Med næste vin – en 2014 Barbaresco Roncagliette – har vi fat i en lille, nyere kultproducent Olek Bondonio, der ligger et par kilometer sydvest for Barbaresco by.
Olek frigav sin første vin i 2005 og har lige siden stille og roligt gjort sig bemærket som en ung stjerneproducent på vej frem.
Selvom måske fortsat ikke er så kendt et navn, så er det bestemt ved at ændre sig. Hans Barbaresco vine er begyndt at få en meget stærk tilhængerskare blandt Piemonte elskere over hele kloden og har specielt en stærk tilhængerskare i bl.a. Skandinavien.
Olek er imidlertid selv ikke meget for markedsføring og har ringe interesse i at indsende vine til anmeldelse. Han er en stille mand, der hellere vil ud i markerne end at promovere sine vine. Han er dog selv forhenværende professionel half pipe snowboarder, som blev ført ind i vinens verden allerede som barn ved at tilbringe flere ferier væk fra barndomshjemmet i Torine hos bedsteforældrene på familiens vingård La Berchialla.
Hans forfædre har været i vinavlere i Barbaresco området i flere århundreder og Oleks tip-tip-oldefar Guglielmo Como var i 1894 et af de stiftende medlemmer af Barbaresco Cantina Sociale … i dag bedre kendt i som Produttori del Barbaresco.
La Berchialla er dog ikke blot en typisk, gammel italiensk vingård, for den er velsignet med en ideel beliggenhed på toppen af Roncagliette marken, som er et af Barbarescos bedste. Roncagliette marken blev særligt berømt via vinene fra Oleks nabo Angelo Gaja, hvor Sorì Tildin vinen netop var med druer fra Roncagliette.
La Berchialla har været i familiens eje i over 200 år, så det var der, at Olek blev introduceret til arbejdet og produktionen af vin og det var nok også derfor, at Olek til sidst lagde snowboardet på hylden og flyttede sit fokus til vin.
Han startede derfor med at studere landbrug, senere ønologi og bestod eksamen på universitetet i Torino i 2002. Hans speciale var om ekstraktionens påvirkning af vinen ved forskellige vinifikationsmetoder.
Derefter tilbragte han tid med ophold hos producenter i Bordeaux, Australien og New Zealand, før han vendte tilbage for at overtage La Berchialla og hans families 3 hektar gamle vinstokke i Barbaresco.
Gennem 3 generationer havde Oleks familie solgt deres druer til Produttori di Barbaresco og havde ingen ambition om selv at lave vine. Men det ændrede Olek Bondonio og den første årgang 2005 var hans debutårgang og alene med 2.000 flasker.
Oleks filosofi i markarbejdet er at følge planternes egen cyklus, således det er vinstokkene selv, der bestemmer, hvornår de kræver aktion. I dag arbejder han kun efter biodynamiske principper, men om det nogensinde kommer til at stå på etiketten, må tiden vise, for sådan noget er ikke vigtigt for Olek.
I vinkælderen arbejder Olek efter traditionelle metoder med brug af en kurvepresse, op til 2 måneders maceration/lang skindkontakt for Nebbiolo druerne og udelukkende gæring med druernes naturlige gærceller, hvilket gælder for alle vinene.
Ligeledes filtreres eller klares vinene ikke inden de aftappes på flaske … den eneste form for klaring og filtrering, er den naturlige der fremkommer ved omstikning af vinen.
Der bruges udelukkende store botti til lagring af Nebbiolo, dog har han et par 500 liters til at lagre dele af de andre vine. Han anvender også kun minimal svovl og han forsøger kun at bruge lidt, når vinen hældes på flaske.
I 2017 fik han bygget en ny vinkælder … gravet ind under den gamle vingård, så nu er arbejdsforholdene helt optimale.
Denne 2014 Barberesco Roncagliette er netop lavet sådan, altså spontangæring, 60 dages maceration, ingen klaring eller filtrering af mosten, lavt svovlet og lagret 20 måneder på store botti.
I glasset er vinen langt mørkere end forventet for en Nebbiolo, men lidt orange kanter afslører også, at vinen har alder. Men duften er nu ret skuffende, meget overmoden, træt … klart på vej over kanten og er nok også lige røget over. Det er kogte blommer, sherry, råddent træ, gamle huse, let appelsin og lidt engelsk lakrids.
Jeg overvejede, at den måske kunne have en form for prop eller flaskefejl, men proppen fejlede imidlertid ikke. Det skal dog siges, at den værste overmodenhed aftager en smule med tid i glasset, men det tager dog meget, meget lang tid. Men derefter komme der en smule læder og kamfer frem, men frugten er fortsat langt væk.
Det gælder også smagsmæssigt, hvor vinen virker tør og overbrændt, således det er svært at finde frugten. Tanninerne kan du imidlertid ikke undgå at stifte bekendtskab med, hvor de er både iltre, fyrrige og sindssyge vilde, hvormed de udtørrer munden totalt og det er næsten som at få en Dan Dryer håndtørrer i kæften. Efter en periode dukker der en smule frugt op … mest lys ribs, men vinen er samlet set en skuffelse. Svær at vurdere … ender på 4 tomler, hvilket nok mest skyldes de vilde og flotte tanniner.
Forhandles bl.a. af Vinpusheren, men forhandles flere steder. Prisen ligger omkring 500 kr.
Vinanmeldelse 4/7 
Jeg fortsatte min rundtur og havnede næst hos standen ved Colli VaiBò, hvor jeg smagte de to Lugana vine, som de laver og startede med en 2020 Lugana.
Jeg smagte også den anden vin, som Cascina le Preseglie havde taget med til Lugana Armonie Senza Tempo og det var denne 2017 Amrita Lugana Selection.
Næste producent, som jeg stoppede hos, var Cascina le Preseglie, hvor jeg som første vin smagte deres 2020 Hamsa Lugana.
Patrizia og Giada Cadore bød på endnu et glas og det var en 2018 Lugana Riserva. Jeg var høflig og i godt selskab, så det var jeg selvfølgelig klar på.
Ved næste stop var det mor og datter, som stod bag standen for Cantina Patrizia Cadore og der smagte jeg først en almindelig basis Lugana 2020.
Selvfølgelig skulle jeg da også smage Brunellos 2020 Lugana Vecchie Viti, når jeg nu stod ved deres stand … alt andet havde jo været uhøfligt.
På min lille rundtur ved Lugana Armonie Senza Tempo startede jeg hos huset Azienda Agricola Brunello, der ligger i området Pozzolengo. Jeg startede med deres 2020 Lugana.
Andrea Mosca er en af de nye, hypede vinmagere i Piemonte og han står bag denne vin Coste della Sesia Rossonoah 2020 fra sit vinhus Noah.