Tag-arkiv: 5

Virkelig god. Så er vi godt over gennemsnittet. Det er supervine, som har skønhed, gode kvaliteter, få mangler og en dejlig oplevelse at drikke. Lidt udover det sædvanlige. Hos Parker er det vel omkring 90-93 point.

2021 Elio Grasso, Langhe Chardonnay Educato, Piemonte, Italien

2021 Elio Grasso, Langhe Chardonnay Educato, Piemonte, ItalienDer var mere Barolo i vente, for Falken havde også fundet Barolo frem fra fremragende Elio Grasso, som vi skam smagte 2 vine fra, hvor den første var en 2021 Langhe Chardonnay Educato.

Det er en vin, som jeg har smagt før … men vi skal helt tilbage til 2017 og dengang var det i en årgang 2015.

Druerne kommer fra nogle af Grassos sandede marker omkring Monforte d’Alba, er høstet i starten af september og vinstokkene er gennemsnitlig omkring 30 år gamle. Vinen er efter fermenteringen modnet i franske barriques i omkring 7 måneder inden vinen flaskes i april-maj måned og der laves årligt kun omkring 7.000 flasker.

Duften er bred og virkelig pænt fadlagret … men bestemt slet ikke overdone, som man nogle gange finder fadpumpet Chardonnay. Her er fedmen sådan nærmest lidt let røget og derudover er der pærer og noget eksotisk frugt i form af fersken, abrikos, let citroner, fersk spæk og så aftryk fra fadene med noget vanilje.

Smagen er cremet og lækkerfin, men samtidig med en lidt kølig slagside med masser af syre. Det er kandiserede citroner, lemon og dermed sådan en maskulin frugtsyre, lidt appelsin og igen de røgede elementer, så det er ganske vist en federe og fyldig vin, men hele tiden med denne kølige elegance. 92 point.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske i årgang 2022 koster 265 kr. mens prisen er 235 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2012 Rolland & Galarreta, Tempranillo, Rioja, Spanien

2012 Rolland & Galarreta, Tempranillo, Rioja, SpanienNæste vin er fra Rioja og har 11 år på bagen … en Tempranillo fra det fine samarbejde mellem Michel Rolland og Javier Galaretta  … og det er en vin, som jeg før har smagt i årgang 2015 og 2016, men her smager jeg 2012’eren.

Druerne til denne vin kommer fra gamle Tempranillo vinstokke fra vinmarker, der ligger op til Telmo Rodriguez’ mark, der leverer druer til den dyre 100 point topvin Las Beatas og der er lige ved byerne Labastida og Elvillar i Rioja Alavesa.

De 2 vinmagere anvender moderne udstyr til udvælge de bedste druer udvælges ved hjælp af det moderne udstyr Vistalys, der gør det muligt at måle, hvornår druerne har nået deres fulde aromatiske potentiale.

I vineriet bliver samtlige druer afstilket inden knusning efterfulgt af en koldmaceration, der trækker både smag og farve ud af skallerne. Så er vinen gæret i egetræsfade og efter endt fermentering er vinen lagret i 12 måneder på nye amerikanske og franske egetræsfade.

Normalt ville sådan en årgang 2012 for længst være solgt, men Michel Rolland og Javier Galaretta besluttede for mange år siden, at de ville holde et lille antal flasker tilbage for at vise, hvor flotte de ville blive lang kældermodning … og resultatet kan man smage her.

Michel Rollands runde, sofahyggevarme og fadtykke præg kan nærmest duftet omgående. Det dufter bare fremragende og min første tanke er en moden Bordeaux af ædel race. Vinen har i hvert fald fået en smuk modenhed, så på den måde er Rollands tanke om at vise, hvad lang kældermodning kan gøre, lykkes fuldt ud.

Der er denne modne duft af både solbær, mørke kirsebær, noget blommekompot, godt med sød finsk lakrids, chokolade, vanilje og kaffelikør, kanelstænger samt kokos.

