Onsdag før Kristi Himmelfartsdag kan vel næsten betegnes som en mini-fredag? I så fald en god anledning til at åbne lidt vin, og det havde formanden i Randers Vinlaugh sørget for til aftenens bestyrelsesmøde. Og det startede endda i rigtig fredagsstil med denne Spätburgunder fra Weingut Franz Keller … også kendt som vinhuset Schwarzer Adler, den sorte ørn.

Vinhuset er etableret af Franz Keller, men i dag er det 4. generation i form af Fritz Keller, som driver vingården i den lille by Vogtsburg-Oberbergen. Og det er efterhånden en større historie, idet vingården i dag er på 57 hektar.

Lige så lidt som der sker i den lille søvnige by, lige så meget sker der på Schwarzer Adler. Ud over vinbruget og en flot butik med vinsalg berømmer Schwarzer Alder sig ved et meget smukt hotel med tilhørende restaurant, der har én Michelin stjerne samt en vinimportvirksomhed af franske topvine, der er helt enestående.

På restauranten kan gæster bl.a. vælge vine fra Chateau Margaux fra årgang 1937 og 31 årgange frem, Château Lafite-Rothschild ligeledes fra årgang 1937 og 28 years frem, Château Mouton-Rothschild fra 1918 og 33 år frem, blot for at nævne nogle. Det vidner vist om en lidt omfattende vinkælder. Det var den gamle Franz Keller senior, som døde i 2007, som samlede de værdifulde flasker.

Som nævnt har vinhuset 57 hektar vinmarker, og den seneste erhvervelse er marken Achkarrer Schlossberg, som Weingut Franz Keller købte i foråret 2009. Det er en 4.400 kvadratmeter stor mark … en af de bedste i området med sort vulkansk jord, stejl som bare pokker, hvilket betyder at alt arbejdet på marken sker manuelt. Derudover er en del af marken omgivet af en historisk gammel mur med en højde op til 4 meter.

Denne Spätburgunder kommer imidlertid ikke fra dén mark, men derimod fra forskellige af husets marker. Det er en Gutswein, dvs. en entry-level Spätburgunder fra Franz Keller Schwarzer Adler og en søstervin til vinen Jedentag, som dog er lavet på druerne Cabernet Dorsa, Dornfelder, Lemberger og Spätburgunder.

Duftmæssigt den klassiske søde kostald, hindbær, let røg og lidt eg. I munden smages med det samme, at det er Pinot Noir, men vinen har en lidt skarp kant, er lidt peberkrydret og ellers våde fade, kirsebær og lidt lakrids. Er meget frisk og har en god syrlig frugt, syre og godt med bid. Smagt blindt … men drue og land selvfølgelig gættet uden problemer.

Ikke fundet vinen herhjemme, men vil gætte på, at den koster omkring 10€ i Tyskland.

Rating 4,5/7 

Efter en perlerække med 3 flunkende kulturperler i bedste Mikimoto style på snoren onsdag/torsdag, så var ganen således allerede godt forvænt inden fredag. Men Martin fra Extra Brut Vinimport havde i kølvandet efterladt et par yderligere smagsprøver, og man skal jo rejse sig ved det træ, som man er faldet ved.

Når det træ hedder Enderle & Moll, og vinen Pinot Noir Liaison, ja så er der hurtig rejsning – so to speak – for igen en rank syrebasse, som er præcis i syren og byder på frisk frugt …. men den del skal jeg selvfølgelig nok lige vende tilbage til. Er dette på vej til at blive et lille favorithus?

Som jeg skrev i mit første blogindlæg om vinhuset, så driver Sven Enderle og Florian Moll deres 2,1 hektar vinmarker ved byen Münchweier i Badens Ortenau region. Det er et område, som ellers er præget af det lokale kooperativ Winzergenossenschaft Münchweier-Wallburg-Schmieheim, som omfatter 110 vinbønder og over 100 hektar vinmarker.

Imidlertid har Sven og Florian valgt at gå deres egne veje end de andre vinbønder, bl.a. ved at lave alle deres vine udenfor de gængse normer, og således blot klassificere vinene som Tafelwein. Og i markerne er tilgangen til produktionen også en tak anderledes. På alle markerne lader de græsset gro vildt mellem alle vinstokkene.

