Er Spätburgunder aka. tysk Pinot Noir vinens grimme ælling?

Læserne her på bloggen er bekendt med min forkærlighed for … ja, vel nærmest åbenlyse forelskelse i tysk Pinot Noir … eller Spätburgunder, som tyskerne oftest kalder druen i der grosse broderland hinten.

Jeg har endda udråbt hver fredag til officiel Spätburgunder dag her på bloggen … selvom det nogle gange kniber med på ugentligt basis at finde nye flasker med disse herlige dråber.

Som vinnørd lykkes den mission imidlertid som regel, hvis man ved, hvor man skal lede. Der findes nemlig flere vinimportører, som forhandler tyske vine … herunder også Spätburgunder … selvom vinen herhjemme og i mange andre lande slet ikke har fået den udbredelse, som den rettelig fortjener.

Det kan vi få bedrevidende vinelskere så selvfølgelig bare nyde. For det gør efterspørgslen mindre og – alt andet lige – holder priserne på et fornuftigt niveau. Hvem siger også, at målet egentligt er, at vinene skal udbredes mest muligt?

Tja, det ligger vel i menneskets natur at hige efter anerkendelse og respekt, og der er tyske vinbønder vel ikke anderledes end os andre? Jeg ville gøre det samme. Derudover skal den kommercielle side selvfølgelig heller ikke overses, for mere udbredelse vil ganske givet også betyde øget indtjening. Og som man jo siger; money makes the world go around.

Hvordan kan det så være, at Spätburgunder ofte bliver overset, når der skal handles vin og at disse vine ikke har fået det helt store gennembrud? Ja, inspireret af et Spätburgunder seminar på Nimb den 25. november med Master of Wine Anne Krebiehl og hostet af Tysk Vinkontor, så skal jeg her komme med nogle bud på, hvorfor Spätburgunder fortsat er overset … men voldsomt på vej frem.

Anne Krebiehl drikker Spätburgunder

Ukendt og latterliggjort

Pinot Noir vinene fra Bourgogne altid har været verdensberømte. Bourgogne bliver omtalt som stedet, hvor verdens største vine på Pinot Noir laves. Derimod er vinene på samme drue … blot lidt nordligere i Tyskland nærmest blevet hånet og latterliggjort.

Og det jo ellers ikke fordi, at de to vinområder ligger så langt fra hinanden. Bourgogne ligger på 47,02 højdegrad, men Tysklands sydligste vinområde Ihringen i Baden ligger på 48,02 højdegrad blot et par hundrede kilometer fra Bourgogne.

Det har imidlertid ikke afholdt kritikkernes spot. Den verdensomspændende vinguru Robert Parker udtalte for ikke mindre end 12 år siden – nemlig i 2002 – følgende om tysk Pinot Noir; ” … a grotesque and ghastly wine, that tastes akin to a defective, sweet, faded, diluted red Burgundy made from an incompetent producer”. Det kan oversættes til noget i retning af … en grotesk og modbydelig vin, der smager som en defekt, sød, falmet og fortyndet rød Bourgogne fremstillet af en inkompetent producent! Ta’ den.

Selv mange danske vinsider på internettet omtaler ikke tysk Pinot Noir, når de bedste vine på denne druer skal fremhæves. Fx skriver Vinlex.dk; ”Som hovedregel kommer de bedste vine på Pinot Noir fra Bourgogne i Frankrig, Californien og Oregon i USA samt Marlborough på New Zealand”. Ikke et eneste ord om Tyskland.

Og Vinlex forsætter med denne tabel:

Vinregioner
Her er der heller ikke et eneste ord om vinregioner med Pinot Noir i Tyskland. Det må være en ommer. Men det viser med al tydelighed, at der ikke er særlig stor bevågenhed om Spätburgunder … selv fra vineksperter, som ellers burde være med til at udbrede viden om alle slags vine fra alle lande.

Derudover hænger 1980’ernes store produktion af billig og intetsigende Liebfraumilch selvfølgelig også fast i mange danskeres bevidsthed, når vi snakker tysk vin … og rigtig mange kender slet ikke til de røde vine fra Tyskland. Og det påvirker selvfølgelig valget, når vi står i vinforretningen eller i supermarkedet.