Sådan smager den også … blød, rund og godmodig, men har samtidig en frisk syre, som gør, at det fortsat er en meget levende vin med en direkte nerve. Syren virker lidt balsamisk med lidt sort-te bitterhed og frugten er solbær, blåbær og saftige blommer … og alt med denne dejlige, fine og lækre modenhed. 92 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 199,95 kr., mens prisen er 89,95 kr. ved køb af 6 flasker … meget attraktiv pris i forhold til både kvalitet og alder.

Vinanmeldelse 5/7   

2017 Boeri Vini, Bionzo Limited Edition Barbera d’Asti Superiore, Piemonte, Italien

2017 Boeri Vini, Bionzo Limited Edition Barbera d’Asti Superiore, Piemonte, ItalienVi sluttede ballet med ordentlig rabalder … en Barbera med et tårnhøjt oktantal på hele 17% og det er denne 2017 Bionzo Limited Edition Barbera d’Asti Superiore fra vinhuset Boeri Vini.

Vinhuset Boeri Vini ligger i den lille landsby Bionzo i Costigliole d’Asti og har lavet vin i 5 generationer. Huset er grundlagt i 1890 og det er i dag Giorgio og Roberto Boeri, som driver gården, men de er allerede i gang med at overdrage driften til 6. generation.

De har samlet 15 hektar vinmarker, som strækker sig over Bricco Quaglia-bakken. Takket være et gunstigt terroir og Boeri Vinis store arbejde med naturlige vin og bæredygtig, så lavet Boeri vine af høj kvalitet … men man er ikke hverken økologisk eller biodynamisk certificeret … men har stort fokus på miljø og genbrug.

Denne vilde Bionzo Limited Edition Barbera d’Asti Superiore er lavet med senthøstede druer, hvor der dog allerede i juli måned skete grøn høst for at øge intensiteten i de tilbageblevne druer.

Druerne er fra 80-100 år gamle stokke på husets bedste mark i Bionzo Monferrato. Der må være 5 drueklaser på stokkene, således at mosten bliver så intens og sukkerholdig som muligt … således vinen også kan få den høje alkoholprocent.

Vinen er så lavet med afstilkning og så gæring samt maceration over 7-8 dage og efter endt fermentering er vinen lagret 2 år på helt nye barriques. Der er i denne årgang kun lavet 3.330 flasker og denne er nummer 2.474.

Barbera bør efter min bog ikke være på 17% og den dufter da også langt mere fed og stærk end forventet … ret mørk og fed med tørret frugt, Beef Jerky, sorte oliven, flæsk, mørke bær, sorte kirsebær og solbær, sorte sten og kulsten, granit og lakrids.

Smagen er både blød og hård på én gang … blød i munden, men med en hård syre og en frugt, der er mere ren og klar end forventet, men man får også lidt peber og alkoholen kan også svagt mærkes, dog er det langt mindre end forventet. Det er cremet og blødt, men også bulder, skrald, tørret frugt og stærk power … smager godt. 92 point.

Forhandles af Unika Vine, hvor en flaske koster 799 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2019 Claudio Alario, Barolo Riva Rocca, Piemonte, Italien

2019 Claudio Alario, Barolo Riva Rocca, Piemonte, ItalienByggemødets næstsidste vin var også en Barolo … en 2019 Barolo Riva Rocca fra Claudio Alario, der holder til i bløde, grønne bakker ved den lille landsby Diano d’Alba i Piemonte.

Vinhuset drives af Claudio Alario og sønnen Matteo, der er henholdsvis 3. og 4. generation i familien, der har været vinavlere siden år 1900 og i tre generationer har familien dedikeret sig med seriøsitet og dedikation til pleje og dyrkning af vinstokke og salg af druer.

Det var dog Claudio Alario, der i 1988 startede med selv af lave, flaske og sælge vine fra gården … i starten var det faktisk kun vine på Dolcetto, men senere også Barolo vinene på Nebbiolo.

