Vinanmeldelser

2005 Massolino, Barolo Vigna Rionda Riserva, Piemonte, Italien

Sidste lørdags vinaften sluttede med manér … nemlig med denne Barolo Vigna Rionda Riserva fra Azienda Agricola Vigna Rionda di Massolino, der ligger lige i udkanten af Serralunga d’Alba i Piemonte.

Vinhuset er grundlagt i 1896, da Giovanni Massolino købte ejendom og lidt jord i Serralunga d’Alba, men det var nu sønnen Giuseppe, der sammen med søsteren Angela i 1934 byggede vineriet og udvidede vinhuset med køb af flere gode marker i området.

I dag ejes vinhuset dog af Giuseppes tre børn Giovanni, Camilla og Renato. De har udbygget vinhuset yderligere, bl.a. med købet af parceller på markerne Margheria, Parafada og Vigna Rionda.

Sidstnævnte – husets topmark – lykkes det faktisk alene at købe ved at bytte med en større mark. Denne mark har haft ry som en af Barolo’s bedste siden 1700 tallet.

Næste genereration i form af Franco og Roberto Massolino er dog også allerede inddraget i driften. Franco er uddannet ønolog, og har bidraget med en vis grad af modernisme til huset, blandt andet ved mere brug af barriques og har i det hele taget løftet Massolino op i supereliten.

Samlet har Azienda Agricola Vigna Rionda di Massolino – i daglig tale blot kaldet Massolino – omkring 16 hektar vinmarker vinmarker og de bedste er Parussi, Margheria, Parafada og Vigna Rionda. Husets vine er opdelt i 3 klasser, Classic vine, hvidvine og Cru vine.

Denne Barolo Vigna Rionda Riserva er selvfølgelig en af Cru vinene og som nævnt er Vigna Rionda marken husets bedste mark. Det betyder også, at denne Barolo Vigna Rionda Riserva uden tvivl er Massolinos mest berømte vin. 1997 årgangen scorede 97 point i Wine Spectator.

Vinen er lavet med maceration 25-30 dage og har derefter været lagret hele 6 år. Først er den lagret 3½ år på slovenske egefade og derefter lagrer vinen 2½ år på flaske inden frigivelse. Vinen er lavet første gang i 1982 og der laves årligt mellem 8.000 og 9.000 flasker af vinen.

Den dufter vildt godt … urtet, lakrids, flæsk, mejeri, råt kød, kul, ældre – men lyse – bær, hindbær, kirsebær, balsamisk i næsen og derudover med et dybt animalsk element, kul, læder, lette trøfler og tobak.

Trods alderen er vinen herlig syrlig i munden … også langt mere end forventet. Der er lidt blæk, godt med lakrids, godt med tanniner, syre … en syre, der er godt pågående, ribs, hindbær. Denne Barolo lider på ingen måder af alderen, for den er virkelig godt syrlig.

Forhandles herhjemme bl.a. af Vinens Verden, hvor en flaske koster 899 kr. men 649 kr. ved køb af 2 flasker.

Rating 6/7

Vinanmeldelser

2009 Quinta do Vesuvio, Quinta do Vesuvio, Douro, Portugal

Quinta do Vesuvio er reelt et portvinshus, som i dag er ejet af Symington gruppen … ja faktisk er det gruppens tophus. Og Quinta do Vesuvio laver – udover de eksklusive portvine – også to rødvine, hvor denne er husets topvin eller 1. vin, mens 2. vinen hedder Pombal do Vesuvio.

Quinta do Vesuvio regnes blandt kendere som et af de allerbedste portvinshuse i verden og har rødder tilbage til 1565. Det var dog først omkring 1823 – hvor António Bernardo Ferreira overtog ejendommen – at historien om Quinta do Vesuvio for alvor begyndte.

Dengang hed portvinshuset også noget helt andet, nemlig Quinta das Figueiras, men Ferreira ændrede efter nogle år navnet til Quinta do Vezúvio (dengang stavet med et z) og ændrede det dengang korndyrkende landbrug til et af de absolut bedste portvinshuse.

Portvinshuset var derefter i familien Ferreiras eje gennem mange år og blev specielt kendt for fremstillingen af vintageport.

