Tag-arkiv: trebbiano spoletino

Trebbiano Spoletino er en hvid drue, som stammer fra området omkring byen Spoleto ikke langt fra Montefalco i Umbrien og den var næsten totalt glemt og tæt på udryddelse … lidt som Sagrantino. Druen har dog fået en genopblomstring i løbet af de sidste 10 år og heldigvis for det, for den kan levere sindssygt gode vine.

Trebbiano Spoletino har ikke noget tilfælles med de nok mere kendte Trebbiano Toscano, Trebbiano Abruzzese, Trebbiano Romagnolo og Trebbiano di Soave, men har været dyrket i århundrede i Montefalco området.

Den har selvfølgelig navnet Spoletino efter byen Spoleto, som også er stedet for appellationen Trebbiano Spoletino – Spoleto DOC, mens navnet Trebbiano menes at stamme fra, at druen også blev dyrket ved den nærliggende by Trevi, som på latinsk hed Trebia … deraf navnet Trebbiano og samlet Trebbiano Spoletino.

Trebbiano Spoletino druerne er af medium størrelse, har – som de to øvrige beskrevne druer – en tyk og hårdfør skal og modner sent. Den giver et pænt udbytte og i gamle dage fik den endda navnet scaccia debiti – som betyder udrydder af gæld – på grund af dens høje produktivitet, da druen gav delikate vine, som bare smagte godt og var let sælgelige. Hvorfor den så efterfølgende var tæt på at uddø er sgu et ganske godt spørgsmål.

Trebbiano Spoletino giver som både Sagrantino og Grechetto meget forskellige vine, men når det er allerbedst, som har den nogle karaktertræk, som faktisk minder en smule om Riesling … bl.a. god samt præcis syre, friskhed, elegance, grønne æbler, citrus og nogle gange endda svag antydning af petroleum.

Jeg smagte under et besøg i Umbrien svage vine på Trebbiano Spoletino, men også nogle helt fantastiske vine på druen, specielt producenter som Perticaia og Le Cimate stod stærkt med deres Trebbiano Spoletino vine. Perticaias vin Delposto var intet mindre end forrygende.

Montefalco området har bestemt et stort potentiale med Trebbiano Spoletino. Ret beset burde de stryge ordet Trebbiano og blot kalde druen for Spoletino … det ville i mine øjne gøre druen mere genkendelig og særegen. Men mærk mine ord … vi kommer til at høre langt mere til druen Trebbiano Spoletino.

2013 Le Cimate, Trebbiano Spoletino, Umbrien, Italien

Sidste årgang i vertikalsmagningen af Le Cimates almindelige Trebbiano Spoletino blev årgang 2013 og det blev vinen bestemt ikke ringere af … tværtimod.

Den røg ned med lidt Uovo della Nonna al Pomodoro … ret nummer 4 ud af aftenens 10 serveringer. Uovo della Nonna al Pomodoro betyder noget i retning af mormors æg med tomat, men det smagte meget bedre end min oversættelse. Og da Le Cimate var sidste vinøse stop denne dag, så røg der måske også lidt mere vino indenbords end ved dagens tidligere smagninger. Danes don’t spit!

Med denne 2013’er er vinen nu også mere gul i glasset og næsen er mere moden .. og har nogle helt specielle noter, sødkrydret og overmodne æbler, fersken, saltvand, et lidt støvet udtryk og igen nogle elementer fra Riesling. Minsandten om der ikk’ også fornemmes en omgang petroleum. Sådan.

I smagen kommer sødmen nu også mere frem. Hvor 2014’eren spillede på lethed, elegancen og det mineralske, så er det modenheden, som præger smagsbilledet her. Der er dog fortsat godt med syre, mineraler og et lille peberbid. Det smager bare godt, men sikke en forskel på to årgange.

Der er ingen forhandlere af Le Cimate herhjemme, men i Italien koster vinen 12,90€ … svarende til 96 kr.

Rating 5,5/7    

2014 Le Cimate, Trebbiano Spoletino, Umbrien, Italien

Med lidt alder på Le Cimates Trebbiano Spoletino begynder druen for alvor at folde sig ud … og igen får jeg nogle associationer til Riesling. I denne årgang 2014 er vinen mere stringent, elegant og lækker.

Og Cimates Trebbiano Spoletino er virkelig lækker og kommer også i lækker indpakning. Flasken er høj og slank som hos en tysk Riesling og derudover har flasken en eksklusiv etiket … nærmest en guldprægning med en dekorativ figur … en slags kriger med et spyd i hånden og lavet af kruseduller. Smukt.