De forsøger at efterleve økologiske og biodynamiske dyrkning, men sprøjter dog med fosforsyre to gange årligt på grund af de vanskelige forhold i vinmarkerne. De sker med en helt almindelig sprøjte, som de tager på ryggen og så begiver de sig ellers ud i markerne. I det hele taget sker hele produktionen for små midler, da Enderle & Moll ikke har råd til de store investeringer.

Det står selvfølgelig i skærende kontrast til nogle af de store og anerkendte producenter, hvor der er sket massive investeringer. Hos Enderle & Moll bruger de en gammel manuel vinpresse, hvor druerne presses ved at skrue på et håndtag, således druesaften løber ud mellem gennem åbningerne i kurven. Sven synes, at det fungerer helt optimalt, mens de fleste vingårde ellers har droppet de gamle vinpresser og i dag anvender dem som en slags blomsterkrukker foran vingårdene.

Men trods det beskedne budget, så kom alle de bedste Michelin stjernekokke under en stor, tysk Pinot Noir smagning – Big Bottle Party 2013 – på Hotel Plaza i Berlin hen til Sven og Florian og fortalte dem, at deres vine virkelig var langt over de andres. Og der var ellers huse som Weingut Friedrich Becker, Weingut Bernard Huber samt Paul Fürst fra Franken til stede. Det gav blot ekstra opmuntring til de to aparte vinproducenter.

Og lidt aparte er de. Sven er vildmanden, stor, stovt og med et vildt skæg. Han står primært for produktionen, mens Florian er den mere stille, som hjælper og ellers står for den administrative del og render rundt med hans store hund, som er lidt sin egen og ikke lader sig kommandere rundt.

Udover de nuværende 2,1 hektar, så er Sven og Florian ved at indgå en aftale om levering af druer fra én af deres venner, som ejer 7 hektar vinmarker og i dag leverer alle druerne til det lokale kooperativ. Vennen hedder Manfred Enderle, men er trods navnet ikke i familie med Sven. Hans 7 hektar hører imidlertid med deres 50-60 år gamle Spätburgunder stokke til nogle af de bedste marker i området, og Sven er sikker på, at havde Manfred selv lavet vin derfra, så havde han været iblandt de 3 bedste producenter i området.

Manfred skal fortsat passe markerne, og så skal Enderle & Moll aftage druerne. Det kræver dog lige en mindre udvidelse af produktionsfaciliteter, hvilket er bekostelig, så måske skal produktionen øges i etaper, eller også skal de tage imod hjælp fra nogle af de investorer, som står klar til at hjælpe den lille garageproducent.

Under alle omstændigheder, så tegner det godt for fremtiden hos Weingut Enderle & Moll. De har allerede forsøgt sig med lidt druer fra Manfreds mark … og det tegner særdeles godt.

Nå, men tilbage til fredagens vin … Pinot Noir Liaison. Liaison er vinen mellem husets entry-level Pinot Noir og topvinene Muschelkalk og Buntsandstein, som i øvrigt begge fået i en svovlet og usvovlet udgave. Liaison er en blanding fra husets forskellige lokaliteter og jordtyper, og har selvfølgelig lagret 12-15 måneder i de brugte barriques, som Enderle & Moll får fra Domaine Dujac i Morey-Saint-Denis i Bourgogne.

Fortsat meget lys og transparent i glasset, men næsen er godt urtet og grøn med friske røde bær, hindbær, blomster, våd kælder og fugtige fade. I munden lidt af samme elementer som Muschelkalk, men lidt grovere og knap så forfinet i udtrykket. Syren er dog ultra præcis, og der er godt med frisk fugt, tanniner og det hele meget vedvarende. Igen klare burgundiske træk … fin balance, fin vin.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, pris 155 kr.

Rating 5,5/7 

Ved sidste indlæg om Steinmetz kom der en kommentar på Facebook om, at vi nu var ved at være ved guldhornene. Hvis vi skal blive i den termologi, så må denne lille producent Enderle & Moll være Egtvedpigen … mindst. Bondsk, hærdet, smuk, lattermild, lys, legende og forførende … hvilket elegant kommer frem i denne Pinot Noir Muschelkalk fra vingården.

Rien Sans Peine står der på etiketten på vinen. No Pain, No Gain … og det er vel ganske rigtigt, at du får intet, medmindre du arbejder hårdt for det. Og det synes at være mottoet for de to fyre, som står bag vinhuset Enderle & Moll, nemlig Sven Enderle og Florian Moll.

