Jeg er blevet spurgt, om jeg ville teste et par Wolf Blass vine. Det var jeg selvfølgelig frisk på, men det blev dog ikke nogle af husets topvine. I stedet var det 2 billige vine fra supermarkedshylderne i form af to vine i Yellow Label serien og jeg starter med en Cabernet Sauvignon.
Vinhuset Wolf Blass er grundlagt i 1966 i Barossa Valley af Wolfgang Franz Otto Blass. Han var tysker født i 1934 og en energisk dreng, der allerede i skolen flygtede fra skolebøgerne, så derfor gav hans forældre ham et ultimatum … start en 3-årig mesterlære indenfor vin eller kom tilbage til skolen.
Det var starten på en rejse, som bl.a. førte Wolfgang Franz Otto Blass til studier om teknikker i Champagne i 1957 og derudover blev han den yngste person nogensinde til at opnå mastergrad i ønologi fra Veitschoechheim-Wuerzberg.
I 1959 flyttede han til England for at studere kunsten at blande vinsorter før han i 1961 flyttede til Barossa Valley, hvor han i 1966 grundlagde vinhuset Wolf Blass Wines.
Den første Yellow Label blev lavet i årgang 1966, men det var en 1967 Gray Label Cabernet Sauvignon Shiraz, som var første vin med Wolf Blass navnet. I 1968 købte Blass en 3 hektar store Bilyara mark og Wolfgang hørte, at Bilyara er et aboriginalsk ord for ørnehøg – og ørnen jo allerede var Tysklands nationale kendetegn – så besluttede han, at alle Wolf Blass vine skulle bære ørnen.
I 1970 ansatte Wolf sin første vinmager og den var den i dag legendariske vinmager John Glaetzer, som sammen med Wolf gjorde Wolf Blass til en kæmpe succes med masser af priser for deres vine. John Glaetzer.
Igennem 1980’erne blomstrede Wolf Blass Wines det store australske marked og solgte tæt på 2 millioner flasker vin om året, så i 1984 blev selskabet børsnoteret inden det i 1991 fusionerede med Mildara Wines og blev til Mildara Blass Ltd. Siden 1996 har Wolf Blass dog været ejet af den ret kendte australske bryggerikoncern Fosters, der i øvrigt selv blev solgt til Rothbury Group i 1998.
I dag hedder koncernen Treasury Wine Estates og omfatter ikke mindre end 43store vinhuse i hele verdenen, som nu fx Penfolds, Lindemanns, Beringer Vineyards og Stags’ Leap Winery for blot at nævne nogle få af de mest kendte.
På Wolf Blass laver man fortsat vine under Yellow Label, som nærmest kan betegnes som husets entry-level serie. Her smager jeg så Cabernet Sauvignon udgaven, lavet af vinmageren Clare Dry, som har arbejdet i koncernen siden 2007. Der er ikke mange oplysninger om produktionen … udover at druerne kommer fra forskellige områder i South Australia.
Duftmæssigt en tør og blækagtig næse med mørk frugt, solbær, brombær, kirsebær og rosiner, appelsinskal, let lakridskonfekt og kardemomme. Det stikker ikke vildt dybt, har ikke så mange lag, men dufter ganske fornuftigt.
I munden er det en saftig og let Cabernet Sauvignon, som dog ikke har den store kompleksitet, men er lidt skinger i frugten med peber, sødbitre tanniner og stram syre. Det er klart en vin, der skriger på lidt mad, men holder et fornuftigt niveau.
Forhandles flere steder, bl.a. i Føtex, hvor en kasse med 6 flasker koster 298,02 kr., svarende til 49,67 kr. pr. flaske.
Atter skal jeg smage en vin fra det makedoniske vinhus Vinarija Stobi aka Stobi Winery i byen Gradsko i Tikveš regionen. I mit glas har jeg nemlig fået en 2020 Macedon Pinot Noir.
Der var mere vin på vej i vinglasset og næste vin var en 2019 Chardonnay Terroir Littoral fra vinhuset Fortant, der ligger i byen Sète helt ud til Étang de Thau … saltlagunen lidt syd for Montpellier helt ud til Middelhavet.
Første vin i vinmenuen på gourmetrestauranten på Dyvig Badehotel blev denne Hans Baer Grauburgunder … en vin, der kommer fra Weinkellerei Hechtsheim GmbH i Mainz … et datterselskab af den gigantiske store franske vinkoncern Le Groupe GCF aka Les Grands Chais de France.
En lille gourmetmiddag i den blåfarvede gourmetrestaurant Amstrup&Vigen på det smukke Dyvig Badehotel tyvstartede vi på værelse nr. 1. Jeg havde taget lidt forskellige vine med… og det havde Gert E også … en flaske 2020 Grauer Burgunder fra Weingut Gröhl.
Vi smagte endnu en hvidvin på Brasserie Mathisen og det var denne Pinot Grigio 2020 fra et vinhus kaldet Tunella.
Denne uges portugisiske vin kommer fra vinhuset Casa das Hortas og er deres Cabeça de Gaio Reserve Tinto i årgang 2019.
En ret med lidt gule beder fra JordKærGaard ved Silkeborg blev vinmæssigt matchet med denne Fontana Vino Bianco i årgang 2019 fra Antonio Gismondi.
Denne uges portugisiske vin er, som sidste uge, igen fra vinhuset Vinilourenço. Denne gang er det dog deres 2017 D. Graça Tinto Reserva, som jeg smager.
Weingut Frank holder til lige overfor den katolske kirke midt i den lille by Herrnbaumgarten i Weinviertel … det nordøstligste hjørne af Niederösterreich regionen i Østrig. Derfra smager jeg Franks 2020 Grüner Veltliner.