Næste Maitz vin er også en Weißburgunder, men et niveau op af den østrigske wienerstige, nemlig en Ortswein og lagret en snas længere … det er nemlig en 2017 Ehrenhausen Weißburgunder.
Der er dog ikke samme kvantespring mellem de to Weißburgundere som tilfældet med de to Morillon vine. Denne 2017 Ehrenhausen Weißburgunder er selvfølgelig lavet med druer fra husets marker omkring Ehrenhausen. Der ligger markerne i 400 meters højde med en undergrund med maser Muschelkalk.
Vinen er vinificeret og lagret 12 måneder på store egefade og Wolfgang junior vurderer, at vinen sagtens kan gennem i op til 10 år fra høståret.
Vinen dufter også af mere end lillesøsteren … fortsat æbler, pærer, mango, lemon og i det hele taget mere eksotisk i frugten. Det er oss’ smagsmæssigt lidt det samme, men der er mere krop, fylde, dybde og meget mere smagfuld, Der er æbler, pærer … et lidt kalket og frisk udtryk, saltet og syrligt bid og igen en vis saftighed,
Winelovers.dk overvejer import, men jeg kender ikke prisen.