Hverken Sven eller Florian kommer fra vinfamilier, men er begge uddannet på vinhuse i Kaiserstuhl, hvor de mødte hinanden i 2003. Sven arbejdede på det tidspunkt på vingården Weingut Bercher-Schmidt i Oberrottweil, og Florian på Weingut Höfflin i Bötzingen. Herefter kom Sven til det økologiske Weingut Dr. Benz i Kenzingen-Bombach, mens Florian rejste til det sydlige Frankrig, hvor han arbejdede i kælderen på Chateau Duvivier.

Chateau Duvivier er et økologisk vinbrug … akkurat som Öko-Weingut Dr. Benz, og således blev både Sven og Florian helt uafhængig af hinanden inspireret af den økologiske tilgang til vinproduktionen. Da de i 2006 fik mulighed for at leje en lille parcel af marken Münchweier Kirchhalden med 25-35 år gamle Spätburgunder vinstokke, så besluttede de at starte eget vinhus, og det var således starten på Weingut Enderle & Moll … den lille, charmerende garageproducent.

Vinhuset ligger ved byen Münchweier i Badens Ortenau region i den vestlige udkant af Schwarzwald, omkring 60 kilometer sydøst for Strasbourg. Samlet har Enderle & Moll produktion fra 2,1 hektar vinmarker, nogle ejet og andre lejet, fordelt på 12-15 små parceller, de fleste fortsat på Münchweier Kirchhalden marken.

Det sidste jordstykke, som Enderle & Moll har lejet hedder Frostberg og ligger syd for Münchweier og har gamle vinstokke, nogle helt tilbage fra starten af 1950’erne … vistnok fra 1953. Herfra kommer bl.a. druerne til denne Pinot Noir Muschelkalk, og navnet Muschelkalk referer til den store andel af den specielle kalksten i jorden på denne parcel..

Muschelkalk kan vel bedst oversættes med noget i retning af muslingekalk/-kridt, og er en speciel kalksten type, som bl.a. også er rig på fossile skaller. Den findes i øvrigt også i Danmark.

Alt arbejde i markerne sker manuelt med passion, respekt og ærefrygt for deres vinstokke. Udbyttet er lavt, og parcellerne dyrkes både økologisk og biodynamisk, selvom Enderle & Moll ikke er certificerede. Og da de to passionerede producenter heller ikke opfylder de normale kvalitetskriterier for Oechsle indholdet jf. prædikatsystemet, så har de nedklassificeret deres Pinot Noir som Tafelwein, dvs. bordvin.

Som Florian siger, så er det tåbeligt at man automatisk sidestiller højere Oechsle niveauer med bedre kvalitet, for det fører ofte blot til mere overmodne vine med højere alkohol og mangel på syreindhold samt finesse.

Druerne fra de forskellige parceller vinificeres alle separat, og presning sker i gamle trækurve, hvorefter lagring sker i brugte barriques, som Enderle & Moll køber fra Domaine Dujac i Morey-Saint-Denis i Bourgogne. Aftapningen sker også ved håndkraft og ved flaskning er der heller ingen filtrering af vinen.

Nå, men lad os nu smage denne Pinot Noir Muschelkalk, som i glasset er flot transparent … med en anelse – blot lidt – uklarhed, måske på grund af, at vinen er ufiltreret. Farven er delikat lysere end tysk Spätburgunder normalt er, men det løfter såmænd blot forventningerne. I næsen er der ikke den typiske søde animalske kostald, men en mere burgundisk næse med frisk frugt, lys frugt … specielt godt med jordbær. Herudover lidt hindbær, kælder, blomstersæbe, en anelse læderfedt, urter og en sødme anes perifert.

I munden kan sammenligning med Bourgogne ikke undgås, for BANG … man rammes af flot kraft samtidig med, at der er en lethed, femininitet og mineralsk nerve i vinen. Den friske frugt går igen, og det slående er den flotte balance. Som jeg sagde til Martin fra Extra Brut Vinimport, så er der stram syre … uden det bliver for meget og tilsvarende sødme … uden det bliver for meget.

De markerer sig … her er vi, og danser sammen i en lang eftersmag. Og det akkompagneres i hele dansen af en grøn tone, som om noderne er leveret fra den bedste musikant fra Bourgogne. Vinen er fortsat meget ung, og man kan ikke lade være at tænke på, hvordan den vil smage om 5-10 år. Mit gæt er, at den formentlig kun bliver endnu bedre med alderen … ligesom Egtvedpigen.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, pris 250 kr. Billigt for et sådan topvin. I Bourgogne ville den koste det 3-dobbelte. En No-Brainer. Køb.

