bolig,

De kaldte ejendommen Quinta das Marias», da både Elisabeth deres 3 døtre Ester, Isabel og Julia, alle har Maria som et af deres navne og med en stenfast beslutning om, at de også ville lave vin.

Som det første ansatte de António Coelho Lopes som vicevært, købte en traktor og plantede 2 hektar nye vinstokke, men siden har de opkøbt yderligere marker op til deres egne og har således i dag et samlet areal på 14 hektar vinmarker.

I starten blev vinene lavet med hjælp fra António Narciso, men undervejs har Elisabeth og Peter Eckert været med i alle processer og taget deres slæb i både markerne og i kælderen. Helt fra starten har de følt en stor vilje og forpligtelse til kun at producere vine af højeste kvalitet. De mener, at de skal repræsentere Dãos typiske elegance og vil kunne modstå hård global konkurrence.

Allerede i 1999 vandt Quinta das Marias en guldmedalje i konkurrencen fra Dãos DOC myndigheder og  højdepunktet var kåringen af Best Single-Variety Wine of the Year for deres Touriga-Nacional Reserva 2011 ved Portugal Wine Challenge, som er den vigtigste vinkonkurrence i landet.

I 2018 lykkedes det Quinta das Marias at tiltrække ønologen Luís Lopes, der betragtes om en af de vigtigste unge ønologer med fokus netop på Dãos unikke potentiale.

Hos Quinta das Marias får Luís bl.a. hvert år lov til at sammensætte en rød og en hvid topvin med forskellige oprindelige druer og lagring i både på fade og i store betonæg.

Husets 14 hektar vinmarker ligger i Viseu distriktet underr kommunen Carregal do Sal Freguesia Oliveira do Conde og på deres marker dyrkes de hvide sorter Encruzado, Uva-Cão, Gouveio samt Barcelo samt de røde Touriga Nacional, Tinta Roriz aka Tempranillo samt lidt Alfrocheiro og Jaen  også kendt som Mencia.

Samlet laver Quinta das Marias årligt 60.000 flasker vin fordelt på i øjeblikket 11 forskellige vine, heraf altså 4 er havnet her hos jeres altid flittige vinblogger.

Vinene

Samlet testede jeg disse 4 vine … to hvide samt to rødvine … både fra den almindelig serie og den eksklusive Out of the Bottle serie og samlet blev det således disse vine:

Jeg har som vanligt linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene ovenover.

Konklusion

Skal jeg allerede nu komme med en konklusion, så vil det overordnede overskrift være, at du virkelig bliver overrasket over kvaliteten af vinene og smagt blindt vil de færreste nok gætte, at det er portugisiske vine.

Alle vinene er lavet lokale druesorter som Uva Cão, Bical, Gouveio, Encruzado og Alfrocheiro, hvilket kun gør vinene mere spændende og giver et indblik i, hvad et område som Dão i Portugal virkelig kan præstere i hænderne på en dygtig vinmager som Luís Lopes.

Det er specielt vinene i topserien Out of the Bottle, der virkelig markerer sig helt sensationelt, for både den hvide Out of the Bottle Encruzado og den røde Out of the Bottle Vinho do Ovo smager så fuglene synger … og de synger på portugisisk. Virkelig fedt at smage, så dermed BIG Thumbs Up.

Andre smagninger

Houlberg til frokost med John Williams fra Frog’s Leap Winery

Frederik Kreutzer havde inviteret jeres ydmyge vinblogger til hovedstaden til frokost og vinsmagning på Restaurant Mønstergade med grundlæggeren af Frog’s Leap Winery, nemlig Napa Valley legenden John Williams.

Det kunne jeg ikke sige nej til … for det var dels en mulighed for at møde en legendarisk vinmager, tage en fridag i staden, men så også møde Frederik Kreutzer, der – som mig – har været vinblogger i vildt lang tid, løbende korresponderet med, men faktisk aldrig tidligere mødt in real life.

Frederik har Danmarks ældste vinblog, men arbejder i dag hos American Wine, der er importør af mange spændende amerikanske vinhuse og herunder også Frog’s Leap Winery. Vi skulle sidste år ha’ været sammen på tur til Ribera del Duero, men jeg måtte i sidste øjeblik springe fra på grund af fruens sygdom.

