Lad os dvæle ved Baden et øjeblik, for næste vin er en lidt bedaget 2015 Spätburgunder 1 liter fra Weingut Franz Keller Schwarzer Adler … en vin, der sikkert burde være drukket for et par år siden.

Men nu har den imidlertid ligget et godt stykke tid i mit køleskab ude i værkstedet … der ligger nu ellers mest kolde bajere og lidt hvidvine, der ikke var plads til i de finere vinkøleskabe.

Men nu har jeg skruet hatten af for at se, om vinen er færdig eller måske byder på nogle af de kvaliteter, som Franz Keller normalt vil byde dig på … og lad mig afsløre med det samme, at det blev det sidste, for trods 5 år til en billig 1 liters vin, så holder det.

Jeg har ingen oplysninger om produktionen, men jeg vil gætte på, at den kortvarig har været lagret på store, gamle egefade … men det er altså udelukkende et gæt. Den har 1,9 gram restsukker pr. liter.

I glasset er vinen ganske vist ganske lys og transparent med en gennemgående brunlig teglfarve. Men duften fejler intet, for der er en sød, animalsk kostald, søde kirsebær, jordbær, brombær og der fornemmes også lidt vanilje, nelliker, mælkechokolade og kaffe.

Smagen er byder på meget lyse, modne bær, lyse kirsebær, hindbær, nogen sødme og selvom der måske er stor dybde, så er balancen dog ganske god mellem de lyse modne frugter, en rund syre og stor saftighed. Den er letbenet, men den smager sgu ret fint.

Herhjemme er Vinvärket forhandler af Franz Keller, men denne er ikke i sortimentet. Jeg købte min flaske i Tyskland for nogle år siden til 8,50€ … svarende til 63 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Sidste jeg smagte en Pinot Noir Liaison fra Weingut Enderle & Moll havde den prop. Bummer. Nu har jeg dog igen Liaison i mit vinglas og nu i en spritny årgang 2018 uden fejl.

Ja, det skulle da lige være, at der er for lidt i flasken, for der er sgu bare vild lækker vin … men den del vender jeg tilbage til lige om lidt.

Denne Pinot Noir Liaison er vinen lige mellem basisvinen husets store topvine Muschelkalk og Buntsandstein. Liaison er lavet med druer fra en en blanding af de to forskellige terroir typer Buntsandstein og Muschelkalk og efter en spontangæring er vinen lagret 12 måneder på brugte barriques.

I glasset har Liaison lidt mere farve end husets basisvin, altså ikke helt så lys og teglfarvet og i duften også mere tilknappet. Liaison har dog en vildt pirende duft, noget mere urtet, grøn og så med herlige og fine animalske noter, nogle mælkede eller yoghurtagtige noter, men vinen virker også mere alvorlig og mere kompleks end forrige Pinot Noir. Der er lidt medicinkasse, plaster, tranebær, rabarber, lakridsrod, fennikel og funky bio bio kant.

Der er klart mere dybde i Liaison end i basisvinen, og alle smagene hænger også i markant længere tid i munde. Det er frugtmæssigt hindbær, rabarber, tranebær, tonsvis af syrlig, småbitter frugt, en fyldig mineralsk syre og du føler som om, at vinen simpelthen har flere lag, som bare skrælles af, et efter et ved hver tår. Der er flot syre, masser af velsmag, lang eftersmag og en smuk, frugtrig elegance.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 245 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

Så er vi igen hos Sven og Florian, de to vinøse vildmænd fra deres fælles vinhus Weingut Enderle & Moll og vi starter nu med at smage deres basisvin, som de blot kalder Pinot Noir.

Det er næsten ved at være to år siden, at jeg sidst smagte denne vin – fuck tiden går alt for hurtigt for mig – og dengang var det i en årgang 2016. Dengang skrev jeg også lidt om de to herrer, deres historie og lidt om vinhuset. Nu vil jeg blot læne mig tilbage og kigge nærmere på denne Pinot Noir basisvin fra Weingut Enderle & Moll … og jeg advarer med det samme, for det smager astronomisk godt.

Denne Pinot Noir er Enderle & Molls almindelige basisvin, deres entry level Pinot Noir, hvor druerne kommer fra forskellige marker, hvor vinstokkene er 20-30 år gamle. Vinen er lavet fuldstændigt traditionelt alene med druernes naturlige gærceller.

Vinen har lagret 17 måneder i brugte egetræsfade med bærmen og den er hverken klaret eller filtreret. Der laves årligt 7.000 flasker af denne vin.