I 1989 solgte Brito e Cunha familien – efterkommere af Ferreira familien – imidlertid portvinshuset til den store Symington Group, der i forvejen ejer hus som Warre’s Port, som jeg jo smagte portvin fra forleden, Graham’s Port, Cockburn’s Port, Dow’s Port … blot for at nævne nogle få.

Derudover laver Symington også en lang række vine i eget navn.

Vesúvio har samlet 326 hektar jord, hvoraf 133 hektar er vinmarker. De ligger i område med 7 store bakker og 31 dale og vinstokkene er de typiske portvinsdruer Touriga Nacional, Allicante Bouschet, Touriga Franca og Sousão.

På den øvrige jord dyrkes der appelsiner, citroner, mandler, valnødder samt mange andre eksotiske frugter og en smule urter.

Sociale Agricola Quinta do Vesuvio laver som nævnt indledningsvis 2 rødvine og denne er altså deres abolutte topvin. Den er lavet præcis af  druer fra præcist de samme marker, som druerne til husets portvin.

I denne årgang 2009 betyder det 70% Touriga Nacional, mens resten er Touriga Franca samt Tinta Amarela. Brugen af druerne fra portvinene betyder, at der er tale om perfekt terroir, gamle vinstokke og en for området tæt beplantning.

Når Touriga Nacional – som her – plantes på områdets højest beliggende vinmarker, så giver den et yderst begrænset udbytte af en tæt most, der har et højt indhold af sukker, syre og tanniner.

På grund af de meget begrænsede udbytte er det kun 2% af Dourodalens vinmarker, som er tilplantet med denne sort, hvilket gør den til en yderst sjælden gæst i områdets bordvine.

Når druerne er plukket, transporteres de til Quinta do Vesuvio, hvor de håndsorteres, inden de presses og lægges på cementtanke. Den er lavet med lang gæring, men hvor lang tid oplyses dog ikke.

Derefter lægges vinen på nye franske 400 liters egetræsfade i 13 måneder. Fadene er er kombination af mange forskellige bødkere, bl.a. Taransaud, François Frères, radoux, Seguin-Moreau, Boutes og Saury. Vinen laves kun i de allerbedste år … ellers sælges druerne eller indgår i Symingtons vine.

Duftmæssigt blød frugt, kirsebær, svag mynte, godt med power, bløde og tætpakkede solbær, kul, lakrids, vanilje og egefad. I munden er vinen også blød, rund med godt med tung frugt, men vinen virker nu ikke tung … sådan mest midt imellem. Blødt og cremet og måske lidt for solrig, men bestemt vellavet vin.

Købt i Vinspecialisten, hvor prisen er 425 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2014 Podere Sapaio, Volpolo, Toscana, Italien

Næste bølge – runde 2 – startede med denne Volpolo … en Bordeaux inspireret Bolgheri vin fra vinhuset Podere Sapaio Societa’ Agricola Di Massimo Piccin, der ligger midt i byen Castagneto Carducci få kilometer fra kysten og vel omkring 40 kilometer syd for Livorno i Bolgheri, Toscana.

Podere Sapaio er grundlagt i 1999, da Massimo Piccin – som vi ser på billedet ovenover – overbeviste sin fader, at de skulle købe jord i Bolgheri området og starte med at producere vin.

Massimo og resten af familien stammede egentlig fra Veneto i den nordlige del af Italien, men Massimo havde altid haft en passion for vin og ønskede selv at forfølge en drøm om selv at producere vin.

I dag har Massimo Piccin samlet 40 hektar vinmarker, som stort set er opdyrket fra det rene ingenting. Vinmarkerne ligger mellem byerne Castagneto Carducci og Bibbona.

Til at hjælpe med produktionen har Massimo hyret agronomen Simone Setti samt ønologen Susanna Drei. Massimo har også i starten haft hjælp af den italienske super flying vinmager, konsulenten Carlo Ferrini, som i dag arbejder for mere end 30 vinhuse i Toscana.

Carlo Ferrini er i dag den konsulent i Italien, der står bag flest 3 røde glas i Italiens vinguide Gambero Rosso.

Og siden etableringen er det gået ganske godt. Huset laver – i bedste Bordeaux stil – kun to vine … en 1. vin og en 2. vin. Husets 1. vin er er blandt Bolgheris bedst præmierede og får hvert år de eftertragtede 3 glas i Gambero Rosso. Wine Spectator har også Sapaio højt på listen over deres bedste vine.