Begrænset eller intet udvalg i dagligvarehandlen

Og der støder vi på næste udfordring, idet udvalget af Spätburgunder i supermarkederne er yderst begrænset … og ofte ikke eksisterende. Da 80% af al vin, som sælges i Danmark, sker via supermarkedskæderne ejet af Coop, Dansk Supermarked og Super Gros, så er det selvfølgelig en udfordring for udbredelsen af Spätburgunder.

Jeg har i dag foretaget en ganske lille og ganske ustatistisk, uvidenskabelig undersøgelse, hvor jeg var forbi 5 supermarkeder, nemlig Rema 1000, Brugsen, Føtex, Fakta og SuperBest. Resultatet er nok meget sigende … men ganske nedslående, idet jeg ikke fandt en eneste tysk vin på Pinot Noir, mens jeg fandt 8 vine på Pinot Noir fra Australien og New Zealand.

Jeg havde nok sat min lid til SuperBest, som har en ganske hæderlig vinafdeling … og fandt da også i den tyske afdeling en Pinot Noir fra Burgenland … men Burgenland ligger jo i Østrig, så resultatet blev et skuffende tab på 0-8.

Det er bare ikke godt nok. Nu må supermarkederne komme ind i kampen … og vi forbrugere må efterspørge Spätburgunder … for de kloge siger, at det er forbrugerne, som bestemmer. Opfordringen er hermed givet videre … tag fat i din lokale komis og spørg efter mere tysk rødvin.

Eller endnu bedre … køb dine vine i en rigtig vinforretning.

Og det er ikke fordi, at tyskerne ikke er begyndt at lave både gode og mange vine på Pinot Noir. Tyskland er i dag er tredjestørste producent af Pinot Noir vine, og laver flere af disse vine end både Australien og New Zealand tilsammen. Bare i Baden laves der flere Pinot Noir vine end i hele New Zealand. Det er kun Frankrig og USA, som overgår tyskerne i produktionen af Pinot Noir.

I 1964 havde Tyskland tilplantet 1.839 hektar Spätburgunder, men i 2010 var antallet af marker med druen vokset til hele 11.334 hektar, så der er virkelig sket en udvikling i produktionen.

Men hvorfor når noget af den store produktion så ikke de danske hylder i supermarkederne? Det burde være et perfekt match, idet det danske marked ikke er så stort … set med internationale briller. Dermed kan der velsagtens nemt findes producenter, som vil kunne levere tilstrækkeligt med vine til en dansk supermarkedskæde? Men det sker tilsyneladende ikke … eller i hvert fald i begrænset omfang.

Og så kommer vi vel igen frem til den mikroøkonomiske teori om udbud og efterspørgsel … idet vi forbrugere simpelthen ikke efterspørger disse vine i tilstrækkeligt omfang.

Og det er så bl.a. hér, at jeg kommer ind i billedet … a man with a mission … for hvor går vindrikkere i Danmark dog glip af mange gode oplevelser, når de ikke får Spätburgunder med hjem fra vinbutikken eller supermarkedet.

Navne og etiketter er underlige

En af årsagerne kunne måske være, at Spätburgunder navnet fortsat er relativt ukendt for de fleste, mens Pinot Noir navnet er langt mere kendt. Det nærliggende kunne selvfølgelig bare at ændre etiketterne, så den mere internationale betegnelse fremgik på vinene. Og bevares … flere producenter skriver da også Pinot Noir på deres vine.

Det handler vel om markedsføring. Jeg er nok en traditionalist … og dermed elsker jeg, at producenterne den gamle tyske betegnelse Spätburgunder. Jeg synes også, at det er charmerende at se de gamle, lidt snørklede etiketter, gerne med gotisk skrift og komplicerede navne … men på det punkt var Anne Krebiehl og jeg vist ikke helt enige.

Og hvordan bliver ællingen en svane?

