Af de 3 enkeltmarks Barolo’er fra Parusso, så blev jeg vist mest overrasket og forelsket i denne Barolo Mariondino, selvom Mariondino marken slet ikke er så berømt og hypet som fx Bussia eller Mosconi.

Mariondino ligger nærmest ovenfor Parusso vingården og hører under Castiglione Falletto. Det er en af de få Barolo marker, som har en undergrund, som er præget af sandbund og det betyder normalt mere frugt og finesse, og dermed er vinene fra Mariondino er ikke helt så fede og dybe som vinene fra fx Bussia, hvor der er meget mere ler i jorden.

Druerne høstes selvfølgelig med håndkraft og derefter tørres klaserne 3-5 dage, hvorved stilkene når at blive brune, og ved alle Parussos Barolo’er anvendes alle drueklaser uden afstilkning.

Derefter er vinen lavet med 10 dages maceration, gæring ved 24 grader i 10 dage efterfulgt af en periode, hvor vinen falder til ro. Så lagrer vinen efterfølgende 18 måneder i franske barriques med bærmen og så yderligere mindst 6 måneder på flaske.

I næsen er Barolo Mariondino klart mere feminin og let end den foregående almindelige Barolo, selvom der selvfølgelig er nogle af de samme elementer. Der er lys, luftig og moden frugt, kirsebær, lyse blommer, tørrede rosenblade, mineraler og salt. Der er lidt mere aftryk fra egefadene med kanel og vanilje, men det mest fascinerende er den lækre æteriske lethed.

Smagsmæssigt er det en meget levende vin, rund, blid, let, luftig og igen i en lidt moderne stil … samtidig lys, let og feminin elegant. Det er fortsat en meget ung vin endnu, men smager overraskende godt allerede nu. Tanninerne er lidt tydeligere end foregående, fin syre, let balsamisk, Houlberg er glad og giver 6 fede fingre med pil op.

Forhandles af KB Vin, hvor en flaske koster 420 kr.

Vinanmeldelse 6/7

Næste vin var en Barolo Revara, som kommer fra vinhuset Azienda Agricola Elvio Cogno, der netop ligger på toppen af Bricco Ravera bakken nær Novello i Langhe.

Familien Cogno drev egentlig restauranten Ristorante dell’Angelo i La Morra, men havde også gennem generationer – som mange andre i området – haft marker med vinstokke. Imidlertid besluttede Elvio Cogno, at han ville producere nogle vine fra deres vinmarker og servere vinene i restauranten.

Det blev så vellykket, at Elvio ved udgangen af 1950’erne – med støtte fra en forretningspartner – besluttede at forlade restaurationsbranchen og producere vin på fuld tid.

Han indgik derfor en aftale med vinhuset Marcarini, og de startede sammen med at lave vine, hvilket endte med, at Elvio i 1961 lavede sin første Barolo, som han i 1964 flaskede og solgte … hvilket blev under navnet Cogno-Marcarini og navnet på marken Brunate.

Frem til slutningen af 1980’erne arbejdede han samme med Marcarini, men besluttede så, at det var tid at tage en anden vej. Han havde altid haft en drøm om, selv at lave vin … at producere en usædvanlig Barolo med al den erfaring, omsorg og opmærksomhed, som han gennem sit liv havde lært som både restauratør og vinmager.

Så i 1990 købte Elvio Cogno så vingården Cascina Nuova i Ravera. Den store vingård ligger lige neden for byen Novello med fint udkig til byens slot og klokketårne … samt Alperne i horisonten.

Sammen med datteren Nadia og hendes mand Valter Fissore, så startede Elvio Cogno så deres nye vinhus med 11 hektar vinmarker, og den første høst foretog de allerede i 1991 … ren Nebbiolo, som kan anvendt til deres første vin Barolo Ravera, som blev sendt på markedet i 1994. Men allerede i 1996 gik Elvio på pension, så siden har svigersønnen Valter Fissore stået for driften.

De 11 hektar vinmarker er fordelt på 4 marker, nemlig Cascina Nuova, Bricco Pernice, Ravera og så Vigna Elena … sidstnævnte opkaldt efter Valter og Nadia datter. I kan i øvrigt se familien på billedet ovenover.

Vinene fra Elvio Cogno har i de seneste år fået fremragende anmeldelser af bl.a. Wine Spectator, Parkers Wine Advocate, James Suckling, Antonio Galloni, Wine & Spirits Magazine, Gambero Rosse og mange flere.

Vores hjemlige Søren Frank giver huset 5 stjerner og beskriver Elvio Cogno som ny-traditionalist, hvis vine er produceret i den lyse og saftige stil iblandet Serralunga-maskulinitet.

Her smager vi husets første vin Barolo Ravera, blot i en nyere årgang 2013, som kommer fra husets 4,9 hektar store parcel på Ravera marken.

