Tag-arkiv: 3½

2017 Domaine de la Mavette, Côtes du Rhône Villages Sablet, Rhône, Frankrig

2017 Domaine de la Mavette, Côtes du Rhône Villages Sablet, Rhône, FrankrigDen næste vin i vinmenuen var en 2017 Côtes du Rhône Villages Sablet fra vinhuset Domaine de la Mavette. Den skulle forsøge at følge vores hovedret med frilands kalv, selleri, brøndkarse og trøffel undervejs.

Domaine de la Mavette holder til iu byen Gigondas omkring 10 kilometer nordøst for Orange i Rhône og ejes af Jean-François Lambert, som startede med at lave vin på vingården i 1988. Han overtog gården efter hans far, som havde arvet vingården fra hans moster Emma Roux.

Hun havde mistet sin mand under første verdenskrig, og da sønnen blev dræbt af en nazi-patrulje i Sablet under anden verdenskrig, så var der ingen naturlige aftagere.

Jean-François’ far var nevø til Emma Roux … og ikke synderlig interesseret i vinproduktion, da han drev en bar Carpentras. Da han arvede vingården, så udlejede han den med de tilhørende 15 hektar vinmarker. Da lejen imidlertid ophørte i 1971, så måtte han dog i gang på vingården.

Han manglende dog både interessen og det nødvendige udstyr, så derfor blev det sønnen Jean-François, som fik ansvaret i 1986 efter endt uddannelse og i en alder af blot 20 år. Jean-François havde studeret vin, bl.a. i Bourgogne, og lavede sin første vin på Domaine de la Mavette i 1988.

I dag driver Jean-François Lambert fortsat vinhuset sammen med sin hustru Sandrine. Vingården har i dag omkring 30 hektar vinmarker, herunder 6 hektar Gigondas, et par hektar Côtes du Rhône Village i Sablet, 15 hektar Côtes du Rhône og 7 hektar Vin du Pays. Jean-François har omlagt hele produktionen til økologisk drift.

Selve vinkælderen ligger i et gammelt hus, som blev ombygget tilbage i starten af 1900-tallet, og så er vingården i øvrigt nabo til Notre Dame de Pallieres, som drives af Jean-Pierre og Claude Roux, som vel formentlig er i familie med den afdøde Emma Roux, Jean-François’ fars moster … men det er gætværk fra min side.

Jean-François Lambert laver en række vine, bl.a. en Vin du Pays, Côtes du Rhône, Gigondas Rosé, Grenache Prestige, Gigondas, en hvid Cuvée Prestige topvinen  Gigondas Cuvée Boisée og denne Côtes du Rhône Village Sablet.

Her ovenover hovedretten … frilands kalv med selleri, palmekål, brøndkarse og trøffel, men der var sparet pænt på den eksklusive trøffel, som man faktisk næsten ikke kunne smage. Lidt synd, men ellers dejlig ret.

Vinen er lavet på 80% Grenache og 20% Syrah, men der er ingen oplysninger om produktionen. Jeg ved dog, at mange af husets vine lavet på betontanke, så det kan også være tilfældet med denne Côtes du Rhône Village Sablet.

I næsen er det en gammel mølædt hingst, animalsk og mørk næse med dyb, fed frugt, blåbær, brombær, sorte oliven, yoghurt og godt med Rhône krydderier. I munden er vinen lidt skarp og mangler klart lidt dybde, selvom der er både mørk frugt, peber, jern og mineraler, så dermed godkendt, selvom det er noget rustik.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, så prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 3,5/7

2017 Bernard Humbrecht, Muscat, Alsace, Frankrig

2017 Bernard Humbrecht, Muscat, Alsace, FrankrigEt besøg på Fladbro Kro med kollegerne på jobbet bød – udover god mad – også lidt vine i en tilhørende vinmenu. Vi havde egentlig forsøgt os med, at jeg skulle tage forskellige vine med, men proppenge på 300 kr. pr. flaske synes vi alligevel var en kende for dyrt.

Den første vin i vinmenuen var en Muscat fra vinhuset Bernard Humbrecht i Alsace. Den skulle følge forretten med grillede hvide asparges med lidt syrnet creme med stenbiderrogn og purløgsemulsion godt undervejs.

