Formidable – som de synger i en af tidens reklamer – intet mindre. Jesper havde nytårsaften åbnet denne bombe gigantos … Ernesto Ruffos Basaltico Amarone della Valpolicella … en vin, som jeg tidligere har smagt i både årgang 2003 og 2004 og været ovenud begejstret for … og 2005’eren cementerede blot denne begejstring.

Azienda Agricola Ernesto Ruffo ligger i byen Lavagno ved de vulkanske bakker i San Briccio, der grænser op til Mezzane dalen.

Ernesto er en autodidakt og unik vinmager, som begyndte at lave vin til sin familie, men hans vine vandt efterhånden mange beundrere og mange af branchens eksperter, betragter ham i dag som én af ​​de store producenter af Amarone.

Det har nu ikke påvirket Ernesto, som fortsat har en meget beskeden produktion. Samlet set producerer han i samarbejde med sin søn Leonardo mindre end 5.000 flasker Amarone og Valpolicella Superiore om året.

Det er ikke meget, og vinene er derfor også svære at få fat i.

Det er svært at finde info om denne lille producent, som ganske vist har en hjemmeside på nettet, men uden information … udover en mailadresse, men det er jo også ganske charmerende, at alle kræfter på vingården alene bruges på at lave god vin.

Som nævnt er det svært at få lov at købe vinene fra Ernesto Ruffo og Jysk Vin har fortalt, at de allernådigst fik lov til at importere omkring 100 flasker af hans Amaroner … og dette er altså én af de 100 flasker. Ved ikke, om dette er ændret med 2005’eren … men det er stadigvæk en eksklusiv vin, hvilket prissedlen på vinen også bekræfter.

Men hvilken vin … et sandt kraftværk, powerplant, dynamo atomreaktor. I næsen er der røget bacon, gammel kælder, indkogt balsamico, frugt og mørke blommer samt let rosin. Hmmmmmmm, næsten vanedannende. I munden et sand eksplosion, som er en nytårsaften værdig. Der er mørke bær, blommer … nærmest bløde blommer, fylde, varme, chokolade og blid syre. Det mest imponerende er nok den utrolige intensitet og overdrevne klare frugt … meget atypisk for normale Amaroner. Og som sidst bliver man sgu i godt humør af denne vin.

Vores respektive fruer meldte begge pas til vinen … for stærk var én af kommentarerne. Sådan kan man være så heldig, så Jesper og jeg endte med at dele vinen. Hurra for kræsne fruer. Men det er måske også mest en mandevin? Klart aftenens bedste vin.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 825 kr.

Rating 6,5/7  

Så hev Keeper det tunge skyts frem … monstervinen har jeg tidligere kaldt den. En helt fantastisk oplevelse, nemlig en Basaltico Amarone della Valpolicella fra Azienda Agricola Ernesto Ruffo, som ligger i byen Lavagno ved de vulkanske bakker i San Briccio, der grænser op til Mezzane dalen.

Jeg har tidligere smagt denne Amarone … da havde Keeper den også med, blot i en årgang 2003. Der var jeg også vildt imponeret … og igen leverer vinen bare en kanon oplevelse.

Ernesto er en autodidakt og unik vinmager, som begyndte at lave vin til sin familie, men hans vine vandt efterhånden mange beundrere og mange af branchens eksperter, betragter ham i dag som én af ​​de store producenter af Amarone.

Det har nu ikke påvirket Ernesto, som fortsat har en meget beskeden produktion. Samlet set producerer han i samarbejde med sin søn Leonardo mindre end 5.000 flasker Amarone og Valpolicella Superiore om året. Det er ikke meget, og vinene er derfor også svære at få fat i.

Det er svært at finde info om denne lille producent, som ganske vist har en hjemmeside på nettet, men uden information … udover en mailadresse, men det er jo også ganske charmerende, at alle kræfter på vingården alene bruges på at lave god vin. Som nævnt er det svært at få lov at købe vinene fra Ernesto Ruffo og Jysk Vin har fortalt, at de allernådigst fik lov til at importere omkring 100 flasker af hans Amaroner … og dette er altså én af de 100 flasker.

Og sikke en næse … af næsten Obelix’sk størrelse. Her er røget bacon, tørret oksekød … Beef Jerky, gær, gammel kælder, balsamico, mørke blommer og lidt rosin. Synes ikke, at 2003’eren havde samme rosin i næsen, men der er en anelse i denne. I munden samme eksplosion som sidst med mørke bær, fylde, varme, grafit og syre. Meget tør, næsten støvet i udtrykket … men er du så færdig for en stram og solid intensitet. Man bliver sgu i godt humør af denne vin.