Det kan selvfølgelig også være, at det forestiller noget helt andet … men det må stå hen i det uvisse. Dit bud er lige så godt som mit. Nå, men der laves årligt omkring 4.000 flasker af denne vin.

Næsen er langt mere kompleks her … mere blomster og vinen virker både lettere, langt mere kompleks og elegant. Æbler, fersken, citrus og derudover mere håndfast og præcis med mere mineral, jern og sten.

Smagsmæssigt også mere hold på tingene her … mere kompleks og balanceret, mere kold og overlegen i udtrykket. Jeg tror, at det var på dette tidspunkt, at jeg begyndte at forelske mig i Trebbiano Spoletino druen, som jeg ikke havde smagt tidligere.

Der er ingen forhandlere af Le Cimate herhjemme, men i Italien koster vinen 12,90€ … svarende til 96 kr.

Rating 5,5/7    

2015 Le Cimate, Trebbiano Spoletino, Umbrien, Italien

Vertikalsmagningens næste Trebbiano Spoletino fra Le Cimate var årgang 2015 … et af de bedste høstår i mange, mange år i både Montefalco og Spoleto. 2015 var generelt set et varmt år i området.

Le Cimates vinmark med Trebbiano Spoletino er 1,5 hektar stor … vinstokkene plantet i 2010 og druerne høstes normalt med et pænt udbytte på omkring 70 hektoliter pr. hektar. Det er jo ganske pænt – specielt i forhold til Riesling. Men det er også netop på grund af den høje produktivitet, at Spoletino i gamle dage fik navnet scaccia debiti … udrydder af gæld.

I forhold til 2016’eren har denne 2015 også langt mere fylde i næsen, mere fedme, mere krop og mere blomsterrig. Det er fortsat æbler, fersken og citrus, men mineralerne ikke fornemmes helt i næsen på samme måde. Det virker lidt som en hundehvalp, der ikke helt har løbet hvalpefedtet af endnu.

Det gælder faktisk også smagsmæssigt, hvor frugten er fyldigere og hvor krydderierne træder mere frem. Der er dog fortsat syre og mineraler … citronsyre og lidt bittersyre i eftersmagen.

Der er ingen forhandlere af Le Cimate herhjemme, men i Italien koster vinen 12,90€ … svarende til 96 kr.

Rating 4,5/7    

2016 Le Cimate, Trebbiano Spoletino, Umbrien, Italien

Vertikalsmagningen af Le Cimates Trebbiano Spoletino vine startede med seneste årgang … altså årgang 2016.

Le Cimate er én af de producenter, som virkelig har taget Spoletino druen til sig, mens enkelte andre producenter i Montefalco området slet ikke laver vine på den ellers ganske spændende drue. Det er ellers en drue, som stammer fra området omkring byen Spoleto ikke langt fra Montefalco og druen var næsten totalt glemt og tæt på udryddelse. Druen har dog fået en genopblomstring i løbet af de sidste 10 år.

Den har ikke noget tilfælles med de nok mere kendte Trebbiano Toscano, Trebbiano Abruzzese, Trebbiano Romagnolo og Trebbiano di Soave, men har været dyrket i århundrede i Montefalco området.

Den har selvfølgelig navnet Spoletino efter byen Spoleto, som også er stedet for appellationen Trebbiano Spoletino – Spoleto DOC, mens navnet Trebbiano menes at stamme fra, at druen også blev dyrket ved den nærliggende by Trevi, som på latinsk hed Trebia … deraf navnet Trebbiano og samlet Trebbiano Spoletino.

Hos Le Cimate er denne Trebbiano Spoletino DOC laver med druer, som kommer fra vinstokke plantet tilbage i 2010. Vinen laves på rustfrie ståltanke og laves først med en kold premaceration på 18 timer inden presning. Derefter fermenterer vine i 20 dage og lagrer derefter 6 måneder på tankene og efterfølgende 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Denne er dermed altså nuppet før tid … og således en forsmag på vinen i seneste årgang. Lad os også fluks komme til mine smagsnoter på vinen.

Næsen er grønne æbler, lidt fersken … har klart også nogle elementer fra Riesling, citrus, friskhed samt mineralske elementer. Smagen er også frisk med italiensk syre, citronsyre og alligevel med lidt fylde, behagelig frugt med lidt restsødme samt en snert af noget mineralsk. Der er dog alene 1,4 gram restsukker pr. liter. Det er sgu vin efter min smag … er bare rigtig god.

Der er ingen forhandlere af Le Cimate herhjemme, men i Italien koster vinen 12,90€ … svarende til 96 kr.

