Med næste vin skal vi oversøisk, for det er nemlig en 2020 Ugaba fra det sydafrikanske vinhus Anwilka Vineyards i Stellenbosch.
Anwilka projektet var et lille joint venture mellem de 3 stjerneproducenter Bruno Prats, som var den tidligere ejer af Cos d’Estournel, Hubert de Boüard de Laforest, som var den tidligere medejer af St. Emilions Château Angelus og Lowell Jooste, som var medejer af Klein Constantia.
De slog sig i 2005 sammen for at producere en exceptionel vin, som kombinerede fyldigheden, rundheden af frugt fra den sydafrikanske jord med elegancen og balancen fra principperne i Bordeaux. Og der skulle ikke spares på noget som helst for at opnå målet.
Anwilka Vineyards’ vinmarker ligger 7 kilometer fra havet i det bedste vindyrkningsområde i Stellenbosch og består af omkring 40 hektar, der blev genplantet i 1998 med Cabernet Sauvignon, Syrah og Merlot druer.
Fra 2005 til 2008 blev kun en meget lille del af druerne vinificeret på Anwilka Vineyards … nogle blev brugt til førstevinen AnWilka, mens andre blev brugt til denne 2. vin Ugaba og de sidste druer blev solgt til Klein Constantia for vinserierne KC og High Gables.
Og allerede med første årgang 2005 blev målet nået. Robert Parker kaldte AnWilka for Sydafrikas bedste vin.
I maj 2012 blev Anwilka og Klein Constantia lagt sammen, men alle tre stiftere er stadig en del af foretagendet, og filosofien om ikke at spare på noget som helst vedrørende vinens kvalitet er uændret.
Denne andenvin … Ugaba er lavet på 46% Shiraz, 42% Cabernet Sauvignon, 8% Petit Verdot og 4% Malbec, hvor alle er dyrket på vinhusets egne marker. Alle druerne er håndplukkede og sorteret før og efter afstilkning.
Vinen er lavet i rustfri ståltanke med daglige pumpovers samt en 10 dages eftermaceration for ekstra ekstrahering af farve og tanniner, hvorefter vinen er lagret 10 måneder på franske egefade, hvor omkring 30% er nye fade.
Shit … virker i næsen meget parfumeret … der er violer, eukalyptus, nogle brændte elementer, cedertræ og noget jeg ikke kan detektere, men som er syrligt. Det skygger for frugten, som virker solmoden og mest er solbær, blåbær suppleret med noget virkelig tør engelsk lakrids … men duften er jeg sgu ikke vild med.
Smagen er tør og kraftig med en betydelig sødme … der er noget solbærmarmelade, blåbærsyltetøj, brombær samt en slat peber, som ikke lige passer ind i ligningen. Det giver en vin, der både er sød, fed og skarp, hvorved det bliver lidt stærkt. Tanninerne er samtidig pænt stærke og fyldige … smagen er klart bedre end duften, men jeg finder den en tak for ubalanceret. 84 point.
Forhandles af Vinøen til 159,95 kr. , mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.
