Houlberg var forleden til en kæmpestor Ribera del Duero smagning med ikke mindre end 15 forskellige vine, anført af den gode Thomas Ilkjær, der er er DipWSET og daglig leder af Vinakademiet og fornem iscenesat og orkestreret af Dorte Pontoppidan fra Ehrenberg Sørensen Kommunikation og Consejo Regulador de la Denominación de Origen Ribera del Duero.
Vinsmagningen blev afholdt på Restaurant Skovbakken og sjovt nok, så var der også der, at jeg for første gang fik rigtig interesse for vin i netop en Ribera del Duero smagningen. Og lige siden har Ribera del Duero også har en særlig plads i mit hjerte.
Denne gang skulle Thomas Ilkjær først lige tage os igennem hele området, om historien, appellationen, klimaet, reglerne, druerne og så selvfølgelig en række vine. Men lad os endelig starte med at se lidt nærmere på det hypede område i Spanien.
Ribera del Duero
Ribera del Duero er beliggende i den centrale, nordlige del af Spanien, nord for Madrid på en højslette – en meseta – langs med Duero floden mellem provinserne Soria, Burgos, Segovia og Valladolid i regionen Castilla y León.
Som Thomas Ilkjær fortalte, så er Ribera del Duero måske ikke det mest spændende sted at besøge, idet der ikke – som i mange andre områder som Mosel eller Rheingau – er stejle vinmarker beliggende ned til en flod. I Ribera del Duero ligger området i højderne på lidt goldt sted og markerne ligger ganske vist højt og der findes jo oss’ floden Duero … men det er rimeligt fladt med meget tilgængelige marker.
Det er er bredt område, som det kan ses på kortet nedenunder. Det følger floden Duero fra øst mod vest … en strækning på omkring 115 kilometer og navnet Ribera del Duero betyder netop Duero flodens bredder.
De fleste marker i Ribera del Duero ligger i en højde på mellem 750-850 meters højde, men marker over 850 meter har en speciel status som højt beliggende marker … ja faktisk findes der marker helt op til 1.100 meters højde.
Mange af markerne er svært tilgængelige og ligger med store afstande mellem hinanden. De er meget små og udbyttet er lavt grundet den magre jord og stokkenes alder.
Klimaet er middelhavsklima med indflydelse fra fastlandsklima. Den årlige nedbør er 400-500 mm og der er årligt 2.400 solskinstimer. Somrene er lange og tørre med op til 40 graders varme og vintrene strenge med ned til -20 grader samt store udsving mellem dag- og nattemperatur.
Hvis man fx laver en sammenligning med mellem de to R’er … altså Ribera del Duero og Randers, så kan man se forskellene i klimaet i de to områder:
Den store forskel er, at der selvfølgelig er langt flere solskinstimer i Ribera del Duero, men også – hvad der særlig vigtigt – op til høsttiden er store forskelle i højeste og laveste temperatur i Ribera … og det medvirker virkelig til modning af druer, men sikrer samtidig, at de bevarer en vis syre grundet de kølige nætter.
Sjovt nok, så er der faktisk forholdsvis køligt i Ribera del Duero … i hvert fald om natten, for i vækstsæsonen har man her 192 frostfrie dage, hvor man ellers siger at minimum er 200 dage.
De daglige store skift i temperaturerne betyder, at vinstokkene i dagtimerne fotosynteserer og det giver ideelle betingelser for alle druerne. Man når simpelthen ikke, at temperaturen i druerne lukker ned, for de når en respiration om natten. Dermed bruger druerne ikke sukker, syrer og anthocyaniner, fordi de kølige temperaturer sænker iltningen, hvilket resulterer i god syre, farve og lang mere raffinerede tanniner bl.a, via en langsom modningsproces.
I de fleste regioner dagene med store temperatursvingninger i høstperiode normalt maksimalt 40 dage, men i Ribera del Duero er det 50-60 dage.
