Tag-arkiv: 6½

2013 Petrolo, Galatrona Merlot, Toscana, Italien

2013 Petrolo, Galatrona Merlot, Toscana, ItalienVi sluttede vinaftenen med manér, for Jan havde medbragt denne 2013 Galatrona Merlot fra Tenuta di Petrolo og det er en vin, som Wine Spectator har kaldt The Pétrus of Tuscany.

Petrolo ligger mellem de to landsnyer Bucine og Mercatale Valdarno i Arezzo provinsen i den sydøstlige del af Chianti Classico området … et område, som storhertugen i Toscana Cosimo III de Medici allerede tilbage i 1716 havde udråbt som mest værdifuld i produktion af fin vin og kvalitetsolivenolie.

Jeg kan ikke se, hvornår Petrolo blev grundlagt, men i 1834 drev agronomen Giorgio Perrin vinhuset og plantede franske druer, som skulle kombineres med Sangiovese.

Imidlertid er vinhusets nyere historie startet i 1940, hvor Petrolo ejendommen blev købt af Gastone Bazzocchi, som var den første person, der begyndte at lave Sangiovese vine af høj kvalitet på gården. Men det er hans barnebarn Luca Sanjust, der har bragt  vingården frem til den kultstatus, som den nyder i dag.

Luca Sanjust er ud af en gammel italiensk adelsfamilie, som kan føre sine rødder tilbage til hertugerne af Sicilien i 1200 tallet.  Luca var egentlig kunstforsker og succesrig maler, men besluttede i midten af 1980’erne at hellige sig vinproduktion og har lige siden dedikeret al sin tid og lidenskab til Petrolo.

Under den karismatiske Luca Sanjusts er der siden midt i 1990’erne opnået fantastiske resultater og Petrolo har oplevet et gennembrud blandt internationale vinkritikere, især hos James Suckling i Wine Spectator og Robert Parker. Ejendommen er i dag en af de mest feterede kometer i dagens Toscana.

Samlet har Petrolo 31 hektar vinmarker, der dyrkes efter naturlige principper, bl.a. med at græsset gror frit mellem vinstokkene og har indflydelse på tilstedeværelsen af næringsstoffer og fugt i jorden. Petrolo har ikke anvendt organisk gødning i over 3 år og derudover heller ikke uorganisk gødning i næsten ti år. Derudover anvendes ingen pesticider med kemisk oprindelse.

Galatrona er Tenuta di Petrolos hotteste og absolut mest sjældne prestigevin, måske endda Italiens bedste Merlot og den kaldes ofte Toscanas Le Pin eller Pétrus. Druerne er høstet manuelt, sorteret i marken og igen i vineriet inden spontangæring i cementkar alene med druernes naturlige gærceller.

Gæring- og macerationsperioden er lang med hyppig overpumpning, hvilket er efterfulgt af en malolaktisk gæring i træfade. Derefter er vinen lagret 18 måneder på franske barriques, heraf en tredjedel helt nye fade. Suckling har givet vinen i denne årgang 98 point og Parker 97 point.

Sikke da en ædelsmuk aroma … sådan nærmest lidt overmoden og halvoxideret, dekadent hengemt frugtintensitet med fløjlsbløde og velourindpakkede noter af kirsebærsauce, blommer, brombær, let mint, mødding eller lidt organisk affald, muldjord, champignon, sød tobak, chokolade, Nutella, træ og samtidig lidt knuste sten. Det er fandeme indbydende.

Smagen har denne både modne og nærmest syrlige smag … og smagen er langt mere frisk, end man lige havde forventet. Der er lyse kirsebær, ribs og blommer, en meget frugtrig syre, stor tørhed og tørre tanniner, mineraler og samtidig en næsten venlig og saftig drikkeglæde. Det smager altså monstergodt, så 6,5 saftige houlbergske fingre.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 839,95 kr., mens prisen er 699,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2013 Jean Gagnerot, Pommard 1er Cru La Platière, Bourgogne, Frankrig

2013 Jean Gagnerot, Pommard 1er Cru La Platiere, Bourgogne, FrankrigDer var mer’ god burgundisk Jean Gagnerot Pommard vin i vente og næste var denne 2013 Pommard 1er Cru La Platière.

