Tag-arkiv: Tyskland

2011 Weingut Josten & Klein, Spätburgunder Mayschosser Mönchberg, Ahr, Tyskland

Hmmm endnu mere Spätburgunder … og én af dagens store overraskelser, nemlig denne Spätburgunder Mayschosser Mönchberg fra det forholdsvis nye vinhus Josten & Klein, som er grundlagt i 2011 af Marc Josten og Torsten Klein. Og endnu en vin, som jeg var oppe at ringe over. Spitzenklasse.

Vingården ligger i byen Remagen-Kripp i Rheinland-Pfalz, og huset har deres vinmarker i både Ahr og Mittelrhein.

Marc Josten er uddannet vinavlstekniker, mens Torsten Klein er ønolog. Sammenlagt har de over 25 års erfaring indenfor vinbranchen og er derudover kammerater fra barndommen.

De laver rødvine på Spätburgunder og Fruhburgunder fra deres vinmarker i Ahr samt hvidvine på Riesling, Sauvignon Blanc samt Grauburgunder fra vinmarkerne i Mittelrhein.

De har i alt små 6,3 hektar, hvoraf de 4,8 hektar ligger i Mittelrhein og resten i Ahr, hvor specielt marken Mayschosser Mönchberg er husets perle. Den er også VDP klassificeret som en Grosses Gewächs Lage.

Der laves i alt 12 vine fordelt i tre niveauer; Gutswein, Ortswein og Lagenwein.

De første vine blev frigivet i 2011 og har fra først smagning høstet store roser og fin anerkendelse. I 2014 er Josten & Klein valgt som Newcomer of the Year af det anerkendte tyske vin- og gourment magasin Falstaff.

Denne Spätburgunder Mayschosser Mönchberg hører til blandt husets bedste vine, Lagenweine, og er lavet med gæring på skind i 4 uger efterfulgt af lagring på nye franske egetræsfade i 1½ år, hvorefter aftapningen er sket ufiltreret.

Næsen byder også her på animalske noter, hestestald, men med lidt krydderier og knap så megen sødme, selvom sødmen bestemt fornemmes … en sådan lidt våd-sød note. Derudover er der hindbær, appelsin og lidt mørkere nuancer … krydderier, anis måske. Smagen er voldsomt intens … selvom der fortsat er stor lethed over vinen. Der er lidt syltet blomme, hindbær, røde bær … og der kommer ligesom et flot efterspil i smagen, som bare kommer rullende og rullende … fuck, hvor det smager godt.

Forhandles af WineFLY, pris 250 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2006 Weingut Henrik Möbitz, Kanzel Spätburgunder, Baden, Tyskland

Mere Spätburgunder … og en fantastisk én af slagsen, nemlig denne Kanzel Spätburgunder fra Weingut Henrik Möbitz, som er en ganske lille hobby-vinbonde, som holder til i byen Freiburg i vinregionen Baden. Hans vine bliver også kaldt Garage Deluxe … for ved siden af har Henrik nemlig arbejde som kemisk forsker på medicinalvirksomheden Novartis i Basel.

Vinproduktionen er således kun på deltid, og derfor titulerer DWI (Deutsche Wein Institut) også Henrik Möbitz som “Hobby Winzer”. Han siger, at det er deres måde at drille ham, fordi han er så lille og har et sideerhverv.

Möbitz har da også alene lidt over én sølle hektar og producerer årligt omkring 2.000-3.000 flasker vin, fordelt på pt. 5 vine, nemlig vinene Kœpfle, Kapelle og Kanzel på Spätburgunder samt Kapelle og Kanzel på henholdsvis Gewürztraminer og Weissburgunder (Pinot Blanc). Navnene på vinene kommer fra nogle af de parceller, som ejes … nemlig Kanzel, Kœpfle, Kapelle, Oelberg og Steinberg.

Vinhuset er reelt startet tilbage i 1996, hvor Möbitz startede med 10 liters glasballoner i badeværelset. I dag drives vinhuset sammen med hustruen Gabriele og hjælp fra en række af deres fælles venner, nemlig Stephan, Susi og Jürgen, Ingrid og Bernhard, Edmund, Achim, Robert, Marek og Bogdan. Og det lille vinhus har udviklet sig til en af de mest succesrige, professionelle garage vinproducenter i hele Tyskland.

Det skyldes bl.a. Henrik Möbitz’ perfektionistiske tilgang til vindyrkning og vinproduktion, som kommer fra ophold hos vinbønder i Bourgogne, bl.a. Domaine Jean Yves Bizot. Fra Bizot har Henrik også fået en række Dijon Pinot Noir kloner … bl.a. fra Jean Yves Bizots’ Echezeaux marker.

Den perfektionistiske tilgang gælder også i marken, hvor han bl.a. klippe de druer, som bliver angrebet af eddikefluen Drosophila suzukii, og allerede i gang med at gære. Ved klipningen klippes de angrebne druer ud af klasen én for én … en langtfra let opgave. Derudover skal alle høstede druer sorteres i to forskellige spande. De perfekte klaser skal gæres med stilke, mens de mindre flotte klaser skal afstilkes først.

Her har vi Möbitz’ Spätburgunder fra Kanzel marken. Markens navn kan oversættes til prædikestolen. Vinen har lagret på nye barriques, men hvor lang tid kan jeg ikke se. Vinen laves i sagens natur i meget små mængder, fx 820 flasker i årgang 2011.