Derfor tog jeg så røvtidligt en tirsdag morgen et dødeligt DSB lyntog  til vor smukke hovedstad … bare sådan en day-off med tid til mig selv, afslapning og en spændende vinsmagning.

Jeg arriverede i staden i god tid, så jeg havde lige tid til at slentre en kort tid i den nærliggende Kongens Have, hvor jeg fik hilst på  Viggo Hørup og H.C, Andersen – eller i hvert fald skulpturerne af dem – og set Rosenborg Slot, inden jeg ramte Restaurant Mønstergade.

Det skulle vise sig, at vi blev et lille, sluttet og eksklusivt selskab på 10 personer, som bestod af John Williams himself, hans hustru Tori og fra American Wine var det Frederik Kreutzer og ejerne Anne Aamot og hendes mand Morten Mønster.

Derudover var vi en flok vinanmeldere i form af Niels Lillelund, Thomas Rydberg, Rasmus Palsgård fra Feinschmeckeren, den faste kunde Per og sluttelig jeres altid flittige vinblogger.

De fleste behøver nok ikke megen præsentation. Lillelund kender de fleste og Thomas Rydberg har jeg også mødt tidligere. Han skriver jo fast for Ekstra Bladet, har skrevet vinbøger, driver DinVinGuide og er ekspert i specielt spansk vin.

Rasmus Palsgård driver Feinschmeckeren, hvor han skriver om mad og vin, men derudover skriver han også for Gastromand … og faktisk også været med i MasterChef og er således et rigtigt madøre , men kan man lide vin, så kan man jo normalt også li’ god mad.

Nå, men lad os først lige kigge lidt nærmere på det vinhus, som var centrum for, at denne lille flok gode, rare og dygtige mennesker så var samlet til en frokostsmagning på Restaurant Mønstergade,

Frog’s Leap Winery

John Williams historie startede tilbage i 1975, hvor den unge universitetsstuderende fra det vestlige New York egentlig havde besluttet sig for en uddannelse indenfor mejeriproduktion. John kom fra en familie med kvægbrug, så derfor var en uddannelse indenfor mejeri nærmest oplagt,

Men ved en tilfældighed havnede han i et studieprogram hos det nærliggende Taylor Wine Company. Det var vist mest fordi, at han skulle samle point til brug for sit studie og en videre uddannelse, så det var årsagen til, at han havnede hos Taylor Wine Company i Finger Lakes området i New York State.

John kom således ikke fra en familie af vinelskere … tværtimod var hans familie religiøs og rørte faktisk aldrig vin, men koncentrerede sig om driften af deres kvægfarm.

Men på Taylor Wine Company blev John omgående forelsket i vin og på en ferie i Californien stiftede han også kendskab til vinene fra det område … og så var en ny retning i livet egentlig sat.

Så efter hans uddannelse – faktisk til vaskeægte ostemager – så tog John en Greyhound-bus til Napa Valley, hvor han opsøgte Dr. Larry Turley –  en bror til en collegeven – uden en krone på lommen.

Så derfor slog han et telt op på en gammel  faldefærdige gård lige nord for Saint Helena og fik således et sted at bo … men han havde jo brug for et arbejde.

Larry Turley anbefalede derfor John Williams til vennen Johnnie Warren Winiarski, som for nylig havde flyttet sin familie til regionen og i 1972 havde etableret Stag’s Leap Wine Cellars.

Der blev John Williams ansat … og i starten faktisk som eneste medarbejder, men stilheden varede kort. For allerede i 1976 blev Stag’s Leap Wine Cellars som med et trylleslag verdenskendt, da en flaske af deres 1973  Cabernet Sauvignon – ved en blindsmagning i Paris afholdt af Steven Spurrier – så vandt over nogle af de bedste rødvine fra Bordeaux, bl.a. en 1970 Montrose, 1971 Léoville-Las Cases, 1970 Haut-Brion og 1970 Mouton Rothchild.

Ved vor smagning på Restaurant Mønstergade fortalte John Williams, at han faktisk stod for at pakke samt kontrollere alle flaskerne af netop den verdensberømte 1973 Cabernet Sauvignon, så han har haft alle flaskerne i hånden og havde han ikke gjort dette arbejde godt, så var Stag’s Leap Wine Cellars måske aldrig blevet verdenskendt.