La Platière marken ligger som en af de nordøstligste af 1er Cru markerne i Pommard og har helt usædvanligt en sydvestlig eksponering på La Grande Combe ned mod floden L’Avant Dheune, der løber gennem Pommard og skiller byen i to.

Druerne er høstet nænsomt i de tidlige morgentimer, før de fragtes til vineriet. Her foregår vinifikationen efter traditionelle metoder og med moderne udstyr. Processen starter i termoregulerede rustfrie ståltanke i 21 dage, hvor en koldmaceration ved 8 grader holdes.

Der gøres brug af lang gæring med pigeage og remontage og til sidst når gæringen helt op på 30 grader. Efter endt fermentering er vinen så lagret 18 måneder på franske egefade, hvoraf 40% er nye fade.

Duftmæssigt er vinen en smule mere forsigtig … også mere rund, blød og knap så landlig som de to foregående Pommard vine. Der er jordbær, kirsebær, hindbær, ribs, et mere rent fadpræg med vanilje, kanel og mælkechokolade, kryddderier, masser af dybde … og det dufter vildt godt. Alt er bare de helt rette steder, hvilket gør balancen afsindig god.

I munden er det lidt samme historie … mere rund, varm og comfy i udtrykket, men bestemt uden at mindste den lidt rene, mineralske og syrlige burgundiske kant. Igen er der ikke tegn på alderdom, for det er ungt, fint, tørt og selv tanninerne er fine uden vild kant … og måske indtil nu den bedste af de smagte bourgogner.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 625 kr., mens vinen i øjeblikket er på tilbud til 289,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2015 Massimago, Profasio Valpolicella Superiore, Veneto, Italien

2015 Massimago, Profasio Valpolicella Superiore, Veneto, ItalienMålløs … jeg er intet mindre end stum, betaget, mundlam, paf og befippet over denne smukke vin Profasio Valpolicella Superiore fra den søde Camilla Rossi Chauvenet på vinhuset Massimago.

Som nævnt i mit indlæg om webinaret med Camilla, så er vinen lavet på 65% Corvina, 20% Corvinone og endelig 15% Rondinella. Druerne er høstet ved håndkraft og derefter er de tørret i en måned i husets Fruttaio tørrehus, der ligger ude tæt ved vinmarker. Efter ankomst til vineriet, som er druerne blevet knust samt lagt i kold maceration i 4 dage.

Derefter starter gæringen i rustfrie ståltanke, hvor den efterfølgende også lagrer i 5 måneder inden den overføres til lagring 12 måneder på barriques, hvor der også sker malolaktisk gæring. Så tappes vinen på flaske og lagrer yderligere 12 måneder.

What? Ingen fed og krydret Valpolicella vin, men er i stedet langt lettere end forventet, hvilket afsløres allerede i glasset, hvor den er transparent, lys og næsten på vej til at være lidt teglfarvet. Frugten er lys, moden som tørrede tranebær, ribs, mirabeller og lyse, syrlige kirsebær, blomster, håndsæbe, hyben, estragon, kørvel, svagt lidt tobak, mentol og måske endda også svage mælke noter. Igen et kæmpe WHAT … er dette virkelig Valpolicella?

Smagsmæssigt kan jeg næsten heller ikke være i min egen krop, selvom den endda er vokset en smule her i corona tiden. Vinen har en lækker, rund og lyssød frugt, frisk og virkelig frugtrig på den mest elegante facon. Der er ribs, hindbær, lyse halvsure kirsebær, lidt salt, rosmarin samt en saftig sødme. Det er så feminint, fint, sart og blidt balanceret, så far blir’ vild og glad. Det er sgu vist sjældent, at jeg er blevet så overrasket over en Valpolicella vin og knuselsker denne allerede fra første sip.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 269 kr., hvilket virker afsindigt, lokkende og lidt af et godt køb.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2016 Dominio del Àguila, Reserva, Ribera del Duero, Spanien

2016 Dominio del Àguila, Reserva, Ribera del Duero, SpanienHver gang jeg har smagt vin fra Dominio del Àguila har jeg tabt underkæben ned i den kælder, som jeg slet ikke har. De laver bare ganske outstanding vine og hvorfor så ikke oss’ bare smage en af deres røde topvine … vinen som de beskedent bare kalder Reserva.