I glasset meget lys, transparent med let brun/orange kanter. Duftmæssigt en lille perle med animalsk kostald, hindbær, jordbær, lethed, blomster, krudt og nytårsskyts, eg, røg og mineraler. Hvor er det god elegant. Smagen er blød, fin og sart. Det er voldsomt elegant med hindbær, bløde tanniner, let peber … og hvor er letheden bare fantastisk. Det her er altså rigtigt godt.

Forhandles af Krone Vin, men har ikke fundet en pris. I Tyskland koster vinen 22-28€.

Rating 5,5/7  

Er Spätburgunder aka. tysk Pinot Noir vinens grimme ælling?

Læserne her på bloggen er bekendt med min forkærlighed for … ja, vel nærmest åbenlyse forelskelse i tysk Pinot Noir … eller Spätburgunder, som tyskerne oftest kalder druen i der grosse broderland hinten.

Jeg har endda udråbt hver fredag til officiel Spätburgunder dag her på bloggen … selvom det nogle gange kniber med på ugentligt basis at finde nye flasker med disse herlige dråber.

Som vinnørd lykkes den mission imidlertid som regel, hvis man ved, hvor man skal lede. Der findes nemlig flere vinimportører, som forhandler tyske vine … herunder også Spätburgunder … selvom vinen herhjemme og i mange andre lande slet ikke har fået den udbredelse, som den rettelig fortjener.

Det kan vi få bedrevidende vinelskere så selvfølgelig bare nyde. For det gør efterspørgslen mindre og – alt andet lige – holder priserne på et fornuftigt niveau. Hvem siger også, at målet egentligt er, at vinene skal udbredes mest muligt?

Tja, det ligger vel i menneskets natur at hige efter anerkendelse og respekt, og der er tyske vinbønder vel ikke anderledes end os andre? Jeg ville gøre det samme. Derudover skal den kommercielle side selvfølgelig heller ikke overses, for mere udbredelse vil ganske givet også betyde øget indtjening. Og som man jo siger; money makes the world go around.

Hvordan kan det så være, at Spätburgunder ofte bliver overset, når der skal handles vin og at disse vine ikke har fået det helt store gennembrud? Ja, inspireret af et Spätburgunder seminar på Nimb den 25. november med Master of Wine Anne Krebiehl og hostet af Tysk Vinkontor, så skal jeg her komme med nogle bud på, hvorfor Spätburgunder fortsat er overset … men voldsomt på vej frem.

Anne Krebiehl drikker Spätburgunder

Ukendt og latterliggjort

Pinot Noir vinene fra Bourgogne altid har været verdensberømte. Bourgogne bliver omtalt som stedet, hvor verdens største vine på Pinot Noir laves. Derimod er vinene på samme drue … blot lidt nordligere i Tyskland nærmest blevet hånet og latterliggjort.

Og det jo ellers ikke fordi, at de to vinområder ligger så langt fra hinanden. Bourgogne ligger på 47,02 højdegrad, men Tysklands sydligste vinområde Ihringen i Baden ligger på 48,02 højdegrad blot et par hundrede kilometer fra Bourgogne.

Det har imidlertid ikke afholdt kritikkernes spot. Den verdensomspændende vinguru Robert Parker udtalte for ikke mindre end 12 år siden – nemlig i 2002 – følgende om tysk Pinot Noir; ” … a grotesque and ghastly wine, that tastes akin to a defective, sweet, faded, diluted red Burgundy made from an incompetent producer”. Det kan oversættes til noget i retning af … en grotesk og modbydelig vin, der smager som en defekt, sød, falmet og fortyndet rød Bourgogne fremstillet af en inkompetent producent! Ta’ den.

Selv mange danske vinsider på internettet omtaler ikke tysk Pinot Noir, når de bedste vine på denne druer skal fremhæves. Fx skriver Vinlex.dk; ”Som hovedregel kommer de bedste vine på Pinot Noir fra Bourgogne i Frankrig, Californien og Oregon i USA samt Marlborough på New Zealand”. Ikke et eneste ord om Tyskland.

Og Vinlex forsætter med denne tabel:

Vinregioner
Her er der heller ikke et eneste ord om vinregioner med Pinot Noir i Tyskland. Det må være en ommer. Men det viser med al tydelighed, at der ikke er særlig stor bevågenhed om Spätburgunder … selv fra vineksperter, som ellers burde være med til at udbrede viden om alle slags vine fra alle lande.

Derudover hænger 1980’ernes store produktion af billig og intetsigende Liebfraumilch selvfølgelig også fast i mange danskeres bevidsthed, når vi snakker tysk vin … og rigtig mange kender slet ikke til de røde vine fra Tyskland. Og det påvirker selvfølgelig valget, når vi står i vinforretningen eller i supermarkedet.

Begrænset eller intet udvalg i dagligvarehandlen

Og der støder vi på næste udfordring, idet udvalget af Spätburgunder i supermarkederne er yderst begrænset … og ofte ikke eksisterende. Da 80% af al vin, som sælges i Danmark, sker via supermarkedskæderne ejet af Coop, Dansk Supermarked og Super Gros, så er det selvfølgelig en udfordring for udbredelsen af Spätburgunder.

