Når vi smager vin fra Martini tvillingerne på Voerzio Martini, så vil det da næsten være helligbrøde ikke at smage en Barolo … og det er behændigt klaret med et glas af den nye cuvée Barolo Monvigliero i første årgang.
Monvigliero marken ligger i omkring 380 meters højde på en bakkekam ved byen Verduno, der på modsatte side passeres af floden Tanaro. Betingelserne giver et lidt køligere mikroklima. Samtidig er jordbunden sandet og medvirkende til at levere lette Nebbiolo vine.
Som normalt hos Voerzio Martini foretages der grøn høst en 3-4 gange i løbet af vækstsæsonen for at reducere udbytte og kun stå tilbage med optimalt modne druer. Til denne vin benyttes også alene de bedste druer.
Gæringen sker i rustfrie ståltanke over 14 dage, hvorefter vinen lagrer 2-3 år på en blanding tonneaux og franske barriques, heraf omkring 2/3-dele nye fade.
Uha, hvor Barolo Monvigliero da bare dufter godt og har nærmest en stoisk ro, hvorved man bare lader sig forføre … og tro mig, det vil du blive af denne vin. Det er duftmæssigt ikke så vildt, men roligt og afdæmpet med større lethed, tørrede roser, tør jord, toast, ristede kaffebønder, salvie, lidt trøffel, bagte blommer, sorte kirsebær og jordbær, let mentol … sagte, fin, sart og afdæmpet som en ret dekadent bly rose.
Hvor smager vinen godt … og overraskende drikkeklar. Det er en moden Barolo, hvor frugten er blommer, morbær, jordbær, der har rund og lys syre, en vis saftighed og alt leveres så fint, cremet, blidt, blødt og så med Barolo taninner … tørre og stramme, men med en følsom irettesættelse.
Det er en Barolo, som er svær at blive sur over, for alt spiller og smager umanérlig godt. Jeg er sgu fan og lader omverdenen bare passere revy, men jeg nupper endnu et glas af vinen og hiver med Britt Bendixen entusiasme skiltet med 96 point frem og kommentaren; danser henrivende.
Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 745 kr.
Med de næste par vine skal vi retur til Mirko og Federica Martini, som driver vinhuset Voerzio Martini, der ligger i den nordlige del af La Morra med naboer som Andrea Oberto og Roberto Voerzio. Her er det først med en Barbera d´Alba Ciabot della Luna 2020.
Tenuta Scerscé ligger i det nordvestligste Lombardiet i byen Tirano SO ikke så langt fra Schweiz, men det er altså derfra, at jeg nu smager en Flammante Valtellina Superiore Inferno i årgang 2019.
Langhe Cremes fra store og legendariske Angelo Gaja er søstervin til Sito Moresco, men hvor Sito er på et blend på både Nebbiolo, Cabernet Sauvignon og Merlot, så er Cremes lavet på Dolcetto og Pinot Nero. Jeg har smagt vinen i årgang 2015.
Sidst jeg smagte denne Amarone della Valpolicella Classico fra Zeni, var det på et besøg i 2015 på den overrendte og meget turistede vingård ikke så langt fra Gardasøen. Men nu smager jeg vinen igen i årgang 2019.
De faste læsere ved, at jeg elsker Soave druen Garganega og denne Montesei Soave Classico fra Le Battistelle har jeg før smagt i Soave på en vintur. Nu er den i sortimentet hos 
Jan havde som hans vin nummer to medbragt en flaske fra Castello di Monsanto, som jeg jo netop et par uger før havde smagt den fabelagtige Chianti Classico Gran Selezione Il Poggio fra. Det var dog en anden vin, nemlig den mere moderne søstervin Sangioveto Grosso Fabrizio Bianchi, men i en ældre årgang 2010.
Midt i den gamle middelalderby Soave næsten lige skråt overfor Palazzo del Capitano finder man Pieropan Vignaioli Dal 1880 og det er derfra vi som næste vin smagte 2021 Soave Classico.
Den sidste vin fra Tenuta Antonini adskiller sig fra de øvrige, for dels er flasken, etiketten, druerne og navnet helt anderledes og det er denne 24 Carati i årgang 2019.
Med de sidste 2 vine fra Tenuta Antonini gik vi helt rød og den første er helt passende for en Abruzzo vin selvfølgelig på ren Montepulciano d’Abruzzo.