Smagningen hos søde Guilia Parusso startede med et glas bobler … lidt utraditionelt lavet på ren Nebbiolo og lavet efter champagnemetoden eller Metodo Classico Brut, som metoden kaldes i Italien.
Jeg har vist kun én gang tidligere smagt en mousserende vin på Nebbiolo, nemlig en pink/orange 2009 Erpacrife Nebbiolo Brut Zero og et sjovt gadekryds mellem Barolo og Champagne. Denne Parusso Metodo Classico Brut er nok lidt ovre i samme boldgade, men lad os se nærmere på den.
Nebbiolo druerne til vinen høstes midt i september måned og hviler derefter – som husets Barolo’er – en periode, hvor stilkene går fra at være grønne til at blive brune. Derefter presses de og basisvinen laves derefter på rustfrie ståltanke, hvor alene den bedste del af mosten efter presset anvendes.
Derefter flaskes vinen og andengæringen sker i kælderen, hvor vinen lagrer omkring 36 måneder, hvor coupe de poignée sker med håndkraft … man vender altså flaskerne manuelt. Derefter sker degorgement og denne er degorgeret i 2018.
I glasset er Parussos Spumante Metodo Classico Brut let rosa og har en duft, som bestemt har nogle elementer fra rødvinene. Der er lidt blomster, roser, nelliker, kirsebær, abrikos, jordbær, hyben, grønne grene … lidt gæret i aromaerne, men meget fint.
I munden er boblerne blide og fine … men forsvinder forholdsvis hurtigt, så det bliver lidt mere hvidvinsagtigt. Det er alt sammen meget blidt, tørt og vinen har pænt med æblesyre.
KB Vin er importør, men denne er ikke i sortimentet, så prisen kender jeg ikke.
Ahr er højborg og bastion for god kølig, lys Spätburgunder, og den herlige druesort dækker da også over 60% af vinmarkerne i Ahr. Der laves imidlertid også en smule hvidvin i Ahr … knap 14% er tilplantet med 45 forskellige hvide sorter og heraf er der alene 1,8% med Weißer Burgunder.
Lad os endelig fortsætte med lidt Sangiovese vino … nu med en ægte DOCG Chianti Classico, som kommer fra vinhuset Pagliarese, der ligger lidt syd for den lille by San Gusmè omkring 60 kilometer syd for Firenze i skønne Toscana.
Vi sluttede den hyggelige smagning af Graziano Pràs vine på terrassen med husets 2013 Morandina Amarone della Valpolicella … selvom temperaturen på de 35 grader måske ikke ligefrem indbød til fuldfed Amarone.
Med Pràs Morandina Valpolicella Ripasso Superiore er det lidt samme historie. Jeg er generelt ikke pjattet med Ripasso vinene, men denne Morandina Valpolicella Ripasso Superiore er en lille genistreg, som smager bragende godt.
Vi smagte alle 3 rødvine fra Graziano Prà … og de overraskede vinbloggeren fuldstændigt, for det er vist længe siden, at jeg har smagt så god Valpolicella vin. Vi startede de 3 røde med denne 2018 Morandina Valpolicella.
Den sidste hvidvin hos Azienda Agricola Graziano Prà var denne 2015 Colle Sant’Antonio Soave Classico … så er vi igen tilbage med ren Garganega, men nu altså gæret og lagret på egefade.
Med den næste Graziano Prà Soave Classico gik vi over til de vine, som er lavet og lagret på egefade og vi starter med deres ikoniske Monte Grande Soave Classico, hvor druerne netop kommer fra den mark, som vi startede vort besøg med at besigtige.
Staforte betyder vistnok står stærkt, men denne Staforte Soave Classico er også ganske enestående og var for mig nok den bedste af vinene fra Graziano Prà.
Hos Graziano Prà blev vi allerede imponeret af første vin, hvilket var denne Otto Soave Classico … opkaldt efter familiens hund.