Houlberg tester Sidewood Estate vine … præmieret koldklima vinhus i Adelaide Hills

Jeg har fået en røvfuld vine til test fra det præmierede vinhus Sidewood Estate … lidt en hasteopgave med ikke mindre end 10 vine samt 2 små ciders. Men den flittige vinblogger er jo flittig, så han har taget glasset i den anden hånd og gået til opgaven med sædvanlig ildhu. En lille smagning bare med mig selv, som det bedst mulige selskab. Man må jo nøjes.

Sidewood Estate ligger i Onkaparinga dalen … et koldklima område lidt øst for Adelaide i Adelaide Hills området. Vinhuset er ungt …  grundlagt i 2004 af parret Owen og Cassandra Inglis.

De har samlet 91 hektar vinmarker på forskellige lokationer i området, hvilket udover vingården i Onkaparinga også omfatter områderne ved Echunga, Nairne og Verdun.

I Verdun har de deres store Verdun vinmark og der opdrætter de også fuldblods væddeløbsheste og har i øjeblikket omkring 40 af slagsen. I Echunga ligger husets Ironstone mark og i Onkaparinga deres Mappinga og Oakbank marker.

Vinene laves i et samarbejde mellem Owen og Cassandra Inglis samt vinmagere Darryl Catlin, mens ansvaret for markarbejdet er lagt i hænderne på Mark Vella og Peter McIntyre. Sammen producerer de årligt omkring 600.000 flasker vin, som er fordelt på en lang række vine … men dem skal jeg nok vende tilbage til.

Vinproduktionen sker i dag deres topmoderne vineri, som ligger i Nairne. Vineriet købte de i 2014 og ægteparret har fyldt det med state-of-the-art udstyr til fremstillingen af vinene og derudover har de investeret i de bedste maskiner til at passe og høste druerne i markerne.

Og Sidewood Estate har siden etableringen fået masser af roser og gode anmeldelser. De har fx allerede opnået den eftertragtede 5 røde stjerner tildeling fra James Halliday og i 2016 blev de også kåret som det største øko-venlige vinhus i Adelaide Hills. Senest har en række af vinene fra Sidewood også opnået guldmedaljer ved den store International Wine Awards 2019 i Spanien … og deres mousserende vin Isabella Rosé endda for 4. år i streg.

Udover vinproduktionen er Sidewood også startet med en mindre produktion af cider, hvor æblerne købes fra en række frugtavlere og laves på husets moderne vineri, som også kan håndtere denne produktion.

Smagningen

De 10 vine, som jeg tester for Winelovers.dk er disse:

Derudover har jeg også smagt de to små 25 cl. flasker med cider – en på æbler og en på pærer. Dem vil jeg undlade at anmelde, for det har jeg vist ikke den store erfaring med. De smager meget anderledes end det cider, som jeg tidligere har smagt, for de er mere syrlige.

Men de små flasker er egentlig ganske sjove at servere efter en seriøs smagning af 10 vine fra vinhuset … en slags mundrensere.

Anmeldelserne og beskrivelserne af alle vinene har jeg selvfølgelig linket til ovenover.

Konklusion

Men jeg kan allerede nu konkludere, at Sidewood Estate er endnu et godt bevis på, at australierne kan lave andet en fed, marmeladetung Shiraz. Vinene er klart mere europæiske i stilen, og jeg måtte sgu op med en del fede houlbergske tomler.

Bevares, priserne er også i den pæne ende, men faktisk meget rimelige i sammenligning med fx et vinhus som Mollydooker, hvor vinene er langt mere ekstraherede og marmeladetunge. Her vil jeg til enhver tid foretrække Sidewood … men det kan du jo læse om i anmeldelserne af vinene.

2017 Bonnievale Wines, River Collection Shiraz, Western Cape, Sydafrika

2017 Bonnievale Wines, River Collection Shiraz, Western Cape, SydafrikaNår vi nu har gang i det sydafrikanske kooperativ Bonnievale Wines, så napper vi da også lige søstervinen River Collection Shiraz.

Vinmageren Eddie Mathambo har lavet vinen River Collection Shiraz på ren Shiraz og med 10 måneders lagring på egefade.

Duftmæssigt er der godt med solmoden frugt, brændte noter, solbærmarmelade, eukalyptus, lidt syrlige/sure elementer, peber, sødme samt lidt kanel og vanilje.

Smagen læner sig op af duften … der er pæn sødme niveau, lidt tørhed, peber og frisk frugt. Heldigvis er vinen smagsmæssigt ikke så fed, som duften og det giver en okay friskhed.

