Vi sluttede med manér … en 2015 Barolo fra det gamle., legendariske vinhus Comm. G.B. Burlotto, der ligger på adressen Via Vittorio i den lille by Verduno.
Vinhuset er grundlagt i 1850 af Giovan Battista Burlotto, der holdte til et en gammel bygning fra det 18. århundrede.
Burlotto var en af de første til at fremstille Barolo i 1850’erne og han anses for at være en af skaberne af denne vin, der i dag er kendt verden over. Burlottos Barolo’er blev hurtigt meget ansete og de høstede i slutningen af det 19. århundrede stor anerkendelse udover Italiens grænser.
Burlotto blev leverandør til kongelige familier og det var da også hans vin, der i 1899 ledsagede Abruzzi-regionens hertug på dennes ekspedition til Nordpolen.
Efter Giovans død førte ejendommen en tilværelse i det skjulte, så mens mange andre producenter løftede kvaliteten og blev stjerner i den sidste halvdel af det 20. århundrede, så var det først for alvor i 1990’erne, at Burlottos vine igen steg i kvalitet.
Det skete, da den nuværende ejer Marina Burlottos søn Fabio overtog tøjlerne i kælderen. På trods af sin unge alder er Fabio fast i troen på den traditionelle måde at lave vin på, selvom han også leger med moderne teknikker på andre druer som fx Barbera … men for Barolo vinene på Nebbiolo holder han fast ved traditionerne, dog sætter han nu langt større fokus på arbejdet i vinmarkerne.
Fabio driver vingården sammen med sin søster Cristina og de er den 5. generation og Fabio tilgang har også fået priserne til deres Barolo vine til at stige enormt, bl.a. hjulpet af, at Vinous gav deres Barolo Monvigliero 2013 hele 100 point.
Mange har opdaget Burlottos traditionelle, elegante stil og de ret komplekse, umanipulerede vine, der virkelig repræsenterer det gamle klassiske Barolo og Piemontes sjæl på allerbedste måde.
Familien har i alt 16 hektar vinmarker, der ligger i de 4 kommuner Verduno, Barolo, Monforte d’Alba og Roddi, men er fordelt på ikke mindre end 14 crus marker.
Her smagte vi husets almindelige Barolo, hvor Nebbiolo druerne kommer fra flere forskellige marker, bl.a. markerne Breri, Neirane og Rocche Olmo i 240-370 meters højde.
Efter den manuelle høst er druerne afstilket, hvorefter de via tyngdekraften flyttes til åbne franske egetræskar, hvor alkoholisk gæring og maceration sker. Under macerationen udføres dagligt skånsom overpumpning og nedstandsning, ligesom temperaturen styres i processen.
Derefter sket der malolaktisk gæring i store franske egetræsfade efterfulgt af efterfølgende lagring i 20 til 33 måneder afhængig af årgang og efter aftapning, som normalt udføres om sommeren, så er vinen lagret på flaske i mindst 9 måneder inden frigivelse.
Slam … en sand myriade af tjære, kamfer, gazebind, tørrede rosenblade, gammel garvet læder, tulipaner, cedertræ, hængt kød og en frugt af sorte kirsebær, knust hindbær, tranebær og ribs … støvet og tør, mineralsk og med en knytnævestram nerve. Det er old school klassisk og hård på en sjælelig måde.
I munden er der også en streng og irettesættende frugt med ribs, granatæbler, tranebær, lemon og grape … bitter, uforsonlig og godt med tanniner, der giver bid og sætter sig på tænderne og truer med ikke at forsvinde. Det bider på herligste måde og efterlader ikke den mindste tvivl om, at dette kun kan være Barolo efter gamle klassiske forskrifter … mineralsk, tannisk, vild og lækker … 98 point.
Kan bl.a. findes hos Atomwine og Oxholm Vin … hos sidstnævnte kan man fx finde årgang 2009 eller 2011 til 995 kr., mens 2013’eren koster 1.195 kr.
Til det sidste battle mellem Vinklubben og Byggesjakket havde Steffen en Valtuille vin med fra Raúl Pérez … dengang var det en 
Gert E’s andet bidrag blev Hermitage fra Chave … dog fra hans Jean-Louis Chave Selection, der er lettere og billigere at komme til og vinen er en 2020 Hermitage Farconnet.
Mit andet bidrag denne aften var den kendte og ret klassiske Chianti Classico Gran Selezione Il Poggio fra Castello di Monsanto … en vin, som jeg har knuselsket, siden jeg smagte den første gang … og her smagte vi 2012’eren.
For del af år siden besøgte jeg det fabelagtige vinhus Weingut Schmitt’s Kinder, som særligt lavet flotte Spätburgunder vine og Jan havde taget en af disse med … en 2018 Randersacker Hohenroth Spätburgunder Großes Gewächs.
WAUW for satan … sorry og pardon my french, men det var min første tanke, da jeg smagte denne 2019 Bramaterra Salero, som er fra et vinhus kaldet Noah og vinen er nærmest som et vildt crash mellem noget burgundisk og Barolo.
Azienda Agricola Alberto Ballarin ligger på adressen Frazione Annunziata i La Morra og har tidligere været en del af Cascina Ballarin, som vi også før har mødt her på bloggen, men her smager vi en 2019 Barolo fra Alberto.
Gert E’s første vin var også svær at spotte på drue … men det var også en rød Bandol fra vinhuset Château Val d’Arenc, der siden 1991 har været drevet af familien Sénéclauze.
90% Mourvédre og 10% Grenache fra gamle vinstokke, der står plantet på stejle ler- og kalkstensholdige terasser, som alle dyrkes efter økologiske principper.
Næste vin voldte også store problemer at gætte, men det var en amerikansk Chenin Blanc fra et vinhuset kaldet Beau Rivage Cellars, der ligger i Clarksburg nordøst for San Francisco i Californien.
Det er ikke ofte, at man smager Saint-Joseph Blanc … men lige denne fra Domaine Bernard Gripa har jeg smagt før. Der var dengang i en