Jeg vil denne gang ikke skrive noget om selve vinhuset … det kan I læse om i mine tidligere anmeldelser af både Dominio del Àguilas 2014 Albillo Viñas Viejas, deres 2018 Picaro del Àguila og rosévinen 2017 Picaro Clarete Ecológico.

Vinen er lavet på 90% Tempranillo, mens det resterende er et skønt mix af Albillo, Bobal, Garnacha og Tempranillo Gris. Alle druerne er fra sindssygt gamle vinstokke … flere over 100 år gamle på marker ved landsbyen La Aguilera i 900 meters højde, hvor jordbunden består af kalk og rødt ler.

Vinifikationen sket totalt gammeldags med i gæringskar med fodtrampning af de hele drueklaser og spontangæring alene med druerne naturlige gærceller. Efter endt fermentering er vinen så lagret 29 måneder på primært franske egefade.

Og så er det en vin, der har fået tonsvis af roser … bl.a. var vinen nummer 2 på Parkers rangliste over bedste Ribera del Duero vine i årgang 2016 foran vine som Aalto PS samt Peter Sissecks Flor de Pingus. Derudover har Falstaff med 98 point rangerer vinen på en 3. plads over Spaniens 100 bedste vine foran Vega Sicilia Valbuena og Aalto. Det tager jeres flittige houlbergske vinblogger normalt meget roligt og tænker … ja ja – rolig nu. Jeg er ikke altid fan af Parker … men her må jeg indrømme, at der sgu er noget om snakken.

Duftmæssigt er det ikke arketypisk rød Ribera del Duero, for vinen har en vild, blomstret og nærmest paralyserende parfumeret aroma, let som en springbuk i løbetid, lettere dyrisk med netop noget, som kan minde om lugten af pelsen på et dyr. Derudover er der så violer, friske, mørke og vilde bær, brombær, tyttebærgele, drikkeyoghurt, krydderier, en sart men håndfast syre, mens fadene er integrerede på den smukkeste måde … sådan et lille subtil dask til næseborene med afsmitning af lidt mælkechokolade, kanel, vanilje, en stor cafe latte … det er bare kompleks, givende, svævende og elegant.

Nogle gange er det svært at formidle … pin-pointe en duft helt præcis, men det er som den har et ekstra bjerggear eller 7. potens, som løfter duften op over os almindelige dødelige.

I munden er der smeltepotentiale … vinen er cremet og smelter nærmest, så mit hjerte også smelter. Det er intens uden at blive alt for kraftig og fed. Der er masser af tanniner, men de føles polerede som den mest skinnede messing lysestage, selvom man bagefter kan mærke, at de fortsat sidder og grovhygger sig i munden. Frugten er slet ikke mørk, men intens med blommer, kirsebær og jordbær med tonsvis af friskhed og en silkeagtig smooth struktur. Den er som at nedsænke sig i en brun, blød velour- eller fløjlssofa og blot glemme resten af verdenen. Det varer lige 0,75 liter … men fuck hvor går de 0,75 liter hurtigt. Det er lidt af et elegant bæst. Det er ganske enkelt fortryllende og jeg er skræmmende tæt på at hive de helt store 7 fingre frem, men 6,5 houlbergske fingre er sikre med pil op.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 599,95 kr., mens vinen i øjeblikket er på tilbud til 459,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2018 Weingut Daniel Twardowski, Pinot Noix Dhroner Hofberg, Mosel, Tyskland

2018 Weingut Daniel Twardowski, Pinot Noix Hofberg, Mosel, TysklandVi skulle skam også smage Twardowskis nye 2018 Pinot Noix Dhroner Hofberg … og det skulle være første årgang, hvor  Daniel har lavet denne vin med Dhroner Hofberg marknavnet. Den er lavet med druer fra den bedste del af marken og alene de 2-3 bedste fade.

Det kan selvfølgelig ikke ses på etiketten, da vinen netop lige er flasket … så disse prøveflasker, som Daniel har sendt til vor lille smagning hos Mr. Ruby, har selvfølgelig bare samme etiket som den sidst frigivne Pinot Noix 2017. Men på proppen kan man se, at der vitterlighed er tale om Hofberg vinen.

