Tag-arkiv: Ahr

Der har siden det 8. århundrede været dyrket vin i Ahr dalen, der ligger ved den lille vulkanske bjergkæde Eifel og dækker 548 hektar vinmarker. Ahr ligger geografisk lige ovenover Mosel og dermed en af de mindste og nordligste regioner i Tyskland, kun overgået af Saale-Unstrut og Sachsen.

Det meste i Ahr drejer sig om rødvin og specielt Spätburgunder, selvom det samtidig er det område i Tyskland, hvor der forholdsvis findes flest marker med den sårbare diva Frühburgunder. Omkring 87,5% af produktionen i Ahr er rødvin og 342 hektar er med den elskelige Spätburgunder drue.

Området er i dag præget af små og spændende vinproducenter, selvom over halvdelen af produktionen faktisk kommer fra tre store kooperativer, nemlig Winzergenossenschaft Mayschoß-Altenahr, Dagernova Weinmanufaktur og Ahrweiler Winzer-Verein.

Kooperativers store omfang er historisk betinget, for allerede tilbage i 1868 blev det første kooperativ i Mayschoß dannet, da en lang række vinavlere var i nød og gik sammen for at stå stærkere og i en periode frem til 1898 blev der i alt dannet 20 kooperativer i Ahr dalen … et usædvanligt højt antal for et sådant lille område.

I dag er mange dog fusioneret eller nedlagt, så der alene er de nævnte 3 kooperativer tilbage og omkring 80% af alle vinavlere I Ahr har helt små marker og leverer deres druer til disse kooperativer.

Kooperativerne fylder dog slet – hverken i indflydelse eller i bevidstheden hos forbrugerne – ikke så meget som fx i Soave, for Ahr er nemlig i stedet mest kendt de mindre selvstændige vinhuse, som producerer Spätburgunder vine i særdeles høj kvalitet anført af bannerfører som fx Jean Stodden og Meyer-Näkel.

Samlet findes der i dag omkring 65 selvstændige producenter, som har vinproduktion som deres hovederhverv. Men det er klart en lille håndfuld, som har markeret sig internationalt, mens de fleste er små producenter, som primært sælger deres vine i Tyskland.

I Ahr er nogle af vinmarker sindsygt stejle og nok nogle af de stejleste marker, som jeg endnu har set. Området er dog forholdsvis overskueligt med de 548 hektar, som er fordelt på 49 marker omkring 16 byer.

Generelt er jorden i Ahr dalen meget klippefyldt, men der er alligevel forskel fra den nedre del til den øvre del. Den nedre del er dalen, som jeg selv ville den øvre del længst mod øst – mellem Walporzheim og  Heimersheim – er det bredeste stykke, og der er siderne heller ikke så stejle som på den midterste eller øverste del.

I den nedre del er jorden mest kraftfuld med mere lidt mere löss, sand og grus, men jorden i den øvre del, altså den mere smalle dal længst mod vest mellem Altenahr und Marienthal, er langt mere mager, vulkansk og præget af skifer.

Mange af vinmarkerne er meget gamle og anlagt i terrasser og nogle terrasser er endda så små, at de kun omfatter 40 vinstokke, men alle næsten utilgængelige på de sindssygt stejle marker.

Man har siden 1960’erne foretaget en såkaldt flurbereinigung, hvilket er et tysk ord for en slags landreform, hvor man bl.a. har renoveret mange af markerne, således de nemmere kan anvendes i produktionen i dag, fx ved anlæg af små veje over nogle af vinmarkerne, hvorved høsten bliver en anelse nemmere.

Den mest plantede druer er – som nævnt – Spätburgunder med samlet 342 hektar marker. Derefter følger Blauer Portugieser og Riesling med hver 43 hektar marker og så kommer ellers i mindre omfang druer som Frühburgunder, Regent, Dornfelder, Müller-Thurgau, Domina, Weißer Burgunder og Kerner.

Det er ubetinget er Spätburgunder, som er vigtigste vin i Ahr, og druen fik yderligere medvind i forbindelse med landreformen – der flurbereinigung – hvor mange vinstokke med Blauer Portugieser blev erstattet med Spätburgunder og generelt har Spätburgunder vundet mere og mere frem i Ahr.

Forholdsmæssigt har Ahr størst andel af Frühburgunder, men mange producenter dropper løbende den sarte drue, idet området næsten er blevet for varmt for druen. Derfor er Frühburgunder i dag også plantet på de dårligste marker … der hvor der er mest skygge og koldeste temperaturer.

