Så blev det tid til ynglingsdruen af de hvide, nemlig Riesling. Og igen skulle vi smage druen fra 2 forskellige producenter i henholdvis Tyskland og Alsace, men vi startede i Tyskland med denne Goldtröpfchen Riesling Grosses Gewächs. Vi er i Mosel, eller helt præcis i byen Piesport hos Weingut Reinhold Haart.
Og Piesport er et fantastisk smukt sted … så meget, at det næsten er ufatteligt. Mosel slår en stor bue, nederst ligger de smukke huse, bag dem rejser stejle bjergsider sig med sirligt holdte vinmarker, over vinmarkerne på toppen breder skoven sig.
De fleste går nok gåsehud, når de hører navnet Piesporter, for hvem har ikke haft nogle forfærdelige oplevelser med Piesporter Michelsberg? Vin med dette navn har, sammen med et par andre storsællerter, da også været med til at skabe en imagekrise for tysk vin, men faktum er, at de bedste vine fra byen og kommunen Piesport er rigtig gode – specielt dem fra marken Goldtröpchen, og det er netop sådan et eksemplar vi har fundet her.
Familien Haart er den ældste vinavlerfamilie i Piesport. Allerede i 1337 blev Haarts nævnt som ejer af vinmarker i Piesport. Den ultimative forudsætning for at fremstille vine af høj klasse, er besiddelsen af de bedste vinmarker, kombineret med vinsamhørighed og tradition, som findes i deres 650 år gamle familieejede vingård.
I dag leder ægteparret Edith og Theo Haart den traditionsrige vingård. ”Vores passion og profession tilhører vinene” siger begge samstemmende. Vinskribenter anser vingården for at være en af de bedste i Mosel. Således har også Robert Parker opdaget ”Reinhold Haart”. Alle vingårdens vine er ratet meget højt af Parker. Weingut Reinhold Haart er i den nyeste udgave af “Weinguide Deutschland 2007” netop kåret som “årets vinmager” (Winzer des Jahres). Samtidig har vingården fået prædikatet “Weltklasse”, som betyder, at vingården tilhører den absolutte elite i Tyskland.
Theo Haarts vigtigste vinmark er, som nævnt, Goldtröpfchen og midt i den fandt han for nogle år siden resterne af en romersk vinpresse og kælder. De tilkaldte arkæologer fandt det største romerske vineri nord for Alperne. Vineriet er i dag restaureret og kan beses.
Men, lad os da straks smage vinen fra den historiske og berømte vinmark. Duften er æbler og pærer, lemon, lidt petroleum og lidt parfume. Flot duft. Smagsmæssigt en meget saftig, frugtrig vin med både sødme og fin balance med lidt citrus og mineralitet i eftersmagen. Klassevin, som bare smager sindsygt godt.
Fås i Danmark hos Løgismose, hvor en 2010’er koster 278 kr.
Næste to vine var på druen Weisser Burgunder eller Pinot Blanc, som de kalder den i Frankrig. Vi startede dog i Tyskland, nemlig i Kaiserstuhl i Baden hos det fabelagtige dygtige vinhus Weingut Bercher, hvorfra jeg tidligere har smagt deres 
Så startede vi med de hvide vine fra henholdsvis Tyskland og Alsace, og de to første af slagsen var begge på Silvaner druen, eller Sylvaner som det skrives i Frankrig. Den første i glasset blev denne Iphöfer Julius-Echter-Berg Silvaner Großes Gewächs fra Weingut Hans Wirsching i Franken, og det skulle vise sig at være en stor oplevelse … lidt om det senere.
Med næste vin blev vi i Pinot Noir druen. Da jeg i torsdag havde en super oplevelse med Franz Keller Schwarzer Adler Spätburgunder Selection S, så synes jeg også, at byggesjakket skulle have en tilsvarende oplevelse. Vinen fra i torsdag var en årgang 2008, men jeg havde her i stedet valgt at købe vinen i årgang 2006 … for nu også at se, om der er forskel … og det er der!
Næste vin i rækken … jamen, jamen … jeg er vild med tysk Spätburgunder, og denne vin har jeg tidligere læst om, men aldrig smagt. Men Paul havde indkøbt denne, og sikke et held, for ihhh altså … det er dejlig vin. Vi er hos Franz Keller i byen Vogtsburg-Oberbergen i Kaiserstuhl i Baden. Jeg har tidligere skrevet lidt om huset, nemlig da jeg smagte husets 
Først vin nytårsaften … brugt som “velkomstvin” var denne Kabinett Riesling fra Mosel, endda i en flot 1,5 liter flaske … en gave fra min gode ven Gert. Vinen er fra producenten Joh. Jos. Prüm i byen Bernkastel-Wehlen ved Mosel, og dette vinhus har i mere end hundrede år været anerkendt, som en af Mosels – og dermed en af Tysklands absolutte top-producenter.
Med næste vin var mit gæt også Pinot Noir og Tyskland. Landet var rigtigt, men druen kun halvt rigtigt, idet vinen er lavet på – den for mig ukendte drue – Domina.
Næste vin fortsat en Pinot Noir, men vi er nu rykket til Baden i Tyskland. I byen Oberrotweil i Kaiserstuhl finder vi Weingut Salwey.
Mandag bød på et bestyrelsesmøde, hvor vi fik serveret 7 forskellige vine, så dem smider jeg lige et par anmeldelser af her på bloggen.
Til desserten var vinen ikke italiensk, men derimod fra Weingut Dreissigacker i Rheinhessen i Tyskland.