Rating 6/7 

Fredag er lig med Spätburgunder, og nu er selv konen begyndt at insistere på det. Så ingen vej udenom … der må åbnes en Spätburgunder, og det blev denne Bischoffinger Enselberg Spätburgunder Trocken fra Weingut Rieflin … eller helt præcis Weingut und Gutsschenke Achim & Helmut Rieflin.

Vinhuset med tilhørende Gutsschenke – som vel er et lille værtshus/restaurant, som de selv kalder et “Trotthisli” – er grundlagt af Rieflin familien helt tilbage i 1869 og har lige siden været i familiens eje. I dag er det far og søn, Helmut og Achim Rieflin, som driver det lille driftige foretagende og deres samlede 11,5 hektar vinmarker.

Vinhuset ligger i den lille by Vogtsburg i Bischoffingen. Det er i Kaiserstuhl området i Baden, ja faktisk ligger vinhuset på adressen Kaiserstuhlstraße 8. Og Rieflins vinmarker ligger lidt spredt i området omkring Vogtsburg , bl.a. i Bischoffingen, Bickensohl, Burkheim, Oberrotweil, Ihringen og Schelingen.

På markerne dyrker familien druerne Spätburgunder, Regent, Ruländer, Müller Thurgau, Solaris, Grauer Burgunder, Riesling, Weißer Burgunder, Rivaner og Muskat-Ottonell. Det giver basis for omkring 20-22 forskellige vine, som alle kan smages i værtshuset sammen med lidt tyske lækkerier som fx Flammkuchen, Küfersteak, Schnitzer, Elsässer Wurstsalat, Straußenpfännle mit weider.

Og alle vinene er til meget fornuftige priser … dyreste vin fra vinhuset koster 7,00€, og det er en Pinot Rosé Sekt. Husets Bischoffinger Enselberg Spätburgunder Spätlese Trocken im Barrique Gereift koster 6,50€, så denne Bischoffinger Enselberg Spätburgunder Trocken må vi så konkludere er lavet uden lagring på eg.

Jeg kan heller ikke finde mange informationer om vinen, så vi springer da bare fluks til at smage vinen. Duftmæssigt ikke den vilde, rustikke og animalske kostald, men derimod frugt … hindbær og et markant varmkrydret udtryk, suppleret med lidt hospital, plaster og en lidt skarp syre med peber.

I munden er der er også frugt, krydderier, men ellers lidt flad og ikke så sammenhængende. Der er let sødme i eftersmagen, og vinen vinder ved lidt tid i glasset og stigende temperatur. Bliver lidt mere rund og tilgængelig. Til prisen … sølle 37 kr., er det hele ganske fornuftigt. Nærmest vildt billigt.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 5,00€ … eller omkring 37 kr.

Rating 3/7 

En omtumlet arbejdsuge er ovre … og jeg sidder fortsat i løbetøjet efter 10K, som kroppen vist trængte til … ren nødvendighed. Nu falder der ro på … det er weekend. Hvad er så bedre end at åbne et flaske vin, og da det jo er fredag, så faldt valget på en Spätburgunder, som denne fredag kommer fra en lille producent i Baden, nemlig Weingut Holger Dütsch.

Holger Dütsch har sine vinmarker i bakkerne ved foden af bjergene Schwarzwald og Yberg ved den lille by Neuweier få kilometer syd for kurbyen Baden-Baden. Neuweier bliver da også ofte kaldt Baden-Baden-Neuweier, og Dütsch’s vinkælder ligger da også lige i centrum af Neuweier.

Vinhuset er grundlagt af Holger Dütsch i 2004, så det er et forholdsvis nyt vinhus. Holger driver vinhuset sammen med hustruen Hannelore Dütsch-Weiß, og samlet har parret 4 hektar vinmarker, hvor de dyrker sorter som Riesling, Silvaner, Müller-Thurgau, Blaufränkisch og Spätburgunder.

Vinhuset er etableret efter Holgers livslange drøm om at blive vinproducent, og parret har dog også egenhændigt tilplantet husets 4 hektar vinmarker.