2016 Weingut Paul Schumacher, Magna Essentia Ahrweiler Rosenthal Kleinbeerig Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2016 Weingut Paul Schumacher, Magna Essentia Ahrweiler Rosenthal Kleinbeerig Spätburgunder, Ahr, TysklandSidste Spätburgunder hos Weingut Paul Schumacher var en speciel af slagsen, nemlig hans 2016 Magna Essentia Ahrweiler Rosenthal Kleinbeerig Spätburgunder, som er lavet med nogle gamle og særligt små bær fra Ahrweiler Rosenthal marken.

Det er nemlig en ny parcel hos Weingut Paul Schumacher, som har lejet parcellen fra en god ven. Parcellen på Ahrweiler Rosenthal er på 0,25 hektar, vinstokkene over 20 år gamle og har nogle specielt små druer, der nærmest ligner store blåbær, som giver en langt mere koncentreret saft.

Druerne er høstet med et udbytte på 36 hektoliter pr. hektar og vinificeres separat alene til denne Magna Essentia vin, som Paul alene laver i magnum flasker, men ellers lavet som de forrige med 18 måneder gæring, her dog alene på brugte barriques. Denne årgang 2016 er første årgang af vinen, som Paul alene laver 2 barriques af, svarende til 456 liter eller omkring 300 magnumflasker.

I næsen er Magna Essentia Ahrweiler Rosenthal Kleinbeerig Spätburgunder også mere maskulin, mere kraftfuld og mørk end de foregående vine. Det er næsten solbær, ribs og tranebær i forening, en vis modenhed over frugten, masser af træ, hvid peber, blomster  og sådan meget tæt i strukturen.

Smagen er blød, cremet og med stor tæthed, moden i frugten og klart mere mørk frugt end fx Schumachers almindelige Ahrweiler Rosenthal Spätburgunder. Det er lidt andefond, masser af syre, mineraler … fin vin.

Dansk importør er Rotweiss Vinimport, men denne er ikke i sortimentet og koster 79€ på vingården … svarende til 588 kr., men så er det jo altså også en magnumflaske.

Vinanmeldelse 5,5/7

2017 Weingut Paul Schumacher, Walporzheimer Kräuterberg Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2017 Weingut Paul Schumacher, Walporzheimer Kräuterberg Spätburgunder, Ahr, TysklandWalporzheimer Kräuterberg er nok den bedste vinmark i Ahr … ellers ligger den i hvert fald i toppen, for vinene fra marken er normalt de dyreste hos alle producenterne. Det gælder også hos Weingut Paul Schumacher, hvor vi smager hans helt unge 2017 Walporzheimer Kräuterberg Spätburgunder.

Walporzheimer Kräuterberg ligger ved Walporzheim, er klart den bedst beliggende mark ved byen, er på samlet 5,15 hektar og er en del af Großlage Klosterberg. Marken ligger i 110-180 meters højde med  stejle terrasser bestående af sort og brun skifer, greywacke og ler.

Den øverste del er Walporzheimer Gärkammer, og Kräuterberg marken omslutter faktisk Gärkammer. Walporzheimer Kräuterberg har sit navn efter de urter – kräuter – der tidligere voksede der.

Duftmæssigt er det også helt klart den mest interessante, og det er bare som om, at det hele hænger bedre sammen. Næsen er jo mere rund, frugten en kende mørkere, fadpræget lidt tydeligere med lidt vanilje, ukrudt, landlighed, røg, godt med blomster og måske også mere krydret. Det er som om, at man får mere af det hele.

Smagsmæssigt er vinen helt klart endnu alt for ung, men den er samtidig også mere maskulin end de forrige. Frugten er i smagen også mere mørk, kirsebær, jordbær og brombær, men syrligheden er der fortsat, stram, præcis og elegant. Houlberg vakler lige mellem 5,5 og 6 fingre … er slet ikke i tvivl om, at lidt tid i kælderen vil medføre flere fingre.

Dansk importør er Rotweiss Vinimport, men denne er ikke i sortimentet og koster 44€ på vingården … svarende til 328 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2017 Weingut Paul Schumacher, Marienthaler Trotzenberg Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2017 Weingut Paul Schumacher, Marienthaler Trotzenberg Spätburgunder, Ahr, TysklandWeingut Paul Schumacher har også lidt parceller på Marienthaler Trotzenberg marken, så næste vin i rækken var hans 2017 Marienthaler Trotzenberg Spätburgunder.