Jeg har i dag foretaget en ganske lille og ganske ustatistisk, uvidenskabelig undersøgelse, hvor jeg var forbi 5 supermarkeder, nemlig Rema 1000, Brugsen, Føtex, Fakta og SuperBest. Resultatet er nok meget sigende … men ganske nedslående, idet jeg ikke fandt en eneste tysk vin på Pinot Noir, mens jeg fandt 8 vine på Pinot Noir fra Australien og New Zealand.

Jeg havde nok sat min lid til SuperBest, som har en ganske hæderlig vinafdeling … og fandt da også i den tyske afdeling en Pinot Noir fra Burgenland … men Burgenland ligger jo i Østrig, så resultatet blev et skuffende tab på 0-8.

Det er bare ikke godt nok. Nu må supermarkederne komme ind i kampen … og vi forbrugere må efterspørge Spätburgunder … for de kloge siger, at det er forbrugerne, som bestemmer. Opfordringen er hermed givet videre … tag fat i din lokale komis og spørg efter mere tysk rødvin.

Eller endnu bedre … køb dine vine i en rigtig vinforretning.

Og det er ikke fordi, at tyskerne ikke er begyndt at lave både gode og mange vine på Pinot Noir. Tyskland er i dag er tredjestørste producent af Pinot Noir vine, og laver flere af disse vine end både Australien og New Zealand tilsammen. Bare i Baden laves der flere Pinot Noir vine end i hele New Zealand. Det er kun Frankrig og USA, som overgår tyskerne i produktionen af Pinot Noir.

I 1964 havde Tyskland tilplantet 1.839 hektar Spätburgunder, men i 2010 var antallet af marker med druen vokset til hele 11.334 hektar, så der er virkelig sket en udvikling i produktionen.

Men hvorfor når noget af den store produktion så ikke de danske hylder i supermarkederne? Det burde være et perfekt match, idet det danske marked ikke er så stort … set med internationale briller. Dermed kan der velsagtens nemt findes producenter, som vil kunne levere tilstrækkeligt med vine til en dansk supermarkedskæde? Men det sker tilsyneladende ikke … eller i hvert fald i begrænset omfang.

Og så kommer vi vel igen frem til den mikroøkonomiske teori om udbud og efterspørgsel … idet vi forbrugere simpelthen ikke efterspørger disse vine i tilstrækkeligt omfang.

Og det er så bl.a. hér, at jeg kommer ind i billedet … a man with a mission … for hvor går vindrikkere i Danmark dog glip af mange gode oplevelser, når de ikke får Spätburgunder med hjem fra vinbutikken eller supermarkedet.

Navne og etiketter er underlige

En af årsagerne kunne måske være, at Spätburgunder navnet fortsat er relativt ukendt for de fleste, mens Pinot Noir navnet er langt mere kendt. Det nærliggende kunne selvfølgelig bare at ændre etiketterne, så den mere internationale betegnelse fremgik på vinene. Og bevares … flere producenter skriver da også Pinot Noir på deres vine.

Det handler vel om markedsføring. Jeg er nok en traditionalist … og dermed elsker jeg, at producenterne den gamle tyske betegnelse Spätburgunder. Jeg synes også, at det er charmerende at se de gamle, lidt snørklede etiketter, gerne med gotisk skrift og komplicerede navne … men på det punkt var Anne Krebiehl og jeg vist ikke helt enige.

Og hvordan bliver ællingen en svane?

Ja, transformation er faktisk allerede sket. Ællingen er allerede en svane … blot har alle endnu ikke mødt den langhalsede og elegante svane. Kvalitetsmæssigt er der over de sidste 10-15 år sket et betydeligt kvantespring, hvilket skyldes en række forhold, nemlig

  • Udvikling af nye Pinot Noir kloner, hvor tætheden ikke er så tæt. De betyder mindre råd i klaserne, og bedre kvalitet af druerne.
  • Udvikling i produktion og herudover uddannelse og øget fokus på produktionen, bl.a. anført af en række pionerer.
  • Fokus på udvikling af topvine på Spätburgunder. I 2000 fandtes der ikke ret mange Spätburgundere til over 4,50€, og antallet af Grosse Gewächse marker var i 2004 alene 11 stk. I 2014 var antallet steget til ikke mindre end 101 af de bedste marker med Spätburgundere … og priserne på de bedste producenter er også steget markant.
  • Plantning af endnu flere Pinot Noir vinstokke, således arealet med disse druer i dag udgør omkring 11.700 hektar … eller ca. 11,5% af de samlede areal vinmarker i Tyskland. Samtidig har man også øget plantetætheden, så produktionsstigningen reelt er endnu større.
  • Klimaændringerne … selvfølgelig et omdiskuteret emne. Imidlertid kan man – målt på Sothebys årgangsskala – konstatere en fortsat stigning i årgangenes kvalitet og en temperaturstigning på 2 grader igennem de seneste 50 år. Det har bl.a. betydet, at de røde druer i Tyskland klarer sig bedre og bedre.

Det som gør Spätburgunder anderledes end Pinot Noir vine fra andre steder er, at Spätburgunder ikke har én bestemt stil, men derimod er forskellig fra egn til egn og producent til producent. Der findes ikke en stor producent, som er kendt over hele verdenen, men derimod masser af små og individuelle producenter, som ikke producerer massivt store mængder.