John Williams fortsatte med at dygtiggøre sig som vinmager og efter sin tid hos Stag’s Leap Wine Cellars, så uddannede han sig videre ved at tage en Masters in Viticulture and Enology ved U.C. Davis, mens han samtidig også arbejdede om natten i laboratoriet på Robert Mondavi Winery,

På skolen var John klassekammerat med en flok gode venner, som senere blev anerkendte vinmagere … folk som Cathy Corison, Dan Lee, David Graves, Doug Nalle, Jack Stuart, John Kongsgaard, Carol Shelton, Marjorie Burns, Parke Hafner, Randall Grahm, Dave Ramey, Lee Hudson, Dick Ward og Steve Kistler.

Undervejs havde John Williams og Larry Turley snakket om, at de selv ville lave deres egne vine, men i starten af 1980’ern gjorde de så alvor af snakken. På det tidspunkt arbejdede John på fuld tid som vinmager på Spring Mountain.

Han havde i 1978 allerede plantet  noget Sauvignon Blanc på markerne hos Larry Turley, der boede et sted kendt som Frog Farm, så i 1981 pressede de to håbefulde partnere deres første høst og lavede deres første vin.

De gav vinen et humoristisk navn, som dels var inspireret af Stag’s Leap Wine Cellars og ejendommen Frog’s Farm., De gav også deres vin en iøjnefaldende etiket og sendte den i 1982 på markedet. De fik så pressen med, så frigivelsen blev understøttet af en veltimet historie i The New York Times, skrevet af den respekterede vinjournalist Terry Robards.

Senere i 1984 lavede de deres i dag klassiske Cabernet Sauvignon vin, der er blevet en af de ikoniske vine fra vinhuset,

Allerede i 1988 startede John Williams med at omlægge sine vinmarker til økologisk drift for at opnå sundere vinmarker og deraf bedre vine.

1994 blev et skelsættende år for Frog’s Leap Winery, for del opløste de to grundlæggere deres partnerskab, da Larry Tyrley trådte ud og i stedet etablerede Turley Wines, men derudover måtte John så flytte sit vinhus til et andet sted og med hjælp fra Chuck Carpy købte han en 12 hektar stor og gammel ejendom eller måske rettere en stor rød lade i Rutherford.

Med hjælp fra arkitekten Ned Forrest lykkedes det at få laden renoveret og udstyret med tanke lige i tide til at producere vin på stedet samme år. Lige siden har Frog’s Leap Winery ligget på samme adresse i Rutherford … og Joh n har løbende udvidet, bl.a. har han købt en nærliggende  16 hektar stor vinmark.

I dag har sammenlagt 73 hektar egne vinmarker, der ligger ved henholdsvis Rutherford, Saint Helena og Carneros, men derudover har John også kontrakter med druedyrkere med de bedste parceller af gamle vinstokke.

I Rutherford har John markerne Williams Rossi Ranch,, Red Barn Ranch, Galleron Ranch og Chavez-Leeds Vineyard, i Saint Helena er det markerne White Barn Vineyard og Molinari Vineyard og i Carneros marken Truchard Vineyard.

I dag er Frog’s Leap Winery en førende producent i Napa Valley, både som producent af fremragende vine  men også som et kæmpe forbillede for andre for hvad der er muligt med bæredygtighed i alle processer gennem 40 år som en af de førende producenter.

I dag er Johns ældste søn Rory Williams også med i driften … både som Vice President og vinmager, så dermed er videre drift sikret via næste generation. Men i det hele taget var John Williams utrolig taknemmelig for teamet bag huset.

De har sammenlagt en årsproduktion på 700.000 flasker og meget atypisk for Napa Vallay producenter, så er over halvdelen hvidvine og det fik vi også en smagsprøve på.

Det er dog Cabernet Sauvignon, som er husets primære drue og samtidig den vin, som Frog’s Leap Winery mest er kendt for, selvom omkring 10% af produktionen faktisk i dag er på Zinfandel … og den drue skulle vi også smage 4 vine på helt fra årgang 1992 til 2021.

