2019 Raúl Pérez, Valtuille Villegas, Bierzo, Spanien

2019 Raúl Pérez, Valtuille Villegas, Bierzo, SpanienTil det sidste battle mellem Vinklubben og Byggesjakket havde Steffen en Valtuille vin med fra Raúl Pérez … dengang var det en 2019 Valtuille Cepas Centenarias, men her havde han taget lillesøsteren Valtuille Villegas med i samme årgang.

Raúl Pérez’s 2019 Valtuille er lavet på primært Mencía tilsat en smule Alicante Bouschet og Aglianico, der alle kommer fra en mark i udkanten af ​​Valtuille, så det er en enkeltmarksvin fra nogle meget gamle vinstokke.

Vinificeringen er sket efter gamle principper i åbne kar med helklasegæring og 60 dage lang maceration afhængigt af årgangen og alene med druernes egne gærceller. Efter endt fermentering er vinen så lagret på brugte 500-liters egetræsfade. Der er kun lavet sølle 1.200 flasker af vinen.

Duften er ikke helt på niveau med Valtuille Cepas Centenarias … men næsten. Igen satans vild og flot med en sandet eller leret aroma, en ikke ultralet frugt af søde kirsebær, jordbær, mirabeller, ribs samt grønne blade, violer, blomster og balsamisk syre.

Der smager sgu også henrivende og anderledes end forventet, men atter med denne burgundiske lethed, der samtidig virker blomstret og saftig, nærmest lys læskende. Smagen er fløjlsblød med en frugt af blommer, jordbær, mirabeller, brombær samt sure ribs, citroner og syrlig syre, der giver godt med tannisk bid. Hvor er det godt, så dermed 96 point.

Forhandles bl.a. af Uhrskov Vine, hvor en flaske koster 299 kr.

Vinanmeldelse 6/7

2020 Jean-Louis Chave Selection, Hermitage Farconnet, Rhône, Frankrig

2020 Jean-Louis Chave Selection, Hermitage Farconnet, Rhône, FrankrigGert E’s andet bidrag blev Hermitage fra Chave … dog fra hans Jean-Louis Chave Selection, der er lettere og billigere at komme til og vinen er en 2020 Hermitage Farconnet.

Jeg har smagt og skrevet om Chave før her på bloggen, for det var nemlig da jeg smagte Jean-Louis Chaves Hermitage i årgang 2011 tilbage i juni 2017 og senere årgang 2010 i januar 2019.

Modsat de to rigtige Hermitage vine, så er denne Hermitage Farconnet fra hans Chaves selection-program, dvs. hans negociant virksomhed, hvor Jean-Louis Chave køber druerne fra vinavlere i området og her et det fra opkøbte druer fra 60 år gamle vinstokke på markerne Diognières, Péleat og Greffieux.

Størstedelen af Syrah druerne kommer dog fra Diognières, hvor jordbunden består af alluviale sten og grus, der giver vinen kant og mineralitet. Péleat er beliggende over Diognières og indeholder en større andel af kalksten, mens Greffieux ligger på Le Méal, der med sit store indhold af større sten giver vinen struktur.

Farconnet er opkaldt efter manden, som Jean Louis Chaves farfar købte Hermitage-parcellen Bessards fra og vinen vinificeres på en kombination af brugte tonneaux og stål, hvorefter den lagres på barriques i 18-24 måneder.

Det er en kødfuld muskelvin … maskulin, stoisk og hård … der er kødfuld oksefond, tørret kød, sorte oliven, saltlakrids, grønne blade, rosmarin og en snert eukalyptus, tjære, peber, blæk og frugten er mest solbær og brombær tilsat knuste granitblokke.

I munden er vinen også – helt som den plejer – tør, mørk og bitter som en vinøs guinness, mens frugten igen er solbær og brombær med masser af power, en leret og stenet mineralitet … stærk med et blødt hjerte og det giver inderlighed, friskhed, jernhandske med lette krydderier … uha det er flot nordrhônesk vin. 94 point.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske i dag koster 519 kr., mens prisen er 469 kr. ved køb af 2 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2012 Castello di Monsanto, Chianti Classico Gran Selezione Il Poggio, Toscana, Italien

2012 Castello di Monsanto, Chianti Classico Gran Selezione Il Poggio, Toscana, ItalienMit andet bidrag denne aften var den kendte og ret klassiske Chianti Classico Gran Selezione Il Poggio fra Castello di Monsanto … en vin, som jeg har knuselsket, siden jeg smagte den første gang … og her smagte vi 2012’eren.