Før livet som selvstændig vinbonde havde Holger arbejdet hos vinproducenter i Württemberg, Rheingau og i Sydtyrol. Derfra tog han jobbet som administrator på Weingut Schloss Neuweier … ikke langt fra hans nuværende vingård. Dér var han i 6 år, inden drømmen om egen vingård gik i opfyldelse.

Holgers bedste mark er Neuweierer Mauerberg, som ligger i Schwarzwald bakkerne på et sted, som kendes under navnet “Das Goldene Loch” … det gyldne hul. Marken er ganske stejl, 60% hældning og en eksponering perfekt mod sydvest. Derved får marken de sidste solskråler fra Vogeserne i vest, hvilket giver et “gyldent lys”, som har medført navnet det gyldne hul.

Derudover ejer Holger også marken Neuweierer Altenberg og de samlede 4 hektar giver basis for en årlig produktion på omkring 25.000 flasker vin.

Nå, men én af disse 25.000 flasker vin er denne Spätburgunder. Holger laver to forskellige Spätburgundere, en Spätburgunder »S« Trocken og så denne Spätburgunder Trocken. Den med S’et er vistnok en tand kraftigere i udtrykket, men begge vine er lavet med en maceration på 2-3 uger efterfulgt af lagring på små egetræsfade … hvor lang tid ved jeg dog ikke.

I glasset fin transparent … og en anelse mere mørk end tyske Spätburgundere, dvs. mere mørk end et klassisk dansk tegltag … fra dengang de ikke var sortglaserede. I næsen klare Pinot toner med jordbær, urter, mynte samt lidt rustfri stål eller jern … eller i hvert fald noget i den retning. Der er ikke så meget stald og animalske noter, men mere en ren, stringent og lidt “kold” næse.

I munden er vinen let og ganske tilgængelig. Der er lyserøde bær … hindbær, jordbær og bløde tanniner og en anelse syre, som er lidt kantet. Vinen er lidt mere fyldig og mørk i udtrykket end tyske Spätburgundere normalt, men selvfølgelig fortsat i den lette afdeling. Vinen er også en anelse flad og vandet i eftersmagen, og med lidt et let peberbid … meget, meget let.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 9,50€ … eller omkring 71 kr.

Rating 3,5/7  

Lige update med fredagens Spätburgunder, som blev denne Vitus Spätburgunder Trocken Barrique fra Weingut Joachim Heger. Jeg har tidligere smagt en storesøster Mimus Spätburgunder fra Dr. Heger og den var jeg meget begejstret for … men denne når den desværre ikke til sokkeholderne.

Weingut Dr. Heger/Weingut Joachim Heger holder til i Kasiserstuhl … nemlig i byen Ihringen i Baden området. Hegers vingård er grundlagt i 1935 af landdistrikt lægen Dr. Max Heger.

Hans passion for vin kom egentlig fra hans patienter, hvor mange var vinavlere, og da han samtidig lå i et vinmæssigt smørhul i Kaiserstuhl, den sydvestlige spids af Tyskland, så opkøbte han nogle af de bedste marker som Ihringer Winklerberg og Achkarrer Schlossberg.

Fra 1949 til slutningen af firserne var det imidlertid Max’s søn Wolfgang Heger, også kaldt “mimus”, som drev vingården, men i 1981 overtog Wolfgangs søn Joachim Heger imidlertid driften. Sammen med sin kone Silvia fortsatte Joachim Heger den strenge kvalitetsfilosofi, som hans far og farfar havde startet, men kombinerede det med moderne teknologi, en god portion entusiasme og urokkelig vilje til at producere kun de allerbedste vine.

For at kunne tilfredsstille den enorme efterspørgsel efter hans vine, grundlagde Joachim Heger i 1986 også Weinhaus Joachim Heger, og han har løbende udviklet produktionen med tilkøb af nye marker, ligesom der købes druer fra andre højt kvalificerede, ambitiøse vinavlere i området.

Og vinene markedsføres altså enten fra Weingut Dr. Heger eller fra Weingut Joachim Heger, selvom de reelt kommer fra samme vinkælder.

I 1997 tilkøbte Heger også vingården Fischer i nabobyen Nimburg-Bottingen. Heger har i alt omkring 21 hektar vinmarker, som primært består af Riesling, Grauburgunder, Weissburgunder, Silvaner, Spätburgunder, men også andre sorter som fx Muscat, Scheurebe og Gewürztraminer trives fint her.