Domaine Bernard Humbrecht ligger midt i byen Gueberschwihr på det centrale torv i en gammel renæssancebygning fra 1619, bygget af Marx Dornstetter. Det er én af byens mest seværdige bygninger, og den blev købt af Jean Humbrecht i 1850.

Bygningen oser af historie og er blandt andet fødested for biskop Louis Joseph Marie Humbrecht, som var sognepræst og senere blev både biskop af Poitiers og ærkebiskop af Besançon.

Selve Humbrecht familien har været vinbønder i Alsace siden 1620, men domænet opstår reelt først i den nuværende form i 1931, da Bernard Humbrecht sammen med hustruen Josephine mere målrettet begynder at blive vinavlere.

Det er dog først i 1968 at man selv begynder at tappe vin på flasker på den gamle vingård. Dengang var arealet også alene 3 hektar.

Siden 1983 har det imidlertid været sønnen Jean-Bernard Humbrecht samt hans hustru Véronique som har stået for driften. Jean-Bernard har også udvidet vingården – både ved udbygning af kælderen samt ved køb af flere marker, således domænet i dag samlet ejer knap 8 hektar vinmarker, hvor Grand Cru marken Goldert er husets topmark.

Her smager vi altså deres Muscat til lidt hvide asparges, hvilket jo er et klassisk match. Der er imidlertid ikke ret mange oplysninger om produktionen af vinen, så derfor springer vi blot direkte videre til mine smagsnoter.

Det er sådan god klassisk Muscat, pænt med sødme, nødder, marcipan, astronaut-is og såmænd også en Københavnerstang og lidt hyldeblomstsaft. Faktisk dufter det noget saftevandsagtigt med de søde aromaer.

Smagsmæssigt er der også godt med saftevandsfornemmelse over vinen, hvor smagene er meget sagte, svage og runde, mens syren så til gengæld er vag … næsten ikke eksisterende, hvormed vinen næsten bliver helt dessertagtig med små jernholdige noter.

Forhandles af Dalsbakkegård, hvor en flaske koster 95 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7  

2016 Casas del Bosque, Casas Pinot Noir, Casablanca Valley, Chile

2016 Casas del Bosque, Casas Pinot Noir, Casablanca Valley, ChileSå skiftede vi farve … vor hovedret krævede lidt rødvin, og vi skulle da også smage alle de røde vine fra vinbaren. Den første var en 2016 Casas Pinot Noir fra Casas del Bosque i Chile.

Viña Casas del Bosque ligger i Casablanca Valley omkring 70 kilometer nord for hovedstaden Santiago og 30 kilometer fra den historiske by Valparaiso. Vinhuset er grundlagt i 1993 af Cúneo familie, en gammel italiensk familie, der for generationer siden emigrerede til Chile.

Vinhuset har 235 hektar vinmarker og har en produktion på 1,2 millioner flasker vin hvert år. Der har fra starten været fokuseret på høj kvalitet og elegante vine, og da man fik ansat den i Chile meget kendte winemaker Grant Phelps, så fik ambitionerne endnu et nyk opad.

Grant har tidligere hos arbejdet his bl.a. Viu Manent og stammer selv fra New Zealand. Udover Chile, så har Grant også arbejdet i Argentina, Australien, Oregon, Californien og, Ungarn.

På vingården drives også luksusrestauranten Tanino, som tidligere af bladet Wine Access Magazine er valgt til at være blandt de bedste vinrestauranter i hele verden.

Denne Casas Pinot Noir er lavet på udvalgte druer fra Casas del Bosques egne marker i den vestlige del af Casablanca Valley, Chiles berømte koldklima vinregion tæt på Stillehavets kølige vinde. Vinen er gæret i ståltank, men det fremgår ikke, om vinen er lagret på egetræsfade eller blot i ståltankene.

Det er duftmæssigt en lidt varm og solrig Pinot Noir med solmodne kirsebær med lidt grønne elementer, men samtidig virker den også tung på fad med både vanilje, sød kanel, søde krydderier, lidt grønne stilke, blæk, grafit og nelliker.

I munden er det søde blommer, overmodne, solmodne kirsebær, kanel, peber, en lille bitterhed. Der mangler måske lidt syre, kant og dybde, men bestemt drikkelig og vel samtidig nok den bedste af de tre rødvine denne aften.