Druerne kommer selvfølgelig – som de andre Pinot Noix vine – fra Dhroner Hofberg marken, men her de bedste af parcellerne på den ellers i alt 50-60 hektar store mark. Druerne er ikke fra de øverste parceller, men fra omkring 5 parceller midt på marken … samlet vel omkring 700 kvadratmeter og så fra 8-9 forskellige Pinot Noir kloner.

Vinen er egentlig lavet som den almindelige … altså med anvendelse af 70% hele klaser, spontangæring efterfulgt af nænsom presning og lagring 24 måneder på en kombi af gamle og nye træfade. Her i 2018 har Daniel anvendt 30% nye fade, hvorefter vinen så er tappet på flaske uden filtrering og minimal svovl.

I modsætning til forrige 2018 Pinot Noix er 2018 Dhroner Hofberg meget lettere i udtrykket … har denne fine æteriske, lyse lethed med maling, terpentin, frisk, stram lys frugt, ribs, tranebær, rabarber, lidt rosenblade samt en grøn uforsonlig nerve, der er så burgundisk og pirrende … langt mere grøn og frisk end forrige.

Uha det smager vildt godt … der er skarp krudt i skyderen, stramt vildt syretrip, langt mere grøn end 2017’eren, men også med et langt større bundtræk, mere fortættet, dyb i frugten, mere komprimeret, kompliceret og kompleks. Det er fortsat lette, lyse frugter, men der blander sig også nogle mørke kirsebær. Meget unik stil og med et potentiale, som reelt set nok er større end 2017’eren, selvom det måske lige nu kan virke lidt underligt.

Forhandles af Mr Ruby, denne vin frigives først om 1 år, så prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2006 Clos des Papes, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2006 Clos des Papes, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigMed næste vin – den ikoniske Châteauneuf-du-Pape fra Clos des Pape – vågnede mit vinglas atter op til dåd. Det er vin, som bare smager vildt godt … også i denne årgang 2006.

Clos des Papes er etableret af Paul Avril, som også var en af de drivende kræfter i oprettelsen af appellationen Châteauneuf- du-Pape.

Han begyndte i 1896 at sælge vine med navnet Clos des Papes. Vinen opnåede hurtigt meget stor anerkendelse, og blandt aftagerne var bl.a. General de Gaulle og Georges Pompidou i præsidentpaladset i Paris.

I dag er det den 4. generation af Avril’erne, nemlig Paul-Vincent Avril, som driver vingården. Paul-Vincent er uddannet på vinskoler i Bourgogne. Han kom tilbage domænet i 1988 med visioner om finesse og elegance.

Clos des Papes har 32 hektar vinmarker, heraf 29 hektar med røde druer og 3 hektar med grønne druer. De 32 hektar er fordelt på ikke mindre end 24 parceller, som ligger spredt ud over hele byen. En enkelt parcel ligger tæt ved paveslottet og har været omgivet af murene – clos – omkring slottet, heraf navnet Clos des Papes.

Vingården har praktiseret biodynamisk og økologisk produktion i snart 25 år og  siden 2011 har Clos des Papes været økologisk certificeret med agriculture biologique.

Der fremstilles kun to vine … en hvid og en rød Chateauneuf-du -Pape, hvor 90% af produktionen er rødvinen. Som for gode vine fra Bourgogne gælder det også for vine fra Clos des Papes, at man er nødsaget til at have en vis tålmodighed. Den kræver normalt 8-10 års lagring før den viser sit rette potentiale.

Udbyttet holdes ekstremt lavt omkring 12-15 hektoliter pr. hektar og vinifikationen er meget traditionel. Paul-Vincent Avril er ikke tilhænger af brug af ny eg, så lagringen foregår på store gamle foudres og cementtanke.

Arbejdet i vineriet er helt klassisk med gæring ved op til 32 grader i 3 – 4 uger. Der laves to pump over af mosten, morgen og aften. Siden 1991 er der foretaget 100% afstilkning, da kun Grenache kan levere stilke der har positiv karakter.

