Det gode ved at hælde en slat af forrige vin i maden er, at der så bliver plads til at åbne endnu en vin denne fredag aften.
Vi er nu i Nahe i Tyskland, og druen er igen Pinot Noir, eller Spätburgunder Trocken Im Barrique Gereift (jo jo … intet mindre), som Schäfer-Fröhlich har kaldt denne vin.
Og sikke en forskel i forhold til den tidligere vin. I glasset en transparent, let rød farve. I duften fortsat den animalske aroma, måske ikke så voldsom, men en mere kølig stil.
Pinot duften er der bestemt, og der er hindbær og jordbær dufte blandet med en smule eg, hvid peber og jord. Smagen meget rank, fin … hold da op, og syren er bestemt til stede, og jeg får masser af kirsebær og lang eftersmag. Vinen er mineralsk, syleskarp og ganske fantastisk.
Bestemt ikke easy-going, men en flot oplevelse. Hold den i glasset eller flasken i løbet af aftenen, og mærk udviklingen … den har kun godt at lidt luft. Alderen på 7-8 år mærkes overhovedet ikke … vinen hænger bestemt ikke med hovedet, men smagen hænger nærmere i ganen!
Vinmageren hedder Tim Fröhlich, og han er i løbet af de seneste år etableret sig i Nahe’s førende firkløver af producenter. Som den eneste af disse arbejder han udelukkende med spontangæring, som han mener giver de mest autentiske vine.
Han laver primært hvidvine, og har opnået mange priser for hans hvide vine. I 2010 blev han endda af Gault Millau kåret som “Årets producent”. I alle markerne ligger Schäfer-Fröhlich’s parceller i den stejleste del, hvor jordbunden er mest ufrugtbar og stokkene vokser direkte på den stenede undergrund.
Dermed kan Tim Fröhlich på mest dramatisk vis udvinde sine mineralske, kompromisløse essenser, som tilhører det største Tyskland har at byde på.
Tim Fröhlich laver også Spätburgunder, men i små mængder … faktisk så små, at de ikke engang er medtaget på hans website, men Tim Fröhlich arbejder meget seriøst på sine spätburgundere, som han laver på gammeldags vis og frigiver meget sent.
2005 årgangen, som er den aktuelle årgang, stammer fra perfekte druer af både franske og tyske Pinot-kloner, som efter en 6-7 uger lang maceration har været lagret i delvist ny barrique, deraf jo navnet “in Barrique gereift”.
I årgang 2005 har Tim Fröhlich alene lavet én Spätburgunder, dvs. man har undladt at selektere de bedste fade, og det giver jo – alt andet lige – mere kvalitet for pengene.
Og når vi er ved det med prisen, købt hos Atom Wine for 139 kr. for nogle år siden og bestemt anbefalesværdig.
Lige et par glas vin efter arbejde … vores gamle tirsdags-tradition gennem mange herrens år. Første glas en riesling fra Mosel … fra Joh. Jos. Christoffel Erben, som ligger i den lille landsby Ürzig, kendt verden over for vinmarken Ürziger Würzgarten – ophavsstedet for nogle af Tysklands absolut største vine.
Søndag igen vin … nu er vindepotet vist også ved at være fyldt godt op, men det er jo ferie og fridag i morgen igen, inden det igen er arbejdsdag. Igen et smut til Tyskland, nærmere bestemt til Rheingau til Weingut Trenz.
Hvad gør man, når fredag aften melder sig med Pinot Noir rystelser efter en flot bourgognesmagning om torsdagen og halsen skriger efter mere pinot? Mit svar blev en tysk spätburgunder fra Franz Keller i Baden.
Aftenens hvidvin, og en god eksponent for, hvordan god hvidvin skal smage. Vi har vist alle enige om, at der var tale om en riesling, men vandene var delt, hvorvidt vinen var fra Alsace eller Tyskland. En tysk fra Robert Weil, og en fremragende hvidvin, som fluks faldte i alles smag. Nam nam.
Også en af de svære, selvom den lange slanke flaske burde have bragt os på sporet. Den smager dog slet ikke af tysk vin, nærmere af noget fransk, måske lidt Bordeaux i stilen. Den er da også lavet på cabernet sauvignon, cabernet franc og merlot … hvor anti-tysk. Jeg gættede selv på Italien pga. en smule sødme, men boy hvor blev vi snydt. En rigtig spændende vin, men måske lidt sværrere tilgængelig end hovedparten af de øvrige vine denne aften.