Tegnebogen er dog knap så lykkelig … for helt billig er vinen ikk’. Men flere omkring bordet mente nu, at vinen er alle pengene værd. Jeg er også begejstret … og lander på 6,5 Thumbs Up … mod 7 sidste gang. Måske det er den lille duft af rosin eller måske er det bare dagsformen, der reducerer med en halv. Men fantastisk er vinen. Jeg har fortsat et eksemplar af 2004’eren liggende … så der er bare noget at glæde sig til.

Købt hos Jysk Vin, pris 825 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

Ak du milde skaber …. tak for, at der findes sådanne vine. Ja, vi er igen tilbage hos Azienda Agricola Ernesto Ruffo, som ligger i byen Lavagno ved de vulkanske bakker i San Briccio, der grænser op til Mezzane dalen. Jeg har tidligere lavet blogindlæg om et par af vinene fra Ernesto, nemlig hans helt fantastiske basisvin Basaltico IGT og monstervinen Basaltico Amarone della Valpolicella i en årgang 2003.

Det var begge vine, som jeg gav henholdsvis 6 og 7 Thumbs Up … ren topklasse.

Denne gang har jeg fat i hans Campogadis Valpolicella doc Superiore … og jeg bliver ikke mindre imponeret. Jeg havde også glædet mig helt sindssygt til at servere denne vin ved mit lille byggemøde, og se om de gæve vingutter kunne gætte drue og land … og ikke mindst li’ vinen. Den første del gik ikke videre godt, men de var lige så begejstret for vinen som mig. Og ikke uden grund.

Jeg havde forinden smagt vinen ganske kort under et besøg hos Jysk Vin, hvor Flemming ikke kunne nære sig for at trække en flaske op … og præsentere dem for mig og vinbuddy Gert. Og jeg forstår ham til fulde … specielt efter i lørdags, hvor der var mere tid til at nyde vinen i god ro og …. ja orden er nok ikke det rigtige ord til vores byggemøder. Det er en vin, som man gerne vil dele med andre vinnørder … og se dem blive imponeret.

Ernesto er en autodidakt og unik vinmager, som begyndte at lave vin til sin familie, men hans vine vandt efterhånden mange beundrere og mange af branchens eksperter, betragter ham i dag som én af ​​de store producenter af Amarone. Det har nu ikke påvirket Ernesto, som fortsat har en meget beskeden produktion. Samlet set producerer han i samarbejde med sin søn Leonardo mindre end 5.000 flasker Amarone og Valpolicella Superiore om året. Det er ikke meget, og vinene er derfor også svære at få fat i.

Det er svært at finde info om denne lille producent, men siden sidst er Ruffos hjemmeside udbygget en smule, så der er lidt mere end blot en mailadresse. Der er imidlertid kun ganske lidt information om vinene … men lad os endelig holde dem en hemmelighed … så stiger priserne vel ikke, og så kan vi fortsat skaffe vinene. Som nævnt er det svært at få lov at købe vinene fra Ernesto Ruffo og Jysk Vin har fortalt, at de allernådigst fik lov til at importere omkring 100 flasker af hans Amaroner.

Nu har de også fået hans Campogadis Valpolicella doc Superiore, som er lavet fra druer fra de vulkanske bakker omkring San Briccio. Druerne tørres i 30 dage, hvilket kaldes en let tørring, og vinen lagres derefter på eg. Der laves sølle 1.100 flasker af vinen hvert år.

Duftmæssigt ganske svimlende med balsamico … af den gode, intense og lagrede slags, blæk, sorte bær, enebær. Hmmmm. Smagen er intet mindre end en sand eksplosion i munden, næsten på samme vis som Ernestos Amarone. Der er fylde og fedme, men samtidig en rygrad, en finesse og lethed, som bare gør dette til en exceptionel vinoplevelse.

Hvem der bare havde 12 flasker af denne vin liggende i vinkøleskabet. Egentlig er jeg måske normalt til lettere og mere syreholdige italienske vine, men god vin fornægter sig ikke, og føj … hvor det smager godt. Helt klart byggemødets suveræne bedste vin … no doubt. Big Time Thumbs Up … BTTU.

Købt hos Jysk Vin, pris 362 kr. Køb den før din nabo. Hmmmmm.

Vinanmeldelse 6,5/7