Vinen forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 79,95 kr., mens prisen er 59,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 3,5/7

2016 Weingut Krämer, Cuvée Red Stuff, Rheinhessen, Tyskland

2016 Weingut Krämer, Cuvée Red Stuff, Rheinhessen, TysklandTobias Krämer er klart bedst på de hvide vine – særligt Riesling – men laver skam også en enkelt rødvin, nemlig denne Cuvée Red Stuff, der er lavet på en treenighed af druerne Cabernet Sauvignon, Regent og Spätburgunder.

Fordelingen af druerne kender jeg ikke, men vinen er alene lavet på rustfrie ståltanke med en macerationstid på 4 uger, hvilket er med til at give vinen en virkelig kraftig smag. Den er også alene lagret på ståltanke i en kortere periode.

Næsen er sådan pænt sort med kul, sorte bær, sorte kirsebær, blåbær, blommer, masser af frugt, sødme, søde krydderier, nelliker, saftighed … en tæt og rustik bulderbasse, hvor det også er som om, at Pinot Noir druerne giver en rund pikant kant.

I munden er vinen både krydret med tørhed og masser af fede tanniner, som sætter sig på fortænderne sammen med en saftig sødme og en drilsk Pinot Noir syre. Der er bestemt også nogle ret bitre elementer, jern … skarp, bondsk og rustik, men også lidt interessant og virkelig tør. Vi er et sted omkring 3,5 lidt rødvinsplettede fingre med pil op.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen er 99 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 3,5/7

2019 Calmel & Joseph, Amstramgram Cérès Rosé Grande Cuvée, Languedoc, Frankrig

2019 Calmel & Joseph, Amstramgram Cérès Rosé Grande Cuvée, Languedoc, FrankrigRosévinene springer ud på terasserne overalt i det danske landskab i samme takt som både sommerblomster gror, pigernes kjoler bliver kortere og alle små nedtællinger til sommerferien tager til. Jeg hopper da også på vognen og tester en rosé … en ny 2019 Amstramgram Cérès Rosé Grande Cuvée fra Calmel & Joseph.

Negocianthuset Calmel & Joseph har jeg skrevet om nogle gange tidligere og denne Amstramgram Cérès Rosé Grande Cuvée har jeg også smagt før, nemlig i foregående årgang 2018.

De to ønologer Laurent Calmel og Jerome Joseph kalder sig selv for créateurs de grands vins en Languedoc et Roussillon, for de har specialiseret sig i at lave vine fra Languedoc-Roussillon og typisk på små vinerier rundt om i området.

Laurent Calmel og Jerome Joseph har lavet aftaler med en lang række vinavlere rundt om i regionen og arbejder sammen med disse vinavlere … også med produktionen af vinene.

De to ønologer laver bl.a. 3 vine under navnet Amstramgram .. en hvid, en rød og så denne Cérès Rosé Grande Cuvée, som er lavet på 40% Mourvèdre, 30% Cinsault samt 30% Grenache … en anderledes fordeling end vinen i forrige årgang.

Cinsault og Mourvèdre druerne er høstet på normale høsttidspunkter, men Grenache druerne høstes med optimal modenhed … alle druerne afstilkes, hvilket efterfølges af en kold maceration ved 15 grader i 2 timer efterfulgt af gæring med udvalgt gær ved 16 grader og der sker ingen malolaktisk gæring. Vinen har kun lagret kortvarigt i ståltanke.

Det er – som med 2018’eren – en vin med masser af behagelig og sød frugt, jordbær, kiwi, ananas, mango, meget eksotisk frugt, godt med sukkersødme, søde krydderier og en lidt støvet note samt et lavt syreniveau.

Der er dog mere syre i smagen, hvor det er er søde jordbær, modne kirsebær, citroner og en lille grape bitterhed. Der er svagt en note af jern, let fennikel og ellers virker vinen lidt skarp og rustik, men vil gøre sig rigtigt fint sammen med de udsprungne blomster på sommerterrassen med liv, latter og lyse nætter.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 99,95 kr., mens prisen er 85 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 3,5/7

2015 Weingut G.H. von Mumm, Assmannshäuser Spätburgunder, Rheingau, Tyskland

2015 Weingut G.H. von Mumm, Assmannshäuser Spätburgunder, Rheingau, TysklandMer’  Spätburgunder, nemlig denne 2015 Assmannshäuser Spätburgunder fra Weingut G.H. von Mumm … et vinhus ejet af en af de allerstørste tyske producenter af sekt, nemlig Henkell & Co. Sektkellerei, der igen er ejet af Dr. Oetker.