I glasset er vinen utrolig transparent … et veritabel møde mellem rosé og teglfarver, men samtidig herlig grumset samt ufiltreret. Men stikker du næsen nærmere glasset, så er du slet ikke i tvivl, for det er klart animalsk, kølig Spätburgunder med lys, moden frugt, rabarber, hindbær, tranebærjuice og så nogle noter fra fadene, svag kanel, vanilje, lettere funky og bio bio samtidig med, at vinen er så svævende og utrolig let.

Smagsmæssigt er det 1-2-3 drik … virkelig let, indbydende og nærmest læskende på en lys og feminin facon. Det kan godt være, at både Enderle & Moll er et par store, stoiske vildmænd, men de har blide hjerter, når de laver deres vine. Det er silkeblidt, fint og sart med en klar, småsød og mineralsk syre. Det er vildt skræmmende højt niveau for en basisvin og smager igen rasende godt.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 180 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

Glottertaler Eichberg Spätburgunder Alte Rebe fra Weingut Otto & Martin Frey er egentlig en lillesøster til den forrige Gneis – deraf den ene stjerne på etiketten mod to på Gneis – men lad mig komme med en lille hemmelighed … den er ikke kun billigere, men også bedre.

Martin Frey har opdelt sine vine i serierne Literware, Gutsweine, Holzfass, Alte Rebe, Gneis med 2 stjerner, Aigi og Steinhalde med 3 stjerner og Eichberg Limiteret. Denne vin er altså fra Alte Rebe serien og har dermed 1 stjerne.

Vinen er som med lillesøsteren lavet med druer fra Glottertaler Eichberg, men her altså fra de ældste vinstokke. Efter høsten ved håndkraft er druerne afstilket og ligger så i koldmaceration 4-5 dage, hvorefter fermenteringen er sket over 14 dage efterfulgt af en post maceration i 12-15 dage. Derefter er vinen lagret i barriques med malolaktisk gæring i 12-15 måneder inden ufiltreret aftapning på flaske.

I glasset er det igen en lys, transparent og teglfarvet Spätburgunder, duftmæssigt meget rank, slank, mager, adræt og spændstig. Det er lyse, syrlige bær, ribs, tranebær, granatæbler, lidt flæsk, røg, blæk, masser af tørt træ, lakrids og fennikel.

Smagen er lys, syrlig og hænger rigtig fint sammen med duften, langt mere sammenhængende end hos Gneis. Det er fortsat granatæbler, ribs og syrlige kirsebær, men vinen har trods den styrende syre samt store mineralitet også en kæk lille sødme, som sikrer en superfin balance. Mindre syrehoved … mere venlighed.

Købt i Berlin, pris 11,90€ … svarende til 89 kr.

Vinanmeldelse 5/7

Enhjørningen er et vildt, mytisk væsen, som alene kan tæmmes af en jomfru. Det siges, at hvis man drikker fra dens horn, så har det helbredende virkning. Enhjørningen er også en del af våbenskjoldet hos Weingut Otto & Martin Frey, hvorfra jeg nu smager en 2012 Gneis Spätburgunder.

Weingut Otto & Martin Frey ligger lidt udenfor den lille by Denzlingen i Breisgau området i Baden … det er på samme side af motorvejen som fx Berhard Huber, men blot omkring 10-15 kilometer syd for Malterdingen.

Otto er faderen og Martin sønnen. De driver i fællesskab det gamle vinhus, som familien har drevet siden 1775, hvor Frey familien slog sig ned i Denzlingen og overtog Gasthof Ochsen. Der drev de lidt af hvert … var både kroværter, skomagere, krydderi- og tøjhandlere, Schultheiß – en slags skatteopkrævere – og var også vinavlere.

Otto Frey overtog driften af vingården i 1970, men dengang var produktionen en blandet landhandel med lidt vinavl, kalveopdræt og frugtavl. Otto ændrede det meste … han omlagde således driften til ren vinproduktion og flyttede vinhuset fra byens centrum til den nuværende vingård udenfor byen.

Samtidig studerede han også til vintekniker ved den statslige tekniske skole og det blev starten på vinproduktionen, som i dag omfatter 16 hektar vinmarker og en årligt produktion på omkring 90-100.000 flasker vin årligt. I dag er det dog primært sønnen Martin, der står for produktionen, mens Otto hjælper til.

Deres 16 hektar vinmarker er fordelt på 9 forskellige marker, nemlig Emmendinger Wöpplingsberg, Glottertaler Eichberg og Rinzberg, Sexauer Sonnhalde Reichenbächle samt Denzlinger Sonnhalde, Steinhalde og Hummelgarten og så Wildtaler Sonnenberg.