Det gør selvfølgelig opgaven med at markedsføre og bevidstgøre køberne om vinene sværere …. men unægteligt også meget sjovere for os forbrugere.

Det gør nemlig, at er man til Spätburgunder, så er der masser af spændende vine at opdage fra forskellige producenter med forskellige kvaliteter, forskellig terrior og forskellige produktionsmetoder.

Og jeps … jeg er til Spätburgunder … og ved Spätburgunder seminaret på Nimb den 25. november blev det bevist, at Spätburgunder er en smuk, flyvefærdig svane.

Bevisførelsen stod 11 fremragende producenter for … nemlig med 11 vine, som Anne Krebiehl havde udvalgt og kommenterede. Det var i smagsrækkefølge disse vine:

Jeg skal selvfølgelig – som vanlig – nok opdatere med links til beskrivelser og anmeldelse af disse vin, når jeg får lagt dem på bloggen.

Så en fantastisk dag for Houlberg. 51 forskellige Spätburgundere, nemlig de ovennævnte 11 i forbindelse med foredraget. Derefter var der adgang til kælderen …  Nimb Vinotek, hvor der kunne smages yderligere 40 forskellige Spätburgunder vine, som ikke har importør i Danmark.

Dér fandt jeg flere små perler, som absolut fortjener udbredelse. Hmmm, måske man skulle overveje at blive vinimportør? De vine skal jeg også nok skrive om.

Sluttelig et stort tak til Michael Gundersen og Karin Hvidtfeldt fra Tysk Vinkontor for et flot arrangement, og så et par fotos fra dagen i staden.

Michael Gundersen
Michael Gundersen er formand for Tysk Vinkontor. Han bød velkommen til Spätburgunder seminaret på Nimb den 25. november med et par ord om den tyske vin.

Anne Krebiehl fortalte om udviklingen
Master of Wine Anne Krebiehl fortalte om Spätburgunder.

Spätburgunder seminar
Spejlsalen i Nimb … med gode og vinkyndige gæster. Jeg sad til bords med en række hyggelige fyre, bl.a. Rasmus Holmgård fra Holmgårds Blog Hip Som Hap (yderst til venstre), Martin Bonde, som er sommelier og har udviklet brætspillet Sommelier (yderst til højre), Rasmus Andersen, som er sommelier hos Erik Sørensen Vin og en række andre rare folk.

Nimb Vinotek
Stemningsfoto fra kælderen Nimb Vinotek, hvor 40 forskellige Spätburgundere var linet up.

2012 Weingut Chat Sauvage, Jeder Zeit Pinot Noir, Rheingau, Tyskland

Endnu vin fra tirsdag, nemlig denne Jeder Zeit Pinot Noir fra vinhuset Chat Sauvage, som jeg har skrevet om et par gange her på bloggen, og som jeg ofte har været ganske begejstret for.

Weingut Chat Sauvage i Rheingau ligger i Geisenheim/Johannisberg og ejes af Günter Schulz, en rigmand fra Hamburg med en stor forkærlighed for Bourgogne. Under et besøg i Rheingau i 1992 fik han ideen til at lave en vin, der var lige så god som det bedste fra Bourgogne.

For at et sådant vovestykke skulle kunne lykkedes, var Günter Schulz helt bevidst om, at intet kunne spares, og at det derfor kun var de bedste vinmarker, som var interessante til et sådant prestigeprojekt.

Det er dog sjældent, at den type mark kommer til salg, og det var derfor først i år 2000, at han købte sin først parcel på vinmarken Johannisberger Hölle. Siden er det blevet til 7,5 hektar fordelt over seks vinmarker, hvoraf der på 60% dyrkes Pinot Noir, på 35% Chardonnay og på 5% Riesling.

På Chat Sauvages vinmarker holdes udbyttet nede på ca. 1 kg druer pr. vinstok. Man er yderst selektiv med, hvilke druer der går i mosten, så der håndsorteres både ved selve plukningen og ved ankomsten til vineriet, dvs. store ambitioner og små mængder.

Efter presningen foretages førstegæringen på ståltanke, hvorefter vinen – såvel de grønne som de blå druer – lægges på franske egetræsfade i 18 måneder, mens den malolaktiske gæring finder sted. Chat Sauvages samlede årsproduktion ligger på ca. 28.000 flasker, fordelt på 11 forskellige rødvine, én hvid, 2 rosé og én sekt. Og det er også de røde, som er de mest interessante.

De røde Pinot Noir er delt op i 3 serier, en Gutsweine (det er denne Pinot Noir), 5 Ortsweine og 5 Lagenweine. Vinen er lavet med traditionel gæring på ståltanke, hvorefter 40% af vinen lagrer på brugte fade. Vinen aftappes uden filtrering.

Duftmæssigt er vinen mere rustik end de vine, som jeg tidligere har fået fra Chat Sauvage. Der er hindbær, eukalyptus, mint, røg, bacon og lidt skarp. Smagen er meget anderledes end dagens to første Spätburgundere, mere voluminøs med blæk, babybræk og en lidt speciel smag. Hmmmm, den skal jeg tænke over. Lidt et sted mellem 3,5 og 4 i rating og klart den ringeste fra vinhuset. Til sammenligning gav jeg deres 2007 Pinot Noir Johannisberger Hölle hele 6 Thumbs Up, så huset kan bestemt lave vin.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 160 kr.

