Tilbage i 2014 smagte jeg en Spätburgunder fra det spændende vinhus Shelter Winery, der ligger ved Kenzingen tæt på Kaiserstuhl i Baden og drives af Hans-Bert Espe og Silke Wolf. Nu har jeg smagt deres 2018 Pinot Noir N114 over et par dage.
Vinhuset holder til i en nedlagt ammunitionsbunker bygget i 1960 af det canadiske flyvevåben. Under et tykt lag af beton, jord og græs installerede Hans-Bert og Silke moderne vinificeringsudstyr og nye franske egetræsfade til de første vine lavet på Pinot Noir.
Navnet på vingården lå dermed også til højre ben … Shelter Winery. Der blev også købt en vinmark på hele 1 hektar, og den var i forvejen tilplantet med Pinot Noir i 1978-79. Derudover blev der også købt og lejet et par mindre parceller, som Hans-Bert og Silke tilplantede med mere Pinot Noir, helt præcis klon 777, der betragtes som én af de bedste kloner til vine i Bourgogne stilen.
Både Hans-Bert Espe og Silke Wolf havde forinden læst ønologi på vinuniversitetet i Geisenheim og efterfølgende arbejdet på flere vingårde verden over. Hun kom fra Paderborn, og han var opvokset i Harzen. Allerede i 2003 kunne parret foretage første høst og i 2004 udgive første vin fra Shelter Winery.
I dag er ejendommen vokset til 4 hektar vinmarker, hvor Pinot Noir deler plads med en smule Chardonnay, som man producerede for første gang i 2011. Markerne ejes i dag alle af Shelter Winery og ligger i Kenzingen og Malterdingen mellem Lahr og Freiburg. Man foretager en meget kontrolleret dyrkning for at opnå en optimal modning af druerne og en begrænsning af udbyttet.
Man er også i 2006 flyttet fra den gamle bunker til andre bygninger, da faciliteterne simpelthen blev for små.
Én af metoderne til at opnå den optimale modning og begrænsning af udbyttet er via beskæring af stokkene via lyra (eller lyre) teknikken, som er en beskæring i V- eller U-form, hvor arealet for fotosyntesen nærmest bliver fordoblet, og hvor man samtidig opnår mere plads til vinden mellem rækkerne og derved sundere druer. Det er en teknik, som ikke er så kendt endnu i Europa, selvom den oprindeligt blev udviklet i Bordeaux.
Shelter Winery producerer i dag omkring 11.000 flasker rødvin … primært Spätburgunder og Pinot Noir.
Denne Pinot Noir N114 er husets topvin og opkaldt efter den bunker, som Hans-Bert Espe og Silke Wolf oprindeligt startede deres vingård i. Vinen laves på de absolut bedste Pinot Noir druer fra vinstokke, som er plantet i 1971.
I 2015 producerede man blot et enkelt fad på 228 liter, men i denne årgang 2018 har man produceret 3 barriques, hvilket betyder 734 flasker og 44 magnumflasker.
Druerne er delvist afstilkede og gennemgår en gæring i 5 uger på franske egetræsfade, med 2-4 manuelle omrøringer pr. dag. Derefter bruger man kun den vin, som selv løber ud af pressen samt vinen fra begyndelsen af første presning.
Derefter gennemgår vinen en malolaktisk gæring og lagring på franske egefade fra Cher. Lagringen varer i 16 måneder på man 67% nye fade (2 stk.) og ét fad, som er brugt én gang tidligere. Aftapning er sket uden pumpning og filtrering.
Sikke da en lækker aroma … virkelig dyb, moden og nærmest burgundisk med våde fade, mælkechokolade, kanel, karamel samt vanilje og en moden, rund frugt af mest kirsebær, jordbær … virker fed og fyldig med nogle umamiagtige noter, mulle skovbund, tørt træ og egefade samt en lille grøn note.
I munden er vinen cremet og smelter næsten på tungen … har dog lidt peber, men mest af alt en frugt, der er pågående, moden, kraftig og koncentreret … skal man drage en burgundisk sammenligning, så er det som en Pommard … bare en anelse mere rustik, krydret og har stramme, syrligbitre tanniner samt monsterlang eftersmag, hvor man virkelig smager frugten. 95 point.
Forhandles af Vinoble, hvor en flaske koster 725 kr.
Denne RESSpekt Riesling er en af de absolutte tørre topvine hos Weingut Balthasar Ress … hvilket en jernagtig etiket præget med våbenskjold, navn og årstal også klart skulle indikere.
Weingut Egert er jo efterhånden kendt her på vinbloggen og samtidig har nogle af mine venner besøgt Manfred Egert og hans søde danske hustru Bettina … der har de også fået denne flaske, der slet ikke har etiket … men det skyldes mest, at det ikke er Rheingau Riesling, men lavet på druer fra marker på den anden side af Rhinen ved Bingen og dermed reelt Rheinhessen.
Jeg har før smagt god Riesling fra Weingut Josef Rosch, bl.a. en 
olierede tekstur, stor drikkevenlighed, som kan begejstre både dem, som næsten aldrig drikker vin og dem, der bare knuselsker Riesling, Her er lidt for begge lejre … frugten er eksotisk, men der er også grillede citroner og lemon, der giver et vist bid. Jeg rammer lige 89 point.
Fra Moselwinzer Axel Pauly på Hochstraße i Lieser tæt på Bernkastel-Kues smager jeg nu hans altid populære og dejlige Generations Riesling i seneste årgang 2022.
For knap 2 måneder siden smagte jeg en sindssyg flot Gutsriesling fra Weingut Fries, der jo holder til sydvest for byen Winningen i Mosel og nu smager jeg så hans nærmest mind-blowing 2020 Winninger Spätburgunder.
Winningen Pinot Noir er gæret med 60% hele klaser i åbne, neutrale egetræsfade med daglig pumpover og slutteligt efter endt gæring så lagret 18 måneder på brugte barriques.
I opvarmningens hellige tegn … man skulle jo nødig få en skade … så smagte vi flere vine, bl.a. også denne 2020 Hattenheimer Wisselbrunnen Riesling RGG fra Weingut Egert.
Alting får en ende … også aftenen hos Keeper, som vi sluttede med endnu mere Pinot Noir og endda på fornemmeste måde via denne 2018 Rüdesheimer Drachenstein Pinot Noir fra det fabelagtige Weingut Chat Sauvage.
Det store og turistede Schloss Johannisberg, der siden 1974 har været ejet af den rige 
I sæt nummer 4 havde vi luret, at det måtte være Syrah, som var fællesnævneren, men ingen havde vist luret, at den første vin var fra Tyskland. Dette var denne 2016 Syrah fra Weingut Fritz Waßmer i Baden.