Rating 4,5/7    

2015 Moretti Omero, Montefalco Bianco, Umbrien, Italien

Vi skulle også smage Moretti Omeros fortolkning af appellationens hvidvin Montefalco Bianco DOC … her en frisk årgang 2015.

Denne Montefalco Bianco er lavet på 50% Grechetto, 30% Trebbiano Toscano og 20% Trebbiano Spoletino. Druerne er høstet med et udbytte på omkring 50 hektoliter pr. hektar og kommer fra vinstokke, som er mellem 3-10 år gamle.

Vinen er lavet på rustfri ståltanke, alene brug af naturlig gær og ingen lagring på egefade eller andet, blot lagring 3 måneder på flaske inden frigivelsen.

Gamle oma Nonna Quinta siger, at vinen passer perfekt sammen med Panzanella … det er blot brødrester og tomater blandet med løg, basilikum samt olivenolie og lidt vineddike. Det tror vi på.

Duftmæssigt har denne også en svag animalsk side … lidt våd hund, kolde og våde sten, frugtsten, fersken, kamillete, hvide blomster samt små søde elementer. Smagen er meget ren, lidt stålagtig frugt, lidt tynd og easygoing, men ganske frisk, stringent og fin.

Smagt på vingården … har ikke fundet lige denne hos Niche Vine, men vil gætte på en pris herhjemme under 100 kr.

Rating 4/7    

2015 Fongoli, Laetitia Trebbiano Spoletino, Umbrien, Italien

Måske vi også skulle starte på nogle af de vine, som jeg smagte under besøget i Montefalco … og lad os starte med et af de vinhuse, som jeg ikke besøgte under opholdet, nemlig Fongoli eller Azienda Fongoli Società Agricola og deres bud på en vin på Trebbiano Spoletino.

Fongoli ligger knap et par kilometer vest for Montefalco og drives af Angelo Fongoli, som er 3. generation på vingården. Han overtog driften efter sin far Decio Fongoli, men det var bedstefaderen Angelo Fongoli, som i 1935 købte ejendommen og dermed grundlagde vinhuset.

Azienda Fongoli Società Agricola har samlet 40 hektar jord, hvoraf de 30 hektar er vinmarker. På resten af jorden er det primært oliventræer. Angelo dyrker sorterne Sangiovese, Sagrantino, Montepulciano, Merlot, Grechetto og Trebbiano Spoletino.

Omkring 9 hektar af vinmarker er udelukkende dedikeret til Sagrantino druen og endda er en lille parcel på 1,5 hektar med 40 år gamle Sagrantino vinstokke, som anvendes til husets topvin, en speciel selection, der hedder Sospiri.

Hele produktionen er økologisk, men der arbejdes også efter biodynamiske metoder, hvorved der alene anvendes en smule kobber og svovl. Der anvendes alene de naturlig gær fra druerne.

Det var egentlig Mark fra Gusto Wine Tours, som anbefalede jeg smagte vinene fra Fongoli. Tilsyneladende arbejder Mark sammen med denne vingård i hans arbejde med at planlægge og afholde vinture for turister i området.

Her er det husets Laetitia Trebbiano Spoletino, som også alene er lavet med den naturlige gær fra druerne. Har haft maceration i 24 timer inden presning og gæring uden styring af temperatur omkring 15 dage. Efter flaskningen lagrer vinen 3 måneder inden frigivelse.

Næsen er godt syrlig og frisk, nærmest grønne blade og en smule røget i næsen. Der er lidt eksotiske frugter, men meget let, feminint og med en svag antydning af noget mineralsk. I smagen er der et mere klart og syrligt udtryk. Der er lille og svag fedme, som blander sig med citron- og grapesyre og eftersmagen en ganske lang.

Der er flere importører herhjemme, men denne vin har jeg ikke fundet hos nogle af dem. Jeg kender heller ikke prisen i Italien, men mon ikke den ligger et sted omkring 10-14€?

Rating 4,5/7  

Houlberg i Montefalco – part 3: Lidt om de lokale druer og min erfaring

Hoveddruen i Montefalco er selvfølgelig Sagrantino … men derudover findes der specielt 2 andre druer, som er meget unikke for området, nemlig hvidvinsdruerne Grechetto og Trebbiano Spoletino.

Dernæst er Sangiovese – der jo er en af hoveddruerne i Montefalco Rosso vinene – også en vigtig drue. Druen som mest er kendt fra Toscana området trives virkelig godt i Umbrien og er således ganske udbredt omkring Moltefalco.