Denne Volpolo er Podere Sapaios 2. vin og den er lavet på 70% Cabernet Sauvignon, 15% Merlot og 15% Petit Verdot, lavet i ståltanke med lang maceration, men hvor lang tid fremgår dog ikke. Vinen er lagret 14 måneder på barriques og derefter 6 måneder på flaske. I denne årgang 2014 er der lavet 50.000 flasker.

Næsen er dyb kælder, eg, vanilje samt lidt gærende, gamle kirsebær, urter, en dyb italiensk syre, godt med kanel og en vis sødme fornemmes også.

I munden er det er tæt vin … italiensk syre, krydret med peber, godt med tanniner, stor tørhed. Det er virkelig tæt, tørt og har derudover nogle strejf af vanilje, tobak og en smule skarphed. Tænker, at denne måske er alt for ung endnu og kunne ha’ godt af nogle år i kælderen.

Forhandles flere steder, bl.a. Gallovini, hvor en flaske koster 249 kr., men mere beskedne 129 kr. ved køb af 6 flasker. Den fås også i grænseboderne til 100 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5/7

Vinanmeldelser

2012 Domaine Vacheron, Belle-Dame Sancerre Rouge, Loire, Frankrig

WTF … rød Sancerre på Pinot Noir! Det er vist første gang i lang tid, selvom der det seneste år ellers har været mange blogindlæg om de røde Cabernet Franc vine fra Loire. Denne Belle-Dame Sancerre Rouge kommer fra vinhuset Domaine Vacheron, som holder til i en kælder i den centrale del af byen Sancerre.

Vinhuset drives af de to fætre Jean-Dominique og Jean-Laurent Vacheron, som arvede vingården, der har været i familiens eje gennem generationer. Både Jean-Dominique og Jean-Laurent er uddannede vinmagere udenfor Sancerre, idet Jean-Dominique er udlært i Châteauneuf-du-Pape, mens Jean-Laurent fået sin viniøse opdragelse hos Aubert de Villaine ved Domaine de la Romanee-Conti.

Domaine Vacheron har i dag 46 hektar vinmarker beliggende tæt omkring Sancerre og de bedste marker er Les Romains og Belle Dame. Alle markerne er domineret af en undergrund med flint, ler og sandsten.

Og de to fætre har sørget for, at alle markerne er omlagt til biodynamisk produktionen, certificeret tilbage i 2005 og deres mål er at lave vin som i Bourgogne. Derfor er fætrenes fokus også lagt på Pinot Noir druen, som virkelig trives i den stenrige undergrund.

Denne Belle-Dame Sancerre Rouge er også – som nævnt indledningsvis – en ren Pinot Noir vin, hvor druerne kommer fra 50 år gamle vinstokke på den fremragende Belle Dame vinmark.

Druerne er høstet med håndkraft, der sker alene gæring på det naturlige gær, ingen svovl før gæring, ingen filtrering og minimalt tilsat svovl ved flaskning. Maceration i 30 dage efterfulgt af 12 måneder på barriques og derefter yderligere 12 måneder på store 2.500 liters egefade.

Duftmæssigt er denne vin sgu ganske vild i udtrykket … tonsvis af grafit,  blæk, masser af rabarber, rabarbergrød, hindbær, jordbær, blomster, måske endda lavendel, ganske aromatisk med urter, syrlige mejeriprodukter, eucalyptus, eg, fad og en kasse skolekridt.

Og det smager lige så godt, som det dufter … syrligt, skarpt og samtidig ganske aromatisk. Det går således igen i både duften og i smagen. Der er lethed, syrlighed, hvid peber samt nogle stenede og jernholdige elementer, en mineralitet, renhed og præcision, som ellers er svær at finde. Far er meget glad.

Forhandles af Theis Vine, hvor en flaske koster 498,75 kr., mens den ved køb af 12 flasker koster 375 kr.

Rating 6/7

Vinanmeldelser

2010 Louis M. Martini Winery, Napa Valley Cabernet Sauvignon, Californien, USA

Næste vin i række var Pauls første bidrag. Det var en US Cab, som Jan og jeg gættede spot on. Vinen Napa Valley Cabernet Sauvignon kommer fra vinhuset Louis M. Martini Winery, som ligger i St. Helena … midt i byen på St. Helena Highway og lige overfor andre kendte vinerier som fx Sutter Home.