I 1998 blev Joachim Heger udråbt som “Shooting Star of the Year” på grund af hans højt beundrede hvidvine.

Seneste er Joachim Heger i 2013 af Gault Millau blevet tildelt titlen ” Winzer des Jahres 2013″, og chefredaktøren Joel Payne skriver om Joachim Heger; “Han har fra sin vingård i årtier produceret absolut top kvalitet inden for de hvide vin fra de fantastiske marker Ihringer Winklerberg og Achkarrer Schlossberg.

Nu er turen kommet til hans Pinot Noirs, som også har kvaliteterne til at nå op blandt eliten i Baden. Specielt er Hegers Pinot Noirs klassificeret som Grosses Gewächs særligt attraktive takket være deres enestående finesse og en perfekt afbalanceret struktur.

Her har vi en 2011’er Joachim Heger, Vitus Spätburgunder Trocken Barrique, som – ligesom alle husets rødvine – er lavet med en macerationstid på mellem 10 og 25 dage. Herefter lagrer vinen på 228 liters barriques imellem 12 og 18 måneder.

Vinen er i øvrigt opkaldt efter Joachim Hegers grandonkel, som hed Vitus Severin Heger. Han var efter sigende en ganske eventyrlysten fyr. Det er sikkert også ham, så vi finder et foto af på etiketten.

Lad os gå om bord i vinen, som i næsen virker lidt neutral med en smule mærkelig kompostagtig note kombineret med lidt flintesten og moreller. I munden er vinen meget grøn og skarp med syrlige kirsebær. Mildner dog lidt med lidt varme i glasset … men helt godt bliver det aldrig.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 13,40€ … eller omkring 100 kr.

Rating 3/7 

Efter lørdagens kitschede rejecocktail efterfulgte denne Pinot Noir Buhler Charme fra Weingut Duijn Rieslingen fra Hensel. Weingut Duijn er et hus jeg har smagt flere gange og denne Pinot Noir Buhler Charme har jeg også tidligere skrevet om her på bloggen, blot i en årgang 2009. Her en frisk årgang 2011.

Weingut Duijn holder til i den lille by Bühl, ca. 20 kilometer nordøst for Strasbourg, nær Bühlertal i Baden-regionen, den sydligste af Tysklands tretten regioner.

Ejeren og manden bag vingården hedder Jacob Duijn, og er oprindeligt fra Holland. Han har fungeret som chefsommelier på flere tyske top-restauranter, og har sidenhen været salgschef for Segnitz, der anerkendes som Tysklands dygtigste vinimportør.

Det, der for Jacob Duijn startede som en sideløbende hobbyproduktion, blev til et fuldtidsarbejde i 1994. ”Når man altid har haft med vin at gøre, tror man naturligvis, at man ved klar besked”. Jacob Duijn erfarede dog hurtigt, at han som vinbonde endnu havde meget at lære, hvorfor hans nære kontakter i Bourgogne skulle komme ham til stor hjælp.

Jacob Duijns Vinmarker er således beplantede med kloner fra tre af hans gode venner i Bourgogne: Jean Grivot, Emmanuel Rouget og Jean Marc Boillot.

Druerne gennemgår en proces i mark såvel som i kælder, der er direkte sammenlignelig med de bedste vingårde i Bourgogne, og der laves tre forskellige kvaliteter, nemlig 1; Laufer Gut Alsenhofen, som er basiskvaliteten. Druerne kommer fra marken af samme navn. 2; Vinen Jannin, som er opkaldt efter Jacob’s datter, kommer fra marken Bühlertaler Engelsfelsen og endelig 3; signaturvinen SD, som kommer fra Engelsfelsen og Sternenberg – to af Badens bedste vinmarker.

Der produceres alene Pinot Noir/Spätburgunder hos Duijn, og selvom der er tale om et forholdsvis nyt vinhus, så har vinstokkene på gårdens i alt 6,5 hektar allerede en gennemsnitlig alder på 30 år. Der produceres omkring 25.000 flasker rødvin årligt, og det gennemsnitlige udbytte er 38 hl / hektar.

Alt dyrkes biodynamisk, og siden 2008 har Duijn også været certificeret biodynamisk vinproducent. Det har også betydet, at Jacob Duijn som konsekvens heraf har opgivet sine lejede vinmarker og nu udelukkende fokuserer på sine 6,5 hektar egne marker.