Smagningen

Det blev en rigtig hyggelig vinsmagning … ikke mindst på grund af John Williams, som virkelig er den rareste og flinkeste person, men det var hustruen Tori faktisk også. Men samtidig var John god til at fortælle om livet som vinproducent i Rutherford, sin historie og de i alt 11 medbragte vine.

Han fortalte således først om Napa Valley området, der er rig på mange forskellige typer undergrund … omkring 154 påstod han og det gør området meget varieret og mere end i mange andre områder og det suppleres så af meget store temperaturforskelle.

Vi fik også en snak om kunstvanding, som man ikke anvender på Frog’s Leap Winery, men har været en udbredt praksis hos mange af vinbønderne i Napa siden starten af 1990’erne, selvom det allerede startede tilbage i 1976. Rasmus spurgte, om ikke de – som mange vinbønder – har lidt under tørken i Californien?

Men John Williams fortalte, at sådan har det altid været i områder som fx Rioja eller Priorat i Spanien. Men det er klart, at man vender vinstokkene til kunstvandingen og det gør jo også sårbarheden større … men det er man forskånet for på Frog’s Leap Winery.

I det hele taget var John Williams stolt af, at de gennem alle årene havde fastholdt deres egen stil. Man har heller ikke ladet sig påvirke af Parker, som mange andre ellers har ladet sig lokke af. Men i USA er den stil populær, for en stor steak kræver jo også ofte en Dodge RAM fed vin.

Vinene

Det var både John og Toris første besøg i Danmark, men da vi skulle igennem hele 11 vine, så undskyldte John for antallet, men han ville gerne præsentere os et bredt udvalg og de røde i flere forskellige årgange, så dermed kom vores smageprogram til at se sådan ud:

Ja … sikke et felt og som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle Frog’s Leap Winery vinene ovenover.

Konklusion

Men skal jeg allerede nu løfte sløret for, hvordan vinene smagte, så var  de to hvidvine fabelagtige og endda nærmest overraskende fine, smukt balancerede og drønlækre. De smagte sgu af mere. Damm good job.

Med rødvinene var jeg klart mest til Cabernet Sauvignon vinene og fedt at smage den store forskel i årgangene fra 1992 til 2020 og dér kunne man virkelig mærke, hvor meget lagring i kælderen kan gøre for en vin … og det må man sige var tilfældet her.

Cabernet Sauvignon 1992’eren var duftmæssigt meget moden og kunne – efter min vurdering – heller ikke klare mange flere år, men til gengæld var smagen fortsat meget levende, blød og forførende. Men samlet set var det 2001’eren, der vandt mit hjerte, for den havde opnået lige det, som gør oplevelsen helt fantastisk.

Zinfandel bliver aldrig min favorit, men her må jeg indrømme, at 1992’eren Zinfandel blev jeg meget overrasket, for den var ikke en sød og fed amerikansk  US Zin, men en let, elegant og utrolig lys Zinfandel, som smagte så godt, selvom det selvfølgelig var en virkelig moden vin med 32 år på bagen.

Det var også dejligt endelig at få hilst på Frederik Kreutzer, så det måtte selvfølgelig foreviges med et selfie af de 2 gamle vinbloggere og Frederik var endda hurtigt til at lægge det vor lille selfie ud på de sociale medier.

Så samlet et stort tak til Frederik, hans søde boss Anne og hendes mand Morten for invitationen … virkelig en dejlig dag for en blogger fra det jyske ♥

Andre smagninger

Houlberg smager … 6 vine fra Di Majo Norante i den ukendte Molise vinregion

Hands on Wines er gode til at finde spændende vinproducenter og nu tester jeg igen 6 vine fra et af de vinhuse, som de importerer vine fra og det er vinhuset Di Majo Norante, der i over 200 år har lavet vin lidt syd for havnebyen Campomarino tæt på Adriaterhavet.

Dermed er vi i den lidt ukendte Molise vinregion, der jo ligger lige mellem Abruzzo og Apuglien på Italiens østside. Det er en vinregion, der mest er kendt for anonyme og masseproducerede vine, men netop Di Majo Norante er en af området bedste vingårde, som virkelig skiller sig ud.

Men lad os endelig – inden jeg smager på vinene – kigge nærmere på både Molise regionen og selvfølgelig også Di Majo Norante.