Forhandles af Lesedi Wines, hvor en flaske koster 79 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2017 Bonnievale Wines, River Collection Cabernet Sauvignon Merlot, Western Cape, Sydafrika

2017 Bonnievale Wines, River Collection Cabernet Sauvignon Merlot, Western Cape, SydafrikaBonnievale Wines er et stort kooperativ, som jeg har skrevet om tidligere. Det ligger lidt syd for byen Bonnievale i Western Cape og er reelt grundlagt i 2006 ved en fusion mellem 3 kooperativer. Nu smager jeg deres 2017 River Collection Cabernet Sauvignon Merlot.

Vinen er lavet på et blend af 60% Cabernet Sauvignon og 40% Merlot. Som sidst er der ikke mange oplysninger om produktionen, men vinen skulle være lagret 10 måneder på egefade før frigivelse

I glasset er vinen en kende lysere end forventet og måske endda også lidt grumset … bare en anelse. Næsen er lidt sjov … wanna-be Bordeaux og der kommer da også snert af lidt blyanter, men ellers nogle sjove noter med rågummi, mentol, eukalyptus, grønne blade i vinmarken, mens frugten egentlig er frisk, sådan tranebær, brombær og derudover sødme, kanel, vanilje og mælkechokolade.

Smagsmæssigt okay friskhed, men samtidig pænt med sødme og noget, som smager lidt brændt. Der er morbær, ribs, tranebær, men det er ikke så dybt eller kompleks, men egentlig meget behagelig og nem at drikke.

Forhandles af Lesedi Wines, hvor en flaske koster 79 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2017 Lismore Estate Vineyards, Barrel Fermented Sauvignon Blanc, Western Cape, Sydafrika

2017 Lismore Estate Vineyards, Barrel Fermented Sauvignon Blanc, Western Cape, SydafrikaDet er egentlig meget simpelt … Samantha O’Keefes på Lismore Estate Vineyards laver bare formidabel vin og det er denne Barrel Fermented Sauvignon Blanc endnu et godt eksempel på.

Jeg har tidligere skrevet om Samantha og Lismore Estate, da jeg smagte hendes Pinot Noir og hendes Chardonnay Estate Reserve, men det kan du læse mere om i de tidligere indlæg.

Barrel Fermented Sauvignon Blanc er selvfølgelig som navnet siger fermenteret på egefade … store 500 liter fade og er derefter lagret sur lie – altså med bærmen – med 75% i egefadene og 25% i store æggeformede betontanke.

WOAW … sikke en næse. Den er fed, lidt røget, olieret og klart anderledes end de fleste Sauvignon Blanc vine. Fadpræget er meget tydeligtog frugten nærmest tropisk med lidt fersken, en lille syrlig nerve, rosmarin, appelsinskal, salver og creme. Der er sket ingen typisk Sauvignon Blanc græs noter, men en opulent så samtidig opulent opstopper næse.

I smagen har Sauvignon Blanc druerne dog efterladt lidt syre med nærmest grønne æbler og selvom fadlagringen har gjort vinen både fed, blød og cremet, så bliver det dog aldrig for meget, for vinen har en elegant balance, dybde og kompleksitet.

Forhandles af Lesedi Wines, hvor en flaske koster 195 kr., hvilket faktisk er et fund for denne vin.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2018 Blank Canvas, Meta Riesling, Marlborough, New Zealand

2018 Blank Canvas, Meta Riesling, Marlborough, New ZealandMetatags er vigtige i SEO optimering, men ordet Meta kommer fra det græske μέτα og betyder udover eller niveauet over. Denne Meta Riesling fra Blank Canvas må derfor være noget udover det sædvanlige.

Det er den såmænd også, for den er nemlig en dessertvin og hos Blank Canvas betyder Meta, at druerne er høstet sent og er angrebet af den ædle råddenskab botrytis, der netop anvendes i fremstilling af de fantastiske søde vine. Botrytis er en svampe, som perforerer vindruens skind, og den forøgede fordampning giver druen stor koncentration af sukker og syre.

Her kommer druerne fra en enkelt mark i Rapaura området i Wairau dalen. Druerne er købt af familien Couper og selvfølgelig høstet så sent, at druerne er angrebet af den ældre råd.

Efter høsten presses druerne og ligger med skindet natten over og så gærer vinen dagen efter i ståltanke med udvalgt gær. Efter endt fermentering, så har vinen lagret 6 måneder sur lige på store egefade.

I glasset er vinen småfed og meget gul, men dog sikke en duft … sur/sød og fyldig, syrlig aroma med syltede citroner, en smule lime, akaciehonning, blomster, bivoks samt en smuk ædelsød og dekadent lækkerhed.