Den gode Dr. Oetkers familie har ligeledes siden 1974 ejet Weingut Schloss Johannisberg, hvis historie samtidig er tæt knyttet sammen med Weingut G.H. von Mumm og i dag drives de to vinhuse nærmest også fælles, hvormed  alle vinene fra von Mumm bl.a. også sælges fra Schloss Johannisberg … og der er også netop der, at jeg for et par somre siden købte denne flaske Assmannshäuser Spätburgunder.

Mit besøg på det historiske gamle slot kan du læse om i indlægget Besøg på Schloss Johannisberg … historisk Rieslingproducent og turistmagnet. I det indlæg fortæller jeg også om Weingut Schloss Johannisbergs historie, selve besøget og lidt om vinene.

Historien om Weingut G.H. von Mumm startede i 1811, hvor den initiativrige vinhandler Gottlieb Mumm kom til Rheingau. Han kom fra en stor familie af bankfolk, købmænd samt vinproducenter fra Frankfurt og var samtidig lidt af en gambler.

På det tidspunkt led Schloss Johannisberg som følge af svigtende høst fra 1808 til 1810. Det havde presset det velrenommerede slot, men den dristige Mumm udnyttede situationen og han købte derfor i 1811 hele høsten fra Schloss Johannisberg for den svimlende sum af 32.000 Gylden … en masse penge for en høst, som ingen på det tidspunkt vidste, hvordan ville blive.

Men lykken står den kække bi … for 1811 årgangen endte med at blive den bedste årgang i hele 1800-tallet. Og det blev til 50 tønder med hver 1.200 liter af den allerbedste Johannisberg Riesling, som ved salget indbragte Mumm hele 150.000 Gylden.

Dem investerede han fluks i en række udvalgte vinmarker i Johannisberg fra bl.a. Schloss Johannisberg, hvilket blev grundlaget for Weingut G.H. von Mumm. Familien Mumm blev hurtigt en meget succesfuld vinfamilie i Johannisberg. Gottlieb havde næse for gode forretninger og i 1827 investerede han sammen med faderen Peter Arnold Mumm og sine brødre Jacobus and Philipp også i et champagnehus i Reims.

Det blev til Champagnehuset J.H. Mumm eller Maison Mumm, som det også blev kaldt. Navnet G.H. Mumm fik huset først efter næste generation Georges Hermann Mumm, som rejste verden rundt og markedsførte champagnehuset. Det medførte, at foretagendet voksede markant og investerede i yderligere vinmarker.

Den store succes betød også, at familien i 1873 fik lov til igen at bruge deres oprindelig preussiske navn Mumm von Schwarzenstein, så da de i 1876 byggede et kæmpe slot omkring 500 meter længere oppe over Johannisberg, så kom det selvfølgelig til at hedde Burg Schwarzenstein,

Det er en idyllisk perle med en fabelagtig udsigt over vinmarkerne i Johannisberg og hele Rhindalen. På klare solskinsdage kan man fra slottet se både Rüdesheim mod vest og Wiesbaden mod øst.

Det gamle Schwarzenstein navn lagde såmænd også navn til en af husets marker, nemlig marken Johannisberger Schwarzenstein, som familien ejede sammen med andre i dag velkendte marker som Mittelhölle, Hölle og Vogelsang.

Senere efter 1. verdenskrig konfiskerede den franske regering i 1918 imidlertid Mumms franske champagnehus, som jo i dag faktisk fortsat eksisterer i bedste velgående og i dag ejes af den store vin- og spirituskoncern Pernod Ricard.

Som erstatning for den tabte champagneproduktion i Reims, så grundlagde Godefroy H. von Mumm fra familien i stedet i 1922 G. H. Mumm Sektkellerei i Eltville i 1922, Det måtte dog efter påkrav fra indenrigsministeriet ændre navnet til von Mumm for at adskille sig fra det tabte, franske champagnehus.

Mumm von Schwarzenstein familien drev derefter både vin- og sekthuset helt frem til 1957, hvor de solgte Wein- und Sektgüter G. H. von Mumm til Dr. Oetker familien. Oetker familien frasolgte dog i senere i 1970 sekt-delen Mumm Sekt til den canadiske Seagram-gruppe, men det mousserende vinhus er i dag en del af Rotkäppchen-Mumm Sektkellereien.