Louis M. Martini Winery er grundlagt i 1933 af Louis M. Martini med det formål at lave områdets bedste druer. Louis var i en alder af 13 år sammen med sin familie emigreret til USA fra Genoa i Italien.

Den unge Louis fik interesse for vin, hvorfor faderen sendte ham til uddannelse i Piemonte, og da han returnerede til USA efter nogle år, så gik han i gang med at producere vin i et lejet vineri i Pleasanton ikke langt fra San Francisco.

I 1922 startede han så L. M. Martine Grape Product Company, som – pga. forbudstiden – leverede druer samt producerede kirkevin og medicinsk vin. Den reelle grundlæggelse af Louis M. Martini Winery skete først i 1933 efter ophævelsen af spiritusforbundet, hvor vinhuset var blandt de først 5 vinhuse i Napa Valley til at forsyne amerikanerne med god rødvin.

I 2002 solgte Michael Martini og søsteren Carolyn Martini – 3. generation på vingården – imidlertid vinhuset til Gallo familien. Michael er reelt gået på pension, men har dog sammen med Gallo familien et lille joint venture i form af projektet Cellar No. 254 … hvor de laver kvalitetsvine i små størrelser.

Gallo familien har investeret pænt i vinhuset, der har specialiseret sig i vine på Cabernet Sauvignon, men dog også laver vine på andre druer.

Samlet er Louis M. Martini Winery lidt af en stor historie … ejer omkring 730 hektar, hvoraf 240 hektar er vinmarker. De primære vinmarker er Monte Rosso i Sonoma, Del Rio ved Russian River, Ghost Pines i Chiles Valley samt Summer Lake i Pope Valley.

Denne 2010 Napa Valley Cabernet Sauvignon er lavet på 78% Cabernet Sauvignon, 11% Merlot og resten består af Petite Sirah, Petit Verdot, Syrah og Cabernet Franc.

Alle druerne er afstilket inden presning og med en forholdsvis kort maceration på 72 timer, hvorefter den alkoholske gæring sker på rustfrie ståltanke. Vinen har derefter lagret på en blanding af franske, amerikanske og ungarske egefade i omkring 15 måneder.

I glasset er det en sort bandit … virkelig en vin med kraft og en duft med solbær, godt mørk og dyb frugt, blæk, vanilje, kanel, godt med sødme, letter urter. Det er virkelig en vin med en voldsom fyldig frugtbouquet, varme og sødme.

Smagen er også fyldig og varm med amerikansk sødme, men dog ikke så meget, at det bliver helt forstyrrende. Derudover er der lidt jernagtige noter, godt med eg, tanniner samt nogle let bitre elementer.

Forhandles bl.a. af Andrup Vin, hvor en flaske koster 199,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker ligger på 149 kr.

Rating 5/7

Vinanmeldelser

2007 Fuligni, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

Mit første bidrag til vinaftenen – altså udover dårlige vittigheder og højt humør – blev denne Brunello di Montalcino fra vinhuset Eredi Fuligni … en vin, som jeg helt vildt havde glædet mig til at smage, da Fuligni regnes som én af de allerbedste producenter af Brunello.

I hvert fald har Wine Spectator Eredi Fuligni som deres nummero uno af alle topproducenter af Brunello og det har jo ikke ligefrem mindskes efterspørgslen – og dermed priserne – på vinene fra det lille vinhus, som ligger 300-400 meter øst for selve Montalcino by.

Det er et ganske historisk vinhus, hvis historie starter helt tilbage til det 14. århundrede. Dengang var familien Fuligni fra Venedig en adelig familie … såkaldte vicomter – en slags stedfortrædere for områdets grever – samt condottierier, som på italiensk betyder hærfører eller generaler.

Det var også i egenskab af deres evner indenfor det militære, at familien flyttede til England for at stå i spidsen af en skare af lejesoldater i Edward den 3. tjeneste.

Langt senere – omkring 1770 – blev familien – efter tro tjeneste for en række regenter – sendt retur til Italien, nemlig til Toscana. Der fik familien med Luigi Fuligni i spidsen overdraget en række jorder i Maremma fra storhertugen Pietro Leopoldo. Og der var der – fra marker omkring Scansano i Maremma – at familien begyndte at lave vin for første gang.

