Tag-arkiv: 6½

2010 PlumpJack Winery, Estate Cabernet Sauvignon, Californien, USA

2010 PlumpJack Winery, Estate Cabernet Sauvignon, Californien, USAEndnu en Cabernet Sauvignon … og sikke en, nemlig denne Estate Cabernet Sauvignon fra PlumpJack Winery, som ligger lige i hjertet af Napa Valley, i den berømte Oakville region, hvor man har 42 hektar vinmarker, som er kendt for kvaliteten af især Cabernet Sauvignon.

Vingården kan egentlig dateres tilbage til 1800-tallet. Den østlige del af markerne ligger langs foden af Vaca bjergkæden og giver druer med en fed frugt karakter. Den vestlige del af markerne ligger ned mod Napa River og består af dyb lerjord, som giver druer med en blød og smidig karakter.

PlumpJack Winery er etableret i 1992 af Gavin Newsom og Gordon Getty, og navnet PlumpJack er inspireret af én af Shakespeares mest mindeværdige figurer, Sir John “PlumpJack” Falstaff. PlumpJack var en fyr med benene nede på jorden, sjov, kærlig og respektløs, men med en enorm loyalitet til Prins Hal (Henry V), med hvem han delte mere end et par bægre af vin på det lokale værtshus.

Siden etableringen har “The PlumpJack Group” udviddet aktiviteterne til at omfatte et luksus resort, caféer, en tøjbutik, restauranter og ¨flere vingårde, bl.a. Cade Winery i Napa Valley, som vi jo tidligere også smagte en Cabernet fra.

Vinmager på PlumpJack er Aaron Miller i samarbejde med konsulenten Anthony Biagi, og de har begge fortjenesten for den succes, som de fyldige, elegante vine fra PlumpJack har opnået.

Denne Estate Cabernet Sauvignon er husets flagskib, lavet på 98% Cabernet Sauvignon og 2% Petit Verdot. Der laves alene 257 fade af denne vin årligt … sådan cirka … og vinen lagrer 20 måneder på 75% nye franske egetræsfade. Vinen har fået 94-96 Parker point, men det er slet ikke usædvanligt, og det niveau har vinen også ligget på de sidste mange år.

Og der er faktisk tale om en monstervin … på den gode måde. Duften er engelsk lakrids, sødme, kostald på steroider, blæk, chokolade, blommer og vanilje … alt sammen med masser af power. Wow. Smagen er også en ordentlig mundfuld med bitter chokolade, kaffe, solbær, blommer og en fylde, som bare breder sig i munden. Det er blødt, blidt … nærmest fløjl … helt fantastisk nydelse … sådan. Vel ikke så meget mere at sige. Monstervin … Thumbs Up Big Time.

Forhandles herhjemme af GoodGrape, hvor prisen er 625 kr. for en årgang 2007. På vingården i USA koster vinen 98 USD.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2007 Elio Grasso, Barolo Rüncot Riserva, Piemonte, Italien

2007 Elio Grasso, Barolo Rüncot Riserva, Piemonte, ItalienAftenens sidste Barolo var selvfølgelig også fra Elio Grasso, nemlig husets topvin Barolo Rüncot Riserva.

Jeg har i tidligere indlæg vist skrevet alt om vinhuset. Hvad kan jeg mere fortælle, som ikke allerede er skrevet om vinhuset? Jo forresten … vidste I, at Elio Grasso var bankmand inden han skiftede de bonede gulve ud med livet som vinbonde? Elio arbejdede i en bank i Torino i 1978, da hans bedstefar døde og efterlod ham vingården og lidt vinstokke på de i dag så berømte marker Gavarini og Ginestra i Monforte d’Alba. Elio forlod da også straks banken for at blive vinbonde.

Vinen her kommer netop fra den allerbedste del af den 1,8 hektar store Gavarini vinmark, og Rüncot Riserva laves også kun i de bedste årgang. Således er der fx ikke lavet Rüncot Riserva i 2005, 2009 og 2011.