Det er sød nektar af bedste skuffe, men selvom vinen er fed og tykflydende, så bliver det aldrig for opulent, for vinen har både en fin syre og god friskhed. Det er meget koncentreret og ren guf for folk med en sød tand. Nyd den til dessert eller til ost.

Forhandles af Winelovers.dk, hvor en flaske koster 332,50 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2015 Blank Canvas, Syrah, Hawkes Bay, New Zealand

2015 Blank Canvas, Syrah, Hawkes Bay, New ZealandDenne Blank Canvas Syrah er en af New Zealands højeste ratede Syrah vine. Og nu tester den flittige vinblogger også Syrah vinen – den lille præmietyr – fra Blank Canvas Wines.

Denne gang kommer druerne dog ikke fra marker i Marlborough, men derimod fra marken Element Vineyard ved  Gimblett Gravels i Hawkes Bay. Marken er ejet af Dominic og Rachelle Smith.

Vinen er fermentering med 7% af drueresterne fra Grüner Veltliner produktionen, og dermed en lidt inspireret af det nordlige Rhône, hvor det så blot er lidt Viognier, som de bruger i vinifikationen. Omkring 60% af drueklaserne afstilkes ikke, og fermenteringen sker alene med druenes naturlige gærceller. Vinen er lagret 10 måneder på nye franske barriques.

Det er Syrah i kølig stil, lækker med mørk frugt, sorte oliven, mejeri, blæk, bacon, gazebind, meget landlig, bondsk, men det er slet ikke en oversøiske marmelade Syrah, men tværtimod en ren, frisk vin, som både har blomster samt en livgivende syre, som forfører dig med syrlige og spændende dufte.

I munden er det en frisk Syrah med masser af frugt, solbær, sorte kirsebær, godt med peber, teblade, masser af power … og så samtidig med kølig elegance, masser af bid, stramme tanniner, som gnubber gummerne, og en rigtig knivskarp frugtsyre, som gør vinen frisk, herlig streng og bare supergod.

Forhandles af Winelovers.dk, hvor en flaske koster 287,50 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2016 Blank Canvas, Upton Downs Pinot Noir, Marlborough, New Zealand

2016 Blank Canvas, Upton Downs Pinot Noir, Marlborough, New ZealandMatt og Sophie Parker-Thomson laver også rødvine på Blank Canvas … og den første i glasset er denne Upton Downs Pinot Noir.

Druerne til vinen kommer selvfølgelig fra marken Upton Downs på skråninger over Awatere River. Marken er ejet af Turnbull familien.

Druerne lægges i blød i 5 dage efter høsten, hvorefter fermenteringen starter spontant alene med druernes naturlige gærceller og omkring 40% af druerne i hele klaser med stilke. Efter endt gæring, så lagrer vinen 12 måneder i franske barriques, heraf 30% nye fade.. Derefter lagrer vinen 3 måneder i stålfade inden endelig aftapning på flaske.

Næsen er grøn, syrlig med afbarkede grene, grønne urter og næsten helt medicinsk. Der er granatæbler, ribs, rabarber, hindbær og måske også lidt kirsebær, kamfer, røg, en snert kanel og vanilje, men også en lille fin bolsjesødme.

Smagen er fin og klart mere imødekommende end duften, flot og lidt moden med lys frugt og lyse kirsebær. Det er blødt, let, cremet og luft i glasset giver vinen et ekstra gear. Syren er bestemt stram, spændstig, men det leveres elegant, let og forførende fint.

Forhandles af Winelovers.dk, hvor en flaske koster 287,50 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2013 Blank Canvas, Grüner Veltliner, Marlborough, New Zealand

2013 Blank Canvas, Grüner Veltliner, Marlborough, New ZealandVi skal minsandten også smage noget så eksotisk som en Grüner Veltliner fra New Zealand, idet Matt Thomsen på Blank Canvas Wines elsker druen og siden 2010 har lavet vin på Grüner Veltliner.

Druerne til vinen kommer fra et 2 hektar stykke jord på Berekah Estate marken i Rapaura, som ejes af vinavleren Malcolm Adams. Malcom og Matt er gamle venner og de plantede i fællesskab Grüner Veltliner vinstokkene i 2009 efter Matt havde fundet stokkene, som manglede en ejer.

Vinen er lavet med forsigtig presning, mens gæring sker i både ståltanke og brugte franske 500 liters tonneaux … 75% på stål og 25% på egefade og så lagring i 8 måneder.