Den mest kendte af markerne er formentlig Glottertaler Eichberg, der ligger i den allervestligste del af Kaiserstuhl med syd/sydøstlig eksponering samt en undergrund af vulkansk oprindelse med både mineralsk vulkansk aske og forvitret gnejs … en gammel og stribet grundfjeldsbjergart.

Og det er netop fra Großlage Glottertäler Eichberg, at druerne til denne Gneis Spätburgunder kommer, helt præcis fra de to parceller Einbollen og Wisser Eck på Eichberg. Gneisverwitterungsboden, som Frey så smukt selv kalder markerne. Udover Frey, så ejer Weingut Salwey faktisk også parceller på marken.

Druerne er høstet i de køligste temperaturer på dagen, hvorefter der sker afstilkning samt en kold premaceration med tøris i omkring 5 dage, hvorefter fermenteringen sker over 14 dage efterfulgt af en eftermaceration i 3 inden presning og lagring af vinen på barriques, der har været anvendt 1-3 gange tidligere. Jeg kan dog ikke se, hvor lang tid vinen har lagret inden aftapning på flaske.

I glasset er vinen det herligste transparente teglfarve … meget svagt et lille orange skær. Og det dufter sgu også herligt, fin, ren og meget rank i frugten, ribs, stikkelsbær, hindbær, røg, ristede noter, aske, pænt fadpræg med lidt kanel, vanilje samt jern, sten og flint.

Smagsmæssigt er det en lille syrebasse, godt med ribs, stikkelsbær, måske endda lidt granatæbler. Du kan slet ikke fornemme, at vinen har næsten 8 år på bagen, for syren er vild, røget og utæmmet. Den er vild interessant, kantet og ubehøvlet … en vild mineralsk, stålsat krabat med en skarp tunge, peber og spidse albuer.

Købt i Berlin, pris 16,90€ … svarende til 126 kr.

Vinanmeldelse 4/7

Weinhaus Bettina Schumann ligger i Bahlingen i det smukke Kaiserstuhl. Den unge winzerin med hang til sko står bag denne Blauer Spätburgunder Haute Volaute … berlinernes måde at sige Haute-Volée om det finere selskab.

Bettina Schumann er nu ikke vokset op i det finere selskab eller i en vinfamilie, men er dog fra Berlin. Da hun var små 12 år gammel smagte hun – på ferie med forældrene i Italien – en Vin Santo fra 1905 og blev begejstret over, at en så gammel vin kunne indeholde så megen friskhed … og det blev starten for den unge piges interesse for vin.

I stedet for neglelak eller teenageblade, så brugte Bettina sine lommepenge på vin eller litteratur om vin, så da hun senere skulle vælge uddannelse, så tog hun selvfølgelig – uden betænkning – til Geisenheim, hvor hun uddannede sig til ønolog.

Så læste hun efterfølgende videre på universitetet i Udine, hvorefter hun i 2009 blev vinmager hos Weingut Zimmerlin i Kaiserstuhl.

Men Bettina ville selv lave vine, så allerede i 2010 grundlagde hun sammen med Ralph M. Ropohl vinhuset Weingut Rabe i Freiburg, en lille garageproducent med burgundervine fra gamle stokke. Det projekt deltager Bettina fortsat i sideløbende med et job som vinkonsulent for andre vinproducenter.

I 2015 grundlagde Bettina så sit eget vinhus Weinhaus Bettina Schumann med base i Bahlingen am Kaiserstuhl. Hun ejer dog ingen vinmarker selv, men opkøber druerne fra en række udvalgte vinavlere og har nu en årlig produktion på 60.000 flasker.

Indtil videre har Bettina koncentreret produktionen på burgunder druerne, altså Grauer Burgunder, Weisser Burgunder samt Blauer Spätburgunder. Vinene producerer den unge vinmager i Endingen-Königschaffhausen i det tidligere St. Katharinen-Kellerei, som indstillede deres produktion og lukkede tilbage i 2012.

Og så har hun kombineret vinproduktionen med en anden af hendes passioner … sko og gerne røde sko. Etiketterne på alle hendes vine er nemlig forskellige sko med en sko til hver vin. Bettina siger selv, at de røde sko er hendes families våbenskjold. De røde sko er basisvinene og de brune sko er topserien.

Her er skoen brun … en fin damestøvle, hvor druerne kommer fra Kaiserstuhl marker med vulkansk undergrund og er så lavet med maceration i 10 dage med 50% hele drueklaser, spontangæring i åbne, små kar. Efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder på 400 liter egefade og efter aftapning på flaske yderligere 12 måneder.

Sød animalsk kostald med nelliker, gran, blæk, bitre kirsebær, tranebær, kanel, vanilje, røg, en smule mælkechokolade, meget frisk og krydret … med lidt Baden Spätburgunder varme, sødme og fylde.

