Med en titel som Alexander vs The Ham Factory og en etikette med en gris iført seletøj og panser skiller næste vin sig ud. Den kommer da heller ikke fra et “rigtigt” vinhus, men derimod fra firmaet Casa Rojo, som opkøber druer, designer og producerer vine.
Caso Rojo kalder sig også Wine Designers samt The Wine Gurus, og de består af sammenlagt 13 mennesker med passion for vin.
De laver 6 vine fra seks forskellige regioner i Spanien, nemlig vinen La Marimorena, som er en Albariño fra Riax Baixas, The Invisible Man med Tempranillo og Mazuelo fra Rioja, Maquinon med Grenache fra Priorat, El Gordo del Circo med Verdejo fra Rueda og MMM Macho Man Monastrell selvfølgelig med Monastrell fra Jumilla.
Ja og så selvfølgelig denne Alexander vs The Ham Factory, som er en Ribera del Duero vin. Druerne kommer fra de bedste vinmarker i Páramo del Duero i Pesquera, beliggende i 950 meters højde. Det er 100% Tinta Fina, som Tempranillo hedder på disse egne.
Druenrne, der kommer fra min. 25 år gamle stokke nathøstes i oktober og mosten hviler 18 måneder på franske og amerikanske fade samt 6 måneder i flaske inden frigivelse.
Duftmæssigt er her godt med gammelt eg, dufter nærmest som den gamle by i Århus eller et gammelt kosteskab med chokolade, lakrids, tobak, ristede nødder samt mørke bær, næsten blommer. I munden er der godt med syre, kraft og frugten virker slet ikke så mørk, som i næsen, nærmest lidt lys. Der er lidt kant på vinen, som er en okay RIbera del Duero … men så heller ikke længere.
Forhandles hos Husted Vin, hvor prisen er 175 kr. og 149 kr. ved køb af 6 flasker.
Rating 4/7 
Medalla Real Cabernet Sauvignon igen … blot årgang 1996 og dermed 6/8 i føljetonen om vinene fra Viña Santa Rita, som i øvrigt har fået sit navn efter en italiensk helgen ved navn Rita … Saint Rita.
Bestyrelsesmødet hos Bernt i mandags blev – efter Bernts egne ord – ganske retro, og selvom vi smagte vinene blindt, fik vi allerede ved første vin sporet os ind på, at det helt sikkert var fra Chile og formentlig fra Viña Santa Rita, som Bernt jo har en forkærlighed for.
Jeg har vist skrevet om de fleste vine fra det klassiske vinhus Cantine Dei Marchesi Di Barolo, herunder deres mange Barolo’er. Imidlertid er der én, som jeg ikke tidligere har været omkring, og det er deres entry-level Barolo, som vi her har i glasset.
Rhônedalen er som bekendt opdelt i to områder … Nordrhône og Sydrhône, eller Partie Septentrionale og Partie Méridionale, som de siger på fransk. I den sydlige del rangordnes vinene – meget nemt for os forbrugere – og rangordenen er; AOC Côtes du Rhône, AOC Côtes du Rhône Villages og så AOC Côtes du Rhône Villages + navn på landsbyen.
Søger man i Google på “dansk Chardonnay” får man 0 resultater. Okay … det passer ikke helt, for 39 af resultaterne omhandler Dansk Varmblod Chardonnay, som er en kernedansk hesterace kendt for; store skridt, god til galop, lidt som at sidde på en gyngehest og ellers stor samt rummelig.
Æbleisvin … ja, det gælder om at lægge trykket rigtigt … æble-isvin og ikke æble-i-svin. Og hos Hedegårdens Vinavl har Simon skrevet på etiketten, at den er lavet på økologiske æbler og passer til kage, is, frugt & godt selskab med flot udsigt.
De kan sgu noget med titler, de tyskere! Omhyggeligt og præcist. Randersacker Ewig Leben Spätburgunder Blanc de Noir Spätlese Trocken Barrique hedder én af fredagens Spätburgundere – hverken mere eller mindre. Den kommer fra Weingut Bardorf, som netop ligger i den lille vinby Randersacker lige syd fra Würzburg i Franken.
Denne sidste fredag i juli ville jeg egentlig ha’ sprunget fredags-Spätburgunderen over … ja, jeg ved det og kan ikke forklare det … og det ka’ jo ikke være sommervarmen.
Blanc de Noirs betyder direkte oversat hvid vin fra sorte druer …dvs. en vin, hvor de røde druer presses og man har undladt at lade drueskallerne, hvori farven sidder, at trække sammen med druemosten. Den næste Spätburgunder er netop sådan én, en Spätburgunder Blanc de Noir fra Cisterzienser Weingut Michel.