Vinen har en meget lækker og virkelig indbydende aroma med fersken, tropisk og blid frugt, syltede citroner, dåsemandariner, eg, svag røg, en smule honningsødme og karamel. Det virker utroligt blidt, sart, feminint og blødere end dens østrigske søskende.

Smagen er let, luftig og syren fin og sart, men absolut tilstrækkelig til at give vinen en rank ryg. Der er lidt melede æbler, fersken, citron, en lille bitte omgang grape. Det smager rasende godt, cremet og med en lille koket fyldighed, som gør vinen meget indbydende.

Forhandles af Winelovers.dk, hvor en flaske koster 187,50 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2017 Blank Canvas, Abstract Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand

2017 Blank Canvas, Abstract Sauvignon Blanc, Marlborough, New ZealandLad os smage en mer’ Sauvignon Blanc vin fra Blank Canvas, nemlig deres 2017 Abstract Sauvignon Blanc, som – i modsætning til foregående – her er lavet på egefade.

Druerne kommer her også fra marken Holdaway Vineyard ved Dillons Point i Wairau Valley ejet af vinavlerne Alan og Janette Holdaway.

Vinen er lavet ved, at druerne presses, hvorefter mosten overføres til 500 liters egefade, hvor vinen gærer og så efterfølgende lagrer i 15 måneder sur lie.

Næsen er mere varm og blid end den forrige Sauvignon Blanc … lidt mere straight-on, en mindre iøjefaldende karakterskuespiller, men byder fortsat på ægte Sauvignon Blanc dufte som højt græs, grape, lidt astronaut-is, salvie og karamel. Vinen er klart mere blid, sart, forsigtig og luftig.

Det gælder såmænd også smagsmæssigt, hvor der er en let, luftig og elegant vin, hvor der er fin sødme/syre balance, lemon, syltede citroner, svag grape. Det er en rindende flod, stille og smuk. For pokker det er lækkert, blødt … ren zen.

Forhandles af Winelovers.dk, hvor en flaske koster 236,25 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2018 Blank Canvas, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand

2018 Blank Canvas, Sauvignon Blanc, Marlborough, New ZealandBlank Canvas Wines er et nyere vinhus i Marlborough. Det drives af ægteparret Matt og Sophie Parker-Thomson. Vi starter her med at smage deres Sauvignon Blanc.

Matt Thomson viste allerede som ung 16-årig, at han ville være vinmager, mens hustruen egentlig var advokat, men droppede paragrafferne og tog en uddannelse som Master of Wine. Deres vinhus er opstået i forlængelse af Matts arbejde som selvstændig vinkonsulent med hans vinfirma Kiwi-Oeno. Der har han arbejdet med mange af de vinhuse, som er skudt op i Marlborough.

Blank Canvas Wines er ikke et traditionelt vinhus, men nærmere en negociantforretning, idet Thomson parret ikke selv ejer marker, men køber deres druer hos en håndfuld udvalgte vinavlere i området.

Det betyder, at parret i dag får deres druerne fra 6 forskellige familier, som de arbejder sammen med … 5 i Marlborough samt en enkelt i Hawkes Bay.

Det er markerne Holdaway Vineyard ved Dillons Point, Escaroth Vineyard i Taylor Pass, Reed Vineyard i Waihopai , Berekah Estate Vineyard i Rapaura, Upton Downs Vineyard i Upper Awatere og Element Vineyard ved Gimblett Gravels.

Vi starter her med at smage deres almindelige Sauvignon Blanc, som der dog ikke er noget almindeligt ved. Druerne kommer fra marken Holdaway Vineyard ved Dillons Point i Wairau Valley. Marken er ejet af vinavlerne Alan og Janette Holdaway.

Vinen er lavet ved, at druerne presses og mosten overføres til rustfrie ståltanke hurtigt muligt for at undgå skindkontakt. Hele fermenteringen og lagring sker i stålfadene.

I næsen dufter vinen virkelig af ærketypisk Sauvignon Blanc, en masse grønt græs, hø, asparges, sved, grape, citrongræs, salt, mynte, grønne grene, hakkede blade, salvie, æterisk urtet og nærmest stærk i duften … men for pokker, hvor dufter det godt.

Smagsmæssigt er der også masser af grønt, men det ikke en helt syleskarp og sur Sauvignon Blanc, men er en anelse mere blid, sagte, tilbageholdende og forsigtig, selvom det stadig er rent og stramt. Der er masser af lemon, multifrugt juice, papaya, svagt lidt grape og vinen er virkelig lækker, blød og cremet.

Forhandles af Winelovers.dk, hvor en flaske koster 200 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7