Der eksperimenteres i det hele taget ikke meget på Clos des Papes. Målet er hvert år at lave en vin, der i videst muligt omfang lever op til de høje kvalitetskrav, som Paul-Vincent Avril selv stiller og til de høje forventninger, som køberne af denne vin har og som er i stil med den, der har været lavet på stedet i årtier.

Normalt laves Clos des Papes’ Châteauneuf-du-Pape på 65% Grenache, 20% Mourvedre og 10% Syrah, mens resten en blanding af nogle af de øvrige tilladte sorter. Udbyttet har i 2006 ligget på 21 hektoliter pr. hektar og vinen har gæret på cement og lagret på foudres og cementtankene i 12-15 måneder.

Selvom vinen i årgangen 2007 fik 100 Parker point, så skal man ingenlunde disse denne 2006, som nærmest er på samme niveau med 98 Parker point. Jeg har smagt vinen i flere årgange og nogle gange været begejstret og andre gange skuffet … men denne 2006 med lidt alder begejstrer imidlertid.

Uhhhhh sikke et step op fra de forrige vine … her er der masser af mælkede og flæskede aromaer, sorte oliven, sorte bær, solbær samt hindbær, meget kølig tyksort frugt, kul, tørv, hårdhed, skolekridt, en lakridsrod, peber, krydderier, blomster, tør jord og så samtidig også lidt fadpræg med svag vanilje. Det hele er doseret så perfekt, hvor alt er i balance … vildt tiltrækkende. Uha.

Smagsmæssigt – åh – det løber lige igennem alle drænrør med den største velbehag … det smager monstergodt. Der er vild dybde og en forbløffende renhed og kraft. Den er så dyb og intens, at det næsten gør ondt. WAUW. Frugten er mørk, kølig og saftig med en cremet og silkeagtig konsistens, lidt blomster og en medicinsk note. Der er samtidig en imponerende længde på eftersmagen. Stor vin.

Forhandles af The Wine Company, hvor en flaske i de nyeste årgang koster 649 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2000 Moët & Chandon, Cuvée Dom Pérignon, Champagne, Frankrig

2000 Moët & Chandon, Cuvée Dom Pérignon, Champagne, FrankrigVi startede en hyggeaften forleden hos Falken med en Cuvée Dom Pérignon fra Moët & Chandon i første årgang i det nye årtusinde. En fin millenium champagne aka årgang 2000.

Det er dog ikke en Dom Pérignon årgang, der går over i historien som fx 2002 og 2008, men den ekstra lagring har dog imidlertid gjort noget godt for vinen, men herom senere.

Jeg har jo skrevet om denne ikoniske drik tidligere og hele historien bag Dom Pérignon, så det skal jeg nok undlade denne gang. Jeg kan i stedet henvise til tidligere blogindlæg. Det er dog en ganske lang og spændende historie, så det er bestemt værd at læse om. Det kan du fx gøre ved mit blogindlæg om Dom Pérignon 2002.

Dom Pérignon er jo en årgangschampagne … og en sådan én skal lagre tre år på flaske, for at den må kaldes sådan, men Dom Pérignon lagrer meget længere, typisk 9 eller 10 år. Den lange lagring er med til at udvikle smagen og gøre den mere kompleks. Dom Pérignon er lavet på nærmest halv Pinot Noir og halv Chardonnay.

Duften er meget blid, næsten skrøbelig og delikat med nødder, fersken, pærer, mango, meget moden, sublim, feminin, en lidt syrlig note med svag grape og ingefær, toast, let svævende og æterisk, moden, galant og distingveret.

I munden … uha utrolig fint balanceret, bare så mega-blid med små, tætte og blide bobler, hvilket bare gør champagnen meget blød, blid og cremet. Der er igen de tropiske frugter, svag grape, svag sødme, lidt appelsin, gule og modne æbler … det smager tæskegodt og vi er tæt på perfektion. Det er så blidt, blødt og lækkert.