Chianti Classico Riserva Il Poggio er en vin, som første gang så dagens lys i årgang 1962 og den var reelt den første rigtige enkeltmarksvin under Chianti Classico DOC appellationen.

Det er i dag topvinen hos Castello di Monsanto, der endda siden 1962 hvert år har gemt omkring  2.500-3.000 flasker af Chianti Classico Riserva Il Poggio som et vinøst arkiv … eller måske blot en fantastisk pensionsopsparing. Jeg har da også tidligere smagt Il Poggio i en betagende og drønlækker årgang 1968.

Vinen er lavet fra deres bedste mark Il Poggio, som er på 5,5 hektar og ligger på en bakketop med perfekt eksponering og en jordbund med skiferholdig mergel helt perfekt for netop Sangiovese.

Og for at sikre bedst mulige druer, så høstes Il Poggio faktisk i tre omgange på grund af de forskellige eksponeringsforhold, hvilket Fabrizio allerede opdagede, da man startede med at lave denne Chianti Classico Riserva Il Poggio.

Blendet i Chianti Classico Riserva Il Poggio har også undergået ændringer i løbet af årene. I de første år var der tilsat lidt hvide druer Trebbiano Toscano og Malvasia i blendet, men i 1968 udlod Fabrizio er komme disse druer i.

I dag er det mere klassisk Chianti og i denne årgang 2012 er det med 90% Sangiovese samt 10% Canaiolo og Colorino. Vinen er lavet med gæring og maceration i temperaturstyrede, korte og koniske stålkar med délestage og overpumpning over 20-22 dage og derefter er den så lagret i omkring 18-20 måneder på 3.800 liter store ege fade og derefter er den også lagret 2 år på flaske inden endelig frigivelse.

Duftmæssigt en parfumeret, moden vin … frugten er sådan et mix af mørke bær og lyse bær, solbær, modne kirsebær, jordbær og ribs, har en frisk italiensk syre, cedertræ, mahogni, rå champignon, skovbund, tobak, masser af tørhed, tør lerjord, mælkechokolade, finsk lakrids og en anelse vanilje … alt perfekt balanceret.

Hvor smager den bare fremragende … blød, cremet og moden med den mest fantastiske nerve og bid. Der er lys og vild frugt med ribs, jordbær, kirsebær, knuste hindbær, citroner og lemon, en kæk lille sødme, helt mundsmeltende og luftigt. Som i de tidligere årgange er syren livlig, dansende og let til bens, mens vinen også har en voldsom stor tørhed. Tanninerne er også tørre og vilde …. alligevel bøjelige, hvorfor det sammenlagt er hellig sjælevin … 97 point.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en flaske i seneste årgang 2018 koster 695 kr., mens prisen er 550 kr. ved køb af 2 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2018 Weingut Schmitt’s Kinder, Randersacker Hohenroth Spätburgunder GG, Franken, Tyskland

2018 Weingut Schmitt’s Kinder, Randersacker Hohenroth Spätburgunder GG, Franken, TysklandFor del af år siden besøgte jeg det fabelagtige vinhus Weingut Schmitt’s Kinder, som særligt lavet flotte Spätburgunder vine og Jan havde taget en af disse med … en 2018 Randersacker Hohenroth Spätburgunder Großes Gewächs.

Weingut Schmitt’s Kinder holder til i den lille by Randersacker syd for Würzburg i det dejlige Franken. Helt præcis ligger vinhuset et par kilometer syd for Randersacker … tæt på den lokale sportshal og marken Sonnenstuhl … adressen er da også Am Sonnenstuhl 45.