Molise vinregion

Molise er Italiens næstmindste vinregion efter Valle d’Aosta … ligger med naboerne Abruzzo og Lazio mod nord samt Campania og Puglia mod syd. Der er 7.600 hektar vinmarker, der ligger meget spredt og fraktioneret fra Adriaterhavskysten i øst til Isernia i det indre.

De fleste marker ligger på bakker i op til 600 meter højde og regionen er i dag nok mest kendt for anonyme, masseproducerede  vine lavet på druer høstet med ekstremt højt udbytte på ofte 300 hektoliter pr. hektar, selvom der er potentiale til meget mere.

Molises vinhistorie kan spores tilbage til det antikke Rom, hvor vinproduktionen blomstrede, hvilket bl.a. er grundigt dokumenteret af den romerske forfatter Gaius Plinius Secundus, som også blev kaldt Plinius den Ældre.

Både de gamle samniter, etruskere og romere opdagede potentialet i dette frugtbare land, men historien om vinene fra Molise blev ofte tæt sammenflettet med dens naboers Abruzzo og Puglias historie.

Men siden er det faktisk meget lidt viden om vinene fra Molise, som er sluppet ud til omverdenen, for regionens bjergfolk har beholdt de rustikke vine for sig selv.

Det var egentlig først i 1963, at Molise vinregionen kom ud af skyggen fra Abruzzo, for dér fik regionen status som en selvstændig vinregion og begyndte at producere vine under det regionale navn.

Det var dog først senere i 1980’erne, at Molise vinregion fik sine første egne uafhængige DOC appellationer og det var Biferno samt Pentro di Isernia, mens appellationen Molise del Molise DOC i 1998 også kom på denne liste med producerede vine i hele regionen.

Derudover har man faktisk en sidste og dermed 4. appellation, som er lavet til den lokale røde druesort Tintilia … ja den røde Tintailia er simpelthen i dag er beskyttet af en speciel DOC.

Men det er nu kun 5% af vinproduktionen i Molise, som er DOC vine, for størstedelen af vinene kommer på markedet som IGT vine.

Udvalget af druesorterne i Molise er næsten identisk med naboregionerne. De røde sorter er primært Aglianico, Sangiovese, Montepulciano, Barbera, Aglianico og Tintilia, mens de hvide sorter er Bombino Bianco, Greco, Fiano, Falanghina, Trebbiano, Malvasia og nogle af de internationale druesorter.

Di Majo Norant

Di Majo Norante nævnes altid som den bedste vinproducent i Molise vinregionen og de har da også som den eneste producent fremstillet flaskeaftappet kvalitetsvin siden 1960´erne.

Di Majo Norant har lavet vin i over 200 år … altid været ejer af Di Majo familien, men det var dog først reelt i 1968, at huset startede med at flaske vine med Luigi di Majo som ejer.

Det var i 1968 og lige siden har huset fra den gamle ejendom i den nordlige del af Gargano i Ramitello regionen syd for Campomarino lavet deres vine, som er lagret i de gamle kældre under gårdspladsen foran bygningen.

Derudover har familien for nyligt også købt et kornlager fra omkring år 600 og det bruges nu også til at opbevare fadene til lagring af alle vinene.

I dag drives Di Majo Norant af vinmageren Alessio di Majo med hjælp fra den anerkendte ønolog Riccardo Cotarella. De laver vinene fra familiens i alt 123 hektar vinmarker og har specielt fokus på de næsten glemte gamle druesorter i regionen og givet dem både opmærksomhed og øget prestige.

Huset marker ligger i det gamle len Marquises Norante di Santa Cristina og består primært af de 3 vinmarker Contrada Camarda, Contrada Cocciolete og Tenuta Ramitello

Markerne drives efter bæredygtige metoder og stik imod de fleste andre procenter i Molise, så er Alessio di Majo gået imod strømmen og således opgivet de høje udbytter i markerne og bestræbelser sig på at lave vine med kvalitet og typicitet, hvilket i kælderen sker ved at kombinere traditionelt håndværk med moderne teknologi.

Di Majo Norante laver fra deres marker i øjeblikket 6 forskellige hvidvine, hvoraf en er en Spumante, 6 rødvine og så 3 forskellige vin i hvid, rosé og rød i serien Molí.