Ja, transformation er faktisk allerede sket. Ællingen er allerede en svane … blot har alle endnu ikke mødt den langhalsede og elegante svane. Kvalitetsmæssigt er der over de sidste 10-15 år sket et betydeligt kvantespring, hvilket skyldes en række forhold, nemlig

  • Udvikling af nye Pinot Noir kloner, hvor tætheden ikke er så tæt. De betyder mindre råd i klaserne, og bedre kvalitet af druerne.
  • Udvikling i produktion og herudover uddannelse og øget fokus på produktionen, bl.a. anført af en række pionerer.
  • Fokus på udvikling af topvine på Spätburgunder. I 2000 fandtes der ikke ret mange Spätburgundere til over 4,50€, og antallet af Grosse Gewächse marker var i 2004 alene 11 stk. I 2014 var antallet steget til ikke mindre end 101 af de bedste marker med Spätburgundere … og priserne på de bedste producenter er også steget markant.
  • Plantning af endnu flere Pinot Noir vinstokke, således arealet med disse druer i dag udgør omkring 11.700 hektar … eller ca. 11,5% af de samlede areal vinmarker i Tyskland. Samtidig har man også øget plantetætheden, så produktionsstigningen reelt er endnu større.
  • Klimaændringerne … selvfølgelig et omdiskuteret emne. Imidlertid kan man – målt på Sothebys årgangsskala – konstatere en fortsat stigning i årgangenes kvalitet og en temperaturstigning på 2 grader igennem de seneste 50 år. Det har bl.a. betydet, at de røde druer i Tyskland klarer sig bedre og bedre.

Det som gør Spätburgunder anderledes end Pinot Noir vine fra andre steder er, at Spätburgunder ikke har én bestemt stil, men derimod er forskellig fra egn til egn og producent til producent. Der findes ikke en stor producent, som er kendt over hele verdenen, men derimod masser af små og individuelle producenter, som ikke producerer massivt store mængder.

Det gør selvfølgelig opgaven med at markedsføre og bevidstgøre køberne om vinene sværere …. men unægteligt også meget sjovere for os forbrugere.

Det gør nemlig, at er man til Spätburgunder, så er der masser af spændende vine at opdage fra forskellige producenter med forskellige kvaliteter, forskellig terrior og forskellige produktionsmetoder.

Og jeps … jeg er til Spätburgunder … og ved Spätburgunder seminaret på Nimb den 25. november blev det bevist, at Spätburgunder er en smuk, flyvefærdig svane.

Bevisførelsen stod 11 fremragende producenter for … nemlig med 11 vine, som Anne Krebiehl havde udvalgt og kommenterede. Det var i smagsrækkefølge disse vine:

Jeg skal selvfølgelig – som vanlig – nok opdatere med links til beskrivelser og anmeldelse af disse vin, når jeg får lagt dem på bloggen.

Så en fantastisk dag for Houlberg. 51 forskellige Spätburgundere, nemlig de ovennævnte 11 i forbindelse med foredraget. Derefter var der adgang til kælderen …  Nimb Vinotek, hvor der kunne smages yderligere 40 forskellige Spätburgunder vine, som ikke har importør i Danmark.

Dér fandt jeg flere små perler, som absolut fortjener udbredelse. Hmmm, måske man skulle overveje at blive vinimportør? De vine skal jeg også nok skrive om.

Sluttelig et stort tak til Michael Gundersen og Karin Hvidtfeldt fra Tysk Vinkontor for et flot arrangement, og så et par fotos fra dagen i staden.

Michael Gundersen
Michael Gundersen er formand for Tysk Vinkontor. Han bød velkommen til Spätburgunder seminaret på Nimb den 25. november med et par ord om den tyske vin.

Anne Krebiehl fortalte om udviklingen
Master of Wine Anne Krebiehl fortalte om Spätburgunder.

Spätburgunder seminar
Spejlsalen i Nimb … med gode og vinkyndige gæster. Jeg sad til bords med en række hyggelige fyre, bl.a. Rasmus Holmgård fra Holmgårds Blog Hip Som Hap (yderst til venstre), Martin Bonde, som er sommelier og har udviklet brætspillet Sommelier (yderst til højre), Rasmus Andersen, som er sommelier hos Erik Sørensen Vin og en række andre rare folk.

Nimb Vinotek
Stemningsfoto fra kælderen Nimb Vinotek, hvor 40 forskellige Spätburgundere var linet up.

Skriv et svar