Familien Schmitt har dyrket vin i Randersacker siden 1712, men vinhuset fik først sit nuværende navn Schmitt’s Kinder i 1910, den daværende Schmitt efterlod vingården til sine børn … der stik imod den traditionelle skik ikke delte markerne mellem sig, men i stedet slog pjalterne sammen og drev vingården i fællesskab, hvilket meget passende gav vingården tilnavnet Schmitt’s Kinder.

I dag ejes vingården af ægteparret Karl Martin og Renate Schmitt, men det er nu sønnen Martin Joh. Schmitt, som i dag står for vinproduktionen. Han er 10. generation og uddannet ønolog fra Geisenheim, og driver ejendommens 14 hektar vinmarker, som bl.a. omfatter parceller på marker som Pfülben, Marsberg, Sonnenstuhl og Teufelskeller.

Da jeg besøgte vingården var det nu hverken Karl Martin eller Martin Joh. Schmitt, som præsenterede husets vine og jeg fik en rigtig hyggelig snak med, men derimod en anden fra familien. Jeg fik ikke noteret hans navn, men en virkelig hyggelig fætter. Vi drøftede vinene fra området selvfølgelig og vin generelt.

Han havde tidligere smagt dansk vin, og da jeg senere spurgte, hvorfor Schmitt’s Kinder ikke eksporterede til Danmark, så svarede han kvikt, at det skyldes, at de simpelthen blev udkonkurreret af de danske vine. Fandme god humor.

Under besøget smagte jeg nogle af husets Silvanere, Rieslinge og selvfølgelig deres Spätburgundere. Virkelige lækre vine hele vejen rundt. Jeg smagte bl.a. en anden af deres topvine … en Randersacker Sonnenstuhl Spätburgunder Großes Gewächs, som netop i bladet Feinschmecker var kåret som Tysklands 2. bedste Spätburgunder i årgang 2012. Det var de ganske stolte af … ganske forståeligt.

2018 Randersacker Hohenroth Spätburgunder Großes Gewächs r lavet med druer fra parcellen Hohenroth, der – som jeg forstår – er en del af Sonnenstuhl marken og blandt husets bedste. Alle druerne er høstet med et beskedent udbytte på under 30 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet helt klassik, hvor vinen gærer på skindet og derefter lagrer et sted mellem 12-16 måneder på små franske barriques.

Sikke fabelagtig duft … vild, landlig, animalsk med hestestald, lidt sødligt tørret kød, oksefond, lakridspiber, vanilje, kanel, nelliker og en plade mælkechokolade. Frugten er mørkere end forventet, men er vilde kirsebær, lidt solbæragtig og alligevel også med ribs og virker bare virkelig frisk.

I munden virker vinen også langt lettere end duften indikerede, virker absolut mere burgundisk, meget frisk og juicy med jordbær, lyse kirsebær, ribs samt citroner og bitter lemon, der bidrager til det friske udtryk. Smagen er meget ren og klar, syren virker moden og tanninerne grønne og alligevel forholdsvis blide. Det er en vin, som er virkelig svær at slippe … smager bare drøngodt … 97 point.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men på vingården koster vinen i nyeste årgang 2021 i dag 44€ … svarende til 328 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2019 Noah, Bramaterra Salero, Piemonte, Italien

2019 Noah, Bramaterra Salero, Piemonte, ItalienWAUW for satan … sorry og pardon my french, men det var min første tanke, da jeg smagte denne 2019 Bramaterra Salero, som er fra et vinhus kaldet Noah og vinen er nærmest som et vildt crash mellem noget burgundisk og Barolo.

Andrea Mosca og Giovanna Pepe Diaz etablerede vinhuset Noah i 2010 og opkaldte det efter deres søn Noah.

De købte en ældre ejendom med 4,7 hektar ved en landsby kaldet Brusnengo. Andrea var selv arkitekt, men solgte sin praksis og kastede sig ud i livet som vinbonde sammen med Giovanna … nu havde de så 2 Noah’er.

Det store skifte i livet skete ud fra deres passion til vin, men også et forsøg på at ændre livsstil for dem og deres to børn. De havde begge lyst til et mere simpelt liv, hvor de vil kunne leve af deres jord.