Udover de tre nævnte kvaliteter, så laver Jacob Duijn også 2 sommervine, en rosé på Pinot Noir og så denne Pinot Noir Bühler Charme. Druerne til Bühler Charme kommer fra de vinstokke, hvor alderen er under 10 år.

Vinen var oprindelig lavet som “et eksperiment”, men ellers fremstillet på samme vis som Duijns almindelige vine, og har også lagret i barriques, men hvor lang tid har jeg dog ikke kunnet finde oplysninger om. Vinen er imidlertid blevet meget populær og laves nu hvert år.

Her i årgang 2011 etiketten anderledes end i 2009 og navnet Bühler Charme fremgår mærkelig nok heller ikke. Det skulle dog være samme vin, og prisen er da også lig den 2009’er, som jeg tidligere har smagt.

I glasset fin bleg, transparent, teglfarvet vin, fin og tynd … og næsen giver dig lidt animalske noter, den lidt søde kostald … ikke så voldsom, men nærmest lidt køligere i udtrykket. Der er lidt syrlige kirsebær, urter, røg, jern og rust samt lidt grønt. Smagsmæssigt meget stringent med mineraler, flintesten, grønne stilke oveni de syrlige kirsebær. Meget ren og mineralsk.

Købt i Tyskland hos weine.de, pris 9,90€ … eller omkring 74 kr.

Rating 4,5/7 

Dette blev min favorit i Nimbs kælder i slutningen af november … en ganske lille undseelig Blauer Spätburgunder Riserva … også fra et kooperativ, nemlig Kaiserstühler Winzerverein Oberrotweil, som holder til i byen Oberrotweil – nærmest midt eller i hvert fald i den sydvestlige del af Kaiserstühl i Baden. Og det er fandme godt dette her, mine herrer og damer.

Kooperativet med det flotte navn Kaiserstühler Winzerverein Oberrotweil er grundlagt tilbage i 1935 af 66 lokale vinproducenter. De havde brug for et fællesskab, hvor de sammen kunne producere og afsætte deres vine … og dermed sikre bedre betingelser og give dem et levebrød.

I dag omfatter kooperativet omkring 220 vinfamilier og ikke mindre end 408 hektar tilhørende vinmarker, som primært ligger ved Eichberg, Käsleberg og Henkenberg.

Det er et af de største kooperativer i Kaiserstühl og Baden. Husets produktionskælder er bygget i 1950 og har en kapacitet på 10 millioner liter vin … heraf 7,5 million liter i tanke og tønder samt 2,5 millioner i flasker.

90% af markerne tilhører kooperativets medlemmer, bl.a. markerne omkring Henkenberg. Disse marker har en dyb, mørk og vulkansk jord, som giver de bedste betingelser for Spätburgunder og Ruländer … også kendt som Graue Burgunder (Pinot Gris). På Spätburgunder laver kooperativet både almindelige røde vine samt Weißherbst. Og specielt disse vine er kooperativet kendt for.

Spätburgunder Weißherbst er vel nærmest den tyske udgave af en Pinot Noir Rosé i Frankrig. En vin lavet på rødvinsdruen Spätburgunder, hvor man alene ligger druerne i pressen med skaller i 2-7 timer, hvorefter skallerne fjernes, vinen presses og gærer i fad.

På markerne i Käsleberg, hvor jorden er domineret af löss og ler dyrker kooperativet Müller-Thurgau, Ruländer, Weiße Burgunder, Silvaner og Gewürztraminer. Löss er en slags grå, finkornet jord … nærmest som silt, og klumper nemt, hvorved jorden bliver stenhård. Ja, så lærte vi også det.

På markerne ved Eichberg har man en usædvanlig blandet jord med 40% af arealet dækket af tephrit og de resterende 60% er ren löss. Tephrit er en slags rødligbrun vulkansk klippesten, og på dette område har kooperativet primært plantet Silvaner vinstokke.

Kooperativet ledes af Geschäftsführer Roland Leininger, mens den ansvarlige for vinproduktionen er Kellermeister Leopold Laible … selvfølgelig med hjælp fra 2. Kellermeister Stefan Bohn. Leopold Laible lærte allerede at producere vine inden hans uddannelse som både vintekniker og ønolog. Det er også hans fortjeneste, at Kaiserstühler Winzerverein Oberrotweil i 2014 fik andenpladsen i den store test af vine fra tyske kooperativer.