Oetker familien beholdte dog selv Weingut G.H. von Mumm og har siden købet af Weingut Schloss Johannisberg i 1974 drevet de to vinhuse samlet.

Den gamle Burg Schwarzenstein ejes heller ikke længere af Mumm von Schwarzenstein familien og er heller ikke en del af Weingut G.H. von Mumm, men er i dag ejet af fonden Grossmann Familienstiftung Burg Schwarzenstein, men drives af den eksklusive, internationale restaurant- og hotelkæde Relais & Châteaux. Det er blevet totalt moderniseret og fungerer som hotel med 2 fine toprestauranter, hvoraf den ene har 1 Michelin stjerne.

Samlet har Weingut G.H. von Mumm samt Weingut Schloss Johannisberg i dag 100 hektar vinmarker, hvor de 65 anvendes til von Mumm. De 65 hektar er fordelt på 15 forskellige marker ved både Assmannshausen, Rüdesheim, Geisenheim, Johannisberg og  Winkel. Ud af de 65 hektar er de 22 hektar faktisk Erste Lage topmarker.

De bedste marker er Assmannshauser Höllenberg og Frankenthal, Rüdesheimer Berg Rottland, Geisenheimer Kläuserweg, Winkeler Hasensprung samt Johannisberger Mittelhölle, Hölle og så selvfølgelig Johannisberger Schwarzenstein.

Weingut G.H. von Mumm er medlem af VDP, så vinene er selvfølgelig opdelt helt traditionelt i Gutsweine, Ortsweine og Erste Gewächse. Denne Assmannshäuser Spätburgunder en Ortswein med druer fra husets marker ved Assmannshauser.

Der er ikke de store oplysninger om produktionen, men normalt lagres de røde vine fra Weingut G.H. von Mumm 15 måneder på egefade … men flere oplysninger har jeg faktisk ikke, så derfor springer vi bare lige direkte på mine smagsnoter.

Duftmæssigt er det lidt en rustik Spätburgunder, godt med syrlige kirsebær, tranebær, måske endda også lidt mørkere bær, frisk og stærk i frugten, klare egenoter og virker meget tør med en smule krydderier.

Smagen er lidt som duften … rustik og noget til den stærke side med stramme kirsebær, tranebær, en stærk og mørk syre, bitterhed, jern og på ingen måde særlig forsonende. Jeg er sgu ikke rigtig fan, for jeg synes, at vinen er for kantet og mangler den elegance, som man normalt finder i Spätburgunder.

Købt på Schloss Johannisberg til 19,90€ … svarende til 148 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7  

2017 Ramón Ramos, Parlaor Tinto de Toro Roble, Toro, Spanien

2017 Ramón Ramos, Parlaor Tinto de Toro Roble, Toro, SpanienEl Toro – Den Spanske Tyr – er nærmest blevet kendt som et logo for selve Spanien. Overalt i landet kan du se de aggressive sorte tyresilhuetter … og særligt i den småvarme appellation DO Toro i Castilla y León regionen er tyren nærmest en kulturarv. Derfor anvender mange firmaer tyren i deres produkter og det gælder oss’ denne 2017 Parlaor Tinto de Toro Roble fra vinhuset Ramón Ramos.

Bodega Ramón Ramos ligger i byen Venialbo og er grundlagt i 1963 af Ramón Ramos, men drives i dag af sønnen Juan Ramón Ramos som næste generation. Han er uddannet vinmager og har siden overtagelse bygget nyt vineri og startet eksport af vinene.

Samlet har Bodega Ramón Ramos 60 hektar vinmarker med vinstokke, som er 20-60 år gamle og enkelte steder også helt op til 100 år gamke. Alt drives med respekt for vinstokkernes naturlige vækstcyklus og efter økologiske principper.

Denne Parlaor Tinto de Toro Roble er lavet på 100% Tinta de Toro aka Tempranillo, der er håndplukkede ved optimal modenhed og straks transporteret til vineriet. Vinen er gæret i ståltanke, men efterfølgende lagret 4-5 måneder på amerikanske egefade.