I munden er vinen egentlig meget behagelig … har måske lidt rigelig med alkohol og en lidt speciel candyfloss-sødme, men egentlig frisk frugt, lidt hvid peber, jordbær, ribs og rabarber.

Købt i Tyskland for 22,50€ … svarende til 168 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

Weingut Schlör er et lille familieejet vinhus, som ligger i den lille by Reicholzheim nær floden Tauber i Tauberfranken … i det nordøstligste hjørne af vinregionen Baden. Familien Schlör gør tingene på deres måde, elsker Schwarzriesling og staver Spätburgunder med et dansk Æ … som fx denne 2017 Reicholzheimer First Spætburgunder R.

Weingut Schlör er reelt grundlagt i 1984, hvor Konrad Schlör sammen med sin hustru Monika overtog sine forældres gård og besluttede sig for at lave egne vine. Familien Schlör havde godt nok været vinavlere  i over 300 år, men havde igennem de seneste årtier alene leveret deres druer til det lokale kooperativ.

Samlet har Schlör familien 6,5 hektar vinmarker og de bedste marker er ubetinget Erste Lage marken Reicholzheimer First og Grosse Lage marken Reicholzheim Oberer First, hvor sidstnævnte mark ligger lige øverst i midten af First marken. First marken var oprindelig i gammel tid ejet af Bronnbach klosteret. Derudover har familien også lidt parceller på Satzenberg marken, der også er en stejl mark i Tauber-dalen.

Det meste af First marken blev egentlig ødelagt i det 19. og det tidlige 20. århundrede og først genopbygget i 1930’erne. Marken ligger i læ af Odenwald bjergkæden og var allerede kendt som en fremragende vinmark tilbage i 1476.

Der bliver virkelig tørt om sommeren, så vinstokkene skal have deres rødder meget dybt ned i undergrunden, hvorfor vinene fra disse marker derfor typisk også bliver meget mineralske.

Der dyrker Schlör familien sorterne Müller-Thurgau, Riesling, Silvaner og Weißburgunder samt de røde sorter Spätburgunder, Dornfelder og Schwarzriesling. Specielt Schwarzriesling – som vi også kender som Pinot Meunier eller Müllerrebe er en drue, som ikke får meget opmærksomhed i Tyskland og generelt laves der ufattelig få vine på ren Schwarzriesling.

Men det gør Konrad … og endda i så høj grad, at hans vine på Schwarzriesling får anmelderne til at nikke pænt anerkendende. Hans dyreste topvin Fyerst 1476 Schwarzriesling R til 65€ er endda lavet på den specielle druesort.

Den store tyske – tykke og murstenstunge – vinguide Eichelmann Deutschlands Weine tildelte i deres 2016 udgave Schlör med prisen Beste Rotweinkollektion des Jahres for hans årgang 2014 vine. Og den anden betydende tyske vinguide Gault & Millau udtalte samme år, at Schlör laver burgundiske vine med stor udtryksevne og fint krydderi … men lad os i hvert fald nu kigge nærmere på én af vinene fra vingutten i Tauberfranken.

Reicholzheimer First Spætburgunder R er en Erste Lage vin, hvor druerne jo netop kommer fra den gamle, historiske mark og høstet manuelt med et udbytte på 35 hektoliter pr. hektar. Vinen er lavet med klassisk fermentering og maceration, hvilket er efterfulgt af malolaktisk gæring og lagring 18 måneder på barriques.

I glasset er vinen ikke helt lys, teglfarvet og transparent … har lidt mere farve og fylde, hvilket også går igen i duften, hvor næsen byder på lidt mørkere aromaer, men megen uha-lækkerhed. Frugten er en blanding af jordbær og granatæbler, meget rank med nelliker, blæk, røg, modellervoks, klart fadpræg med eg, kanel, vanilje samt lette mælkechokolade noter.

Smagsmæssigt er det en kraftigere Spätburgunder … det er faktisk som om, at vinen stilmæssigt læner sig langt mere op af Franken end Baden, men Tauberfranken i Baden ligger faktisk også mere østligt end fx Churfranken i Franken … og det kan i den grad smages.

Stilen er klart mere mørk, hård og rustik, meget ren, direkte og fortsat let med en frugtrig smag med granatæbler, ribs, tranebær og hindbær, hård, kølig og stram, der er klart mere aggressive tanniner, røg, grannåle og så kommer der også en lille sødme, som giver vinen nogen balance og elegance endda. Vinbloggeren ligger sådan lige i underkanten af 5,5 supersoniske tommelfingre.

Forhandles af Vinvärket, hvor en flaske koster 289 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7