Rating 3,5/7 

2012 Weingut Salwey, Spätburgunder Oberrotweiler Käsleberg, Baden, Tyskland

Med næste vin rykker vi en anelse syd på til byen Oberrotweil i Kaiserstuhl, hvor vi finder vi Weingut Wolf Dietrich Salwey. Jeg har tidligere skrevet om vinhuset her på bloggen, nemlig da jeg smagte hans 2009 udgave af denne Spätburgunder Oberrotweiler Käsleberg.

Vingården er etableret i 1950 af Benno Salwey, selvom Salwey familien havde boet i Oberrotweil siden 1790. I starten omfattede driften på gården en blandet landbrugsdrift, bl.a. også med husdyr. I løbet af 1960′erne og 1970′erne omlagde Benno og sønnen Wolf Dietrich Salwey imidlertid driften til ren vinproduktion.

Og specielt Wolf Dietrich Salwey var meget interesseret i vinproduktion. I en alder af 23 år købte han sin første vinmark, Rinzberghof im Glottertal nord for Freiburg. I 1985 overtog Wolf Dietrich også faderens gård 100%, og den er siden udvidet og er i dag på 40 hektar. En del af vinmarkerne ligger dog en stenkast fra Oberrotweil, nemlig i Niederrotweil.

Der dyrkes primært Riesling og Pinot Noir (Spätburgunder), men der ejes også små jordlodder med Silvaner, Rivaner, Chardonnay, Auxerrois, Muscat og Gewurztraminer. De bedste af vinmarkern er “Erste Lagen”, og det er markerne Oberrotweiler Henkenberg, Eichberg, Kirchberg, Käsleberg og Glottertal Eichberg.

I 2011 døde Wolf Dietrich Salwey imidlertid, hvorfor driften i dag i stedet er overtaget af hans søn Konrad Salwey. Konrad kone og mor hjælper dog også i driften, mens det står hen i det uvisse, om hunden Pino også er indblandet i vinfremstillingen.

Vinen her kommer fra Käsleberg, men der er dog ikke tale om en GG vin, men alene en vin fra husets basisserie, dvs. en Gutswein. Men det gør nu ikke vinen ringere … for det er sgu gode sager.

I næsen er der røgede toner, kaktus og ristede kastanjer sammen med et skønt animalsk strejf af kostald, sødme, mildhed, vanilje …. uhmmmm. Lækker næse. Smagen har en dejlig ren frugt med hindbær, mineralitet og god balance mellem en blid syre og sødmen. Dejlig vin.

Forhandles af Det Tyske Vinhus, men har ikke fundet en pris der. På vingården handles vinen til 11,60€ … eller ca. 86 kr., og det er rygende billigt for denne vin.

Rating 5/7 

2009 Weingut Deutschherren-Hof, Spätburgunder Barrique, Mosel, Tyskland

I byen Trier ved Mosel finder vi vingården Deutschherren-Hof med tilhørende Weinstube …vinrestaurant, og de står bag denne Spätburgunder Barrique, som var første vin ved Tysk Vinkontors store Spätburgunder seminar på Nimb i tirsdags.

Weingut Deutschherren-Hof ejes og drives af Ægteparret Albert og Marianne Oberbillig sammen med sønnen Sebastian. I dag det det dog primært Sebastian, som står for vinproduktionen, mens forældrene passer vinstuen/restauranten.

Albert Oberbillig er 5. generation på vingården og har drevet den i over 30 år.

Sebastian er således 6. generation og har siden 2006 stået for vinproduktionen. Og han har stået i god lære, bla hos Weingütern Weegmüller, Reichsgraf von Kesselstatt og Schlossgut Diel.

Han tog sin uddannelse til ønolog i Geisenheim og har derudover arbejdet hos Weingut Bründlmayer i Østrig, Vavasour Wines i New Zealand og Wines of Germany i London.

Et af de vigtigste projekter for Sebastian efter overtagelsen har været tilplantningen af marken Deutschherrenköpfchen, som har den bedste placering i Trier. Marken er ekstrem stejl og stenet. Det var nok også årsagen til, at marken havde lagt fuldstændig brak indtil 2006, hvor Sebastian startede med at rydde op og plantede nye Riesling vinstokke.

I alt har Weingut Deutschherren-Hof 9 hektar vinmarker, nemlig markerne Deutschherrenköpfchen, Deutschherrenberg, Burgberg og Jesuitenwingert.

Her har vi husets Spätburgunder “Im Barriques Gereift”, som er lavet på de bedste druer og lagret 14 måneder på brugte egetræsfade fra Bourgogne.

Duftmæssigt er denne Spätburgunder ikke så animalsk, men byder ellers på de herlige Pinot dyder, hindbær, jordbær, let krydret … der fornemmes lidt syre og der er fin kølighed i stilen og mineralske noter. Smagen er en smule stram, men der er en fin ren frugt, er let krydret, elegant … men også lidt flad i udtrykket. Men hvor er Spätburgunder dog dejligt.

Forhandles af Tysk Vin Klub, pris 115 kr.

Rating 4,5/7  

2007 Weingut Kirsten, Von Geldern Pur Riesling Spätlese Trocken, Mosel, Tyskland

Fredag uden Spätburgunder …. hvad er den af? Konen insisterede på lidt hvidvin, så i stedet for Spätburgunder blev det lidt Riesling … men dog fortsat tysk. Tysk Riesling.