Laible kan lide at arbejde i harmoni med naturen og årstiderne, og han nyder at producere gode vine, der gør mennesker glade. Og jeg er sgu ærlig talt ganske glad for denne vin.

Husets Blauer Spätburgunder Riserva … lavet med druer fra vinstokke, som minimum er 30 år gamle. Vinen lagrer på barriques i 12 måneder, og 50% af tønderne er nye. Der produceres årligt 2.500 flasker af denne vin.

I næsen godt med den søde animalske kostald, kombineret med lidt lakrids, røde bolsjer, hindbær, jordbær … fantastisk næse … kold, sød, rustik og ganske aromatisk. I munden er vinen præget af stor lethed, sødme, elegance … flot, flot syre og sødme balance og smager simpelthen bare godt. Nok én af de bedste vine i kælderen den dag, så BIG Thumbs Up.

Pris på vingården er 14,80€ … eller omkring 110 kr.

Rating 5,5/7 

Med næste Spätburgunder er vi i Baden, hvor vi i byen Bühl finder vinkooperativet Affentaler Winzergenossenschaft Bühl. Vinen er denne SLK Spätburgunder Auslese Trocken … og SLK er hér ikke en modelbetegnelse for en fed Mercedes. SLK står derimod for Selektion Leo Klär og er husets “Grand Cru” … eller bedste vine.

Og hvorfor lige SLK … Selektion Leo Klär? Ja, det er ganske enkelte fordi, at kooperativets vinmager hedder Leo Klär. Det er ham og hans medhjælper Medard Jung, som sikrer kvaliteten af alle de vine, som er mærket med SLK.

Og vi er i et område, som har stolte traditioner indenfor vinproduktion. Allerede i 1250 dyrkede cisterciensermunkene fra Lichtenthal vin i området omkring Bühl.

I området lå der også et kapel, hvor pilgrimsrejsende kunne søge ly, og med reference til Ave Maria blev dalen i folkemunde kaldt Ave dal (Ave Tal), hvilket efterhånden ændrede sig til det nuværende navn Affental.

Kooperativet Affentaler Winzergenossenschaft Bühl blev dog først grundlagt i 1908, da 24 vinbønder slog pjalterne sammen for at lave rødvine på Spätburgunder i fællesskab. Dermed blev kooperativer også det eneste kooperativ i Tyskland, som udelukkende satsede på rødvin.

Dengang hed kooperativet dog Naturweinbauverein Affental, hvilket senere i 1959 via fusion blev til Winzergenossenschaft Eisental-Affental. Det nuværende navn Affentaler Winzergenossenschaft Bühl fik kooperativet dog først i 1973 ved en fusion med et andet lokalt kooperativ Winzergenossenschaft Altschweier-Kappelwindeck.

I dag laver dette nye, store kooperativet imidlertid alle typer vine … men har fortsat omkring 15-20 forskellige rødvine i deres sortiment. Kooperativet har nu omkring 980 medlemmer, og får deres druer fra medlemmernes 240 hektar vinmarker, som strækker sig fra den øvre Rhindals bakker til de stejle marker ved Schwarzwaldhängen.

Kooperativet laver ret mange vine, som er inddelt i serierne; Affentaler Blütenedition, Affentaler Edition, Affentaler Traditionslinie, Das besondere Fass, Selektion Leo Klär samt Sekt & Secco. Denne Spätburgunder Auslese Trocken er – som nævnt – fra Selektion Leo Klär. Vinen er lavet med druer fra 25 år gamle vinstokke, og vinen har lagret 18 måneder på brugte barriques. henholdsvis 1 og 2 år gamle. Der produceres årligt 2.000 flasker af vinen.

Det er en Auslese, dvs. mere modne druer, som typisk er plukket en uge senere end de øvrige druer. Det betyder nødvendigvis ikke, at vinen er mere sød, og denne er da også en Auslese Trocken.

I næsen er første indtryk lette krydderier. Derudover virker vinen faktisk lettere end den forrige med hindbær, kirsebær, eg og våde fade. Smagen har god tørhed, syrlige hindbær og granatæbler. Mangler lidt animalske toner, men en meget fin lille Spätburgunder.

Sælges på vingården til 24€ … eller omkring 179 kr., hvilket virker lidt dyrt i forhold til de øvrige Spätburgundere. Jeg kunne ikke smage, at denne havde mere at tilbyde.

Rating 4/7