De har efterfølgende renoveret både det gamle bondehus samt et ældre vineri i Brusnengo, hvor de både skal bo og producere deres vine.

Deres 4,7 hektar vinmarker ligger lige mellem de to vinområder i Brusnengo – Mesola og Forte – og druerne, der dyrkes her anvendes til vine under appellationerne Bramaterra DOC eller Coste della Sesia DOC … Noah producerer begge.

Andrea og Giovanna har en holistisk tilgang til vinfremstilling, de tror stærkt på, at vin er et harmoniske møde mellem menneske og natur.

Brusnengo ligger på vulkansk porfyrklippe og der er store forskelle mellem jorden inden for vækstområdet. Her garanterer det unikke mikroklima af kølende brise og varmende jord en langsom og total modning af drujerne og resulterer i vine med fyldige og komplekse smage. Bramaterra DOC er en relativt lille appellation i Piemonte, men har bestemt potentiale for at producere fremragende vine.

Steffen havde taget denne Bramaterra Salero med … og den er lavet på 80% Nebbiolo, blot tilsat 10% Croatina og 10% Vespolina, men er lavet med afstilkning af druerne, knusning og spontangæring i både træfade og stålkar samt maceration …. 20 dage for Nebbiolo og 10 dage for de øvrige druer.

Derefter er der sket malolaktisk gæring og efter endt fermentering er vinen lagret 20 måneder på  store 28 og 14 hektoliters slavonske egetræsfade inden aftapning på flaske.

Duften er sindssyg let og luftig … det er blomster, tulipanstilke, grønne stilke, masser af jordbær, søde kirsebær, knuste hindbær, godt med læder, tjære og nogle jordagtige krydderier.

Smagen er ikke Barolo … tanninerne er heller ikke fanden-i-voldske, men mere Barbaresco blide, men dertil skal du lægge let saftighed, for det er en læskende vin med kirsebær, brombær, tranebær, ribs og lemon med denne lette bitterhed. Tag ikke fejl, der er også pænt med tørre tanniner, som er med til at give dette lyse bid. Det smager sgu fandens godt. 95 point.

Forhandles af Vinpusheren, hvor en flaske koster 269 kr., men i øjeblikket kan fås på tilbud til 219 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2019 Alberto Ballarin, Barolo, Piemonte, Italien

2019 Alberto Ballarin, Barolo, Piemonte, ItalienAzienda Agricola Alberto Ballarin ligger på adressen Frazione Annunziata i La Morra og har tidligere været en del af Cascina Ballarin, som vi også før har mødt her på bloggen, men her smager vi en 2019 Barolo fra Alberto.

Det var Pietro Viberti Ballarin, som oprindelig grundlagde Cascina Ballarin i 1928 og dengang var det en traditionel landbrugsejendom med både dyr, stald, lade, frugttræer og vinmarker.

Det var dog under ​​Luigi Viberti Ballarin – barnebarn af Pietro – at vinhuset i 1950’erne voksede, selvom driften fortsat ikke var 100% vinproduktion. Det skete først i 1985, hvor Luigi sammen med sine 2 sønner Giorgio og Giovanni satsede på vin og startede med at lave og sælge deres vine under Cascina Ballarin navnet.

Senere fik Giorgio og hustruen Rosanna de 2 børn Alberto samt Alessandro og siden 2013 har Alberto været med for at hjælpe sin far og onkel. Men i perioden 2016-2017 rejste han udenlands for at dygtiggøre sig indenfor vinproduktion og han arbejdede bl.a. på Torbreck i Barossa Valley i Australien og Arcangeli i Sydafrika.

Derefter vendte Aberto tilbage til Cascina Ballarin, men efter de mange oplevelser havde han lyst til at eksperimentere og lave vine efter sit eget hoved, så derfor skabte han en lille produktion af både Barbera d’Alba og Langhe Nebbiolo fra en del af jorden beliggende i hjertet del Roero og ejet af hans mors bedsteforældre … en ganske lille produktion på 800 flasker.

Med i 2021 besluttede hans far og onkel, efter 30 års tæt samarbejde, at opdele vingården i 2 dele og dermed blev den ene del til Azienda Agricola Alberto Ballarin.