Claudio har knap 10 hektar vinmarker, der alle er beliggende i kommunerne Diano D’Alba, Serralunga d’alba og Verduno og med perfekte eksponering og vinstokke, der er mellem 20 og 50 år.

Claudio og Matteo stræber altid efter at forbedre deres ekstremt høje niveau, og den ihærdighed har gjort dem til nogle af de bedste vinproducenter i området. Deres engagement og fokus er i dag på optimeringen af et lavt udbytte i vinmarken for at skabe en overlegen kvalitet.

Her smager vi huset Barolo Riva Rocca, der er lavet med Nebbiolo druer fra Verduno og 30 år gamle vinstokke. Vinen er lavet oldschool med gæring og maceration i termoregulerede rotorfermentorer og efter endt fermentering er vinen lagret på nyere vis … 24 måneder i franske barriques, 12 måneder på store 30 hektoliter egefade og efter flaskning yderligere 2 år mere.

I næsen er der godt med tørt træ, tørre egefade, tørret kød og en gæret frugt med kirsebær, brombær og hindbær … egentlig godt ren i frugten, men derudover er der eukalyptus, grønne urter, skovbund, læder, tobak og sorte trøfler.

Smagen er egentlig godt streng … har klart lidt mælkede noter med ymer, grønne noter og syrlighed. Der er stærk sort peber og en syre, der også virker stærk og kommer dominerende frem i smagsbilledet sammen med knastørre tanniner … 92 point.

Forhandles af Compagniet, hvor en flaske koster 450 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2021 Weingut Jülg, Schweigen Spätburgunder, Pfalz, Tyskland

2021 Weingut Jülg, Schweigen Spätburgunder, Pfalz, TysklandNår jeg nu allerede var i gang med tysk Pinot Noir aka Spätburgunder, så smager jeg da også lige en 2021 Schweigen Spätburgunder fra altid fremragende Weingut Jülg.

Det er jo et vinhus, som jeg har smagt vine fra mange gange … skam også denne Schweigen Spätburgunder, der er en Ortswein, hvor alle druerne kommer fra marker omkring Schweigen. Jeg skrev om selve vinhuset, da jeg mødte Johannes Jülg ved en online smagning. Det kan du læse om i indlægget; Mr Rubys online vinsmagning med Johannes Jülg fra Weingut Jülg.

Denne Schweigen Spätburgunder er lavet med druer, hvor halvdelen kommer fra den tyske side af grænsen og resten fra den franske side og som sagt har jeg smagt vinen før i årgang 2020, men ellers smagt rigtigt mange af Jülgs Spätburgundere.

Ved fremstillingen af denne er gæringen sket i rustfrie ståltanke, men så er vinen efterfølgende lagret 15 måneder på store gamle træfade aka großes Holzfass og for denne 2021 er sukkerindholdet endt på 0,3 gram restsukker pr. liter, altså helt tør og ren.

Mums for en duft … har en fantastisk kombination mellem en meget rank, frisk frugt med røg og gran samt sødlige fadnoter. Det gør lige næsen virkelig interessant, kompleks og utrolig levende. Frugten er mest tranebær, kirsebær og hindbær, mens fadpræget lidt diskret er leveringsdygtig i noget  lakrids, lakridskonfekt, vanilje samt blidt en smule gazebind. Man kan virkelig mærke noget seriøsitet i denne vin.

Der er en vin med masser af frisk frugt i form af brombær, hindbær og kirsebær suppleret med tranebær og lemon bitterhed, røg, sod, kul og grannåle. Der er klare, ren og friske tanniner, lidt peber samt en saltet mineralitet giver et godt bid. Vinen har denne friske, lette og grønne spændstighed og alligevel store drikkevenlighed. 92 point.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 299 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2020 Weingut Julia Schittler, Sezener Gottesgarten Pinot Noir, Rheinhessen, Tyskland

2020 Weingut Julia Schittler, Sezener Gottesgarten Pinot Noir, Rheinhessen, TysklandDen sidste af vinene fra Weingut Julia Schittler blev en rødvin og det var hendes 2020 Sezener Gottesgarten Pinot Noir.

