Hvidvinene i Rhône udgør faktisk 7% af den samlede produktion og i 2017 svarende dette til 163.026 hektoliter. En af de hvide fra Rhône er denne Côtes-du-Rhône Blanc fra Vidal-Fleury.
Vinhuset ligger ved Tupin et Semons midt i de berømte Côte-Rôtie vinmarker. Vidal-Fleury er grundlagt tilbage i 1781 af Vidal familien og er i dag det eneste vinhus i Rhônedalen, der har lavet vin uden afbrydelse siden 1781. Allerede tilbage i 1787 blev huset berømt, da den amerikanske præsident Thomas Jefferson besøgte huset … hvilken blev starten til en eksport af vinene.
I 1890’erne giftede Gustave Vidal sig med en datter af Fleury familien og dermed fik huset sit nuværende navn Vidal-Fleury, og en medgift som muliggjorde en genplantning af vinmarkerne efter den store phylloxera epidemi.
Vidal-Fleury havde oprindeligt en række vinmarker i den nordlige del af Rhôneområdet, men siden 1920 har de udvidet med marker i andre dele af Rhône og i dag opkøber huset også druer fra udvalgte vinavlere i hele Rhônedalen. Vidal-Fleury er dog i dag næsten blevet synonym med Côte-Rôtie.
Vinhuset er i dag dog ikke længere ejet af Vidal-Fleury familien, for det blev i 1984 købt af Guigal, som havde en særlig interesse i Vidal-Fleury, hvor Etienne Guigal selv blev udlært og arbejdede en lang årrække inden han i 1946 etablerede sig som vinbonde og grundlagde E. Guigal.
Guigal familien har sat Guy Sarton du Jonchay til at drive vinhuset, hvilket sker sammen med hans hustru Monika. De driver markerne sammen med Guigal og samlet har Vidal-Fleury og Guigal omkring 62 hektar i det nordlige Rhône. Hvor mange marker, som Vidal-Fleury har i den sydlige del ved jeg ikke, men de fleste af druerne opkøbes hos små vinavlere.
I 2006 startede Vidal-Fleury byggeriet af et nyt state-of-the-art winery, som blev færdigt i 2008. Det er specielt bygget til at lagre vinene indtil de er klare til salg … og I kan se vineriet på billedet ovenover.
Denne Côtes-du-Rhône Blanc er en vin, som huset har lavet siden starten af 1980’erne. I denne unge årgang 2018 er den lavet på 87% Viognier, 5% Clairette, 3% Grenache Blanc og 5% Roussanne.
Druerne er høstet både med maskine og ved håndkraft. Omkring 30% er druerne er ligget en kort periode på skindet, mens resten af druerne blot er presses direkte.
Gæringen er sket ved 16 grader i rustfrie ståltanke, hvor vinen også har lagret sur lie i 6 måneder inden filtrering, flaskning og lagring yderligere 3 måneder. Der laves årligt omkring 385 hektoliter af vinen, hvilket giver omkring 51.500 flasker.
Næsen er lidt neutral … men der er pærer, melon, ananas og måske lidt abrikos, lidt nødder, mandler og er ellers en smule opulent, lidt fluffy og svagt parfumeret. Der er blomster, papkasser, vingummibamser samt søde krydderier.
Smagen er blød, cremet, grønne æbler og tropiske frugter, en vis fylde, godt bid og friskhed, men ikke så kompleks.
Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 79,95 kr.
Jeg var forleden til en Masterclass med temaet Côtes du Rhône arrangeret af Inter Rhône, som er en organisation, der repræsenterer over 500 Rhône producenter. Så hele formiddagen stod på vine fra Rhône og den første var denne hvide Belleruche Côtes-du-Rhône fra M. Chapoutier.
Saint-Chinian er en appellation omkring Saint-Chinian i Hérault départementet i Languedoc. Og selvfølgelig laver de to ønologer og créateurs de grands vins en Languedoc et Roussillon Laurent Calmel og Jerome Joseph også vine under denne appellation, herunder denne Saint-Chinian Les Crus.
Caspar fra Plus Ultra Wine kaldte selv med dejlig udansk storhedsvanvid denne Elisabeth Chambellan Châteauneuf-du-Pape Vieilles Vignes fra Domaine du Père Caboche for Danmarks bedste neuf-køb til pengene … og det tester jeres flittige vinblogger selvfølgelig.
Når vi nu er ved elefanter og har snablen godt nede i glasset, så lad os fortsætte med denne L´Elephant Ventoux fra vinhuset Domaine Vignobles Pichon aka Domaine Le Mur-Mur-Ium, der ligger i byen Mormoiron omkring 20 kilometer øst for Orange.
Hva’ fanden tænkte jeg, da jeg så smageprogrammet til Perrin smagningen … en hvidvin til sidst. Men det giver total god mening, når man smager Beaucastels Châteauneuf-du-Pape Blanc, som nærmest kan udgøre en dessert i sig selv. Så når folk skriver, at de hvide neuf’er fra Beaucastel er helt i særklasse, så giver det totalt mening.
FÅK, fuck, fanden, sgu og sur røv … hackerangrebene på den houlbergske blog er fortsat, så bloggen har atter været nede et par dage. Denne gang var den ikke ramt så massivt som sidst, men det er fortsat træls … for nu at sige det på jysk. Fortsætter det, så opgiver jeg sgu livet som vinblogger. Det var næsten en trussel.
Er sindssygt langt bagefter med at skrive om ugens vine … men ikke uden grund, for uge 8 har været hård for Houlberg … aka DK’s flittigste vinblogger … eller måske mere præcist min lever, vægt og kondital.
Da Christophe Beau skænkede første glas vin efter en lang snak om biodynamisk vinproduktion, så blev det denne Orée … én af de få hvidvine, som Christophe laver på Domaine Beauthorey. Ja han laver faktisk kun 2 forskellige, denne Orée og vinen Tourtourel.
Næste område i Frankrig blev Rhône, men ikke … som måske forventet … med en kraftig rød basse, men derimod denne hvide ”blanc” Saint Joseph Vania fra Domaine Guy Farge. Vinhuset ligger i byen Saint Jean de Muzols og har dyrket druer i 3 generationer og indtil 2006 som leverandør til det lokale kooperativ La Cave Coopérative de Tain l’Hermitage.