Men derudover finder man selvfølgelig også en lang række andre kendte druer som fx Barbera, Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Canaioli, Montepulciano, Chardonnay, Pinot Grigio og sikkert også en række mere.

Lad os dog kigge nærmere på de 3 førstnævnte druer Sagrantino, Grechetto og Trebbiano Spoletino, som er helt specielle for området:

Sagrantino
Den berømte drue fra Montefalco er en hårdfør, tykskallet drue, som derudover også har store kerner, begrænset “frugtkød” og modner meget sent. Sagrantino druen giver meget mørke vine og nogle af de mest tanninrige vine i hele verdenen … vine med højt indhold af syre og tanniner.

Det er også den drue, som sammen med andre druesorter som Aglianico og Tannat har det absolut højeste indhold af resveratrol, en type af polyfenoler … altså antioxidanter, som siges af have en række sundhedsfremmende egenskaber, bla. nedsættelse af kolesterol, lavere blodtryk og reduktion af risikoen for blodpropper.

Indholdet ligger på hele 4.174 mg/kg. One glass of Sagrantino keeps the doctor away. Du kan i øvrigt læse mere om vin og sundhed i mit indlæg; Lad os for fanden få hældt noget vin indenbords og blive sunde … en artikel om vin & sundhed.

Som nævnt i forrige blogindlæg var Sagrantino druerne næsten helt forsvundet i 1960’erne, og dens overlevelse samt efterfølgende store udbredelse kan i høj grad bla. tilskrives Marco Caprai, som i slutningen af 1980’erne sammen med universitet i Milan var med til at redde druen.

Han og en håndfuld producenter fik druen op blandt de højst rangerende druer i Italien, således vine på Sagrantino i dag hører til blandt nogle af de mest roste vine. Jeg besøgte på min tur rundt hos vinproducenterne i Montefalco også Caprai, hvis Sagrantino vine er ekstremt tanninrige … vi snakker virkelige aggressive tanniner.

Jeg skal indrømme, at vinene fra Caprai slet ikke er mig, dertil er tanninerne simpelthen alt for dominerende. En fancy vinjournalist fra Holland bemærkede, at det var en præmisse … at sådan skal gode Sagrantino vine være. At totalt uhæmmede, voldsomme tanniner og Sagrantino uløseligt og naturligt hænger sammen på samme måde, som at en bil har runde hjul, som han poetisk og en smule snobbet udtrykte det.

Det synes jeg er noget forbandet vrøvl og den franske Fabien Laine, som er uddannet sommelier, var enig i min holding. For mig skal vine være behagelige at drikke og ikke totalt lamme min mund, således jeg efterfølgende ikke kan smage noget som helst. Jeg vil ikke ha’ det, som jeg lige har spist en køkkenrulle. Og det er der heldigvis andre Montefalco producenter, som virkelig kan finde ud af, bl.a. huse som Moretti Omero, Di Filippo, Perticaia, Bellafonte og Romanelli … blot for at nævne nogle af de bedste.

Men en Sagrantino vin vil altid ha’ godt med tanniner og syre, så det er på alle måder virkelig en madvin og måske endda også en vintervin. Og så er det også en vin, som skal modnes og derfor gemmes nogle år … lidt på samme måde som god Barolo. Men så er der også store vinoplevelser i vente.

Imidlertid er der stor forskel på, hvordan de forskellige producenter fortolker Sagrantino vine, hvilket kan gøre navigationen mellem vinene en smule forvirrende og lidt besværligt, men selvfølgelig også en kende spændende, alt efter temperament. Man kan også sige, at der laves Sagrantino vine til alle slags mennesker, men overordnet synes der ikke at være en rød tråd i stilen af vinene.

Nogle laver bombastiske, overekstraherede, søde og gumpetunge vine med langt over 15% alkohol … ja nogle gange endda op til 17%. Der kan man få associationer til Amarone … og Sagrantino vinene betegnes derfor også nogle gange som et mix af Amarone og Barolo, hvilket jeg dog vil sige er lidt misvisende.

Nogle Sagrantino vine er modne og drikkevenlige ved frigivelsen, mens andre kræver nogle eller en del år i vinkælderen. Generelt skal Sagrantino vinene lagre 37 måneder, heraf 1 år i egetræsfade. Hos Caprai vinificeres vinene med stilke og derudover anvender han nye barriques, hvilket er med til at øge Sagrantino druens i forvejen aggressive tanniner, mens andre afstilker, anvender store fade og først frigiver vinene efter længere tid end foreskrevet i appellationen.

Men sammenlagt er Sagrantino en drue med personlighed og en af årsagerne til at elske Montefalco.