Den er lavet på helt samme vis som foregående søstervin, men næsen er mere rund, mere dyb og fadpræget langt større og tydeligere.

Derimod er frugten lidt mere afdæmpet, forsigtig og kommer slet ikke så langt frem i billedet, men det er hindbær, brombær, ribs suppleret med lidt hvid peber samt lidt mineralske noter.

Smagen er fortsat rund, men syren er på tungen meget skarp, men bliver blødere og mildere længere inde i munden. Tanninerne er også endnu meget stærke, men selvom vinen nok egentlig er alt for ung, så er det også præcist, stramt og godt.

Dansk importør er Rotweiss Vinimport, men denne er ikke i sortimentet og koster 26€ på vingården … svarende til 194 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2017 Weingut Paul Schumacher, Ahrweiler Rosenthal Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2017 Weingut Paul Schumacher, Ahrweiler Rosenthal Spätburgunder, Ahr, TysklandI vinsmagningen hos Weingut Paul Schumacher var vi nået til enkeltmarksvinene og vi startede med denne 2017 Ahrweiler Rosenthal Spätburgunder.

Rosenthal er én af de marker, som duperede os hos flere af vinproducenterne i Ahr og det gjaldt sådan set også denne fra Schumacher.

Marken Ahrweiler Rosenthal ligger lige imellem markerne Silberberg og Forstberg og er en Erste Lage mark. Vinen er selvfølgelig lavet som de øvrige … så det bliver vist bare gentagelse, så jeg hopper direkte i smagsnoterne.

Næsen er klart mere blomsterrig, masser af røg, ribs, granatæbler samt lidt mørkere bær, kirsebær, meget burgundisk. Der er nogle lidt leragtige noter, grønne krydderier … dufter ret fantastisk.

I munden er der igen den stramme grønne syre, men den kommer sammen med en virkelig blød og cremet eksekvering. Det er en rund, meget frugtrig og frisk smag, præcis, tæt og med masser af tænding, spænding og lys, let koncentration. Nice wine.

Dansk importør er Rotweiss Vinimport, men denne er ikke i sortimentet og koster 25€ på vingården … svarende til 186 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2016 Weingut Paul Schumacher, Spätburgunder Pur πno, Ahr, Tyskland

2016 Weingut Paul Schumacher, Spätburgunder Pur πno, Ahr, TysklandInden vi skulle smage Weingut Paul Schumachers enkeltmarksvine, så skulle vi også smage Spätburgunder Pur πno .. aka Pur Pinot med en kreativ udnyttelse af Arkimedes’ matematiske konstant med det græske bogstav π.

Så må vi jo se, om den så er 3,14159 x bedre end de foregående? I hvert fald kommer druerne fra nogle af husets bedste marker, nemlig Marienthaler Trotzenberg og Walporzheimer Kräuterberg.

Druerne er høstet med lavt udbytte, spontangæring i åbne gæringskar og efter endt fermentering er vinen lagret i en kombination af nye og gamle barriques. Der er 1 gram restsukker pr. liter i vinen.

Næsen er mere røget end de forrige og samtidig også lidt mere kraftfuld med gæret frugt, sorte kirsebær, brombær og hindbær, blæk, ristede noter, en lille smule vanilje … ellers er egetræet godt integreret i vinen om end vinen er lidt rustik og kantet.

I munden er vinen rund, men fortsat med Schumacher tørhed og pænt med syre, nærmest citroner, ribs og granatæbler. Der er mer’ kraft, tyngde og mineraler end de foregående.

Dansk importør er Rotweiss Vinimport, men denne er ikke i sortimentet og koster 20€ på vingården … svarende til 149 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2016 Weingut Paul Schumacher, Frühburgunder, Ahr, Tyskland

2016 Weingut Paul Schumacher, Frühburgunder, Ahr, TysklandVi smagte en enkelt Frühburgunder hos Weingut Paul Schumacher … ellers var resten alene på Spätburgunder. Vi smagte hans Frühburgunder i årgang 2016.

Vinen er lavet som de øvrige, altså tidlig høst, spontangæring ved lave temperaturer og lagret 18 måneder på franske egefade.