Etableringen af vinhuset Eredi Fuligni skete dog først langt senere, nemlig omkring 1923, hvor Giovanni Maria Fuligni bosatte sig i Montalcino og begyndte at producere vin, ligesom hans familie tidligere havde gjordt i Maremma.

I dag ejes vinhuset fortsat af Fuligni familien, nemlig af Maria Flora Fuligni, som driver stedet sammen med nevøen Roberto Guerrini Fuligni, ønologen Paolo Vagaggini samt agronomen Federico Ricci, som er ansvarlig for markarbejdet.

Det er reelt Roberto Guerrini Fuligni som varetager det meste er driften. Han er dog til daglig professor i kriminalret.Til dagligt – når hans underviser ved universitetet i Sienna – tænker han ikke på vin, men når han er på vingården i Montalcino, så tænker han ikke på andet.

Han ofrer alt på kvalitetens alter. Respekten for denne ydmyge mand og hans kunnen er så enorm, at han automatisk inviteres af alverdens store vinproducenter til alle mulige forskellige seancer. Hans vinvenner tæller såvel små producenter i Languedoc som verdens store kultproducenter.

Fuligni Viticultori i Montalcino er rundt regnet på 100 hektar jord, men kun omkring 10 hektar er vinmarker, bl.a. fordelt på markerne S.Giovanni, Ginestreto, Bandita og Del Piano.

Selve vingården ligger lidt øst for Montalcino, hvor Fuligni også har nogle af deres vinmarker. De fleste af vinmarkerne samt husets vinkælder i gammelt munkekloster fra 1500-tallet er dog beliggende i Cottimelli omkring 3 kilometer syd for Montalcino. Det gamle kloster bruges i øvrigt også til nogle af husets mange smagninger.

Azienda Fuligni Montalcino laver alene 4 forskellige vine … nemlig en Rosso di Montalcino, IGT vinen San Jacopo, denne Brunello di Montalcino og topvinen, en Brunello di Montalcino Riserva.

Denne Brunello di Montalcino kommer fra flere af husets marker, hvor vinstokkene gennemsnitlig er omkring 30 år gamle. Det er selvfølgelig 100% Sangiovese, høstet med håndkraft og lavet med 18 dages maceration.

Efter gæring 2-3 måneder på rustfrie ståltanke, så lagrer vinen 24-36 måneder i 3.500-4.000 liters slovenske egefade samt 500-750 liters franske Allier tonneaux og endelig 4 måneder på flaske inden frigivelse. Der laves årligt 30.000 flasker af denne vin.

Og i glasset er vinen graciøst mærket af alderen … lidt på samme måde som Clooney af grå stænk i håret. Næsen er tobak, jord, våde jernbanesveller, flæsk, blommer, overmodne kirsebær, alderen fornemmes også svagt i duften sammen med lidt krydderkage, cigaræsker, røg og balsamiske noter. Dufter herregodt.

Og hold nu kæft, hvor smager det endda bare endnu bedre … fortsat godt med tanniner, men afbøjede og føjelige. Det er blødt, rent, cremet på den bedste måde, sidder bare i munden i laaannng tid, monstrøs eftersmag sammen med en fin, delikat syrlighed. Virkelig en vin med mange lag. Konge … levede sgu op til mine høje forventninger.

Forhandles bl.a. hos Theis Vine, hvor en nyere årgang 2011 af vinen koster 499,95 kr. 2007’eren er ikke fundet herhjemme … jo Theis har 2007’erne i Riservaen, men den koster det dobbelte.

Rating 6,5/7 

Vinanmeldelser

2014 Weingut Dr. Bürklin-Wolf, Deidesheimer Riesling, Pfalz, Tyskland

Aftenens eneste hvidvin blev passende nok en Riesling, hvilket alle gættede. Det blev nemlig denne Deidesheimer Riesling fra vinhuset Dr. Bürklin-Wolf, der holder til på adressen Weinstraße 65 i byen Wachenheim i Pfalz.

Weingut Dr. Bürklin-Wolf blev grundlagt i 1597 af Bürklin Bernhard, som dengang var byrådssektretær og senere blev borgmester i Wachenheim. Hans gamle hus fra 1606 eksisterer fortsat den dag i dag.