Det elsker vi bestemt, og vinen blev denne Von Geldern Pur Riesling Spätlese Trocken fra Weingut Kirsten, som holder til i den lille Moselby Klüsserath i Bernkastel området.

Den i dag 52-årige Bernhard Kirsten overtog i slutningen af 1980’erne det lille familiebrug, som dengang var et traditionelt landbrug, kvæg, vin og frugthave. Landbruget er nu væk, og i dag har familien 12 hektar vinmarker og 6 hektar med frugthave.

De ejer vinmarkerne Köwericher Laurentiuslay, Pölicher Held, Longuicher Maximiner Herrenberg og Klüsserather Bruderschaft.

Ud over vinfremstillingen har de derfor også en anseelig produktion af spiritus og har specialiseret sig i sekt til glæde for andre småbønder, der ikke selv har faciliteterne hertil.

Allerede i 1993 nedsatte han udbyttet til 30 hl/hektar, hvilket blev anset for galmandsværk, da det var meget normalt at høste mindst 80 hl/hektar. Endnu tidligere eksperimenterede han med brugen af eg, hvor han sværger til træ fra Vogeserne. Han traf sin kone Inge, da han studerede i Californien, og hun arbejder i dag med samme iver og gode humør i deres fælles projekt.

Man dyrker hovedsageligt Riesling, men har desuden 5% beplantet med Weißburgunder og Spätburgunder, men sidstnævnte bruges alene til de mousserende vine. Siden 2011 har Weingut Kirsten været et biodynamisk vinbrug.

Denne vin er opkaldt efter Bernhard Kirstens hustru Inge von Geldern, som hjælper manden i vinhuset. Jeg har tidligere mødt Inge til én af Jysk Vins flotte efterårssmagninger, så vi bringer da lige igen et foto af Inge von Geldern:

Inge von Geldern
Vinen har også navnet Pur … hvad det betyder, må henstå i det uvisse. Jeg har ikke funder ud af det. Den er fra 2007 er har fortsat en af de gamle etiketter. Det er en Spätlese, som har fået lov til at gære helt ud, og ellers har jeg ikke mange supplerende oplysninger om vinen.

Farven skal vi først lige dvæle ved … meget gul, man fristes næsten til at sige pis-gul, men det må man ikke. Sjovt nok var det også tilfældet med husets Herzstück Riesling, som jeg smagte for et par måneder siden. Duftmæssigt har denne lidt ældre Riesling modne … næsten overmodne æbler, abrikos, let vingummi, røg. Meget indsmigrende duft … sådan kraftfuld, kold, intens og virkelig indbydende.

Smagsmæssigt en lidt moden vin, let oxyderet med mineraler, syre … men en lidt varm syre. Der er også lidt sødme og den efterlader generelt et varmt udtryk. Mangler lidt dybde … virker en anelse flad, men er ellers ganske charmerende. Måske alderen trykker en smule, men det har vi jo kun respekt for. Altså alder.

Købt hos Jysk Vin på tilbud til 99 kr., normalpris 139 kr.

Rating 4/7  

2011 Weingut Markus Molitor, Haus Klosterberg Pinot Noir, Mosel, Tyskland

Fuck, hvor betyder årgang nogle gange bare meget. Det er denne Haus Klosterberg Pinot Noir fra Weingut Markus Molitor et godt eksempel på. Jeg smagte i august i år samme vin, blot i en årgang 2009, og var ikke synderlig begejstret … gav alene beskedne 3,5 Thumbs Up … og det er ikke meget for en Spätburgunder fra et ellers fantastisk hus.

Fredag hev Gert denne vin frem i årgang 2011, og det er bare en helt anden boldgade … og jeg er begejstret igen. Da det samtidig var fredag – og fredag jo er Spätburgunder dag – ja, så blev begejstringen da heller ikke mindre.

Da Gert kom med rendende med flasken og nævnte, at det var en Haus Klosterberg Pinot Noir, som vi skulle smage … så gættede jeg fluks Markus Molitor, som jo netop holder til i ejendommen Haus Klosterberg i Bernkastel-Wehlen ved Zeltingen i midten af Mosel distriktet.

Markus Molitor er 8. generation af Molitor på vingården i Mosel. Han overtog i 1984 – i en alder af blot 20 år – driften af familieejendommen og de stolte traditioner med produktion af Riesling vine fra Mosel. Ved overtagelsen var gården alene på 7½ hektar, hvilket frem til i dag er udvidet til 38 hektar, hvoraf 95% er beplantet med Riesling, fordelt på 15 forskellige parceller.

Markerne er nemlig Brauneberger Klostergarten, Brauneberger Mandelgraben, Bernkasteler Graben, Bernkasteler Badstube, Bernkasteler Lay, Graacher Himmelreich, Erdener Treppchen, Ürziger Würzgarten, Zeltinger Schlossberg, Zeltinger Himmelreich, Zeltinger Sonnenuhr, Graacher Domprobst, Wehlener Sonnenuhr og Wehlener Klosterberg.

Alle druer høstes i hånden og der udvises den største respekt for naturlig omgang med vinen hele vejen gennem processen. Alle vine gæres med naturligt gær og varer nogle gange til næstkommende sommer. De fleste vine lagres på en kombination af ståltank og egetræsfade for at frembringe mest mulig kompleksitet.