Næsen er tør og krydret med spanske karakteristiske træk, blåbær, brombær, kirsebær, tranebær, røgede og brændte noter, lidt ristede kaffebønner, lidt grønne noter, eukalyptus, tørre trænoter og søde krydderier.

Smagsmæssigt er vinen lige en tak sødere end ventet, men det hænger sgu fint sammen uden at blive videre kompleks. Der er lidt mørke bær, tørhed, tørt træ, en blommeagtig fornemmelse, stor saftighed, som går fint i spænd med sødmen.

Importør er AMKA og vinen forhandles hos udvalgte Meny og Spar butikker med en vejledende udsalgspris på 77,95 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2018 Darling Cellars, Zimazela The Big Five Shiraz, Western Cape, Sydafrika

2018 Darling Cellars, Zimazela The Big Five Shiraz, Western Cape, SydafrikaEt næsehorn kan veje op til 3,6 tons og denne Zimazela The Big Five Shiraz fra det sydafrikanske vinhus Darling Cellars hylder lige netop de 5 store, mægtige, imponerende dyr på savannen, nemlig løven, vandbøflen, leoparden, elefanten og næsehornet.

Og meget passende, så betyder ordet Zimazela på zula – et af Sydafrikas 13 sprog – noget i retning af imponerende. Men så vi smage, om vinen har samme tyngde som et 3.6 tons tungt sort næsehorn … en af de 2 typer næsehorn, der lever i Sydafrika.

Den anden type kaldes det hvide næsehorn, som egentlig fik sit navn ved en oversættelsesfejl. Boerne i Sydafrika kaldte faktisk det hvide næsehorn Wijde, som betyder bred. pga. dets brede mund. Men det lyder jo som det engelske ord white og derfor blev det andet også kaldt det sorte næsehorn.

Darling Cellars ligger mellem byerne Malmesbury og Darling omkring en times kørsel fra Cape Town og omkring 15 kilometer fra Atlanterhavet. Det er i Darling området, som er en del af West Coast regionen, der historisk mest er kendt for produktion af billig bulk vin. Imidlertid har flere producenter de seneste år også fokuseret på produktion af kvalitetsvine.

Darling Cellars er grundlagt tilbage i 1948 under navnet Mamreweg Wine Cellar, men det var reelt i 1996 at vinhuset blev etableret i den nuværende form, hvor det ejes af en lille gruppe bestående af 20 aktionærer.

De laver en lang række vine fra ikke mindre end 1.300 hektar vinmarker i både West Coast regionen, men også andre områder i det sydlige Sydafrika … og denne Zimazela The Big Five Shiraz er fx lavet af druer fra Western Cape området.

Zimazela The Big Five er lavet på 91% Shiraz, 4% Cinsault, 3% Grenache  og 2% Pinotage. Vinen er lagret dels på 2 og 3 år gamle egetræsfade og dels på ståltanke i 12 måneder inden aftapning.

Fed og kødfuld næse, flæsket med lidt bacon, blæk, lakridskonfekt, blomster, kanel, vanilje, bagepulver, solbær, enebær, afbarket gren … virkelig tør med nogle krydderier. Egentlig fin næse. Smagen er mere syrlig end forventet, okay frisk syre selvom dybden ikke bliver særlig stor. Der er lidt tanniner, peber … lidt stram i betrækket og den ender med en lidt sjov og udefinerbar eftersmag, men samlet godkendt.

Importør er AMKA og vinen forhandles hos udvalgte Meny og Spar butikker med en vejledende udsalgspris på 539,95 kr. for en kasse med 6 flasker.

Vinanmeldelse 3,5/7 

N.V. Albino Armani, Prosecco Extra Dry, Friuli-Venezia Giulia, Italien

N.V. Albino Armani, Prosecco Extra Dry, Friuli-Venezia Giulia, ItalienAlbino Armani er et italiensk vinhus med hovedsæde i byen Dolcé i Veneto. De har endda sammenlagt 3 vinerier i Veneto, et i Alto-Aldige samt et i Friuli-Venezia Giulia … og det er fra sidstnævnte, at vi smager denne Non Vintage Prosecco Extra Dry.

Vinhuset drives af Albino samt hustruen Egle Armani, som ikke har nogen forbindelse til Armani tøjmærket. Albinos familie har i stedet været vinbønder siden 1607, hvor Domenico Armani i sin tid grundlagde vinhuset og hos den lokale notar fik noteret papirer på overtagelsen af faderen Simones ejendom.