Vinhuset fik navnet Bürklin-Wolf, da Dr. Albert Privy Bürklin i 1875 giftede sig med Louise Wolf. I dag ejes vingården stadig af familien Bürklin. I dag er det nemlig Bettina Bürklin-von Guradze, som ejer vingården, men det er nu hendes mand Christian von Guradze, som står for vinproduktionen.

Ejendommens jordbesidelser har alle dage være ganske enestående, og omfatter mere end 90 hektar i Pfalz’ mest hæderkronede marker så som Forster Kirchenstuck, Wachenheimer Gerümpel, Deidesheimer Hohenmorgen og Ruppertsberger Gaisböhl.

I 1980’erne øgede Bürklin-Wolf deres fokus på dyrkningen, og begyndte at eksperimentere med økologiske og biodynamiske metoder, og siden er kvaliteten simpelthen eksploderet.

Fra 2008 har vingårdens produktion været certificeret biodynamisk. Bürklin-Wolf er som den eneste tyske vingård medlem af Biodyvin, en eksklusiv forening som tæller en række af verdens bedste biodynamiske vinhuse.

Denne Deidesheimer Riesling er en Ortswein … altså kvalitetsmæssigt over en almindelig Gutswein og er lavet med druer fra forskellige marker omkring Deidesheim. 1/3 af druerne stammer endda fra tidligt høstede druer fra nogle af huset GG marker.

Lavet på rustfrie ståltanke og delvis lagret på store egefade, de såkaldte Doppelstück-Holzfass. Vinen har 2,2 gram restsukker pr. liter.

Næsen er virkelig smuk mineralsk med tonsvis af skifer, sten, flint og samtidig allerede den aromatiske petroleum i kombo med grønne æbler, citrus og en omgang røg.

Smagsmæssigt er der virkelig god intensitet … har måske lidt fylde, hvilket kan skyldes den delvise lagring på fade, men der er dog fortsat en god syrlighed, meget spillevende syre og bitterheden er heller ikke så stor. Der er klart mineraler i smagsspektret og derudover et lidt grønt bid.

Købt hos Philipson Wine, hvor 1 flaske koster 159,95 kr., mens prisen er 129,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 5/7

Vinanmeldelser

2012 Staete Landt, Paladin Pinot Noir, Marlborough, New Zealand

Vinaftenens første vin var allerede hældt op, tempereret og klar til vingutterne. Det blev denne Paladin Pinot Noir fra vinhuset Staete Landt, som ligger i Rapaura området i Marlborough.

Staete Landt er etableret i 1997 af det hollandske par Ruud Maasdam og Dorien Vermaas, der opkøbte 52 hektar jord i Rapaura … i den del af området som kaldes den gyldne trekant. Det er på den oprindelige del af Wairau sletten i det område, som er kendt for de mange spændende Sauvignon Blancs.

Navnet Staete Landt var det navn, som Abel Tasman først gav New Zealand, da han opdagede landet tilbage i 1642, og det betød noget i stil med “land opdaget i den hollandske republiks ære”, og Ruud Maasdam synes – pga. forbindelse til Holland – at navnet dermed passede godt til vinhuset.

Da gården blev købt i 1997 var den beplantet med frugttræer, men efter omfattende jordbundsundersøgelser, opdelt Maasdam de 52 hektar i 24 parceller før plantningen af vinstokkene.

Hver parcel plejes og høstes forskelligt, nogle af parceller høstes fx via maskiner og nogle med håndkraft.

Druerne til denne Paladin Pinot Noir kommer fra 12 forskellige parceller og endda fra 4 forskellige Pinot Noir kloner, nemlig klonerne 114, 115, 777 og 5. Alle druerne er høstet med håndkraft.

Druerne fra de enkelte parceller holdes separeret igennem hele fremstillingsprocessen frem til den endelige blanding umiddelbart før aftapningen. Lavet med en kold maceration i 6-10 dage og efterfølgende eftermaceration i op til 35 dage. Derefter lagres vinen 18 måneder på franske barriques, heraf 25% nye fade.

Duftmæssigt er det ribs, hindbær og jeg fornemmede noget alder, hvilket imidlertid var ret begrænset. Derudover er der lidt fennikel, lidt jord, læder … nærmest som en ældre hestesaddel, et lidt støvet udtryk og en anelse kaktus.