Det er – som navnet også indikerer – en enkeltmarksvin fra den lille mark Gottesgarten, der ligger på den stejle skrænt ved Zornheim.

Marken har en kalkholdig og stenet jord. Druerne bliver først håndplukket i små kasser og derefter knust inden spontangæringen alene med de naturlige gærceller. Efter fermenteringen har vinen så lagret 12 måneder på store gamle træfade.

Vinen er dejlig lys i glasset og har en dejlig sødlig, lys og krydret duft, sådan med lidt søde julekrydderier med vanilje, kardemomme og lidt kanel. Frugten er jordbær, søde kirsebær tilsat lidt puddersukker, en smule røg, men har ellers en ganske lille smule tranebær bitterhed og virker endda frisk i frugten suppleret med let karamel.

Hvor smager den godt … frugten virker smagsmæssigt lidt mørkere med denne lille tranebær og lemon bitterhed, men det er ingenlunde ret meget. Frugten virker i stedet rund, blød og saftig … brombær og jordbær … har en smule let peber, noget aske eller brændte noter, men smager sammenlagt pokkers godt. 92 point.

Forhandles af Hands on Wines, hvor en flaske koster 219 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2022 Weingut Julia Schittler, Sezener Gottesgarten Riesling, Rheinhessen, Tyskland

2022 Weingut Julia Schittler, Sezener Gottesgarten Riesling, Rheinhessen, TysklandJeg smagte skam også 2 vine på Riesling fra søde Weingut Julia Schittler og den første var en 2022 Sezener Gottesgarten Riesling, der vel nærmest er hendes Gutsriesling eller i hvert fald entry-level Riesling.

Her kommer alle Riesling druerne fra marken Sezener Gottesgarten, som er en lille stejl mark lige på kanten af ​​Zornheimer Berg. Der består jorden hovedsageligt af kalk, som giver vinen dens mineralske spændstighed.

Vinen er spontantgæret på store træfade og har lagret i minimum 6 måneder inden flaskning. Den har 2,8 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt meget ren, krisp og frisk uden de store sidespring … ingen petroleum eller tertiære noter, men en frisk citron, grønne æbler og lidt fersken i frugten. Men fornemmer også en svagere sødme og en let saltet mineralitet … god inderlighed og man fornemmer allerede i næsen stor drikkeglæde.

Der er vitterlig også rigtig stor drikkeglæde, for i munden er der balance mellem en let fyldig sødme, en frisk og syrlig frugt med en smule maskulin slagside og så den saltede mineralitet. Frugten er klart citroner, grillede citroner, grønne æbler … virkelig pænt og smukt pakket ind og yderst drikbar … 91 point.

Forhandles af Hands on Wines, hvor en flaske koster 129 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2022 Weingut Julia Schittler, Zornheimer Guldenmorgen Pinot Blanc, Rheinhessen, Tyskland

2022 Weingut Julia Schittler, Zornheimer Guldenmorgen Pinot Blanc, Rheinhessen, TysklandVi fortsætter sammen med winzerin Julia Schittler på Zornheimer Guldenmorgen marken, men nu er druerne skiftet, for denne er lavet på Pinot Blanc og i en årgang 2022.

Druerne er håndplukkede og vinen er spontangæret i store gamle træfade fra Julia’s bedstefars tid. Efter endt fermentering er vinen så lagret på disse gamle fade sur lie … altså med bærmen.

Vinen er først fjernet fra bærmen små 24 timer, før den blev flasket, så dermed har den virkelig bare ligget og passet sig selv og fået godt med kraft. Det er en vin, som Julia selv siger, der fortjener at ligge, og kan udvikle sig i flasken over mange mange år, men i sin friske form giver associationer til stor Bourgogne. Den har kun 1,3 gram restsukker pr. liter.

I næsen er det en rund, blød og cremet vin … her er fadpræget større end ved foregående vin. Frugten virker til gengæld både klinisk samt en smule tropisk … men ikke meget. Der er moreller, stikkelsbær, lidt pærer og æblekerner, kvæde samt en lille sodavandssødme. Fadene giver lidt lakridskonfekt, karamel og vanilje.