Vinene

Fra Hands on Wines smager jeg nu et udvalg af vinene fra Di Majo Norante og det er samlet 6 vine bestående af 2 hvide på lokale druer som Greco og Falanghina  … samt 4 af husets bedste rødvine.

Jeg har som vanligt linket til mine beskrivelser og anmeldelser af de 6 Di Majo Norante vine.

Konklusion

Selvom du kan læse mine anmeldelser og vurdering af hver eneste vin i de respektive indlæg, så er min overordnede konklusion, at Di Majo Norante  virkelig er et godt vinhus og bestemt værd at smage vine fra, for du får nogle meget spændende vine.

De to hvidvine på de lokale druer Greco og Falanghina er begge spændende, selvom jeg nok mest er til Falanghina vinen. Rødvinene er også alle spændende … men får vildt god vin med den billigste Sangiovese Terre Degli Osci, som er en lille charmetrold.

Jeg er generelt meget fascineret af vine på Aglianico og i battlen mellem Di Majo Norantes to tiopvine, der fandt jeg Sassius Aglianico Riserva markant bedre end Don Luigi Riserva. I det hele taget er Sassius Aglianico Riserva en fabelagtig lækker vin.

Og hvor var det fedt at smage sådan en håndfuld vine fra Molise … så tak Hands on Wines for smagstesten !!! Klasse.

Andre smagninger

Houlbergs minitest af Brunello di Montalcino i klasseårgangen 2019

Sidste år lavede jeg en lille minitest af 5 Brunello di Montalcino vine fra årgang 2018, så hvorfor ikke nu lave akkurat samme test igen, men blot i den nye årgang 2019, der allerede nu roses som en fremragende årgang og næsten på niveau med 2016?

I min test sidste år fandt jeg, at Brunello di Montalcino i årgangen 2018  var bedre end vinene fra årgang 2017 … men nu bliver det så spændende at undersøge, om de mange rosende ord om 2019 årgangen også kan smages og at de er bedre.

Med hjælp fra Supervin har jeg derfor igen samlet det samme lille felt af Brunello di Montalcino vine, men her i den nye årgang. Selvom 5 vine selvfølgelig slet ikke på nogle måder er repræsentativt for en hel årgang, så kan det nok give en indikation af kvalitetsniveauet og – om ikke andet – også give mig lejlighed til at skrive lidt om årgang 2019 i Brunello di Montalcino .

Brunello di Montalcino 2019 årgangen

Hver gang en ny årgang dukker op, så er man hurtige til at rose årgangen til skyerne, men det skal altid tages med et gran salt og fx for 2018 årgangen var roserne måske også lidt mere afdæmpede og man talte om, at det var en gennemsnitlig årgang, men slet ikke i nærheden af de langt bedre årgange 2015 og 2016.

Men for 2019 virker det til, at det tegner til at være en meget fremragende årgang. Det var et år, hvor klimaet hjalp med meget forårsregn, hvilket gjorde det muligt at skabe vigtige vandreserver i jorden. I det hele taget var klimaet i første halvdel af året hårdere og mere fugtigt, hvilket også forsinkede vinstokkenes vegetative cyklus en smule.

Sommeren var varm, men ret regelmæssig og uden særlige langvarige varmetoppe eller rigelig nedbør. September måned var præget af fantastisk vejr, milde temperaturer og store variationer i temperaturerne samt lidt nedbør, hvilket tillod den perfekte phenoliske modning af druerne.

Dette betød bl.a. langsomme gæringer, hvor der var stor ekstraktion af farve med en meget god syre, integreret og god koncentration af polyfenoler, hvilket sikrede kompleksitet.

Generelt fremstår Brunello di Montalcino 2019 vinene alle meget komplekse, brede, med en struktur, der ikke overvælder balancen, og hvor syren er markant på trods af en ikke lav alkohol. Det skyldes hovedsageligt de perfekte modningsbetingelser for druerne, der ankom til vinhusene.

2019 Brunello di Montalcino vinene viser nu masser af mørk frugt uden en overdreven modenhed. Der er en god balance mellem syre, koncentration og tanniner, som føles elegante, finkornede og til tider kalkholdige.