I munden er det også godt med lyse bær, hindbær, jordbær, ribs, mynte og samtidig meget grøn i smagen med en fin syre, som dog på ingen måder dominerer.

Købt hos Jysk Vin, hvor en flaske koster 199 kr., mens prisen er beskedne 119 kr. ved køb af 6 flasker. Til den pris er det et virkelig godt køb, så køb endelig 6 flasker.

Rating 5/7

Vingutterne

Vinaften 21. januar 2017

Byggemøde forrige lørdag … og så på den igen med vinaften i lørdags. Jeres flittige vinblogger er allerede tidligt i det nye år spændt hårdt for med masser af vine … selvfølgelig alt sammen trofast i læsernes tjeneste.

Det blev til en aften med græske opfordringer, et par druer kaldet Porno Noir og Pikant … en skotskternet Sangiovese samt en vin fra Unionen. Og derudover selvfølgelig … lækker mad, exceptionelle vine samt det bedst muligt opdrivelige selskab med godt humør og – som det måske allerede fornemmes – sjove vrøvlerier.

Ja, de gode vingutter er sgu ikke helt almindelige … heldigvis.

Det var denne gang Steffen, som var itrukket værtsrollen, og han havde stævnet os til kl. 18.00 og næsten på klokkeslettet arriverede vi selvfølgelig. Der duftede skønt af mad i hele boligen, så forventningerne røg en ekstra tak i vejret.

Og med god grund, for Steffen havde tilberedt en 3-retters middag … men også en omgang lækre appetizers, som vi lige skulle side og nyde sammen med aftenens første vin, som Steffen allerede havde skænket inden vi ankom.

Middagen så sådan her ud:

  • Appetizers; Bagte dadler med gedeost & skinke samt svampe med fyld af tomater, hakkede svampe, chili og ost
  • Forret; Brød med sauterede østershatte
  • Hovedret; Kylling med druer, perleløg & kartofler
  • Dessert; Pærer i champagne med is og jordbær

Bagte dadler med gedeost & skinke samt svampe med fyld af tomater, hakkede svampe, chili og ost


Dadlerne med gedeost og omviklet med seranoskinke og overhældt med lidt god balsamico smagte himmelsk. Tror mange af os tidligere har lavet dadler viklet i bacon, men gedeosten og balsamicoen løftede det sgu bare yderligere.

Svampene var fyldt med tomat, hakkede svampe, ost, ansjoser og lidt chili, som lige bed et smule i munden. Ikke meget … bare lige lidt. Og ansjoser er altid godt.

Vinen til appetizerne var rød …og de fleste gættede, at det var Pinot Noir, men ingen at den var fra New Zealand. Det var vinen Paladin Pinot Noir fra Stadt Landt … et vinhus, jeg tidligere har smagt en del vine fra.

Brød med sauterede østershatte


Klassisk og enkelt … brød med sauterede østershatte. Hvor smager det bare godt.

Kylling med druer, perleløg & kartofler


Hovedretten blev dansk kylling med både flødesauce, grønne druer og perleløg. Hertil også lidt saltbagte kartofler. God og ærlig mad … og dejlig velsmagende.

Pærer i champagne med is og jordbær


Desserten blev pærer, som var indkogt i champagne … eller i hvert fald mousserende vin. Jeg så det ikke. Hertil lidt vaniljeis og jordbær. Flot ret.

Som altid var humøret hos drengene helt i top … og vi gik alle ind i blindsmagningen med full throttle. Paul spurgte, om vi var til græsk … og vi vælger at tro, at han mente græsk vin.

Men sådan var der mange sjove udtalelser i løbet af aftenen. Sådan er det vel altid … jo mere vin, jo klogere bliver vi bare. Og denne aften var vi altså bare MEGET kloge.

Vi bruger derfor en kort ordbog for fulde mennesker:

Porno Noir = Pinot Noir
Skotskternet Sangiovese = Toscansk Sangiovese
Pikant = Primitivo
Unionen = Umbrien

Imidlertid står det klart, at det – igen – blev et rigtigt godt og spændende felt af vine. 9 herlige projektiler, som så sådan her:

Jeg har – som vanligt – linket til mine beskrivelser af vinene. En enkelt vin havde jeg smagt tidligere – vinen Montefalco Sagrantino fra Tenuta Bellafonte, så der har jeg blot linket til min tidligere beskrivelser.