Der arbejdes med meget små udbytter per hektar og det skaber en vin med en enorm intensitet. Vinen har et meget stort potentiale, og er allerede nu pga. den varme årgang 2007 mere tilgængelig end 2006-årgangen. Parker har givet vinen 95 point i denne årgang 2007.

Den vil kunne holde sig både 10 og 20 år i kælderen og udvikle sig yderligere, og er i modsætning til Elio Grassos andre Barolo’er lagret på 100% nye franske egefade, og fadene er smukt integreret i vinen.

Lad os endelig komme til smagningen af vinen. Duftmæssigt er der jord, kælder, den virker utrolig animalsk og meget tæt i duften med mørke frugter, næsten blommeagtigt, blomster, lavendel, lakrids, mynte, mineraler … lag på lag, dufter formidabelt. Smagen er sådan lidt solbær, fløjl, blødhed … igen meget tæt, kompakt og fyldig, og tanninerne skuer slet ikke, men er i fuld balance. Kraftig og fyldig eftersmag … men fortsat med syrebid og mineraler. Sådan … jeg synes den er bedre end 2006’eren … efter hvad jeg kan huske af indtryk fra den.

Forhandles af Jysk Vin, normalpris 775 kr., pt. på bud til 599 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2009 Giovanni Chiappini, Guado de’ Gemoli, Toscana, Italien

2009 Giovanni Chiappini, Guado de' Gemoli, Toscana, ItalienVinaftenens sidste vin, og en fornem afslutning. Jan havde medbragt denne Guado de’ Gemoli fra den nye komet i Bolgheri, nemlig vinhuset Giovanni Chiappini.

Chiappini’s vingård har også den bedst tænkelige placering i Bolgheri, nemlig tæt på byen Podere Felciaino og med Ornellaia, Sassicaia, Antinori’s Guado al Tasso og Le Macchiole som direkte naboer. Dermed er nærmere præsentation næsten overflødig.

Og dog – for i modsætning til de ovenfor nævnte verdensberømte vine, som alle produceres i forholdsvis stor målestok, er der meget lidt af Chiappini’s vin. Gården er på 20,5 hektar, hvoraf kun 5 hektar er tilplantet med vin. Den årlige totale produktion er 3.000 kasser, heraf kun 500 af netop aftenens supervin Guado de’ Gemoli, så endnu en gang denne aften en vin, som produceres i få eksemplarer.

Giovanni Chiappini er født i en landbrugsfamilie, men startede selv sin karriere som håndværker. Hans familie flyttede i 1954 fra den lille landsby Ripatranzone i provinsen Ascoli Piceno i Marche-regionen til Bolgheri, hvor de købte 6 hektar jord i Ferruggini fra den aristokratiske familie Della Gherardesca. Efter 6 år som håndværker blev Giovanni træt af dette arbejde og købte i 1978 selv sin vingård “le Grottine” med 2,5 hektar jord i Strada Bolgherese. Siden har Giovanni i perioden fra 1983 til 2001 købte yderligere jord, bl.a. Guado de ‘Gemoli, Fondi og Felciaino, således arealet i dag udgør de 20,5 hektar.

Frem til 1995 producerer Giovanni alene olivenolie og grøntsager, men herefter begynder familien med at lave vin, først til eget brug, men fra år 2000 blev de første flasker vin sat på markedet. Og der var succes allerede fra første produktion, idet Chiappini prestigevin fra enkeltmarken Guado de’ Gemoli i den første årgang 2000 opnåede 2 glas i Gambero Rosso og 90 point i den italienske vinguide Veronelli.

Og siden er det blevet til rigtigt mange udmærkelser, og senest i april 2013, hvor Wine Enthusiast har givet de magiske 100 points til Chiappini’s årgang 2009 af Guado de’ Gemoli … og det er netop denne vin, som vi har i glasset som afslutning på en dejlig vinaften.

Udover produktion af vin og olivenolie, så har gården – i sædvanlig italiensk stil – også udlejning af 3 ferielejligheder.

Guado de’ Gemoli laves på druesammensætningen 80% Cabernet Sauvignon og 20% Merlot. Den lagres på 50% nye og 50% et år gamle små franske egefade i 12 måneder.

Duftmæssigt modne frugter, solbær, sol, sødme, krydderier, vanilje, blæk, tobak og kakao … mest slående er nok den store frugtrigdom. Smagsmæssigt stærke og vedvarende tanniner, masser af syre, god struktur, stor tørhed og vinen nærmest sidder på tænderne. Der er blæk, god aromatisk vedholdenhed, og tørheden, tanninerne og frugtintensiteten går igen i en lang og meget ren eftersmag. Stor vin.

Hvem medbragte vinen: Jan

Fås hos Viniropa, pris 499 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2009 Littorai, Pinot Noir Roman Vineyard Anderson Valley, Californien, USA

2009 Littorai, Pinot Noir Roman Vineyard Anderson Valley, Californien, USASå gik den officielle smagning ellers i gang. Vanen tro selvfølgelig som en blindsmagning, og vi lagde ud med én af mine vin, nemlig denne Pinot Noir Roman Vineyard Anderson Valley fra vinhuset Littorai, en vin som jeg havde glædet mig sindssygt meget til at smage, og som jeg havde læst rigtigt meget godt om … og det skulle vise sig, at der var god grund til at glæde sig.

Littoria er én af Californiens absolutte kulthuse og er i de seneste år blevet meget hypet.

Vinhuset blev grundlagt i 1992 af ægteparret Heidi og Ted Lemon, og med en beliggenhed i ”The True Coast” af Sonoma Coast er Littorai indbegrebet af koldklima Chardonnay og Pinot Noir fra Californien.

Ted begyndte sin karriere med at tage en uddannelse til ønolog på universitet i Dijon i 1981. Siden arbejdede han bl.a. på Georges Roumier, Bruno Clair og Domaine Dujac. I 1984 var Ted den første amerikaner, der fik ansvaret for et af de prestigiøse vinhuse i Mersault, Domaine Guy Roulot.

8 år senere gik turen hjem, og i 1992 rejste Heidi og Ted langs vestkysten fra Seattle til Santa Barbara for at finde de perfekte forhold for Pinot Noir og Chardonnay, valget faldt på den kølige kyst nord for Californien.

Littorai bliver drevet som et biodynamisk landbrug, hvor de f.eks. selv producerer al den kompost, der bliver brugt i markerne. Der bliver kun brugt det naturligt fremkomne gær på druerne og vinene filtreres kun absolut minimalt, hvis nødvendigt. Heidi og Ted er nærmest overfølsomme overfor høj alkohol i vinene og nuancer af overmoden frugt og laver vin i et terroir, hvor det ofte er lige på grænsen til at være for koldt til modning af druerne.

Ted bryder sig ikke om ordet naturvin, da naturen i sig selv ikke kan producere drikkebar vin. På Littorai siger de “minimal intervention winemaking” og vinene fra Littorai er i sandhed noget af det smukkeste mennesket og naturen producerer sammen.

Med en produktion på kun 4-5000 kasser årligt, hvor næsten alt bliver solgt via mailinglist eller på toprestauranter, så hører Littorais vine til de mest eftertragtede i Californien. Ted Lemon er kåret som ‘Winemaker of the Year’ by the San Francisco Chronicle i december 2010.

Antonio Galloni fra The Wine Advocate har i 2012 skrevet om vinhuset:

“I was totally blown away by the wines I tasted with proprietor Ted Lemon. These are some of the most refined, polished Chardonnays and Pinot Noirs being made in California today. I can’t recommend the wines highly enough. Lemon describes 2009 as a mild season with prolonged bloom that resulted in considerable shatter and a high amount of shot berries. There was no real heat to speak of in September. The 2010s were harvested during the first two weeks of October, much later than the 2009s. I also tasted a handful of 2010 Pinots from tank that appear promising, even if stylistically they aren’t as generous as the 2009s.”

Denne Pinot Noir kommer fra marken Roman Vineyard, som blev tilplantet i 1999 i den køligste del af Anderson Valley ved byen Navarro. Marken er drevet efter de biodynamiske principper. Udbytte på ca. 3,5 tons pr. hektar.

Gæring foregår udelukkende ved hjælp af det naturlige gær og vinene lagrer i ca. 30% nye egetræsfade fra Jacques Damy i Mersault. Der er kun produceret 2.256 flasker af denne 2009 årgang.

Og her er masser af fransk, burgundisk indflydelse … lys teglfarvet i glasset og op af glasset dejlige Pinot nuancer med muldet skovbund, svampe eller champignon, lidt mælkeagtige toner, blommer, hindbær, grønne salvieblade, urter … simpelthen en fabelagtig duft.

Smagen er fyldig, men fortsat frisk … der er modne kirsebær, bløde og forførende tanniner, grønne noter, igen lidt salvie, mineralsk, lidt nøddeagtig og sindssyg lang eftersmag. Fabelagtig blid syre, meget veltilpasset og en vidunderlig vin. Jeg er betaget.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Fås hos Laudrup Vin, pris 698 kr. ved køb af 1 flaske og 524 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7   

2006 Renato Ratti, Barolo Marcenasco, Piemonte, Italien

2006 Renato Ratti, Barolo Marcenasco, Piemonte, ItalienNæste vin … en vin, som jeg har haft liggende i vinkøleskabet igennem en årrække og løbende smagt. Nu synes jeg, at vinen virker til at være på sin absolutte top, og lidt en skam, for dette var næstsidste flaske. Imidlertid skal man jo glæde sig over, at man har fået lov til at smage vinen her på toppen, for jeg synes, at der er tale om stor vin. Og det bedste … der er fortsat en flaske i skabet!

Vinen er en Barolo Marcenasco fra vinhuset Renato Ratti. Renato var én af Barolos fornyere. I midten af 1900-tallet mente man, at Barolo skulle smage på én måde; kraftfuld, bentør og med garvesyre strittende ud til alle sider. Men det ville ønologen Renato Ratti ikke nøjes med. I 1960 kortlagde han markerne i Barolo med samme detaljerigdom, som munkene gjorde det i middelalderens Bourgogne. Derpå udplantede han marker ved Barolo-byen La Morra, hvor han havde analyseret sig frem til, at man kunne fremstille Barolo-vine i en silkeagtig og kødfuld stil, som aldrig før havde set dagens lys.

Efter få år stod det klart for Renato Ratti, at de druer han høstede kunne skabe unikke vine, men han vidste ikke selv hvordan han kunne udnytte potentialet bedst muligt. Derfor ansatte han i 1969 den talentfulde Massimo Martinelli, og i årene der fulgte udviklede de i fællesskab en ny vinificeringsmetode til Barolo, som indebar en forkortelse af maceration, gæring og fadlagring. Takket være denne metode blev vingårdens Barolo-vinene bemærkelsesværdigt raffinerede og elegante fra midten af 1970’erne.

I dag drives vingården af Renato Rattis søn Pietro, og han opførte efter årtusindskiftet en splinterny vingård, som blev specialdesignet i alle henseender.

Vinen her har også fået en masser priser og fabelagtige anmeldelser med på vejen, og eksempelvis blev denne årgang 2006 af vinen i 2010 nr. 1 på Wine Enthusiasts Top 100, hvilket også har fået prisen til at stige med raketfart. Jeg var heldig at få vinen købt inden denne flotte placering … nogle gange har man dog lov til at være heldig.

Duftmæssigt lidt lakrids, tobak, granatæbler, våd hund, lidt Earl Grey te, modne kirsebær, en anelse mentol (ikke mentos) og røget, rødt kød, hmmmmm, tegner rigtigt godt. Smagsmæssig meget silkeblød, intens ren frugtsmag, som får hårene på kroppen til at rejse sig. Der er fin og styret tannin, og en lang, lang eftersmag med frugtsyren hængende i ganen. Dejligt, og det er sgu stor vin det her. Jeg er vild med denne oplevelse, som gør mig ganske salig. Godt jeg fortsat har en flaske liggende af denne fabelagtige vin.

Købt hos Philipson Vine, hvor den ringere årgang 2008 i dag fås til 299,95 kr. ved køb af 12 flasker. Årgang 2005 og 2006 er næsten umulige at opdrive.

Vinanmeldelse 6,5/7   

1997 Clos i Terrasses, Clos Erasmus, Priorat, Spanien

1997 Clos i Terrasses, Clos Erasmus, Priorat, SpanienSå kom turen til aftenens kultvin. Vi startede for et par gange siden at medtage en kultvin … dvs. en lidt dyrere vin, som man normalt ikke selv ville købe, og Jan havde valgt en rigtig spændende vin, nemlig denne Clos Erasmus fra Priotat i Spanien, og endda i en ældre årgang 1997, så forventninger var absolut høje.

Clos Erasmus laves af René Barbier (Clos Mogador) for hans gode ven den amerikanske kvinde Daphne Glorian. Vinen er en at Priorats helt store stjerner, hvilket vinjournalister fra hele verden for længst har opdaget (har blandt andet i flere årgange fået op til 100 point af Robert Parker).

Rene Barbiers ide med vinen er, at den gerne skulle afspejle Daphnes temperament og karisma. Dette kommer der en fantastik vin ud af. Druesammensætningen varierer fra år til år, men ligger sædvanligvis tæt op af dette forhold. 65% Grenache, 20% Cabernet Sauvignon, and 15% Syrah. Clos Erasmus lagres på 100% nye franske egetræsfade.

Da Daphne bor i USA, bliver langt hovedparten af de få producerede flasker solgt på det amerikanske marked.

Vinen er et sandt mirakel. Styrken, fastheden og elegancen er uden sidestykke i Daphnes vine.  Alle processer i dyrkningen og produktionen er i så lille en kvantitativ skala, at de kan udføres af én kvinde. Daphne Glorian kontrollerer alt arbejdet på de bare 2 hektarer vinmarker, og fra vinstokke plantet så sent som i 1990 produceres Clos Erasmus. Produktionen er begrænset til omkring 3.000 flasker årligt, hvilket har gjort denne vin til en af verdens mest efterspurgte.

Lad os smage denne lille perle. Duftmæssigt er der våd hund, svag duft af cider eller lidt sur/søde pærer, rosin, sødme, jord, karamel og tobak. Kan lyde som en sær blanding, men den dufter sindsygt godt. Smagen er blød … og her vil betegnelse fløjl være for grov … for det er nærmere silke. Der er våde bær, lidt lakrids, søde krydderier og det hele meget intens. Man fornemmer virkelig, at der er tale om en stor vin. Smager bare godt.

Hvem medbragte vinen: Jan

Købt vis lokal vinpusher til 700 kr., normalpris for nyere årgange ligger minimum omkring 845 kr. ved Sigurd Müller.

Vinanmeldelse 6,5/7   

2002 Moët & Chandon Cuvée Dom Perignon, Champagne, Frankrig

2002 Moët & Chandon Cuvée Dom Perignon, Champagne, FrankrigDom Pérignon er for mange den ultimative champagne, og forståeligt nok. Det er uden diskussion verdens mest hypede flaske champagne. Hundrede tusinder af mennesker svarer Dom Perignon, hvis de bliver spurgt om et bud på verdens bedste champagne. Dom Perignon-navnet giver umiddelbart genklang, og mange tænker på James Bond.

Champagnen er opkaldt efter Frankrigs mest berømte kældermester, som også er kendt for udtrykket: “Jeg drikker stjerner”, der er en genial og præcis beskrivelse af den fine smagsoplevelse man får, når man smager en stor champagne som Dom Pérignon.

Det var også én af årsagerne til, at jeg til vores hyggelige vinaften havde valgt en flaske Dom Pérignon som aftenens kultvin, og endda i en årgang 2002, som overalt har fået roser af alle anmeldere. Parker giver 96 points og skriver ” Dom Pérignon 2002 – Call Your Bank – Line Up The Truck”. Tøm bankbogen og fyld kælderen! Richard Juhlin fra The Richard Juhlin Champagne Club har udtalt, at 2002’eren bliver endnu bedre en 96´ren og nok på højde med 1961, 1964 og 1976.

Området

Champagne er et imponerende vinområde. I området omkring hovedbyen Reims i det nordøstlige Frankrig bliver en af vinverdenens mest efterspurgte drikke til. Og for en gangs skyld er det ikke bittesmå marker eller ældgamle familieforretninger, som tegner kulten.

Tværtimod drejer det sig her om at opnå størst mulig balance og elegance i vinene ved hjælp af blanding af forskellige markers specifikke kendetegn.

Derfor kommer nogle af de bedste champagner fra de største vinhuse i området, fordi de har et stort landområde at høste frugten fra. Verden efterspørger champagne som aldrig før, og området er et af de få, som ikke er berørt af Frankrigs vinøse afsætningskrise.

Historien om Dom Pérignon

Pierre Pérignon levede fra 1638 til 1715 og var søn af en sekretær til en lokal dommer i byen Saint-Menehould i Champagne-distriktet i Frankrig. I en alder af 19 år blev han benediktinermunk i klosteret Abbey of Saint-Vannes i byen Verdun.

I 1668 flyttede han til klosteret i Hautvilliers i nærheden af Épernay. Han arbejdede som kældermester i klosteret indtil sin død i 1715. Under hans ledelse blomstrede klosteret og fordoblede sit vinareal. Som et tegn på ære og respekt blev han begravet i den del af klosteret som traditionelt var forbeholdt abbeder.

På Dom Pierre Pérignons tid var eftergæringen, som giver boblerne i mousserende vine, et stort problem for vinmagerne. Temperatursvingninger i løbet af året gjorde bogstaveligt talt vinene til bomber, der kunne eksplodere hvornår det skulle være.

Problematikken bestod i at når vinmagerne hældte vinen på flasker i det køligere efterår var det ikke altid at alt sukkeret i vinen var blevet omdannet til alkohol. Idet temperaturen så begyndte at stige ved næste års forår og sommer, så begyndte den slumrende gær at udvikle kuldioxid, som i bedste fald blot pressede korkproppen ud af flasken.

I værste fald eksploderede flasken på grund af trykket i flasken, og dette satte til tider gang i en kædereaktion, hvor naboflaskerne ligeledes eksploderede. Dom Pierre Pérignon brugte en stor del af sit liv på at undgå eftergæring i flaskerne.

Dom Pierre Pérignon er sidenhen blevet tilskrevet opfindelsen af Champagne hvilket er en udbredt misforståelse. Ligeledes var han ikke den første til at lave Champagne. Mousserende vine blev fremstillet med vilje mindst 30 år forinden af den engelske videnskabsmand og læge Christopher Merret.

Man mener at skaberne af myterne om Dom Pierre Pérignon skal tilskrives Dom Groussard, der var Dom Pierre Pérignons efterfølger på klosteret i Hautvillers. i 1821 fortalte han at Dom Pierre Pérignon opfandt Champagne og andre overdrevne historier om klosteret med henblik på at give klosteret og vinen prestige.

Ligeledes er myterne omkring at Dom Pierre Pérignon var den første til at bruge korkpropper, samt at angive hvilken vingård hver enkelt drue kom fra blot ved at smage på druen, formentligt fra Groussard.

Ejerskabet i dag

I dag ejes Dom Pérignon af Möet & Chandon, som er et meget gammelt vinhus, etableret i 1743. Selve Dom Perignon champagnen er imidlertid ret ”ny”, for først i 1936 lancerede Möet & Chandon en flagskibschampagne af de bedste druer, kaldet Cuvee Prestige og med Dom Pérignons navn på etiketten.

Ikke fordi Dom Perignon oprindeligt arbejdede for Möet & Chandon, han døde nemlig 28 år før Möet & Chandon blev grundlagt, men fordi Möet & Chandon fik overdraget rettighederne til navnet af champagnehuset Mercier.

Det siges at den første Dom Pérignon egentlig var en årgang 1921 Brut Imperial som tappedes på flaske og lanceredes i 1936. Støt, men sikkert indtog gradvist Dom Pérignon tronen i det offentlige rum som verdens bedste champagne.

Siden 1987 har Möet & Chandon, og dermed Dom Perignon været ejet af MHLV-gruppen, Moet Hennessy Louis Vuitton, som også omfatter modevirksomheden Louis Vuitton, cognachuset Hennessy og en række andre virksomheder indenfor luksusvarer. En af hovedaktionærerne i koncernen er i øvrigt Christian Dior kæden.

I dag er det vinmageren Richard Geoffroy som fører legenden videre. Han er tidligere læge, men også i årtier en af de bedste vinsmagere i Champagne.

En Dom Pérignon får sin stil fra stort set lige dele Pinot Noir og Chardonnay idet Richard Geoffroy er nået frem til, at denne ligelige fordeling skaber den bedste balance mellem på den ene siden fylden og saftigheden fra de blå druer og på den anden side friskheden og letheden fra de grønne druer.

Som han udtrykker det: “Det handler ikke nødvendigvis om koncentration, men om at ramme rigtigt og få alle de forskellige elementer frem i de rette proportioner”.

Indtrykket

Så er der jo også indtrykket. Først indpakningen … eksklusivt og sexet. En lille buttet flaske med en lang, tynd hals. Det er sgu klasse, og øger klart forventningen til indholdet. Og lad os da bare tage den del også. Duftmæssigt er der noter af brændt toast, citrus, fersken og en ganske lille smule krydderier.

Smagsmæssigt meget behagelig med små perler, rund og cremet, mandler, pærer. Flot, flot vin … og bider slet ikke, som jeg mindes andre champagner gør. Nu er jeg langfra specialist i champagner, men dette her smager ganske enkelt bare godt.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt i Vinspecialisten til 1.200 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2002 Château Mouton Rothschild, Pauillac 1. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2002 Château Mouton Rothschild, Pauillac, Bordeaux, FrankrigSå kom den første Château Mouton Rothschild på bordet.

Vi starter med årgang 2002, hvor etiketten er tegnet af Ilya Kabakov, som er en russisk-amerikansk konceptkunstner af jødisk afstamning, født i Dnepropetrovsk, Ukraine. Han arbejdede i tredive år i Moskva, fra 1950’erne og frem til slutningen af 1980’erne. Han bor og arbejder nu på Long Island. Han blev af ArtNews udråbt som en af de “ti største nulevende kunstnere” i 2000.

I øvrigt er direktøren på Mouton Philippe Dhalluin. Han har det overordnede ansvar for alle Rothschild familiens ejendomme både i og udenfor Frankrig, hvilket vil sige: Mouton Rothschild, Clerc Milon, d’Armailhac, La Fleur Milon, Colombier-Monpelou, Petit Mouton de Mouton Rothschild, Aile d’Argent, Domaine de Baron’Arques, Opus One and Almaviva.

Vinen her i årgang 2002 er lavet på 78% Cabernet Sauvignon, 12% Merlot, 9% Cabernet Franc og 1% Petit Verdot.

Nå, snak … lad os endelig komme til at smage denne vin. Uha, her er det tale om en flot næse, der er jord, blyant, mørk frugt, solbær, eg, cigaræske, vanilje. Meget, meget indbydende næse. Smagsmæssigt silkeblødt, det er fløjl, der er blommer, solbær, en fast tannin og det smager  bare fabelagtigt. For pokker hvor er vinen samtidig meget drikkevenlig.

Fundet vinen hos Fine Wines i Vedbæk til 2.995 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2008 Clos des Papes, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2008 Clos des Papes, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigSå kom én af de vine, som jeg havde glædet mig afsindigt meget til at smage igen, nemlig den røde fra Clos des Papes.

Har tidligere smagt deres 2007, og har også deres 2009 liggende, og det smager bare sindsygt godt.

Jeg har på tidligere blogindlæg om den hvide Châteauneuf fra Clos des Papes skrevet lidt om selve vingården og Paul-Vincent Avril, så jeg vil i stedet koncentrere mig lidt om denne røde vin fra vingården.

Igen i 2008 har Paul-Vincent Avril skabt en af de fineste 2008’ere i Châteauneuf du Pape  appellationen. Vinen er lavet på en klassisk blanding af 65% Grenache, 20% Mourvedre, 10% Syrah og resten en blanding af nogle af de øvrige tilladte sorter. Udbyttet holdes på ca. 25 hl./ha. Lagres på foudres 12-15 mdr.

Her i årgang 2008 har Wine Spectator givet vinen 95 point. Tidligere årgange, fx 2007 fik 99+ point af Parker, men Parker giver denne årgang 2008 mere beskedne point, nemlig 91 af slagsen. Generelt er det dog en vin, som altid får gode anmeldelser, og det er der en grund til.

Forholdsvis lys rød farve med en klar kant. Meget indbydende næse, der er slagtervarer fra slagter Munk i Skagen, der er røg, røde bær, lavendel, lakrids og urter. Det dufter simpelthen fabelagtigt. Men mine damer og herrer, duften er ikke engang det bedste, næ nej det er smagen.

Jeg får rent faktisk tårer i øjnene, når jeg drikker denne vin. Yderst elegant, fantastisk balance med en slags “kølighed” over sig. Dette er elegance, finesse, balance … føj hvor er det altså godt. Vinen bevarer samtidig “det hele” i en flot vanvittig lang eftersmag. Det er traditionel Châteauneuf, når det er bedst! Thumbs up.

Det var vist endda de sidste flasker hos Strobel, prisen ligger – ligesom hos den hvide – på 549 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2009 Benjamin Leroux, Bonnes-Mares Grand Cru, Bourgogne, Frankrig

2009 Benjamin Leroux, Bonnes-Mares Grand Cru, Bourgogne, FrankrigTredje  Grand Cru i træk … ikke ringe, og igen den fabelagtige unge vinmager fra Comte Armand; Benjamin Leroux. Jeg har tidligere smagt én af Benjamins egne vine, nemlig i form af 2009’eren Auxey Duresses Blanc, som bare var en super lækker hvidvin, som jeg godt gad, at jeg havde nogle flasker af.

Benjamin Leroux er en af de mest talentfulde unge vinproducenter i Bourgogne. Udover af være vinmager på Comte Armand, så fik unge Benjamin for et par år siden mulighed for at “stå på egne ben”, da en engelsk investor tilbød at rejse den nødvendige kapital og Benjamin var ikke sen til at tage imod tilbuddet.

Resultatet blev en række fabelagtige vine under eget navn. Renhed, elegance og en fantastisk kvalitet er det, der kendetegner hans vine.

Han udvælger omhyggeligt sine druer fra spændende og interessante terroirs, besøger sine “avlere” tit undervejs og forsøger at få dem overbevist om at økologi og biodynamik er en god ting.

Vinen her selvfølgelig en ren rød pinot noir, grand cru og toppen af hans røde vine. Den er meget animalsk. Ikke en så markant duft måske, men kostalden fornægter sig ikke.

Smagen er til gengæld ren himmerige, det er blødt, silke, grønne blade og laaaaaaannnnnnnnggggg eftersmag. Hold da kæft, hvor det bare smager godt, og nok klart aftenens bedste vin. Det er bare en blændende vin, som jeg klart vil anbefale at opleve.

Prisen er på 995 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7