2010 Vicomte Bernard de Romanet, Clos du Castellas Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2010 Vicomte Bernard de Romanet, Clos du Castellas Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigNogle vine er drønbesværlige at finde informationer om … og netop sådan én er denne Châteauneuf-du-Pape fra Clos du Castellas.

Men det skyldes så, at der ikke findes et vinhus med navnet Clos du Castellas.

I stedet er vinen lavet af det engelske firma Vicomte Bernard de Romanet, som er et slags negociantfirma, der netop laver – eller får lavet – en række vine fra specielt Frankrig. Det har base i det sydlige Wales, er grundlagt i 1967 og sælger deres vine under forskellige brands eller som private labels.

Denne 2010 Clos du Castellas Châteauneuf-du-Pape har jeg dermed også meget sparsomme oplysninger om. Den skulle være lavet i byen Saint-Jean-d’Ardières og på druerne Grenache og Syrah … men ellers er det helt blankt.

Duftmæssigt er det dog en fyldig, mørk og lidt mælket vin, hvor der også er bacon, tørret kød, eg, blæk, kanel, kardemomme, blommer, sorte kirsebær og frugten en smule gæret.

I munden er det er meget blød vin – uha – cremet, rund og føjelig med en snert peber, mens frugten er blåbær, blommer … mørk, fed og fyldig. Det er klart en af de mere opulente Châteauneuf-du-Pape vine.

Prisen i udlandet ligger på 20€ … svarende til 149 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2010 Domaine de Toasc, Bellet Rouge, Provence, Frankrig

2010 Domaine de Toasc, Bellet Rouge, Provence, FrankrigMax H er frankofil, elsker fx en by som Nice, hvor vi netop finder næste vinhus … Domaine de Toasc, som har lavet denne 2010 Bellet Rouge under den lille bitte appellation AOC Bellet, som samlet kun dækker 53 hektar vinmarker.

Domaine de Toasc ligger udenfor Nice på en østlige skråning af Plaine du Var og drives Bernard Nicoletti. Han købte i 1992 forladte marker, som dog oprindelig i gammel tid var anvendt som vinmarker.  Han startede dog med genplante marker med nogle af de gamle druesorter, som er typiske for appellationen.

Bernard Nicolettis familie stammer oprindelig fra Umbrien, men hans bedstefar Joseph Nicoletti flyttede til Nice og drev i mange år et transportfirma, som bl.a. transporterede druer og blev nogle gange endda betalt for transporten med druer og blev derfor nødtvugent også vinproducent i mindre omfang.

I 2000 byggede Bernard Nicoletti sin vingård med et moderne vineri samt privatbolig og samme år frigav han også for første gang vine fra sit vinhus Domaine de Toasc. Samlet har vinhuset i dag 15 hektar jord, hvoraf 8 hektar er vinmarker, mens 2 hektar er med oliventræer.

Denne Bellet Rouge er lavet på 70% Folle Noire samt 30% Grenache høstet med et udbytte på 35 hektoliter pr. hektar. Vinen er gæret på rustfrie ståltanke, men er efterfølgende lagret 16 måneder på franske egefade inden aftapning på flaske.

Folle Noire druen er også kendt som Fuella Nera, og det er en gammel provencalsk druetype, som engang var ganske udbredt i Provence og det øvrige Sydfrankrig.

Den er den vigtigste drue i rød Bellet og tillades også i IGP vine i Provence og Sydvestfrankrig, hvor den også kendes under navne som Jurancon eller Piquepoule.

Den ses også i Uruguay og har her navnet Vidella. Druetypens vigtigste egenskab er, at den tillader vinstokken at sætte ekstremt mange druer, men vinen selv har ikke den store karakter.

Næsen er også lidt anderledes … meget blomstret, endda parfumeret med en krydret sødme, kanel og lidt af en syrehoved. Der er ribs, granatæbler, rabarber og så alligevel meget solrig, moden i frugten, lidt gæret med en snert sandeltræ.

Smagsmæssigt er vinen også meget syrerig, tør og parfumeret med masser af de lyse og modne bær. Tanninerne er bestemt til stede, mens syren er sådan lidt sødkrydret. Det er interessant, men bestemt også en vin med karakter.

Købt i Nice, hvor en flaske koster 25€ … svarende til 186 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7