Selve ejendommen hedder som nævnt Haus Klosterberg, og stammer oprindeligt fra 1800-tallet. Ejendommen er i 2009 og 2012 blevet restaureret, så den i dag fremstår med den tidligere tiders storhed. Det nye vinotek på ejendommen er også et arkitektonisk højdepunkt i Mosel, og har bl.a. vundet prisen “Architekturpreis Wein 2013″.

Som nævnt er det mest Riesling, som laves hos Molitor, men det bliver også til lidt rød … nemlig Spätburgunder, og huset top Spätburgunder, som Markus kalder Pinot Noir Graacher Himmelreich har da også vundet flere udmærkelser. Den koster imidlertid på den gale side af 700 kr.

Med denne Haus Klosterberg Pinot Noir er vi i den anden ende, da det vel er en slags entry-level vin … eller Gutswein. Druerne til vinen kommer fra flere af Molitors skiferholdige marker i Mosel. Efter gæring, så lagrer vinen i store træfade og franske barriques, men hvor lang tid kan jeg ikke umiddelbart se. Nok ikke så lang tid er mit bedste bud.

Og i forhold til 2009’eren, så er her en helt anden næse. Den er skøn sød-animalsk, hestestald, hestepærer, sødme, lyserøde bær, jordbær, lidt læder og mineraler eller våde sten. Ganske indbydende. Smagsmæssigt er 2011’eren også langt mere afbalanceret med kirsebær, syre og fin eftersmag. Vinen et let, har et let syrligt bid … men ellers meget imødekommende. Skønt.

Forhandles af Otto Suenson, hvor prisen er 159 kr.

Rating 5/7 

2012 Weingut Vollenweider, Wolfer Riesling, Mosel, Tyskland

I stedet for en fyraftensøl fredag … så foreslog Gert, at vi i stedet tog et glas Riesling hjemme hos ham. Han mente, at han havde en spændende flaske … og han havde ret. Det var en rap lille sag … en Wolfer Riesling fra Weingut Vollenweider, som ligger ved byen Traben-Trarbach en små 3-4 kilometer nordøst for Bernkastel-Kues i Mosel.

Og hvilken herlig vin, som Gert har haft med hjem fra Mosel … endda vistnok købt i Rieslinghaus Bernkastel. Fandme godt, at man er nem at lokke med. Exceptionelt godt glas Riesling … specielt i forhold til prisen.

Weingut Vollenweider er grundlagt i 1999 af Daniel Vollenweider. Han er oprindelig fra Schweiz, men flyttede til Mosel for at arbejde med vin. Efter et par år hos Dr. Loosen købte han et lille stykke jord i Mosel. Daniel siger selv, at det hele er Egon Müllers skyld. Da han smagte en 1990 Scharzhofberg Auslese, så besluttede han, at han skulle være vinbonde i Mosel.

I starten fik han købt 1 hektar vinmark, nemlig den næste glemte mark Wolfer Goldgrube, som Daniel hurtigt fik skik på. I dag er vingården vokset og omfatter i alt 4 hektar vinmarker … ikke stort, men godt. Og Vollenweider høstede også hurtig popularitet hos skribenterne, og i dag er han en velkendt og respekteret vinmager.

Vinmarkerne er Wolfer Goldgrube, Schimbock og Kröver Steffensberg … alle med en panoramisk udsigt. Jorden består af grå og rødlig skifer, eroderet i forskellige grader, og mange af vinstokkene er op til hundrede år gamle.

Daniel Vollenweiders vingård er et ældre hus, som i ordets bogstavelige forstand er bygget ind i bjerget. Kælderen er derfor meget stor og kølig.

Her har vi en Riesling fra marken Wolfer Goldgrube. Og hold nu op, hvor den smager godt. Næsen er intens … meget endda med hyld, tropiske elementer og blomster med en snert af mineraler. Lover godt. Smagsmæssigt en koncentreret syre, tørhed … meget flot og velafbalanceret med mineraler, grønne æbler … tør, frisk og stenet … med et lille touch sødme … fuck, det spiller virkeligt.

Købt i Mosel, pris 14,50€. Forhandles herhjemme af MIVine, hvor prisen er 157 kr.

Rating 6/7  

2011 Weingut von Winning, Win Win Rot Trocken, Pfalz, Tyskland

2011 Weingut von Wining, Win Win Rot Trocken, Pfalz, TysklandJeg kan jo nok ikke skjule min kærlighed for tyske vine … og fredag er jo også normalt Spätburgunder dag her på bloggen, men de tyske røde er nu mere end blot Spätburgunder, og det er denne fredagsvin et godt eksempel på.

Vinen er nemlig denne Win Win Rot Trocken fra Weingut von Winning, lavet på 6 forskellige druer … heriblandt et par af de mere ukendte tyske druer.

Det skal jeg selvfølgelig nok lige vende tilbage til, men først lidt om dette spændende hus.

Vinhuset Weingut von Winning ligger i byen Deidesheim i Pfalz og er grundlagt tilbage i 1949 af Dr. Deinhard. Egentlig starter historien en del tidligere, idet vinhuset før den tid var ejet af Andreas Jordan, som var én af de store vinbønder i Deidesheim. Han var manden, som først indførte strenge udvælgelsesregler for at producere kvalitetsvine og indførte Spätlese i Pfalz.