I årgang 2019 er Brunello’erne også præget af mere koncentration og frugtvægt, men forbliver balancerede og elegante.

Monica Larner fra Robert Parker’s Wine Advocate siger, at 2019-årgangen er på ingen måde ringere end 2016-årgangen med hensyn til fortræffeligheder, men at der ikke er samme volumen og ensartet kvalitet, Hun mener, at 2016 forbliver marginalt overlegen med hensyn til elegance og lang levetid.

James Suckling har sagt, at man med 2019 i Montalcino kan man forvente, at regionen har produceret nogle af de bedste Brunello di Montalcino nogensinde. Under hans blindsmagning af mere end 200 forskellige Brunello 2019 fandt hans 2 perfekte vine. Han bedømte 8 vine med 98 til 100 point og 57 flasker fik 95 til 97 point.

Antonio Galloni  fra Vinous skrev, at han er glad for at kunne rapportere, at den seneste årgang 2019 fra Montalcino byder på et sandt skatkammer for samlere og fans af appellationen. På hans tur til regionen smagte han bl.a. de klassiske Brunelloer fra 2019 og tog samtidig et tilbageblik på mange af topvinene fra 2016.

Sammenligningen af disse to fantastiske årgange viser, at Montalcino fortsat producerer verdensklassevine af højeste kaliber og i de fleste tilfælde til rimelige priser.

Galloni siger videre, at 2019 egentlig var en stressfri vækstsæson, der har produceret vine i fuldstændig harmoni … en blanding af kraft og elegance på en måde, som sjældent er set.

Mange producenter beskriver selv vinene som sprøde, hvilket Antonio Galloni føler er rammende og sammenligner man så vinene med 2016’erne, så har 2019’erne mere energi og sprøde tanniner.

2019 er en årgang med udstråling og appel, en årgang med vine, der er aromatisk udtryksfulde, byder på en følelse af sted, karakter og så ofte passer med beskrivelser som klassiske, racerene, kølige, sprøde og slanke … det er siger Galloni; den årgang, vi alle har ventet på.

Italy’s Finest Wines har opstillet disse ratings for de sidste 10 år:

2010✭✭✭✭✭ (+)
2011✭✭✭✭
2012✭✭✭✭
2013✭✭✭✭
2014✭✭✭
2015✭✭✭✭✭
2016✭✭✭✭✭(+)
2017✭✭✭✭
2018✭✭✭✭
2019✭✭✭✭✭ (+)

Consorzio del Vino Brunello di Montalcino vurderer selv 2019 årgangen af Brunello di Montalcino som en fremragende årgang med fem stjerner. Denne vurdering afspejler den høje kvalitet af den vin, der blev produceret i det år, hvilket indikerer ekstraordinære egenskaber og lagringspotentiale.

Vinene

Med hjælp fra Supervin har jeg igen samlet det samme felt som sidste år og det består de samme 5 Brunello di Montalcino vine og det er derfor disse:

Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af de 5 Brunello di Montalcino vine … helt som vanligt.

Konklusion

Men skal jeg allerede nu – efter jeg har smagt alle 5 Brunello di Montalcino vine – komme med en konklusion, så må det være, at 2019 virkelig er en god årgang. 3 af de 5 smagte vine var virkelig bedre end i årgang 2018, mens 2 lå på nogenlunde samme niveau, men der vil selvfølgelig altid være forskelle fra producent til producent.

Igen var det Casanova di Ners Etichetta Bianca som komplet sjal mit hjerte og den smager bare drøngodt. Men også hos Villa Poggio Salvi var forskellen fra 2018 til 2019 tydelig, mens La Magia altid bare leverer på et drønhøjt niveau.

Så … hvis du mangler vin i kælderen, så er årgang 2019 af Brunello di Montalcino et godt bud på en rigtig fornuftig investering.

Andre smagninger

Houlberg smager … en håndfuld englevine fra Weingut Engel

Når der er en engel, tror ikke på noget mer’ … sang Nikolaj og Piloterne tilbage i 1989 og den sang var jeg sgu vild med. Nu kan jeg så nynne den sammen med lidt englesaft i mit vinglas, for jeg tester nu fra Hands on Wines en stor håndfuld vine fra Weingut Engel, der ligger på Untergaße i byen Flörsheim-Dalsheim.