I blindsmagningen havde vi denne gang – som hos byggesjakket – udvidet gætterierne, således vi skulle gætte både hoveddrue samt land, og det gik faktisk over forventning. Det gav flere point … og dermed også mere substans i gætterierne.

Jan vandt blindsmagningen, men Steffen rundede feltet af. Paul og jeg lagde os i det anonyme midterfelt. Paul gik død omkring kl. 01.00 … mens de sidste hardcore hardnittere Jan og jeg fortsat med slanterne frem til omkring kl. 2.30.

Tak til Steffen for fantastisk værtskab. Som vanligt slutter vi med et par fotos af de herlige vingutter.


Så skal aftenens vine lige lines up … og fotograferes … arghhh Paul gider sgu ikke.


Jan tjekker lige kvaliteten af billederne … eller måske vinene

Vinanmeldelser

2014 Elio Altare, Dolcetto d’Alba, Piemonte, Italien

Med næste vino er vi ved en af Italiens helt store ikoner, nemlig Elio Altare, hvis vine altid er enormt eftertragtede. Det var Altare, der startede den modernistiske bølge i Piemonte, og dermed en af de første, der afkortede macerationsperioden og brugte små franske barriques til sine Baroloer.

Her er det dog ikke Altares Barolo, men en mere almindelig og købevenlig Dolcetto d’Alba … også lavet med meget kort maceration men uden lagring på egefade, altså alene lagret på rustfrie ståltanke.

Historien om Elio Altare startede i 1976, hvor Elio havde besøgt Bourgogne og var blevet inspireret til selv at lave vin på familiens vingård i La Morra. Gården Cascina Nuova havde Elios bedstefar Giuseppe Altare købt i 1948, da familien flyttede til området fra byen Dogliani.

Men familien solgte blot druerne fra de tilhørende marker til kooperativer og andre opkøbere og det fortsatte, da Elios far Giovanni Altare overtog gården. Derfor var faderen heller ikke meget for idéen om selv at skulle producere vine.

Ja faktisk syntes Giovani slet ikke om Elios idéer … først begyndte Elio at foretage grøn høst og forholdet mellem far og søn gik helt galt i 1978, da Elio med en motorsav skar de gamle store træfade – de såkaldte botti – i stykker for at lave plads til de mindre barriques.

Det fik den konsekvens, at hans far smed ham på porten og gjorde ham arveløs. Elio fortsatte dog med at arbejde med vin … og efter faderens død i 1985 arvede søsteren – der ellers ikke var videre vininteresseret – familieejendommen Cascina Nuova og vinmarkerne.

Elio tog et banklån for at købe Cascina Nuova af søsteren og nu kunne Elio for alvor udfolde sine ideer. Og siden har Elio Altare produceret stor vin på vingården, og selvfølgelig benyttet sig af korte macerationstider og en vis anvendelse af barriques.

Det vigtigste udgangspunkt for produktion af fremragende vine er dog Altares vinmarker og hans kompromisløse holdning til høstudbyttet. Af de 9 hektar Altare har til sin rådighed, ejer han selv de 5 hektar, mens resten er på lejebasis. Høstudbyttet ligger meget beskedent på 20-25 hektoliter pr. hektar.

Siden 2000 har Elios ældste datter Silvia også deltaget i driften, selvfølgelig også med hjælp fra hustruen Lucia. Den yngste datter Elena arbejder imidlertid i Tyskland.

Elio laver 13 forskellige vine, bl.a. denne Dolcetto d’Alba, som også er eneste Dolcetto vin fra vinhuset. Lavet på druer fra 20 til 40 år gamle vinstokke der vokser i kalkholdig, men også meget sandet jord. Den er lavet med kort maceration på 2-3 dage og har alene lagret i ståltanke i 10 måneder inden frigivelse og salg.

Næsen er utrolig lækker … virkelig animalsk, let parfumeret og derudover dybe, mørke bær, nærmest overmodne bær, brombær, kirsebær, kul, kanel og vanilje.

I munden er vinen mere let end i duften, men lidt mere simpel og kantet. Virker lidt tynd i det … har godt med kirsebær, frisk og kantet syre. Duften er klart bedre end smagen.

Købt hos Vinspecialisten, hvor prisen ligger omkring 110-120 kr., som jeg lige husker det.

Rating 4,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger