Tag-arkiv: 6½

2016 Dominio del Àguila, Reserva, Ribera del Duero, Spanien

2016 Dominio del Àguila, Reserva, Ribera del Duero, SpanienHver gang jeg har smagt vin fra Dominio del Àguila har jeg tabt underkæben ned i den kælder, som jeg slet ikke har. De laver bare ganske outstanding vine og hvorfor så ikke oss’ bare smage en af deres røde topvine … vinen som de beskedent bare kalder Reserva.

Jeg vil denne gang ikke skrive noget om selve vinhuset … det kan I læse om i mine tidligere anmeldelser af både Dominio del Àguilas 2014 Albillo Viñas Viejas, deres 2018 Picaro del Àguila og rosévinen 2017 Picaro Clarete Ecológico.

Vinen er lavet på 90% Tempranillo, mens det resterende er et skønt mix af Albillo, Bobal, Garnacha og Tempranillo Gris. Alle druerne er fra sindssygt gamle vinstokke … flere over 100 år gamle på marker ved landsbyen La Aguilera i 900 meters højde, hvor jordbunden består af kalk og rødt ler.

Vinifikationen sket totalt gammeldags med i gæringskar med fodtrampning af de hele drueklaser og spontangæring alene med druerne naturlige gærceller. Efter endt fermentering er vinen så lagret 29 måneder på primært franske egefade.

Og så er det en vin, der har fået tonsvis af roser … bl.a. var vinen nummer 2 på Parkers rangliste over bedste Ribera del Duero vine i årgang 2016 foran vine som Aalto PS samt Peter Sissecks Flor de Pingus. Derudover har Falstaff med 98 point rangerer vinen på en 3. plads over Spaniens 100 bedste vine foran Vega Sicilia Valbuena og Aalto. Det tager jeres flittige houlbergske vinblogger normalt meget roligt og tænker … ja ja – rolig nu. Jeg er ikke altid fan af Parker … men her må jeg indrømme, at der sgu er noget om snakken.

Duftmæssigt er det ikke arketypisk rød Ribera del Duero, for vinen har en vild, blomstret og nærmest paralyserende parfumeret aroma, let som en springbuk i løbetid, lettere dyrisk med netop noget, som kan minde om lugten af pelsen på et dyr. Derudover er der så violer, friske, mørke og vilde bær, brombær, tyttebærgele, drikkeyoghurt, krydderier, en sart men håndfast syre, mens fadene er integrerede på den smukkeste måde … sådan et lille subtil dask til næseborene med afsmitning af lidt mælkechokolade, kanel, vanilje, en stor cafe latte … det er bare kompleks, givende, svævende og elegant.

Nogle gange er det svært at formidle … pin-pointe en duft helt præcis, men det er som den har et ekstra bjerggear eller 7. potens, som løfter duften op over os almindelige dødelige.

I munden er der smeltepotentiale … vinen er cremet og smelter nærmest, så mit hjerte også smelter. Det er intens uden at blive alt for kraftig og fed. Der er masser af tanniner, men de føles polerede som den mest skinnede messing lysestage, selvom man bagefter kan mærke, at de fortsat sidder og grovhygger sig i munden. Frugten er slet ikke mørk, men intens med blommer, kirsebær og jordbær med tonsvis af friskhed og en silkeagtig smooth struktur. Den er som at nedsænke sig i en brun, blød velour- eller fløjlssofa og blot glemme resten af verdenen. Det varer lige 0,75 liter … men fuck hvor går de 0,75 liter hurtigt. Det er lidt af et elegant bæst. Det er ganske enkelt fortryllende og jeg er skræmmende tæt på at hive de helt store 7 fingre frem, men 6,5 houlbergske fingre er sikre med pil op.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 599,95 kr., mens vinen i øjeblikket er på tilbud til 459,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2018 Weingut Daniel Twardowski, Pinot Noix Dhroner Hofberg, Mosel, Tyskland

2018 Weingut Daniel Twardowski, Pinot Noix Hofberg, Mosel, TysklandVi skulle skam også smage Twardowskis nye 2018 Pinot Noix Dhroner Hofberg … og det skulle være første årgang, hvor  Daniel har lavet denne vin med Dhroner Hofberg marknavnet. Den er lavet med druer fra den bedste del af marken og alene de 2-3 bedste fade.

Det kan selvfølgelig ikke ses på etiketten, da vinen netop lige er flasket … så disse prøveflasker, som Daniel har sendt til vor lille smagning hos Mr. Ruby, har selvfølgelig bare samme etiket som den sidst frigivne Pinot Noix 2017. Men på proppen kan man se, at der vitterlighed er tale om Hofberg vinen.

Druerne kommer selvfølgelig – som de andre Pinot Noix vine – fra Dhroner Hofberg marken, men her de bedste af parcellerne på den ellers i alt 50-60 hektar store mark. Druerne er ikke fra de øverste parceller, men fra omkring 5 parceller midt på marken … samlet vel omkring 700 kvadratmeter og så fra 8-9 forskellige Pinot Noir kloner.

Vinen er egentlig lavet som den almindelige … altså med anvendelse af 70% hele klaser, spontangæring efterfulgt af nænsom presning og lagring 24 måneder på en kombi af gamle og nye træfade. Her i 2018 har Daniel anvendt 30% nye fade, hvorefter vinen så er tappet på flaske uden filtrering og minimal svovl.

I modsætning til forrige 2018 Pinot Noix er 2018 Dhroner Hofberg meget lettere i udtrykket … har denne fine æteriske, lyse lethed med maling, terpentin, frisk, stram lys frugt, ribs, tranebær, rabarber, lidt rosenblade samt en grøn uforsonlig nerve, der er så burgundisk og pirrende … langt mere grøn og frisk end forrige.

Uha det smager vildt godt … der er skarp krudt i skyderen, stramt vildt syretrip, langt mere grøn end 2017’eren, men også med et langt større bundtræk, mere fortættet, dyb i frugten, mere komprimeret, kompliceret og kompleks. Det er fortsat lette, lyse frugter, men der blander sig også nogle mørke kirsebær. Meget unik stil og med et potentiale, som reelt set nok er større end 2017’eren, selvom det måske lige nu kan virke lidt underligt.

Forhandles af Mr Ruby, denne vin frigives først om 1 år, så prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2006 Clos des Papes, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2006 Clos des Papes, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigMed næste vin – den ikoniske Châteauneuf-du-Pape fra Clos des Pape – vågnede mit vinglas atter op til dåd. Det er vin, som bare smager vildt godt … også i denne årgang 2006.

Clos des Papes er etableret af Paul Avril, som også var en af de drivende kræfter i oprettelsen af appellationen Châteauneuf- du-Pape.

Han begyndte i 1896 at sælge vine med navnet Clos des Papes. Vinen opnåede hurtigt meget stor anerkendelse, og blandt aftagerne var bl.a. General de Gaulle og Georges Pompidou i præsidentpaladset i Paris.

I dag er det den 4. generation af Avril’erne, nemlig Paul-Vincent Avril, som driver vingården. Paul-Vincent er uddannet på vinskoler i Bourgogne. Han kom tilbage domænet i 1988 med visioner om finesse og elegance.

Clos des Papes har 32 hektar vinmarker, heraf 29 hektar med røde druer og 3 hektar med grønne druer. De 32 hektar er fordelt på ikke mindre end 24 parceller, som ligger spredt ud over hele byen. En enkelt parcel ligger tæt ved paveslottet og har været omgivet af murene – clos – omkring slottet, heraf navnet Clos des Papes.

Vingården har praktiseret biodynamisk og økologisk produktion i snart 25 år og  siden 2011 har Clos des Papes været økologisk certificeret med agriculture biologique.

Der fremstilles kun to vine … en hvid og en rød Chateauneuf-du -Pape, hvor 90% af produktionen er rødvinen. Som for gode vine fra Bourgogne gælder det også for vine fra Clos des Papes, at man er nødsaget til at have en vis tålmodighed. Den kræver normalt 8-10 års lagring før den viser sit rette potentiale.

Udbyttet holdes ekstremt lavt omkring 12-15 hektoliter pr. hektar og vinifikationen er meget traditionel. Paul-Vincent Avril er ikke tilhænger af brug af ny eg, så lagringen foregår på store gamle foudres og cementtanke.

Arbejdet i vineriet er helt klassisk med gæring ved op til 32 grader i 3 – 4 uger. Der laves to pump over af mosten, morgen og aften. Siden 1991 er der foretaget 100% afstilkning, da kun Grenache kan levere stilke der har positiv karakter.

Der eksperimenteres i det hele taget ikke meget på Clos des Papes. Målet er hvert år at lave en vin, der i videst muligt omfang lever op til de høje kvalitetskrav, som Paul-Vincent Avril selv stiller og til de høje forventninger, som køberne af denne vin har og som er i stil med den, der har været lavet på stedet i årtier.

Normalt laves Clos des Papes’ Châteauneuf-du-Pape på 65% Grenache, 20% Mourvedre og 10% Syrah, mens resten en blanding af nogle af de øvrige tilladte sorter. Udbyttet har i 2006 ligget på 21 hektoliter pr. hektar og vinen har gæret på cement og lagret på foudres og cementtankene i 12-15 måneder.

Selvom vinen i årgangen 2007 fik 100 Parker point, så skal man ingenlunde disse denne 2006, som nærmest er på samme niveau med 98 Parker point. Jeg har smagt vinen i flere årgange og nogle gange været begejstret og andre gange skuffet … men denne 2006 med lidt alder begejstrer imidlertid.

Uhhhhh sikke et step op fra de forrige vine … her er der masser af mælkede og flæskede aromaer, sorte oliven, sorte bær, solbær samt hindbær, meget kølig tyksort frugt, kul, tørv, hårdhed, skolekridt, en lakridsrod, peber, krydderier, blomster, tør jord og så samtidig også lidt fadpræg med svag vanilje. Det hele er doseret så perfekt, hvor alt er i balance … vildt tiltrækkende. Uha.

Smagsmæssigt – åh – det løber lige igennem alle drænrør med den største velbehag … det smager monstergodt. Der er vild dybde og en forbløffende renhed og kraft. Den er så dyb og intens, at det næsten gør ondt. WAUW. Frugten er mørk, kølig og saftig med en cremet og silkeagtig konsistens, lidt blomster og en medicinsk note. Der er samtidig en imponerende længde på eftersmagen. Stor vin.

Forhandles af The Wine Company, hvor en flaske i de nyeste årgang koster 649 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2000 Moët & Chandon, Cuvée Dom Pérignon, Champagne, Frankrig

2000 Moët & Chandon, Cuvée Dom Pérignon, Champagne, FrankrigVi startede en hyggeaften forleden hos Falken med en Cuvée Dom Pérignon fra Moët & Chandon i første årgang i det nye årtusinde. En fin millenium champagne aka årgang 2000.

Det er dog ikke en Dom Pérignon årgang, der går over i historien som fx 2002 og 2008, men den ekstra lagring har dog imidlertid gjort noget godt for vinen, men herom senere.

Jeg har jo skrevet om denne ikoniske drik tidligere og hele historien bag Dom Pérignon, så det skal jeg nok undlade denne gang. Jeg kan i stedet henvise til tidligere blogindlæg. Det er dog en ganske lang og spændende historie, så det er bestemt værd at læse om. Det kan du fx gøre ved mit blogindlæg om Dom Pérignon 2002.

Dom Pérignon er jo en årgangschampagne … og en sådan én skal lagre tre år på flaske, for at den må kaldes sådan, men Dom Pérignon lagrer meget længere, typisk 9 eller 10 år. Den lange lagring er med til at udvikle smagen og gøre den mere kompleks. Dom Pérignon er lavet på nærmest halv Pinot Noir og halv Chardonnay.

Duften er meget blid, næsten skrøbelig og delikat med nødder, fersken, pærer, mango, meget moden, sublim, feminin, en lidt syrlig note med svag grape og ingefær, toast, let svævende og æterisk, moden, galant og distingveret.

I munden … uha utrolig fint balanceret, bare så mega-blid med små, tætte og blide bobler, hvilket bare gør champagnen meget blød, blid og cremet. Der er igen de tropiske frugter, svag grape, svag sødme, lidt appelsin, gule og modne æbler … det smager tæskegodt og vi er tæt på perfektion. Det er så blidt, blødt og lækkert.

Forhandles mange steder og vejledende pris første nyeste årgang – som i øvrigt pt. er 2010 – er på 1.298 kroner. Denne årgang 2000 vil i dag koste 1.798 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2015 WillaKenzie Estate, Thibaud’s Cuvée Pinot Noir, Oregon, USA

2015 WillaKenzie Estate, Thibaud's Cuvée Pinot Noir, Oregon, USA WAUW. Bedste amerikanske Pinot Noir i mands minde. Det smager vildt godt. Det er denne 2015 Thibaud’s Cuvée Pinot Noir fra vinhuset WillaKenzie Estate, som jeg snakker om.

Vinhuset er grundlagt i 1991, hvor franske Bernard Lacroute sammen med hustruen Ronni købte en pæn stor kvægfarm lidt nordøst for byen Yamhill i Oregon. De kaldte gården for WillaKenzie Estate og da de året efter mødte vinmageren Laurant Montalieu, så startede de sammen med at tilplante markerne med vinstokke.

Nogle år senere i 1995 besluttede de, at de også ville leve af vinproduktionen, så de sendte de første flasker på markedet og byggede også et moderne vineri … det første i området. Og siden er vinene fra WillaKenzie Estate blev efterspurgt af restauranter og vinkendere verden over.

Deres 1995 Gamay Noir blev endda serveret i Det Hvide Hus til en officiel statsmiddag, hvor den amerikanske præsident Bill Clinton tog imod den franske præsident Jacques Chirac og den engelske premierminister Tony Blair.

Siden 2000 har det været Thibaud Mandet, som har været vinmagere på WillaKenzie Estate og samme år købte Lacroute også yderligere 38 hektar jord, således vingården i dag har omkring 170 hektar vinmarker, der faktisk nærmest ligger rundt om vingården.

I 2016 gik Lacroute ægteparret på pension og solgte WillaKenzie Estate til den store Jackson Family Wines vinkoncern, der jo ejer en lang række vinhuse i USA og resten af verdenen.

Sidst jeg skrev om vinhuset, der talte jeg til 36 vinhuse i America, 2 i Australien, 2 i Chile, 2 Bordeaux slotte i Frankrig, 2 vinhuse i Italien og et enkelt i Sydafrika.

Men denne 2015 Thibaud’s Cuvée Pinot Noir er altså lavet inden Jackson Family Wines overtog vinhuset og var oprindeligt lavet til de to WineSpectator awardnominerede restauranter Spruce og The Village Pub i San Francisco. Men da Lacroute solgte vingården, så blev denne vin ikke solgt til restauranterne, men Jysk Vin fik lov at købe et lille parti af vinen, da de i forvejen handler med Jackson Family Wines.

Vinen er en tribute til vinmageren Thibaud Mandet, der var ansvarlig for produktionen af vinene på WillaKenzie Estate frem til salget i 2016. Vinen er lavet på  Dijon klonerne 113,115 & 777 og jeg kan ikke se, om Thibaud selv var med til at lave vinen, eller om det er den efterfølgende vinmager Erik Kramer, som lavede vinen. Jeg læner mig nok op af det sidstnævnte.

Druerne er selvfølgelig høstet ved håndkraft, hvorefter de er sorteret og gennemgår en koldmaceration inden gæringen på ståltanke samt en efterfølgende lagring på franske fade, hvoraf en andel er fade af ældre dato.

Uha … hvor dufter det vildt godt … en blid brise af velduft, lyse bær, jordbær, hindbær, kirsebær, søde bolsjer, kaktuspiller, mentol, præg fra fadene med et blidt aftryk af vanilje, æterisk lethed samt en vibrerende sød syre … men slet ikke US sød og varm, men den bevarer derimod en slank, let og elegant facon. WAUW.

Og hvor smager det dog blødt … det er fløjlsagtig, afrundet og mildt med mælkechokolade, tobak, søde kirsebær, jordbær, vanilje og med silkefine tanniner. Det er bare så let, lys og cremet … glider igennem systemet og råber zen zen zen. Den coater din mund og gane med ultrablide kærlighedsstrøg … bedst US-Pino i long time. Smukt.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 495 kr., mens prisen er 419 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2014 Giacomo Conterno, Barolo Cerretta, Piemonte, Italien

2014 Giacomo Conterno, Barolo Cerretta, Piemonte, ItalienTilbage ved byggemødet i maj måned smagte vi bl.a. en 2011 Barolo Francia fra fabelagtige Giacomo Conterno. Og det var også tilfældet denne gang med en 2014 Barolo Cerretta.

Roberto Conterno købte den knap 3 hektar store Cerretta mark i Serralunga tilbage i 2008 og lavede de to første år alene en Langhe Nebbiolo, men siden 2010 er druerne blevet anvendt til denne Barolo Cerretta, der er blevet en af husets faste Barolo’er og opnået kultstatus blandt alle Barolo freaks.

På Cerretta marken er vinstokkene omkring 20 år gamle og den drives fuldstændig økologisk, selvom Conterno ikke er certificeret økologisk.

Vinen er lavet med en kombination af tradition og moderne teknologi, bl.a. er druerne afstilket maskinelt og gæringen sker i de mest avancerede computerstyrede gæringstanke, der er installeret i nogen kælder i Barolo.

Lagringen sker over 40 måneder i gamle, store egefade og Roberto anvender i dag et særligt udstyr, som analyserer hver enkelt prop for porøsitet og spor at propsyge inden aftapningen på flaske. Hver eneste prop er samtidig forsynet med en unik kode, som også fungerer som et sporbart ægthedsstempel.

I næsen har Barolo Cerretta en dejlig fin, lys og moden frugt kombineret med læder, knuste og tørrede roser, blomster … faktisk masser florale noter, kalk, intens lethed, et lidt støvet udtryk, noget tørt palisandertræ, lakrids, tjære, salvie, lavendel, violer, mynte og frugten er vel nærmest hindbær, rabarber og ribs. Uha det dufter da bare monstergodt af klassisk Barolo, men samtidig med en slags zen-agtig, balanceret nænsomhed, forsigtighed og lys intensitet.

Den blomsterede og lidt lyse side kommer også frem i smagen, som fortsat har en smule babyfedme og buttethed, mens tanninerne dog er slanke, stramme og faktisk feminine. Vinen har denne smukke lyse og lette side, frugt med kirsebær, rabarber og ribs … stor elegance, finesse og altsammen leveret sådan lidt beskedent, undseelig og uprætentiøst, men damm det smager godt. Med lidt flere år i vinkælderen vil dette blive helt unikt. 6,5 fingre med pil op.

Forhandles flere steder, bl.a. Uhrskov Vine, hvor en flaske koster 1.999 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2013 Weingut Bernhard Koch, Hainfelder Letten Pinot Noir Grande Réserve BK, Pfalz, Tyskland

2015 Weingut Bernhard Koch, Hainfelder Letten Pinot Noir Grande Réserve BK, Pfalz, Tyskland4 på streg … Keeper fortsatte i Bernhard Koch sporet, som så sluttede på toppen med denne 2013 Hainfelder Letten Pinot Noir Grande Réserve BK.

Vinen er alene lavet med druer fra marken Hainfelder Letten, der er den bedste mark omkring Hainfeld. Navnet Letten betyder ler eller lerholdig jord og det er netop tilfældet med Hainfelder Letten, som består af ler, kalk og lermel. Denne vin laves alene i de allerbedste år, men laves ellers som foregående Réserve, altså med maceration og gæring i store tanke og lagring 18 måneder på barriques og større egefade. Efter aftapning på flaske er vinen så yderligere lagret 3 år inden frigivelse.

I næsen har Kochs Grande Réserve BK også – som de øvrige vine fra Koch – masser af fadsødme, sorte modne kirsebær, balsamiske noter, mælkechokolade, kakao, kaffe, mentol, gammelt træ, mere tæt og dyb mørk end Réserve lillesøsteren, meget zen, æterisk og totalt indbydende, så man bare sidder, sniffer og sniffer.

Og hvor er det blødt i munden … har blød syre, der lige hilser på og siger hej. Der er pænt med brændte noter, sødme, modne kirsebær, boysenbær og så er det så meget i balance. I denne 2013 Hainfelder Letten Pinot Noir Grande Réserve BK er den svulmende fedme ikke helt så udtalt, men i stedet afløst af en tæt, kraftig frugt … og hvor smager det altså bare godt.

Forhandles af Vinvärket, hvor en flaske koster 519 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2013 Weingut Moric, Blaufränkisch Neckenmarkt Alte Reben, Burgenland, Østrig

2013 Weingut Moric, Blaufränkisch Neckenmarkt Alte Reben, Burgenland, Østrig Roland Velich fra Weingut Moric er nok én af de bedste østrigske fortolkere af vine på Blaufränkisch … måske endda den allerbedste og hans topvin er Blaufränkisch Neckenmarkt Alte Reben, som jeg netop nu smager i en årgang 2013.

Vinhuset Moric drives af Roland Velich, som egentlig kommer fra en traditionel vinfamilie i Østrig. I 1990’erne besluttede han sig imidlertid at skabe sit eget hus med fokus på Blaufränkisch vine og slog sig ned i byen Großhöflein på den vestlige side af Nieusiedlersee og kaldte sit lille projekt for Blaufränkisch Unplugged.

Han fandt også et par spændende marker, nemlig Lutzmannsburg og Neckenmarkt med nogle meget gamle vinstokke med Blaufränkisch, og det blev grundlaget for vingården.

I 2001 sendte han de første vine på markedet under navnet Moric … og det første år alene nogle få tusinde flasker. Og i dag bliver Roland Velich uofficielt kaldt kongen af Blaufränkisch og har samlet 25 hektar vinmarker.

Han står således i dag bag den mest berømte østrigske vin på Blaufränkisch, nemlig denne Neckenmarkt Alte Reben, en vin der herhjemme koster omkring 650 kr. Den er ratet ekstremt højt af både den internationale  og østrigske vinpresse … og den havde vinglade Jan taget med til vores vinaften.

Roland laver ikke vine med power, fedme og fadsødme og flere vinskribenter beskriver også hans vine som værende en blanding af Nebbiolo fra Piemonte og Pinot Noir fra Bourgogne, for det er den elegance, som har bragt ham hæderen.

Det er svært at finde oplysninger om produktionen af denne Blaufränkisch Neckenmarkt Alte Reben, men mon ikke den er lavet på samme måde, som Reserve lillesøsteren med spontangæring i åbne kar med maceration over 3 uger og derefter lagring i 20 måneder på bærmen i store 500 og 1.000 liters egefade inden flaskning uden klarering eller filtrering?

Og hold nu op for en vin … i næsen nærmest en let urkraft PAW … parfumeret med både mentol, frisk og fin frugt, kirsebær, brombær, hindbær, dyb fersk kød, flæsk, svampe, lidt mælkede noter, lidt tør engelsk lakrids, jernbanesveller, tryksværte, kridt, sandeltræ samt små aftryk fra fadene med svag vanilje, kanel, søde krydderier og grønne urter. Utrolig kompleks og fascinerede næse.

Smagsmæssigt er frugten langt mere frisk og ivrig end forventet, men for pokker … hvor er det cremet, blæret, tilbagelænet, blødt og fløjlsagtigt. Syren er vild og blomsteragtig, der er stenet mineralitet, kirsebær, hindbær, småbitre elementer, lys og elegant kraft og nogle fine, men bestemte tanniner, som du ikke fucker med. Og så er det hele samtidigt meget kraftfuldt … på en let måde, hvis det giver mening. Kan kun sige klassevin og nok noget af det bedste Blaufränkisch denne vinblogger har smagt.

Moric blev tidligere forhandlet af Vinova, men i dag kan jeg alene finde denne vin i en årgang 2017 hos Österreich Vin, hvor den så koster 695 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2015 Elio Altare, Langhe Giàrborina, Piemonte, Italien

2015 Elio Altare, Langhe Giàrborina, Piemonte, ItalienJeg sidder lige og rålytter For Seasons to Come med Ginne Marker – nok et af de bedste softjazz albums i år – og nyder samtidig et sidste glas Langhe Giàrborina fra Elio Altare … en beskeden rest, som jeg frækt snuppede med hjem fra vores traditionelle tirsdagsmagning på jobbet … kunne mærke, at jeg bare overhovedet ikke var færdig med den vin.

Nu breder sagligheden sig og både musik og vin går op i en højere enhed, en tirsdags lykkerus, der som en lille plet en grå efterårsdag, skaber harmoni, mens jeg stille forsøger at fange alle de allersidste komplekse aromaer i vinen … for Ginne Marker albummet sidder efter 50+ afspilninger nogenlunde fat på rygraden. Dér er alle toner allerede fanget.

Elio Altare behøver vist ikke så mange ord … en af Barolos store ikoner, som var med til at starte den modernistiske bølge i Piemonte, hvor man afkortede macerationsperioden og brugte små franske barriques til Barolo vinene.

Jeg har selvfølgelig også tidligere skrevet om Elio Altare her på bloggen, bl.a. da jeg smagte hans 2014 Dolcetto d’Alba og senere igen ved smagning af en fin 2009 Barolo fra mesteren, så dem kan du jo læse, hvis du vil vide mere om vinhuset og historien bag.

Og denne Langhe Giàrborina er netop sådan nærmest arketypisk modernistisk Barolo … blot uden at være Barolo. For Giàrborina kan på mange måder ses som et forsøg på at fremstille en mere moderne version af Barolo Arborina, for vinen får kortere lagring, men til gengæld på helt nye franske barriques.

Nebbiolo druerne kommer fra en 1,5 hektar stor mark i La Morra, hvor de ældste vinstokke er plantet i 1948 og de nyeste er plantet i 1989. Vinen er lavet med ultrakort gæring og maceration i blot 3-4 dage i horisontale temperaturkontrollerede rotofermentatorer og efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder på 100% nye franske barriques.

Inden vi lige hopper i mine smagsnoter, så skal I ikke snydes for et foto af fabelagtige Ginne Marker, som spillede opvarmning for Carl Emil Petersen … faktisk den 11. marts … sammen aften, hvor statsministeren lukkede hele Danmark ned pga. corona.

Og der er næsten også noget musisk over aromaerne, der nærmest vibrerer på samme beroligende måde, som alle guitarstrengene på Ginne Markers elektriske spade i nummeret Lullaby for You … med en lettere landlig aroma, virkelig indbydende med både skovbund, læder, violer, hospital eller medicinskab, nogle mælkede elementer, sporadiske glimt fra de franske barriques … vanilje, men træet virker umiddelbart godt integreret og overdøver ikke aromaerne på nogen måde.

Frugten er heller ikke helt lys i næsen … mest lidt ovre i brombær, kirsebær, måske endda med en snert Amaretto kirsebær og så er der også lidt lakrids frem sammen med en klar, ren og stram italiensk, balsamisk syre.

Hvor smager det godt … bevares, det er ikke en lys og feminin Nebbiolo sag, men har alligevel en frisk, koncentreret frugt og en sindssyg perfektion, hvor stregene vitterlig rammes med virtuos akribi og ekvilibrisme. 2015 varen moden årgang og kombineret med den vel hyper modernistiske tilgang, så giver det en Nebbiolo vin med en vis pondus. Det gør også, at tanninerne ikke bare lige kommer buldrende fra starten, men faktisk dukker op lige så stille, men samtidig fint stramme og herligt tørre. Det er bare vellavet, smukt spillende … og mange Barolo’er vil være misundelig. Jeg rammer lige i underkanten af 6,5 store houlbergske tomler.

Tager nu den sidste Langhe Giàrborina rest i glasset. Og nu er der kun at sige … Goodnight Good Love … what as mess you made of me … tonight I will let it be. Goodnight Good Love. Sweet dreams.

Importør er Adriat Vinimport og i vinbutikkerne koster en flaske vistnok omkring 650 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2015 Podere Santa Felicita, Cuna Pinot Noir, Toscana, Italien

2015 Podere Santa Felicita, Cuna Pinot Noir, Toscana, ItalienBundgaard brød rækken af tyske Spätburgundere med denne vin, men han er tilgivet. For denne toscanske Cuna Pinot Noir fra Podere Santa Felicita fik sgu mit hjerte til at smelte. Det smager freaking fabelagtigt … men det skal jeg nok vende tilbage til.

Podere Santa Felicita er et hobbyprojekt fra den velkendte vinmager, producent og ønolog Federico Staderini, som allerede fik sit navn slået fast som den første tekniske direktør hos Ornellaia fra den spæde opstart i 1980’erne, hvortil han kom efter afsluttede studier ved Davis instituttet i Californien.

I dag er han primært konsulterende vinmager og er i superligaen blandt de toscanske ønologer. Han hjælper en lang række af de store vinhuse som fx Poggio di Sotto, Castell’in Villa, Terreno og han har en næsten filosofiske tilgang til vinfremstilling, en imponerende viden og et berigende gemytlige væsen.

Podere Santa Felicita projektet blev startet af Federico Staderini i 2002 ud fra en stædig tro på, at Pinot Noir succesfuldt kan dyrkes i Toscana. Ved foden af bjergkæden Appenninerne i Casentino dalen ved Toscanas østlige grænse i Arezzo provinsen fandt Federico 3,5 hektar jord på en syd/sydvestvendt skråning i 500 meters højde.

Markerne havde en ler- og kalkstensholdig jordbund, hvilket han fandt helt ideel til Pinot Noir, så i perioden fra 2004-2007 plantede han Pinot Noir vinstokke, med en høj densitet på 10.400 vinstokke pr. hektar og med en lavtydende klon fra Bourgogne.

Helt fra den spæde opstart har vinmarkerne været økologisk dyrkede med anvendelse af biodynamiske praksis efter vejledning af den franske astronom Francois Bouchet fra Loire.

Nå, men lad se nærmere på den vin, så Federico Staderini har kaldt Cuno. Det er selvfølgelig 100% Pinot Noir, hvor druerne høstes af flere omgange fra starten i løbet af hele september. Derefter bliver de sorteret og afstilket, men i de senere år er Federico Staderini begyndt af bruge flere og flere hele klaser i fermenteringen.

Druerne og -klaserne hældes således blot op i store trægæringsfade på 500 eller 700 liter på samme måde som i Bourgogne. Den metode har til formål at bibeholde Pinot Noir druens og dyrkningsstedets karakteristika.

Gæringen og macerationen med løbende nedtrædning af druerne varer typisk 17-25 dage efterfuldt af lagring  i gamle egefade i op til 18 måneder, inden vinen tappes på flaske og lagrer yderligere 12 måneder i flaske.

Ved aftapning på flaske efterlader Federico Staderini blot 5 mm luft mellem prop og vin mod normalt omkring 15 mm. Dette er Federicos sikring af, at vinen er blevet transporteret og opbevaret korrekt, for med en for varm opbevaring, så vil proppen hurtigere presses op af flasken.

WAUW … sikke en lys, let og blomsterrig duft … tørrede blomster, nærmest som en eksplosion i en blomsterbutik med et æterisk og feminin lethed, svag sødme, blæk og vanilje fra egefadene. Frugten virker lys, let moden og delikat … for satan hvor dufter det bare fabelagtigt godt.

Det smager nærmest også, som det dufter … som en blid brise en varm og lys sommeraften, fin og blomsterrig, rund og blød med lette tanniner, så ren og sart med frugt- og bolsjesødme, elegant, lys, pæn, slank, feminin, æterisk, luftig og beleven med små hårde jernagtige elementer. Det er sgu lækker Pinot Noir … totalt begejstret, overrasket, overrumplet og overglad.

Forhandles af Kjær Sommerfeldt, hvor en flaske koster 409 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7