Vingården har  9 hektar vinmarker i Langhe, hvoraf 7,5 hektar ligger i Barolo området og de resterende 1,5 hektar i Roero. Det er fordelt på marker som Bussia, Bricco Rocca, Boiolo, Panerole og Roero.

Denne Barolo er lavet med Nebbiolo-druer fra 3 forskellige vinmarker i de 3 kommuner La Morra, Monforte dAlba og Novello fra 25-45 år gamle vinstokke. Markerne ligger i 230-290 meters højde og med jord domineret af kalk og blå mergel.

Gæringen er sket i ståltanke med temperaturkontrol over 9-14 dage efterfulgt af en malolaktisk gæring. Vinen er derefter først lagret 14 måneder på nye og brugte franske 225 liter barriques og derefter så 12 måneder på ældre 900 liters slavonske træfade … og så er den også modnet 8 måneder på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt er det klassisk Nebbiolo med tørrede rosenblade, garvet læder, violer, blomster, fennikel og frugt af knuste hindbær, ribs, mandler, nødder, let kanel, vanilje og en jernet mineralitet … og så virker vinen tør … virkelig tør.

Tanninerne er også vilde og tørre i munden, så ophavet – at det er Barolo – virker nu rimelig klart. Det river, rykker og udtørret munden og får følgeskab af jordbær, ribs, lyse kirsebær, grape bitterhed og en let og egentlig saftigt smag … virkelig fin, så 93 point.

Forhandles bl.a. af Uhrskov Vine, hvor en flaske koster 325 kr., mens prisen er 275 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2020 Château Val d’Arenc, Bandol Rouge, Provence, Frankrig

2020 Château Val d’Arenc, Bandol Rouge, Provence, FrankrigGert E’s første vin var også svær at spotte på drue … men det var også en rød Bandol fra vinhuset Château Val d’Arenc, der siden 1991 har været drevet af familien Sénéclauze.

Historien om Sénéclauze familien og vin startede i 1890, da Théodore Sénéclauze slog sig ned i Algeriet og skabte en vinforretning der.

Men efter 7 årtier i Algeriet blev familien tvunget til at forlade Oran i 1962  under Evian-aftalen og så slog de sig ned i Marseille.

Men allerede i 1935 havde Théodores søn Pierre Sénéclauze købt det store bordeaux slot Château Marquis de Terme, der oprindelig blev grundlagt i 1762.

Men i Marseille fortsatte familien med at drive vinhandel, men i 1991 købte de så Château Val d’Arenc og fortsatte dermed deres store tilknytning til området ved Middelhavet. Senere i 2007 har familien også købt Domaine de Lauzade i Côtes de Provence

Da Pierre Sénéclauze købte Château Val d’Arenc, så satte han en store renovering og total omstrukturering af vingården i gang og den skulle vare næsten 10 år.

I dag er det Pierre Sénéclauzes 3 sønner Pierre-Louis, Phillipe og Jean, som driver hele fortagenet videre … både Château Marquis de Terme, Domaine de Lauzade og Château Val d’Arenc.

På Château Val d’Arenc har man i alt 25 hektar vinmarker og får hjælp fra den rutinerede vinmager Gérald Damidot, der efter lang tids ansættelse hos Nicolas Potel i Bourgogne blev ansat på Château Val d’Arenc i 2015 … og nu har skubbet yderligere til kvaliteten.

Denne Bandol er lavet på  90% Mourvédre og 10% Grenache fra gamle vinstokke, der står plantet på stejle ler- og kalkstensholdige terasser, som alle dyrkes efter økologiske principper.

Al høst og den omhyggelige selektering foregår ved håndkraft, hvorefter vinen gærer under temperaturkontrollerede forhold i ståltanke med længerevarende maceration. Sluttelig lagres vinen 18 måneder på en kombination af barriques og foudres.

I næsen er der blæk, blod og bacon … 3 B’er, men derudover tørret kød, tørrede rosenblade, våde fade, champignon, skovbund, lakrids og en frugt af blåbær, solbær og brombær … maskulin, kraftig, tørret og let krydret.