Da Andreas Jordan døde i 1848 så blev hans enorme ejendomme og jorde opdelt i tre og solgt. Det blev til vinhusene Geheimer Rat Dr. von Bassermann-Jordan, Reichsrat von Buhl og Dr. Deinhard. Sjovt nok har jeg tidligere skrevet om de to første af vinhusene … og nu har vi så fat i det sidste Weingut von Winning, som dengang altså hed Weingut Dr. Deinhard.

Det er først efter 1907, hvor Dr. Deinhards svigersøn kaptajn Leopold von Winning trådte ind i vinhuset, at der virkelig kom gang i vinhuset. Via sirligt arbejde hævede von Winning langtsomt kvalitet af vinene til nogle af datidens største vine. Von Winning var også med til at grundlægge VDP.

Senere blev vinhuset solgt igen … skiftede navn tilbage til Weingut Dr. Deinhard og levede herefter mange år i glemslen uden at gøre større væsen af sig. I 2007 blev vinhuset imidlertid købt af forretningsmanden Archim Niederberger. Ham har vi hørt om før, idet han nogle år forinden havde købt både Geheimer Rat Dr. von Bassermann-Jordan i 2002 og Reichsrat von Buhl i 2005.

Dermed var de tre vinhuse, der tilbage i 1848 var blevet delt i det, som dengang blev kaldt “Jordan Division” nu igen samlet under én ejer, og navnet Weingut Dr. Deinhard blev så igen ændret tilbage til Weingut von Wining. Faktisk var man dog meget pragmatisk, da man ændrede navnet tilbage til Weingut von Wining, for så lavede man blot 2 serier af vine … én under navnet Dr. Deinhard og én under von Wining … og det gør man fortsat den dag i dag.

Desværre døde Archim Niederberger i 2013, så i dag er det hans kone Jana, som ejer de tre historiske vinhuse.

Weingut von Wining ejer i alt 40 hektar vinmarker i Ruppertsberg, Deidesheim og Forst, nemlig nogle af de fantastiske marker som Kirchenstück, Pechstein, Jesuitengarten, Langenmorgen, Ungeheuer, Kieselberg, Kalkofen, Spiess og Paradiesgarten … alle marker med høj anseelse i klassifikationerne. Faktisk var de to førstnævnte allerede i 1828 – i datidens uvurderlige klassifikationer – betegnet som de to bedste marker i hele Pfalz.

Efter mange års tilværelse i glemslen har vingården i de sidste år oplevet en sand genfødsel. Huset ledes af Stephan Attmann, som betegnes som en fuldstændig vingal, ja nærmest genial-vanvittig hvirvelvind af en direktør og vinmager. Under hans ledelse er der lavet en kompromisløs, naturtro dyrkning af vinmarkerne … ikke bare efter biodynamiske metoder, men også uden brug af kobber. Samtidig har man øget markernes beplantningstæthed til utrolige 9500 stokke pr hektar.

I vinkælderen foregår vinifikationen også anderledes end andre steder. Spontangæring af den ufiltrede most foregår uden temperaturkontrol i træfade af forskellig størrelse. Disse træfade er ikke kun de traditionelt benyttede tyske fade, men også fade fra de allerbedste producenter i Bourgogne. Og netop Frankrigs store vine er Attmanns store inspiration, og det er især Bourgognes store vine, der er hans målestok for den kvalitet, han søger at opnå fra Pfalz’ absolut bedste marker.

Selvom hovedparten af vinene er Riesling … vel omkring 80% … så laves der også røde, bl.a. denne Win Win Rot Trocken. Som jeg nævnte indledningsvis er vinen lavet på 6 forskellige druer, nemlig druerne Spätburgunder, Dornfelder, Cabernet Sauvignon, Merlot, Lemberger og Cabernet Cubin.

Lemberger og Cabernet Cubin kender jeg ikke så godt. Lemberger er dog blot et synonym for Blaufränkisch, som vi mest kender fra Østrig. Det er en drue, som er rig på tannin og syre, hvilket gør den egnet til fadlagring. Cabernet Cubin er en tysk hybrid eller klon af Cabernet Sauvignon og Blaufränkisch, og faktisk en drue, som også dyrkes af vinbønder i Danmark.

Hver druesort vinificeres separat på skind i store træfade før sammenstikning og lagring, hvilket sker på store træfade samt i barriques … hvor lang tid kan jeg dog ikke se. Vinen flaskes ufiltreret, og Weingut von Winning skriver selv om vinen, at det er en fyldig vin, som har en struktur, som kan minde om vine fra Rhône eller Bordeaux.

Det med Bordeaux ved jeg nu ikke, men i næsen er der lidt noter, som kan minde om vine fra Nordrhône … sådan med lidt kølighed og krydret touch. I glasset afslører den mørke farve, at der er tale om en fyldig vin, og det går igen i duften, hvor det er solbær, krydderier … ja og lidt minder om Nordrhône. Smagen er dog markant anderledes, og bestemt lettere end Rhône. Den er egentlig meget frugtrig, frisk, har grønne toner, er mineralsk og har ganske pæn syrlighed … men er også en anelse kantet i udtrykket.

Har fået mit eksemplar af Gert, og prisen er omkring 14€ i Tyskland … eller ca. 105 kr.

Vinanmeldelse 4/7