Næsen er en kende mere omgængelig end de foregående vine, frugten fortsat tør, lys og stringent med masser af syre. Der er ribs, hindbær, røg, egetræ, røg og en snert af lidt vanilje.

Smagsmæssigt er vinen også tør … sindssyg tør og har samtidig omkring flere tons tanniner. Men denne afstraffelse sker alligevel på en virkelig let, stram og frugtrig facon. Det smager godt, men for pokker hvor er det tørt.

Dansk importør er Rotweiss Vinimport, men denne er ikke i sortimentet og koster 13,50€ på vingården … svarende til 100 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2016 Weingut Paul Schumacher, Spätburgunder Carpe Diem, Ahr, Tyskland

2016 Weingut Paul Schumacher, Spätburgunder Carpe Diem, Ahr, TysklandI filmen Døde Poeters Klub opfordrede professor John Keating de konform- og traditionsopdragne elever på Welton Academy til at begynde at tænke selv, leve livet fuldt ud og Carpe Diem. Den ukonventionelle tilgang medførte en åndelig opblomstring hos eleverne.

Paul Schumacher har også grebet Carpe Diem og lavet en vin, som skal nydes fuldt ud … Spätburgunder Carpe Diem, som er lavet med en blanding af druer fra de yngste vinstokke på de bedste parceller.

Ellers er den lavet som de øvrige … tidlig høst, kold spontangæring og maceration i åbne gæringskar og efter endt fermentering lagring på brugte franske 228 liters bourgognebarriques i 18 måneder,

Duftmæssigt minder vinen meget om foregående, ganske grøn med lys, rustik frugt, hindbær, kirsebær, brombær med modenhed, røg og stram syre. Smagen er også lys, ren og stringent frugt, peber og ganske grøn … stramt og rent.

Dansk importør er Rotweiss Vinimport, hvor en flaske koster 149 kr.

Vinanmeldelse 4/7

2017 Weingut Paul Schumacher, Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2017 Weingut Paul Schumacher, Spätburgunder, Ahr, TysklandPaul Schumacher startede vor lille smagning i den hyggelige bistro med denne almindelige Spätburgunder … som vel – selvom Schumacher ikke er medlem af VDP – kan betegnes som en Gutswein eller basisvin.

Vinen er – som med alle rødvinene hos Weingut Paul Schumacher lavet med tidlig høst, kold maceration og spontangæring i åbne gæringskar alene med druernes naturlige gærceller og en efterfølgende lagring i franske egefade … og denne Spätburgunder basisvin er lagret 18 måneder på brugte egefade. Paul anvender kun fine barriques fra Tonnelier Chassin i Bourgogne.

Duftmæssigt lys, let, syrlig og moden frugt, kirsebær, hindbær, blåbær og mentol. Der er lidt Ahr røg, mineraler og eg … virker meget tør. I munden har vi da også stor tørhed og masser af syre, virkelig et syrehoved med kant og en meget ren, frisk frugt. Det er næsten alt for ung en vin … syrlig, streng og let grøn.

Dansk importør er Rotweiss Vinimport, men denne er ikke i sortimentet og koster 9€ på vingården … svarende til 67 kr.

Vinanmeldelse 4/7

Besøg hos Weingut Paul Schumacher … den tørre, hyggelige og syrlige side af Ahr

Lørdag var vor hele sidste dag i Ahr og den startede selvfølgelig atter med et besøg hos en vinproducent, nemlig hos Weingut Paul Schumacher på Marienthaler Straße i Marienthal. Vi havde en tidlig aftale med Anne Schumacher, men det blev nu Paul Schumacher himself, som vi mødte på vingården og forestod smagningen.

Vingården ligger på hovedvejen og minder mest om en forvokset villa, og når du kommer ind, så ligner det mest af alt om en lille bistro eller restaurant, men den fungerer faktisk også som bistro og drives også en gang årligt også som Straußwirtschaft … en slags sæsonåben restaurant, hvor de kan servere deres vine sammen med regionale egnsretter.

Vi blev budt hjertelig velkommen i de hyggelige lokaler med spændende kunst på væggene. Paul Schumacher spurgte til, hvad vi kunne tænke os at smage, og vi svarede – belært af de foregående dage – at vi gerne ville koncentrere os om de røde vine.