Historien
Man har lavet vin i Ribera del Duero siden romerne, og der er også indenfor de senere år fundet beviser på, at der er lavet vin i området i over 2.000 år. I 1994 fandt man nemlig et gammelt, skjult 66 meter stort mosaikgulv af vinguden Bacchus i en gammel ejendom Villa de Santa Cruz beliggende i den lille by Baños de Valdearados med 424 indbyggere.
Men vinavlen, som vi kender det, stammer formentlig fra tilrejsende benediktinermunke fra Cluny i Bourgogne. De kom i 12. århundrede til Ribera del Duero og man ved fra gamle arkiver, at man allerede tilbage i 1295 begyndte af regulere høsten af druer i marken og siden 1400-tallet har man også bevidst har styret kvaliteten af vinene i selve produktionen.
I byen Aranda de Duero findes der også dokumentation på tidlig vinproduktion i form af et stort netværk af 7 kilometer tunneler, som er udgravet mellem det 12. og 18. århundrede og som har været anvendt til produktion og lagring af vin.
Det er udviklingen gennem de sidste årtier, der har sat Ribera del Duero på verdenskortet. Den store succes skyldes en kombination af flere faktorer. For det første det fantastiske terroir og dernæst mikroklimaet, som med sine varme dage og kølige nætter giver de perfekte betingelser for at lave stor og lagringsværdig vin.
For det tredje er Ribera del Duero det blevet velsignet med en usædvanlig indfødte drue Tempranillo og så er udviklingen forceret dygtige vinmagere, som alle har produceret ikoniske kultvine bl.a. Pingus, Pesquera, Aalto og Vega-Sicilia, der fik høje ratings … og dermed bevågenhed fra en hel vinverden.
Det var særligt med tilgangen af specielt Vega-Sicilia vinen … og senere Pingus, at Ribera del Duero kom på landkortet. Det har betydet et sandt boom i vinindustrien i området. Et boom som udelukkende er blevet større de sidste 40 år.
Således er antallet af vingårde blevet voldsomt meget større … i 1982 var der kun 9 producenter, men i dag er der godt over 300 og bare fra 1991 til 1995 er produktionen gået fra 10 millioner flasker til over 90 millioner flasker. Hvor der i 1982 kun var 5.000 hektar vinmarker, så er der i dag over 24.000 hektar og samlet findes der 8.224 vinavlere … men de fleste har under en halv hektar og kun omkring 46 har over 50 hektar.
DO Appellation Ribera del Duero
Området fik sin DO status i 1982, selvom man allerede midt i 1970’erne så et stort potentiale i Ribera del Duero. I 1982 var der dengang alene 5.000 hektar vinmarker og 9 vinhuse, der producerede vin.
Trods den eksplosive ekspansion og udbredelse af vinene fra Ribera del Duero, så er appellationen i dag alene en DO appellation aka Denominación de Origen og ikke en Denominación de Origen Calificada, hvilket kan virke en anelse underligt.
I 2008 ansøgte man godt nok om en opgradering til DOC status, men en fejl i ansøgningen betød, at den blev afvist som værende ikke fyldestgørende og siden har man ikke forsøgt igen.
Appellationen Ribera del Duero dækker over 4 distrikter, nemlig Soria, Burgos, Segovia og Valladolid. Det er specielt i Burgos og Valladolid, at vi finder de fleste og bedste vinhuse, og huse som Pingus, Vega Sicilia, Hacienda Monasterio, Arzuaga, Emillio Moro, Pesquera og Alión ligger alle i Valladolid.
Druerne
Hoveddruen i Ribera del Duero er Tempranillo, som også i resten af det nordlige Spanien. I Ribera del Duero kaldes Tempranillo druen for Tinto Fino eller Tinta del Pais og den udgør omkring 95% af hele produktionen i Ribera del Duero.