Smagen er intens, stærk og dyb … virker meget koncentreret med abrikos, grillet lemon og kandiserede citroner. Derudover er der røg, sandeltræ, paprika og mellemøstlige krydderier … masser af bid, saft og kraft og denne maskuline syre, der hænger lang tid i munden, så dermed 92 point.

Forhandles af Hands on Wines, hvor en flaske koster 219 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2021 Weingut Julia Schittler, Zornheimer Guldenmorgen Sylvaner, Rheinhessen, Tyskland

2021 Weingut Julia Schittler, Zornheimer Guldenmorgen Sylvaner, Rheinhessen, TysklandDen første vin fra Julia Schittler var hendes 2021 Zornheimer Guldenmorgen Sylvaner, som endda er én af hendes ynglingsvine og den blev oprindeligt lavet til at fejre Rheinhessens 200 års jubilæum.

Den er en enkeltmarksvin, hvor Sylvaner druerne kommer fra over 30 år gamle vinstokke på Zornheimer Guldenmorgen og den er lavet med spontangæring alene med druernes egne gærceller på 1.200 liter großes Stückfass aka store fade, der er lavet af Julias bedstefar.

Efter endt fermentering er vinen lagret på disse fade … og den har 3,7 gram restsukker pr. liter … og en etiket, der fortæller om både duften og terroiret. Fx kan du se, at den  vokser på kalk- og lerjord, at der er valmuer i marken og men der ofte træffer en ræv, mens duften er delikate urtearomaer.

Duftmæssigt skal vinen lige vågne … zzzzz … men så får du også smæk for skillingen … fed, cremet og fyldig frugt med abrikos, lidt fersken, pærer, lakridskonfekt, vanilje og selvom fadpræget mærkes, så har vinen alligevel en kølig, arrogant og smuk facade.

I munden er der virkelig god syre, som markerer sig først, men med mere luft i glasset kommer der mere af den eksotiske frugt frem, lidt tørret abrikos, masser af lemon og grape, nogle grønne urter og fint, frisk bid med lidt maskulin syre i eftersmagen. Det smager rasende godt og jeg forstår godt, at Julia selv er pjattet med vinen. 92 point.

Forhandles af Hands on Wines, hvor en flaske koster 129 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2019 Rocca del Principe, Aurelia Taurasi, Campanien, Italien

2019 Rocca del Principe, Aurelia Taurasi, Campanien, ItalienVi skulle lige for en stund tilbage til Rocca del Principe, som vi jo smagte aftenens 2. syditalienske hvidvin fra, men har var det så deres røde 2019 Aurelia Taurasi.

Denne er også aftenens første vin, der er lagret på egefade, da alle de forrige er lagret på stål, men Aurelia Taurasi er også lavet på Aglianico, der tit regnes som den syditalienske Nebbiolo.

Vinen er lavet med spontangæring alene med druernes egne gærceller i rustfrie ståltanke over 25 dage og efter endt gæring er vinen så lagret 12 måneder på barriques, 12 måneder på store slavonske egefade og endda yderligere 18 måneder på flaske.

Duftmæssigt … tør, stram og med god kraft, dyb frugt og det pæne fadpræg trænger godt igennem og dermed virker vinen klart mere mørk og simpel end fx en Barolo. Frugten virker mørk, gæret og der er sorte kirsebær, tørret blomster, tørrede urter, lidt violer og så en omgang læder … ganske flot og mørk vin med nerve.

Nu smager vinen også som en flot, stram og alligevel saftig vin med markante og tørre tanniner, som virkelig er mundudtørende, bare på en mere mørk facon. Den har også godt med syrlighed, lidt tjære og syrligheden fortsætter i en lang eftersmag. 92 point.

Forhandles af Estrup & Udsen, hvor en flaske koster 235 kr.

Vinanmeldelse 5/7