Nu laver Weingut Paul Schumacher også primært Früh- og Spätburgunder – og derudover alene lidt Riesling – så valget og vor bevidste selvofring var nok alligevel ikke stor. Men det betød blot, at vi kunne have fuld fokus på de dejlige rødvine.

Historien

Weingut Paul Schumacher er ikke et gammelt vinhus i Ahr, men etableret for 10-12 år siden, hvor Paul besluttede selv at lave egne vine fra sine marker. Indtil da havde han både arbejdet for et af de store kooperativer og samtidig også leveret sine druer til dem.

Sammen med sin hustru – som vistnok hedder Ulla – driver Paul 5,2 hektar vinmarker, hvor de bedste marker klart er Walporzheimer Kräuterberg, Marienthaler Trotzenberg, Ahrweiler Silberberg, Ahrweiler Rosenthal og Leutesdorfer Gartenlay.

Han dyrker 70% Spätburgunder, 12% Frühburgunder, 15% Riesling og så lige 2% Merlot. Vinstokkene med Riesling er primært på hans Leutesdorfer Gartenlay mark, der ikke ligger i Ahr, men i Mittelrhein vinregionen … et par parceller, som han overtog i 2014.

På markerne i Ahr er 75% af Schumachers vinstokke typisk mellem 40-70 år gamle, så det betyder – sammen med omsorg for druerne i markerne, håndkraft samt et meget hårdt og slidsomt arbejde – at der virkelig er kvalitet i hans vine, som også har fået flotte anmeldelser fra de store vinguider.

Paul Schumacher har således høstet 3 stjerner hos Eichelmann og Vinum med en særlig udmærkelse for hans 2015 Spätburgunder, som en af de bedste og endda til en attraktiv pris.

Smagningen i den hyggelige bistro

I den lille hyggelige bistro serverede Paul Schumacher en række af sine vine for de vinglade danskere. Det betød et lille smageprogram, som så sådan her ud:

Paul Schumackers vine er klart til den mere stringente og mere syrerige side, men utrolig elegante. Det var selvfølgelig alle meget unge vine, som – uden undtagelse – vil havde godt at lagring nogle år, men de bedste var klart vinene fra Rosenthal og Kräuterberg.

Jeg har selvfølgelig som vanligt linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene.

Rundvisning i vinkælderen

Efter smagningen – og køb af lidt af Ahrweiler Rosenthal Spätburgunder – fik vi en rundvisning i vinkælderen … en ganske overraskende lille kælder, meget tætpakket med også med et langt, stort og hvælvet rum til at lage vinene på barriques.

Som hos nogle af de andre producenter vi besøgte, så havde Paul også et lille skattekammer med nogle af hans ældre vine. Vi fik undervejs også en god snak om vin og produktionen.

Sammenlagt et fint lille besøg, som heller ikke varede så lang tid, men stor tak til flinke Paul Schumacher.

2007 Weingut Peter Kriechel, Marienthaler Rosenberg Frühburgunder, Ahr, Tyskland

2007 Weingut Peter Kriechel, Marienthaler Rosenberg Frühburgunder, Ahr, TysklandMin sidste note for aftenen blev på atter en vin fra Peter Kriechels kælder … en 12 år gammel 2007 Marienthaler Rosenberg Frühburgunder. Og hvorfor ikke slutte sådan en festlig aften med manér?

Vi havde et par timer tidligere smagt vinen i årgang 2012, men nu var det altså en 5 år ældre Marienthaler Rosenberg Frühburgunder. Den er selvfølgelig lavet som 2012’eren, altså med 18 måneders lagring på franske barriques. Det er en Lagenwein og sammen med Goldkapsel vinene en del af husets topserie kaldet Kultweine. Den har 1,4 gram restsukker pr. liter.

Som med 2012’eren er det en utrolig let, syrlig og næsten svævende aroma med kirsebær, ribs, brombær, klart mere moden i frugten og fortsat med masser af fadpræg, flæsk, tobak og lakrids. Den har igen den klassisk røgede og syrlige Ahr næse, som er så bedårende … og sammen med modenheden spiller det max.

I munden er det så ultra blødt, cremet og lækkert … lidt mørkere og måske endda også med en tak mere sødme, men vinen er totalt livlig og sprællevende med masser af tørre tanniner. Der er fortsat frisk og syrlig frisk frugt med ribs, kirsebær, grønne elementer og gud hvor det smager godt.

Importør er Carlsen Vin, hvor en flaske af 2015’eren koster 519 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7