Det er i munden en mørk, moden frugt, mest kirsebær, solbær, ribs, blommer og halvbitter lemon. Den har lidt sødme, fedme … er meget blød og rund, men har også lidt alkoholvarme, peber og nogle tørre tanniner, som dog aldrig bliver helt vilde. 93 point.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 265 kr., mens prisen er 235 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2018 Beau Rivage Cellars, Chenin Blanc, Californien, USA

2018 Beau Rivage Cellars, Chenin Blanc, Californien, USANæste vin voldte også store problemer at gætte, men det var en amerikansk Chenin Blanc fra et vinhuset kaldet Beau Rivage Cellars, der ligger i Clarksburg nordøst for San Francisco i Californien.

Beau Rivage Cellars er ikke et traditionelt vinhus, for de ejer ikke selv vinmarker, men opkøber druer fra udvalgte vinavlere og marker.

Huset er grundlagt i 2017 af William Kelley og Frank Ingriselli. De laver udelukkende Chenin Blanc vine fra området Clarksburg, hvor Chenin Blanc druen trives ved bredden af ​​Sacramento floden, så det er ikke mainsteam californisk vin. Og så laver William og Frank deres vine efter burgundiske teknikker.

Alle druer hos Beau Rivage Cellars plukkes og sorteres i hånden, bliver så presset, gærer og lagrer i brugte tønder og demi-muids fra nogle af Frankrigs bedste bødkere. Deres inspiration er hentet fra samtaler med folk som Jean-François Coche og Klaus-Peter Keller.

Denne 2018 Chenin Blanc er lavet ved, at druerne er høstet køligt om natten og selekteret både i vinmarken og bagefter i vinkælderen. Druerne fra stokkenes solside og skyggeside vinificeres separat, idet dem fra solsiden presses over længere tid og skyggesidens klaser viniferes hele.

Efter presningen er gæringen sket i brugte egefade fra Gauthier, Damy, Stockinger og andre. Gæring sker langsomt over 6 måneder og sker fyldt med CO2 for minimere svovltilsætning og for at holde bærmen i bevægelse. Vinen lagrer 12 måneder inden aftapning på flaske og frigivelse.

Duftmæssigt virker vinen slank … og alligevel med en lille smørfedme samt en frugt af pærer, fersken, æbler og stikkelsbær, har en stenet mineralitet, lidt bivoks, blomster, gærede noter samt lidt tørt træ.

Smagen er også rank, ren, klar og stringent … kan minde lidt om en Chablis. Der er frugt med pærer, æbler og citrus, grønne elementer samt denne stenede og kalkede mineralitet. 93 point.

Forhandles af Atomwine, hvor en flaske i årgang 2020 koster 399,95 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2018 Domaine Bernard Gripa, Saint-Joseph Blanc, Rhône, Frankrig

2018 Domaine Bernard Gripa, Saint-Joseph Blanc, Rhône, FrankrigDet er ikke ofte, at man smager Saint-Joseph Blanc … men lige denne fra Domaine Bernard Gripa har jeg smagt før. Der var dengang i en årgang 2020, men her smagte vi 2018’eren.

Domaine Bernard Gripa ligger i Mauves i Ardèche området nord for Valence … ja faktisk er Gripa nabo til Pierre Gonon, der blot ligger en smule længere nede af Avenue Ozier.

Vinhuset er grundlagt i 1974 af Bernard Gripa og drives i dag fortsat af Bernard … men nu sammen med sønnen Fabrice. Samlet har de 16 hektar vinmarker, som ligger på de stejle granit-skråninger i både Saint-Joseph og i Saint-Peray. De bedste marker er i Saint-Joseph Le Berceau og i Saint-Peray Les Figuiers og Le Pins.

Alt arbejde hos Fabrice og Bernard foregår manuelt, med organisk gødning og traitements raisonnées … også kaldet L’agriculture raisonnée, hvilket er en form for semi-økologisk drift, hvor sprøjtning begrænset i størst muligt omfang.

Bernard Gripa’s vine er da også hvert år optaget i Guide Hachette, som regel med stjerner og ofte med Coup de Ceurs. Og selve domainet har Coup de Ceur i vinguiden Gault Millau.