Vi er med andre ord i Tysklands ubetinget største vinområde af de i alt 13 vinregioner … nemlig Rheinhessen, hvor man også ofte finder gode kvalitetsvine til nogle fornuftige priser. Rheinhessen har i dag over 27.000 hektar vinmarker og omkring 3.000 vinproducenter.

Men inden vi kigger nærmere på vinene fra Weingut Engel, så lad os lige kigge nærmere på dette vinhus i Flörsheim-Dalsheim.

Weingut Engel

Familien Engel har holdt til i Flörsheim-Dalsheim siden 1673, hvor man første gang har fundet familien nævnt i kirkebøgerne og da var det med adresse på Kirchgaße byen.

Det var dog lang, lang tid førend de startede med at lave vin, for det er først i 1928, hvor Berta Engel – efter sin mands tidlige død – at der blev vinavl på ejendommen, da Berta sammen med sønnerne Karl og Wilhelm drev et lille blandet landbrug og herunder også vinavl.

Da Karl senere i 1952 giftede sig med Ilse, så udvidede de hele landbrugsdriften og satsede også mere på vindyrkning, men det var dog først i 1970’erne, at Engel familien så startede med at flaske og sælge vinene.

Da Karl og Ilses søn Udo Engel kom med i driften i 1976, da gik han også i lære som vinmager, således han senere i 1983 kunne overtage driften. Det var også Udo, der i starten af udvidede driften og senere overtog vingården Wechsler på Untergaße og der holder Weingut Engel fortsat til i dag.

I dag er Udo og fruen Ulrikes 2 sønner Albrecht og Clemens Engel også kommet med i driften. Det er dog indtil videre mest den ældste søn Albrecht, der har hjælper med vinene, da han også har stået i lære hos vinhuse som Weingut Wittmann, Weingut Gutzler og Weingut Christmann.

Men de 2 brødre er begge uddannet indenfor vinproduktion på den store vinskole Weinbaufachschulen Neustadt und Bad Kreuznach og uddannet Techniker für Weinbau und Oenologie … altså som statscertificeret vindyrkningsteknikere.

Brødrene har også stået bag, at den gamle ko- og hestestald nu er ombygget til vinbar, vinotek og køkken, men derudover har de også udvidet lagerarealet og ombygning af den hvælvede kælder i under vingården i Untergaße og investeret i ny gæringstanke og i det hele taget moderniseret vingården.

Samlet har Engel familien 11 hektar vinmarken, der er spredt over en lang række marker, men deres bedste mark er helt sikkert deres parceller på Flörsheim-Dalsheimer Frauenberg, der med sine ret kalkstensholdig undergrund er en af ​​de bedste i Wonnegau. Men derudover er nogle af de bedre marker Bürgel, Goldberg samt Hubacker.

Vinene fra Weingut Engel er delt op i 5 serier … Literweine, Gutsweine, Ortsweine, Lagenweine og så de sødere vine i Lieblich & Edelsüß … og det er mest vine på druer som Riesling, Chardonnay, Weißburgunder, Grauburgunder og Spätburgunder.

Vinene

Fra den danske importør Hands on Wines har jeg smagt 6 vine fra Weingut Engel og de er fordelt på 3 vine på Riesling, 2 Chardonnay og en enkelt Spätburgunder.

Samlet har jeg smagt disse vine:

Der er således ingen Gutsweine, men alene 3 Ortsweine og 3 Lagenweine … og de første 3 er da også med skruelåg, mens de sidste 3 vine alle er med god, gammeldags korkprop.

Konklusion

Weingut Engel har – efter min vurdering – et rigtigt flot niveau. Med over 2,8 millioner hektoliter produceret vin og over 2.400 weingüter aka vinproducenter i Rheinhessen, så kan det være svært at spotte de bedste, men Engel har omtvistelig nogle kvaliteter.

De bedste var klart de 2 Chardonnay vine, men de er selvfølgelig også begge enkeltmarksvine og koster mere end fx de 3 Ortsweine på Riesling, der smager rigtigt godt og hver på deres egen måde, mens den ene Spätburgunder også holder flot niveau.

Så derfor … Thumbs Up !!!