Jeg smagte tilbage i 2019 denne Saint-Émilion Grand Cru i årgang 2003 fra Château La Tour du Pin Figeac … et vinslot, der i 2006 blev solgt til Château Cheval Blanc, som frem til 2011 fortsatte med at lave vine under det gamle navn, men egentlig ikke eksisterer mere.
Château La Tour du Pin Figeac var indtil 1879 en del af det store Saint-Èmilion vinslot Château Figeac, men slottet blev opdelt i to vinhuse, hvor så den mindste del blev solgt og igen opdelt i 2 halvdele, hvor den mindst del blev til Château La Tour du Pin Figeac.
Slottet blev i 1947 købt af Antoine Moueix, som er fætter til legendariske Jean Pierre Moueix … Moueix navnet er ensbetydende med topvine fra Bordeaux’ højrebred, da familien ejer en lang række vinslotte.
Imidlertid blev Château La Tour du Pin Figeac i 2006 solgt til Château Cheval Blanc, som frem til 2011 fortsatte med at lave vine under det gamle navn, selvom en del af markerne allerede fra starten blev en del af Cheval Blanc.
I dag er Château La Tour du Pin Figeac helt forsvundet, og dens dengang 11 hektar vinmarker er nu basis for nogle af vinene fra Château Cheval Blanc.
Chevel Blanc er tilsyneladende fortsat med at vinificeret druerne fra de gamle marker, der før tilhørte Château La Tour du Pin Figeac, så her har man så lavet en vin i kongeårgangen 2015 med det gamle navn på etiketten.
Vinen er på 75% Merlot og 25% Cabernet Franc og lavet helt traditionelt og efter endt fermentering lagret på en kombination af nye og brugte 225 liters barriques.
Nu er niveauet sgu lige røget op … der er langt mere dybde, intensitet og tæthed med sød finsk og tør engelsk lakrids, solbær, kirsebærlikør, enebær og fadpræget også både bedre integreret og bidrager med kanel, vanilje, chokolade, våde fade og brunet karamel, virkelig mørk, cremet, fed og balanceret … uha, det dufter godt.
I munden er det også en mægtig vin … det er skovbund med solbær, solbærmarmelade, sorte kirsebær og sorte blommer. Indpakningen er fløjlsblød, cremet og fyldig. Vinen smelter næsten i munden, men dog er den mørke frugt frisk, mens tanninerne er markante om end polerede og giver sammen med lidt hvid peber et kraftigt bid, så dermed 93 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 399,95 kr., mens prisen er 269,95 kr. ved køb af 6 flasker.
Vinanmeldelse 5,5/7