Mer’ Maderia … men her er det dog ikke i form af hedvin fra den solbeskinnede ø, men en varm og krydret rødvin fra den fabelagtige vinmager Rui Roboredo Madeira, som efterhånden er godt kendt her på vinbloggen. Vinen er en Mío de M.O. Reserva 2017.

Jeg har tidligere smagt vinen Mío de M.O. Vendimia Seleccionada i årgang 2018 fra projektet. Det en vin, der laves i Toro i samarbejde med kooperativet La Sociedad Cooperativa Campiña.

M.O. står for Marques de Olivara, for vinen er tidligere lavet af Bodegas Marques de Olivara … et vinhus, der har levet en omtumlet tilværelse og bl.a. gik konkurs i 2011 sammen med dets ejer Nueva Rumasa Group.

Så vidt jeg kan se, så eksisterer Bodegas Marques de Olivara i dag ikke længere, men Rui Roboredo Madeira har fået opsnuset nogle af de fantastiske og meget gamle vinmarker, der tidligere var ejet af det nu ophørte vinhus … og fra dem laver han nu nogle Mio de M.O. vine, hvor M.O. jo står for Marques de Olivara.

Vinen er i dag lavet på kooperativet La Sociedad Cooperativa Campiña sammen med hans hustru Veronica Varela Villegas og den er lavet på 100% Tinta de Toro aka Tempranillo. Der er ikke mange oplysninger om vinen, men den skulle efter endt fermentering være lagret 22 måneder på franske barriques.

Det spansk/portugisiske samarbejde har givet en vin med en højoktan alkoholprocent på 15,5% … og der er til Reserva vinen kun brugt de allerbedste fade.

Hold nu kaje … sikke da en dyb, fed og lækker duft. Det er en herlig kombination af sød finsk og tør engelsk lakrids, lakridspiber, noget Basset lakridskonfekt, kaffe, kanel, vanilje, chokolade, tjære, koks, kul og tørret kød. Frugten er brombær, solbær og saftige blommer, lidt sødere blommemarmelade og i det hele taget dufter det ikke som en Toro vin, men mere som en lækker Ribera del Duero.

Sådan smager vinen også … mørk, tør og powerfuld, som en Syrah vin fra Nordrhône, masser af mørk, uforsonlig og stenet mineralitet. Der er samtidig vilde og knastørre tanniner, der lige bemægtiger sig din mund og efterlader munden tør som et vulkansk krater.

Den har dog Ribera del Duero varme , dybde og smagseksplosion med de mørke bær, virker næsten helt tørret og derudover har vinen peber, grafit, blæk og saftigt bid. Elsker den sgu, så 93 point,

Forhandles af Supervin, men prisen kender jeg ikke.

Gert E havde sgu taget en spændende vin med fra det varme og tørre Toro i Spanien, nemlig denne 2019 Aciano fra Álvar de Dios.

Bag vingården står den unge og ret vilde vinmager Álvar de Dios Hernández, som selv startede sin karriere som vinmager på Bodegas Marañones i Sierra do Gredos.

Der mødte han nogle af områdets andre rebeller, nemlig primært Fernando Garcia på netop Marañones, men også Dani Landi fra Comando G … og siden har de 3 så nærmest dannet et trekløver for innovation af vinene derfra.

I 2008 under sin ansættelse hos Marañones arvede Álvar en lille  højtbeliggende og sandholdig vinmark med uhyre gamle, upodede Tempranillo vinstokke ved El Pego i Zamora i Toro fra sin bedstefar Donaciano. Det er i øvrigt den mark, hvorfra Álvar i dag laver netop denne ’Aciano.

Senere købte Álvar flere marker, bl.a. El Maderal, El Rapadal og Las Mansas, men det var først i 2014, at Álvar egentlig grundlagde sit helt eget vinhus, men herefter tog det også fart, for året efter blev også den lille og forladte Vagüera på ca. 0,5 hektar opkøbt.

Det er en fascinerende mark beliggende i 950 meters højde og beplantet med et virvar af hvide sorter, som menes at være plantet i 1921 på en jordbund af både sten og rødt ler med underliggende kalksten.

Marken er beliggende ved El Maderal lige syd for grænsen til Toro, hvilket efterfølgende fik Alvar til at opsøge og købe  marker ved det nærbeliggende Arribes, hvor stejle granit og sandholdige skråninger med det store indhold af mica kan få de gamle lokale druesorter til at udtrykke en helt særlig elegance og friskhed.

Det er netop her, at Álvar laver sine andre enkeltmarksvine som Las Vidres og Yavallo samt den hyper-elegante Camino de los Arrieros

I dag har den fremadstormende vinmager samlet 10 hektar vinmarker, der alle ligger i 700–950 meters højde. Her smager vi dog vinen Aciano, hvor Tempranillo druerne dog kommer fra den mark, som Álvar arvede fra sin bedstefar og som han har lavet vine fra siden 2008.

På marken er vinstokkene fra 1919 og endda kommer Tempranillo druerne fra forskellige kloner,  som efter høstet er vinificeret uden afstilkning af druerne med stilk. Efter endt gæring er vinen lagret 12 måneder på foudres og derefter 6 måneder i betontanke inden den aftappes uden klaring eller filtrering. Der laves årligt 6.000 flasker.

I næsen har den krydret og landlig, har krydderurter, en animalsk aroma … lidt øko-bio kant, parfumeret, kaktus, grafit, noget næsten boblende og gæret frugt med kirsebær, jordbær … men har sjovt for Toro et køligt og stringent udtryk, som lige imponerer sammen med en mineralsk, stenet samt næsten æterisk duft.

Smagsmæssigt er vinen mere kødfuld, tyk i munden med stor fedme, har en vis kompakt tæthed og pæn saftighed, meget samtidig meget tør, støvet, har vilde og tørre tanniner, som river lidt i kindbenene. Vi har en rigtig fin og kompleks vin, som man aldrig ville gætte kommer fra det varme Toro. 93 point.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 235 kr., mens prisen er 209 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7