Grechetto

Grechetto (udtales vist nok nærmest som gre-ketto) er en hvidvinsdrue, som findes i hele Italien, men specielt i Umbrien, hvor den findes i en lang række appellationer og altså også i Montefalco appellationerne DOC Montefalco Bianco og DOC Montefalco Grechetto.

Den er – lidt som Sagrantino – en hårdfør og tykskindet drue, som menes at være af græsk oprindelse … hvilket navnet Grechetto måske også ganske åbenlys indikerer. Det tykke skind gør den også meget resistent overfor en række sygdomme, bl.a. meldug.

Grechetto er nok mest kendt som en blandingsdrue, som tilfører smagsnuancer til vine og ellers giver anstændige bordvine. Hos enkelte producenter kan den endda tankes i store dunke til omkring 1,50€ pr. liter.

Den kan høstes sent, har pænt indhold af sukker og er generelt en lavtydende hvidvinsdrue … hvilket dog kan diskuteres, da udbyttet ofte ligger omkring 60-80 hektoliter pr. hektar … og formentlig højere når vi snakker billig bordvin.

Den giver mest tørre, friske, sprøde og let mineralske hvidvine, men findes dog også i Umbrien i den søde dessertvin Vin Santo. Farven spænder lige fra en grønlig gul til gyldengul … alt efter vinifikation. Normalt produceres Grechetto vinene på rent stål, men nogle producenter anvender også egefade eller barriques i produktionen af rene Grechetto vine.

I Montefalco står Grechetto bag hovedparten af hvidvinene, enten sammen med andre druer eller som en enkeltdruevin. I DOC Montefalco Bianco skal der mindst være 50% Grechetto, mens resten typisk består af 20-25% Tebbiano Spoletino  og 0-30% andre druer. I DOC Montefalco Grechetto skal der være mindst 85% Grechetto.

Jeg smagte en del vine på Grechetto og det er udmærket vin … uden jeg dog falder i svime. Bedste producent af Grechetto var i min optik klart Di Filippo … i hvert fald blandt de producenter, som jeg smagte Grechetto vine fra.

Trebbiano Spoletino

Og så er der Trebbiano Spoletino tilbage … en drue, som jeg inden Montefalco besøget ikke tidligere havde smagt, men som jeg blev fuldstændig forelsket i.

Det er en drue, som stammer fra området omkring byen Spoleto ikke langt fra Montefalco og næsten var totalt glemt og tæt på udryddelse … lidt som Sagrantino. Druen har dog fået en genopblomstring i løbet af de sidste 10 år og heldigvis for det, for den kan levere sindssygt gode vine.

Druen har ikke noget tilfælles med de nok mere kendte Trebbiano Toscano, Trebbiano Abruzzese, Trebbiano Romagnolo og Trebbiano di Soave, men har været dyrket i århundrede i Montefalco området.

Den har selvfølgelig navnet Spoletino efter byen Spoleto, som også er stedet for appellationen Trebbiano Spoletino – Spoleto DOC, mens navnet Trebbiano menes at stamme fra, at druen også blev dyrket ved den nærliggende by Trevi, som på latinsk hed Trebia … deraf navnet Trebbiano og samlet Trebbiano Spoletino.

Druen er af medium størrelse, har – som de to øvrige beskrevne druer – en tyk og hårdfør skal og modner sent. Den giver et pænt udbytte og i gamle dage fik den endda navnet scaccia debiti – udrydder af gæld – på grund af den høje produktivitet, og da druen gav delikate vine, som bare smagte godt og var letsælgelige. Hvorfor den så efterfølgende var tæt på at uddø er sgu et ganske godt spørgsmål.

Den giver som både Sagrantino og Grechetto meget forskellige vine, men når det er allerbedst, som har den nogle karaktertræk, som faktisk minder en smule om Riesling … bl.a. god samt præcis syre, friskhed, elegance, grønne æbler, citrus og nogle gange endda svag antydning af petroleum.

Jeg smagte under besøget svage vine på Trebbiano Spoletino, men også nogle helt fantastiske vine på druen, specielt producenter som Perticaia og Le Cimate stod stærkt med deres Trebbiano Spoletino vine. Perticaias vin Delposto var intet mindre end forrygende.

Montefalco området har bestemt et stort potentiale med Trebbiano Spoletino. Ret beset burde de stryge ordet Trebbiano og blot kalde druen for Spoletino … det ville i mine øjne gøre druen mere genkendelig og særegen. Men mærk mine ord … vi kommer til at høre langt mere til druen Trebbiano Spoletino.