Vinen er lavet i rustfrie ståltanke med temperaturstyret gæring, en post maceration på 30 dage og er efter endt fermentering lagret 24 måneder i store 25-30 hektoliter slavonske egefade, hvorefter vinen hvilker 90 dage, flaskes og lagret yderligere 6 måneder.

Næsen er lettere aromatisk og har en lidt varm, meget indbydende aroma med mere sødme end de foregående, lidt vanilje, nødder, røg, eg, mynte eller mintpastiller og samtidig en lys, let og moden lækkerhed. Der er samtidig et svagt strejf af blomster.

Vinen har en virkelig smuk, flot og betagende elegance, virkelig god balance, blød og præcis. Der er lidt lakrids, tobak, kirsebær, ribs, en meget fast frugtsyre, meget lækker struktur … og hvor smager det altså bare supergodt. Vi kravler netop lige op på 6 tomler.

Forhandles af The Wine Company, hvor en flaske koster 499 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

Barolo Cannubi Boschis fra Luciano Sandrone var klart bedste Barolo i det første sæt med 4 vine.

Luciano Sandrone ligger nogle få kilometer nordøst for Barolo by og laver både Barolo, Barbera D’Alba, Dolcetto D’Alba og Nebbiolo D’Alba.

Luciano Sandrone arbejdede oprindeligt i årevis som kælderarbejder for andre vinhuse, bl.a. hos det nærliggende Marchesi di Barolo. I 1977 købte han en lille parcel på Barolo-marken Cannubi Boschis og det blev starten for vingården.

Det følgende år producerede han sin egen vin … alene små mængder og under beskedne forhold i garagen hos sine forældre. Luciano havde dog nogle klare ideer om, hvordan man skulle lave Barolo vine med høj kvalitet og respekt af traditionerne i Barolo, men samtidig indarbejdelse af mange af de nye teknologiske metoder.

Lucianos far havde selv tumlet med at lave lidt vin af druer, som han købte bulk. De var primært til eget forbrug, men faderen satte en familie-etiket på dem og brugte dem ellers som gaver til forretningsforbindelser og venner.

Ja, faktisk så står flere af disse flasker fra periode 1973-1977 udstillet på Luciano Sandrones vingård.

I 1982 mødte Luciano Sandrone sin første internationale distributør på Vin Italy, og han købte næsten alle 1.500 flasker af Lucianos 1978 Barolo, Vinen blev eksporteret til USA, og langsomt blev vinene fra Sandrone mere og mere berømt. Luciano fik købt sin egen vingård, og der blev også løbende opkøbt nye vinmarker.

Det var dog årgangene 1989 og 1990 af Sandrones Barolo Cannubi Boschis, som fangede hele verdens opmærksomhed. De modtog nemlig henholdsvis 97 og 100 point af Robert Parker … og dermed blev Sandrone den tredje italienske vinbonde, som scorede de magiske 100 point hos Robert Parker.

I 1998 byggede Sandrone et nyt vineri, der ligger ved foden af Cannubi. Her arbejdes der med en moderne vinifikation, der dog kombinerer tradition og fornyelse. Der bruges kort skindkontakt og der bruges kun omkring 10 % nye fade. Vinene er lavet i en moderne stil, hvor elegance kombineres med mere traditionelle Barolo karakterer som kraft og struktur.

Luciano Sandrone producerer som nævnt Barolo, Barbera d’Alba, Dolcetto d’Alba og Nebbiolo d’Alba. Hans vine er feminine med en kolossal kompleksitet og en ren frugtkarakter, som bl.a. skyldes at vinstokkene beskæres meget kraftigt, og derved har en meget lav ydelse. Vinene er kendt for deres burgundiske stil og charme.

I dag producerer Luciano Sandrone omkring 140-150.000 flasker fra 27 hektar vinmarker. Lucianos bror Luca er en stor del af teamet på vingården og tager sig primært af arbejdet i markerne.

Endelig er Lucianos datter Barbara den, der oftest tager sig af PR, smagninger og meget andet.

Sandrones vinstokke på Cannubi Boschis marken har en gennemsnitsalder på 30 år og siden den første årgang 1978 er hans Cannubi blevet regnet blandt toppen. Vinen har ligget 18 måneder på 500 liters fade og derefter 18 måneder på flaske før frigivelse.

Næsen er en tak lettere end foregående … lidt tilbageholdende i starten, man langsomt oser det op af glasset. Der er fennikel, lakrids, lidt balsamiske noter, luftig og meget let, lidt fadsødme, lyse kirsebær, lyse blommer og klar fagpræg.

I munden er vinen fyldigere end duften afslører, og mest overraskes man af, hvor flot vinen er balanceret. Der er mørk frugt, kirsebær, læder, lakrids, tobak og krydderier. Garvesyren bider fortsat og giver lidt kant, men samlet smager det vildt godt.

Forhandles fx hos Domaine Brandis, hvor en flaske koster 849 kr.

Vinanmeldelse 6/7