Forhandles mange steder og vejledende pris første nyeste årgang – som i øvrigt pt. er 2010 – er på 1.298 kroner. Denne årgang 2000 vil i dag koste 1.798 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2015 WillaKenzie Estate, Thibaud’s Cuvée Pinot Noir, Oregon, USA

2015 WillaKenzie Estate, Thibaud's Cuvée Pinot Noir, Oregon, USA WAUW. Bedste amerikanske Pinot Noir i mands minde. Det smager vildt godt. Det er denne 2015 Thibaud’s Cuvée Pinot Noir fra vinhuset WillaKenzie Estate, som jeg snakker om.

Vinhuset er grundlagt i 1991, hvor franske Bernard Lacroute sammen med hustruen Ronni købte en pæn stor kvægfarm lidt nordøst for byen Yamhill i Oregon. De kaldte gården for WillaKenzie Estate og da de året efter mødte vinmageren Laurant Montalieu, så startede de sammen med at tilplante markerne med vinstokke.

Nogle år senere i 1995 besluttede de, at de også ville leve af vinproduktionen, så de sendte de første flasker på markedet og byggede også et moderne vineri … det første i området. Og siden er vinene fra WillaKenzie Estate blev efterspurgt af restauranter og vinkendere verden over.

Deres 1995 Gamay Noir blev endda serveret i Det Hvide Hus til en officiel statsmiddag, hvor den amerikanske præsident Bill Clinton tog imod den franske præsident Jacques Chirac og den engelske premierminister Tony Blair.

Siden 2000 har det været Thibaud Mandet, som har været vinmagere på WillaKenzie Estate og samme år købte Lacroute også yderligere 38 hektar jord, således vingården i dag har omkring 170 hektar vinmarker, der faktisk nærmest ligger rundt om vingården.

I 2016 gik Lacroute ægteparret på pension og solgte WillaKenzie Estate til den store Jackson Family Wines vinkoncern, der jo ejer en lang række vinhuse i USA og resten af verdenen.

Sidst jeg skrev om vinhuset, der talte jeg til 36 vinhuse i America, 2 i Australien, 2 i Chile, 2 Bordeaux slotte i Frankrig, 2 vinhuse i Italien og et enkelt i Sydafrika.

Men denne 2015 Thibaud’s Cuvée Pinot Noir er altså lavet inden Jackson Family Wines overtog vinhuset og var oprindeligt lavet til de to WineSpectator awardnominerede restauranter Spruce og The Village Pub i San Francisco. Men da Lacroute solgte vingården, så blev denne vin ikke solgt til restauranterne, men Jysk Vin fik lov at købe et lille parti af vinen, da de i forvejen handler med Jackson Family Wines.

Vinen er en tribute til vinmageren Thibaud Mandet, der var ansvarlig for produktionen af vinene på WillaKenzie Estate frem til salget i 2016. Vinen er lavet på  Dijon klonerne 113,115 & 777 og jeg kan ikke se, om Thibaud selv var med til at lave vinen, eller om det er den efterfølgende vinmager Erik Kramer, som lavede vinen. Jeg læner mig nok op af det sidstnævnte.

Druerne er selvfølgelig høstet ved håndkraft, hvorefter de er sorteret og gennemgår en koldmaceration inden gæringen på ståltanke samt en efterfølgende lagring på franske fade, hvoraf en andel er fade af ældre dato.

Uha … hvor dufter det vildt godt … en blid brise af velduft, lyse bær, jordbær, hindbær, kirsebær, søde bolsjer, kaktuspiller, mentol, præg fra fadene med et blidt aftryk af vanilje, æterisk lethed samt en vibrerende sød syre … men slet ikke US sød og varm, men den bevarer derimod en slank, let og elegant facon. WAUW.

Og hvor smager det dog blødt … det er fløjlsagtig, afrundet og mildt med mælkechokolade, tobak, søde kirsebær, jordbær, vanilje og med silkefine tanniner. Det er bare så let, lys og cremet … glider igennem systemet og råber zen zen zen. Den coater din mund og gane med ultrablide kærlighedsstrøg … bedst US-Pino i long time. Smukt.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 495 kr., mens prisen er 419 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2014 Giacomo Conterno, Barolo Cerretta, Piemonte, Italien

2014 Giacomo Conterno, Barolo Cerretta, Piemonte, ItalienTilbage ved byggemødet i maj måned smagte vi bl.a. en 2011 Barolo Francia fra fabelagtige Giacomo Conterno. Og det var også tilfældet denne gang med en 2014 Barolo Cerretta.