De øvrige mest kendte druer er
- Grenacha aka Grenacche, men den fylder kun mindre end 1% af områdets samlede produktion. Faktisk er der beskedne 64 hektar med Grenache.
- Albillo, som er jo er en hvid druesort, der anvendes til de hvide – og mere sjældne – Ribera del Duero vine, men også anvendes som en suppleringsdrue til Tempranillo vine. Albillo udgør omkring 2% af områdets samlede produktion. Der findes ca. 456 hektar med Albillo.
- Derudover dyrkes der 2-3% af de mere internationale sorter som både Cabernet Sauvignon, Merlot og Malbec. Samlet er der 279 hektar med Cabernet Sauvignon, 193 hektar med Merlot og endelig 25 hektar med Malbec.
Mange vinhuse producerer deres Ribera del Duero rødvine udelukkende på Tempranillo, men hvis man blander andre druer i, så skal der mindst være 75% Tempranillo. Derudover skal 95% af vinen bestå af Tempranillo, Cabernet Sauvignon, Merlot og Malbec jf. regulativerne for området.
Udbyttet ligger typisk på 30 hektoliter pr. hektar og maksimalt udbytte er 49 hektoliter pr. hektar, hvilket dog sjældent opnås, da en stor del af vinstokke er gamle, typisk over 50 år og derfor ikke giver så mange druer.
Hvis man kigger på marker med gamle vinstokke, så er der samlet 475 hektar med Tempranillo vinstokke, der er over 100 år, samlet er der 4.600 hektar med stokke over 75 år og samlet 6.100 hektar med stokke over 50 år. Det betyder med andre ord, at omkring 25% af den samlede produktion sker fra over 50 år gamle vinstokke.
Omkring halvdelen af vinstokke gror som bush vines og den anden halvdel er bundet op … det kan I se på billederne.
Rødvinene er – som også i Rioja – primært inddelt i forskellige kategorier som Cosecha, Crianza. Reserva samt Grand Reserva. Reglerne for lagringen af vinene følger næsten også reglerne i Rioja, og det betyder:
- Cosecha – her er der næsten ingen krav til, hvor lang tid en vin lagres eller krav om lagring på egefade, så det er oftest de helt unge og billigere vinrøde. En Roble/Barrica skal dog være lagret mindst 3 måneder på egefade.
- Crianza – skal være lagret i mindst 24 måneder og heraf skal de 12 måneder være i egetræsfade.
- Reserva – skal være lagret i mindst 36 måneder og heraf skal de 12 måneder være i egetræsfade.
- Gran Reserva – skal være lagret i mindst 60 måneder og heraf skal de 24 måneder være i egetræsfade.
Sætter man det op i et skema, så sker det sådan her ud:
Selvom der jo egentlig findes meget gamle vinstokke i Ribera del Duero, så laves der dog slet ikke så megen hverken Reserva eller Gran Reserva, som man måske kunne tro. Faktisk er hovedvægten helt klar produktion af Cosecha vine, som udgør 68% af den samlede produktion. Samlet ser billedet sådan her ud:
- Hvidvine mindre end 0,1%
- Rosado aka rosévin – 1,5%
- Cosecha – 68%
- Crianza – 25%
- Reserva – 5%
- Gran Reserva – 0,5%
Som det fremgår, så er alle topvine lagret på egefade … og i Ribera del Duero bruges fadene virkelig som et ekstra facet i produktionen af vinene, så derfor skelner man mellem fade, der er light – medium – medium+ og heavy ristet. På fx vinene fra Arzuaga kan man næsten smage, at her er fadene virkelig hårdt ristede.
Ribera del Duero har da også fået en del kritik omkring stilen på vinene, hvor nogle beskylder producenterne for at lave vine, der er for høje i alkohol, har en tæt sød frugt og samtidig en overdådig brug af ny eg. Det kan give en mangel på identitet og har også været et problem.
