Arneis druen er tidligere blevet kaldt Barolo Bianco og er en ret fantastisk drue. Her smager vi så netop en vin på druen … 2020 Roero Arneis Anterisio fra Cascina Chicco.
Det er et vinhus grundlagt tilbage i 1950’erne af Ernesto Faccenda, som oprindelig var slagtet med speciale i tørrede skinker. Han så et potentiale for vin, købte derfor et par hektar marker tæt ved Canale i hjertet af Roero og startede med at producere Nebbiolo og Barbera d’Alba vine, som han solgte i store demijohns eller bulk … ved siden af sine tørrede skinker og hjemmedyrkede ferskner.
Det bliver dog Ernestos søn Federico Faccenda, som – selvom han også primært driver familiens slagerforretning videre – begynder at flaske vinene og sælge dem under Cascina Chicco navnet med hjælp fra sin hustru Maddalena.
Siden 1980’erne har vingården dog været drevet af Enrico og Marco, Federico og Maddalenas to sønner, som begge er uddannet ønologer fra vinskolen i Alba. De har siden overtagelsen opkøbt en række marker i Vezza d’Alba, Castellinaldo og Castagnito, nemlig marker som Valmaggiore, Granera Alta, Bric Loira samt senere Ginestra og Rocche di Castelletto i Monforte d’Alba.
De har også i 2014 bygget et helt nyt vinieri, hvorfra de nu laver vinene fra deres i alt 44 hektar vinmarker.
Denne Roero Arneis Anterisio, som er lavet på 100% Arneis, som kommer fra marker i delområdet Anterisio … et af de måske bedst egnede områder til dyrkning af Arnies på grund af en leret og kalkholdig jord.
Arnies druerne er høstet med et udbytte på 65 hektoliter pr. hektar og efter høsten nedkøles perforeres druerne og hvilker køligt ved 0-2 grader inden næste morgen, hvor druerne så får lov til at gære med skindet i en kryomaceration. Så er alt presses og vinen har lagret 6 måneder i ståltankene.
Vinen har en dejlig luftig, blomstret aroma med meloner, fersken, hyld, kaktuspiller, ganske sødkrydret og har nærmest lakridskonfekt, cedertræ samt grønne urter. Elsker sgu de lyse, lette og luftige noter, som Arneis giver, når den behandles helt perfekt.
I munden har vinen også en livlig, dejlig og ligeud syre, meget frisk med stor frugtrigdom, fersken, lemon, citroner samtidig med saltet mineralitet samt lidt røgede noter … og jeg rammer 90 fine point.
Forhandles af Noer Wines, hvor en flaske koster 149 kr., mens prisen er 129 kr. ved køb af 6 flasker … men i øjeblikket på tilbud til 109 kr. ved 6 flasker.
Vinanmeldelse 4,5/7