I dag ejer Armani samlet 220 hektar vinmarker fordelt på de 5 ejendomme … henholdsvis i Marano i Valpolicella, i Dolce tæt på Gardasøen, ejendommen Casa Belfi i San Polo di Piave ved Treviso nord for Venedig, Vallagarina i Trentino i Alto-Aldige og endelig ved byen Sequals i appellationen Friuli Grave i Friuli-Venezia Giulia regionen.

Denne Albino Armani, Prosecco Extra Dry, som er lavet 100% på druen Glera, som er den lokale historiske drue, som altid har været brugt til at lave Prosecco. Den er lavet på den såkaldte Charmat metode, som adskiller sig fra den klassiske Champagne metode ved at andengæringen foregår på lukkede tanke – her over 3-4 måneder – og ikke på flaske, hvilket selvfølgelig er langt billigere. Ved aftapning på flaske tilsættes der en smule sukker.

Næsen er klart noget melon, honningmelon, pærer, blomster og der fornemmes allerede i duften pænt sødmeniveau, lidt gær, godt med nødder, valnødder og endda nødder i sirup.

Smagen er på ingen måder, hvad man vil forstå som Extra Dry, men sådan er det oftest med Prosecco. Det er en sød, mousserende vin, her med små bobler, som hurtigt fader, ingen vild dybde, men det er i stedet for en rigtig pleaser. Der er i smagen også pærer, afdæmpet grape, æblemost og søde krydderier. Det er måske lidt for sødt til vinbloggeren, men jeg kender mange, som vil knuselske den.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 100 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2018 Bodegas San Alejandro, Evodia, Aragon, Spanien

2018 Bodegas San Alejandro, Evodia, Aragon, SpanienI appellationen DO Calatayud i vinregionen Aragon finder vi i byen Miedes vinkooperativet Bodegas San Alejandro, hvorfra vi nu smager denne Evodia.

Kooperativet Bodegas San Alejandro er grundlagt i 1962 af en flok entusiastiske vinavlere i Miedes og opkaldt efter den lokale helgen.

De ville forene kræfterne i det område, som var blevet noget overset til trods for, at der har været lavet vin i det bjergrige Aragon aka Zaragoza i det nordøstlige Spanien i over 2.000 år.

I dag er der over 150 vinavlere tilknyttet kooperativet med samlet 950 hektar vinmarker fordelt på ikke mindre end 1.250 forskellige parceller, som ligger forholdsvis højt i op til 1.100 meters højde.

Den årlige produktion er på ikke mindre end 3 millioner flaske vin årligt og vinene sælges under brands som Baltasar Gracián, Clos Baltasar, Viñas de Miedes, Las Rocas, Marqués de Nomrevilla og Evodia.

Vinene laves af et team af vinmagere bestående af Alejandro Lecinena, Ruben Carnicer, Germán Villaba og Juan Carlos Collado. De står altså også bag denne Evodia, som er lavet på 95% Garnacha aka Grenache, 5% Syrah og med en højoktan på 14,5%.

Druerne til vinen kommer fra stejle skifer- og kvartsitholdige marker i 850 meters højde tæt ved Sierra de la Virgen-bjergene, hvor de 40-100 år gamle vinstokke dyrkes så naturligt som muligt.

Vinen laves ved, at de afstilkede druer gærer og macererer i betontanke over 20 dage efterfulgt af en 7 dages eftermaceration med ekstra ekstrahering af kraft. Derefter har vinen lagret omkring 10 måneder … hovedparten i betontankene og 20% i amerikanske og franske brugte egefade.

Lidt en spøjs, skør odeur … sød, sødkrydrede blåbær, krydrede grønne grene, våde fade, kanel, spidskommen, tør jord, an vase med blomstervand, peanutbutter, kakao, chokoladem epo-vild og fed … men spøjs og parfumeret.

Smagen er sød, men slet ikke vild opulent, men klart fyldig med en syrlig nerve, som redder rigtigt meget. Der er blomster, sødlig rød frugt, kirsebær, tranebær og måske endda granatæbler. Der er en klar, syrlig syre, ganske lidt tanniner og en livlig, frugtrig eftersmag.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 89,95 kr., mens prisen er 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 3,5/7