Men i stigende grad søger producenterne nu at udtrykke stedet mere … dets terroir. Det er trods alt en særlig region for dyrkning af vindruer og kvaliteten er rimelig ens år efter år, så derfor går man nu faktisk heller ikke så meget op i årgange i Ribera del Duero, selvom der naturligvis er forskelle. Men indtil nu, så bruges der godt med egetræsfade, selvom nogle producenter nu er gået væk fra en overdreven egetræsbrug.
Vinsmagningen i 2 heats
Denne aften skulle vi igennem ikke mindre end 15 styk Ribera del Duero vine, men de var opdelt i 2 heats, idet Thomas Ilkjær alene fortalte om de 8 første – og bedste – vine.
Samlet så feltet dermed sådan her ud:
Heat 1
Heat 2
Jeg havde smagt en enkelt af vinene før, nemlig Bodegas Arzuaga Navarros 2014 Gran Reserva, så der har jeg selvfølgelig blot linket til min oprindelige anmeldelse. Beskrivelserne og anmeldelserne af de øvrige vine har jeg selvfølgelig linket til ovenover … helt som vanligt.
Konklusion
Det blev en kongesmagning … om end 15 højoktan Ribera del Duero vine kan være lidt en mundfuld. Det var specielt i heat 1, at Houlberg fangede de største øjeblikke og det var specielt de sidste, altså Gran Resalte 2014 fra Bodegas Resalte de Peñafiel, Mirat Gran Reserva 2005 fra Bodegas Valdeviñas og Gran Reserva 2014 fra Arzuaga, som gjorde største indtryk.
Mirat vandt ballet, men det er også en vin, som grundet alderen, skal drikkes forholdsvis hurtigt, men set over længere tid blev jeg meget glad for Resalte vinen, så dermed slår mit hjerte fortsat en ekstra takt, når jeg smager vin fra Ribera del Duero.
Med næste vin, blot kaldet 17 Crianza fra Bodegas Pinea del Duero kom der så endnu mere lækker Ribera del Duero vin i glasset.
Næste Ribera del Duero vin var også en Reserva vin, for vinen er fra vinhuset Dominio Fournier, der ligger nord for Berlangas de Roa helt ned til Duero floden og ikke langt fra det kendte Bodega Condado de Haza som nabo på den anden side af floden.
Næste Ribera del Duero vinhus var Bodegas Avelino Vegas, som vi er stødt på før. Vi smager her deres 2015 Fuentespina Reserva.
Så gik slaget i gang med 15 Ribera del Duero vine og den første blev denne La Capilla Crianza fra Bodega Finca La Capilla, der ligger ved Roa i Burgos området. Vi er lidt nordøst for Peñafiel.
De fleste gange vi smager vine fra Apulien aka Puglia, så er det overfede Primitivo vine, men nu smager vi altså en vin fra dette område … en 2020 Primadonna Chardonnay di Puglia IGP fra vinhuset Varvaglione Vigne & Vini.
Cellier des Princes havde via Aurélie og Vinconnexion tilbudt vinbloggeren at smage en ny vin i deres sortiment … en moderne Hérosé, IGP Méditerranée Rosé.
Selvom vi var igennem alle Savoie vinene, så trak Gert E lidt mere vin frem fra vinkøleskabet, bl.a. denne Stein Spätburgunder Magmatit i en årgang 2018 fra Weingut Abril i Vogtsburg-Bischoffingen i Kaiserstuhl ikke ret langt fra vor gode ven Weingut Karl H. Johner.
Den sidste af Gert E’s Savoie vine blev også aftenens helt store oplevelse. Det var atter vinen La Brova fra Domaine Louis Magnin, men nu i langt ældre årgang 2006.
Vi sluttede Gert E’s lille eksklusive Savoie smagning med den samme vin i to årgange. Det var denne La Brova fra Domaine Louis Magnin og vi startede med en årgang 2015.