Roberto Conterno købte den knap 3 hektar store Cerretta mark i Serralunga tilbage i 2008 og lavede de to første år alene en Langhe Nebbiolo, men siden 2010 er druerne blevet anvendt til denne Barolo Cerretta, der er blevet en af husets faste Barolo’er og opnået kultstatus blandt alle Barolo freaks.

På Cerretta marken er vinstokkene omkring 20 år gamle og den drives fuldstændig økologisk, selvom Conterno ikke er certificeret økologisk.

Vinen er lavet med en kombination af tradition og moderne teknologi, bl.a. er druerne afstilket maskinelt og gæringen sker i de mest avancerede computerstyrede gæringstanke, der er installeret i nogen kælder i Barolo.

Lagringen sker over 40 måneder i gamle, store egefade og Roberto anvender i dag et særligt udstyr, som analyserer hver enkelt prop for porøsitet og spor at propsyge inden aftapningen på flaske. Hver eneste prop er samtidig forsynet med en unik kode, som også fungerer som et sporbart ægthedsstempel.

I næsen har Barolo Cerretta en dejlig fin, lys og moden frugt kombineret med læder, knuste og tørrede roser, blomster … faktisk masser florale noter, kalk, intens lethed, et lidt støvet udtryk, noget tørt palisandertræ, lakrids, tjære, salvie, lavendel, violer, mynte og frugten er vel nærmest hindbær, rabarber og ribs. Uha det dufter da bare monstergodt af klassisk Barolo, men samtidig med en slags zen-agtig, balanceret nænsomhed, forsigtighed og lys intensitet.

Den blomsterede og lidt lyse side kommer også frem i smagen, som fortsat har en smule babyfedme og buttethed, mens tanninerne dog er slanke, stramme og faktisk feminine. Vinen har denne smukke lyse og lette side, frugt med kirsebær, rabarber og ribs … stor elegance, finesse og altsammen leveret sådan lidt beskedent, undseelig og uprætentiøst, men damm det smager godt. Med lidt flere år i vinkælderen vil dette blive helt unikt. 6,5 fingre med pil op.

Forhandles flere steder, bl.a. Uhrskov Vine, hvor en flaske koster 1.999 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2013 Weingut Bernhard Koch, Hainfelder Letten Pinot Noir Grande Réserve BK, Pfalz, Tyskland

2015 Weingut Bernhard Koch, Hainfelder Letten Pinot Noir Grande Réserve BK, Pfalz, Tyskland4 på streg … Keeper fortsatte i Bernhard Koch sporet, som så sluttede på toppen med denne 2013 Hainfelder Letten Pinot Noir Grande Réserve BK.

Vinen er alene lavet med druer fra marken Hainfelder Letten, der er den bedste mark omkring Hainfeld. Navnet Letten betyder ler eller lerholdig jord og det er netop tilfældet med Hainfelder Letten, som består af ler, kalk og lermel. Denne vin laves alene i de allerbedste år, men laves ellers som foregående Réserve, altså med maceration og gæring i store tanke og lagring 18 måneder på barriques og større egefade. Efter aftapning på flaske er vinen så yderligere lagret 3 år inden frigivelse.

I næsen har Kochs Grande Réserve BK også – som de øvrige vine fra Koch – masser af fadsødme, sorte modne kirsebær, balsamiske noter, mælkechokolade, kakao, kaffe, mentol, gammelt træ, mere tæt og dyb mørk end Réserve lillesøsteren, meget zen, æterisk og totalt indbydende, så man bare sidder, sniffer og sniffer.

Og hvor er det blødt i munden … har blød syre, der lige hilser på og siger hej. Der er pænt med brændte noter, sødme, modne kirsebær, boysenbær og så er det så meget i balance. I denne 2013 Hainfelder Letten Pinot Noir Grande Réserve BK er den svulmende fedme ikke helt så udtalt, men i stedet afløst af en tæt, kraftig frugt … og hvor smager det altså bare godt.

Forhandles af Vinvärket, hvor en flaske koster 519 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7