Denne hvide Saint-Joseph er lavet på 80% Marsanne og 20% Roussanne fra stokke med en gennemsnitsalder på 25 år. Modnet på en blanding af tanke og store, brugte fade.

Duftmæssigt er det en kalket og smørfed vin, aromatisk med grøntsagsfond, bivoks, safran, sandeltræ og en saltet havbrise, mens frugten mest er pærer, fersken og modne æbler suppleret med lidt honning og mandelmælk.

Smagen er blød, bred og cremet … syren er vag og soft, frugten er abrikos, melon, dåsepærer, pæresaft, syltede lemons og så mandler samt noget hvid peber. 92 point.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en flaske i årgang 2021 koster 325 kr., mens prisen er 295 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  

Vinaften 26. oktober … med Jan som god vært

Lørdag den 26. oktober var Houlberg igen til vinaften med de gamle vinvenner … årets sidste ordinære vinaften og det var Jan, der skulle være vært og vi startede som vanlig kl. 18.00.

Alle 5 var punktlige og ved alle ankommet, så blev første glas vin også hurtigt skænket op. Vi startede ikke denne gang med bobler, men en hvid fyldig vin, som vi havde ufattelig svært ved at spotte både drue og land … det skulle vise sig at være en hvid Saint-Joseph, men det heller ikke en type vin, som vi ofte smager.

Vi fik sat os til bords og som altid havde Jan forberedt en række spændende og lækre retter … vi startede først med lidt lækker ost samt grønne oliven.

Maden

Men samlet havde Jan forberedt en menu, som kom til at se sådan her ud:

  • Bruschetta med tomater, hvidløg, ansjoser og kapers
  • Bruschetta med kantareller med sennep og fløde
  • Hjemmelavet gullasch
  • Hjemmelavet lasagne

Lad os lige indledningsvis se nærmere på maden.

Bruschetta med tomater, hvidløg, ansjoser og kapers

Bruschetta er altid godt … her var der smæk på drengen med masser af hvidløg suppleret med bagte tomater og så ellers godt med salte kapers og ansjoser.

Bruschetta med kantareller med sennep og fløde

Kantarel – der på latin hedder Cantharellus Cibarius – er vel nærmest en af de mest dyrebare og eftertragtede spisesvampe, men den havde hovedrollen i næste bruschetta, som var stegt med fløde tilsat noget sennep …. uhmmmm.

Hjemmelavet gullasch

Senere på aftenen nød vi en lækker omgang gullasch, men ikke en gullaschsuppe, men mere en fortættet og intens en af slagsen, meget rig og smagfuld. Virkelig en simreret beregnet til gode rødvine.

Hjemmelavet lasagne

Der var mere simreret i vente … for Jan havde også lavet en drønlækker lasagne og hvem elsker ikke lasagne? Det gjorde i hvert fald alle omkring bordet, selvom vi efterhånden var godt mætte.

Vinene

På den vinøse front var der – som vanligt – 12 vine … 2 hvide fra værten og så 2 rødvine fra os alle 5, så dermed kom programmet til at se sådan her ud:

Igen blev det et vildt felt … lutter lækre vine og der var alene to vine, som jeg havde smagt før. Den ene selvfølgelig den Faux Pas Kaihua Gamay, som jeg selv havde medbragt og så Pauls Châteauneuf-du-Pape.

Det betød også, at der var meget at blive imponeret af … hvor specielt Bramaterra Salero fra Noah og Nebbiolo vinene gjorde store indtryk … men det kan du jo læse om i mine anmeldelser.

Konkurrencen

Vor konkurrence blev igen tæt … i hvert fald i toppen, selvom vi midtvejs alle stop næsten lige. Det endte med, at Paul trak sorteper og lod sig nøjes med 6 point, men omvendt var det 2 point bedre end sidste gang. Samlet blev stillingen, at jeg endte på 12 point, Jan på 11 point, Gert på 10 point og Steffen på 9 point.

Sammenlagt igen en hyggelig aften med intens mad og skønne vine, så tak til Jan for godt værtskab.

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger